Fremsat den 11. november 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 11. november 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene
(Udvidelse af flexboligordningen)
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
maj 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 539 af 29.
april 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 36, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »overstiger 250 m2«:
», jf. dog stk. 6«.
2. I § 36, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) Genoptagelse af helårsbeboelsen af boliger, som mid-
lertidigt har været anvendt til fritidsformål i henhold
til et af kommunalbestyrelsen meddelt samtykke i
medfør af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene.«
Nr. 11-15 bliver herefter nr. 12-16.
3. I § 36, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 16 ændres »nr. 14« til:
»nr. 15«.
4. I § 36, stk. 2, 1 pkt., ændres »stk. 1, nr. 3, 12 og 13« til:
»stk. 1, nr. 3, 13 og 14«.
5. I § 36, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 12« til: »stk. 1, nr. 13«.
6. I § 36, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 12 og 13« til: »stk. 1, nr.
13 og 14«.
7. I § 36 indsættes som stk. 6:»Stk. 6. Medmindre kommu-
nalbestyrelsen ved samtykket bestemmer andet, finder stk.
1, nr. 9, ikke anvendelse på boliger, hvor anvendelsen på
grundlag af et meddelt samtykke efter lov om midlertidig re-
gulering af boligforholdene kan veksle mellem helårsbebo-
else og fritidsbeboelse.«
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 50, stk. 2, udgår »af boligens ejer« og »af den samme
ejer«.
2. I § 50, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhånds-
samtykke.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2015-16
Erhvervs- og Vækstmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 15/05860
BP001421
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 203,
folketingsåret 2014-15, 1. saml., fremsat den 5. maj 2015 af
ministeren for by, bolig og landdistrikter. Forslaget blev 1.
behandlet, og der blev afgivet udvalgsbetænkning, hvori et
enigt udvalg indstillede lovforslaget til vedtagelse med det
af ministeren stillede ændringsforslag. Lovforslaget nåede
imidlertid ikke at blive vedtaget inden valget.
I denne genfremsættelse af lovforslaget er ændringsforsla-
get indarbejdet, såvel som der er sket enkelte lovtekniske
ajourføringer.
Med forslaget udvides kommunernes muligheder for at
meddele de såkaldte flexboligtilladelser i henhold til bolig-
reguleringsloven.
Den foreslåede udvidelse gør det muligt at meddele flex-
boligtilladelse, der følger boligen frem for ejeren. Udvidel-
sen skal desuden gøre det muligt at meddele flexboligtilla-
delse, som gør det muligt at veksle frit mellem anvendelse
til fritids- eller helårsbeboelse. Med forslaget undtages flex-
boliger i landzone generelt fra planlovens krav om landzo-
netilladelse ved genoptagelse af helårsanvendelsen. Endelig
giver forslaget kommunerne mulighed for at meddele bin-
dende forhåndstilsagn om flexboligtilladelse til andre perso-
ner end boligens aktuelle ejer.
Gennem de senere år har områder i landdistrikterne været
præget af lokal affolkning som følge af flytning fra land til
by. I perioden 1981-2010 er indbyggertallet på landsplan
øget med 8 pct. I samme periode er indbyggertallet i landets
tyndest befolkede områder (landdistrikter og byer med færre
end 1.000 indbyggere) imidlertid faldet med godt 9 pct.
Denne udvikling har sat sig sine spor, og i mange områder
ses ubeboede og ofte mangelfuldt vedligeholdte boliger.
Et gennemgående træk ved udviklingen er, at størsteparten
af disse boliger er beliggende i egne af landet, hvor man i
forvejen har store problemer med vigende beskæftigelse, høj
fraflytning og generelt vanskelige vækstbetingelser for er-
hvervslivet. Ser man, hvor de ubeboede boliger er beliggen-
de, er det markant, at der er en overrepræsentation heraf i
landdistrikterne.
Boligreguleringslovens § 50 regulerer kommunernes ad-
gang til at meddele samtykke til at ændre benyttelsen af hel-
årsboliger til midlertidige formål.. For at tydeliggøre kom-
munernes mulighed for at fremme efterspørgslen efter over-
skydende helårsboliger i landdistrikterne blev der ved lov
nr. 413 af 9. april 2013 føjet et nyt stykke til bestemmelsen.
Tilføjelsen giver kommunerne adgang til midlertidigt at
lempe bopælspligten for helårsboliger ved at meddele sam-
tykke i form af en flexboligtilladelse.
Ændringen lovfæstede den praksis, der i nogle kommuner
var udviklet for at udstede såkaldte »weekendattester« - til-
ladelser som gav ejere af helårsboliger mulighed for at an-
vende disse til fritidsformål.
Flexboligtilladelsen giver boligejeren mulighed for mid-
lertidigt at anvende en helårsbolig til fritidsformål med ret
til senere at genoptage helårsanvendelsen uden på ny at
skulle søge kommunen om tilladelse hertil i medfør af bolig-
reguleringsloven.
Initiativet fik en god modtagelse af landets kommuner så-
vel som ejendomsmæglerbranchen. Flere undersøgelser gen-
nemført på det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdi-
strikters foranledning, viser en betydelig interesse for ord-
ningen og et ønske om at styrke flexboligejernes sikkerhed
for investeringen.
Det blev derfor i forbindelse med »Aftale om en vækst-
pakke, juni 2014« aftalt at udvide ordningen, så kommuner-
ne fremover får mulighed for at meddele en tilladelse, der
knytter sig til selve boligen frem for ejeren personligt.
Den aftalte udvidelse af ordningen indgik som element i et
lovforslag om en mere omfattende udvidelse af flexbolig-
ordningen. Lovforslaget bortfaldt dog som følge af valget.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
En flexboligtilladelse i medfør af boligreguleringslovens §
50, stk. 2, giver ejeren af en helårsbolig mulighed for mid-
lertidigt at benytte denne som fritidsbolig. Tilladelsen giver
boligejeren ret til senere at genoptage helårsanvendelsen
uden på ny at skulle søge kommunen om tilladelse i henhold
til boligreguleringsloven.
Tilladelsen kan anvendes én gang. Hvis boligejeren har
genoptaget helårsanvendelsen og senere ønsker at benytte
boligen til fritidsformål igen, forudsætter dette en ny tilla-
delse fra kommunen.
Tilladelsen er personlig og bortfalder dermed senest i for-
bindelse med et ejerskifte. Det er dog muligt at anmode
kommunen om en vejledende forhåndstilkendegivelse ve-
drørende muligheden for at opnå flexboligtilladelse i forbin-
delse med salg af en bolig.
Flexboligtilladelsen kan alene gives under iagttagelse af
anden lovgivning på området. Tilladelsen kan således ikke
meddeles, såfremt den ændrede anvendelse af boligen vil
være i strid med f.eks. byggeloven, lov om erhvervelse af
fast ejendom, planloven eller planer udstedt med hjemmel i
denne.
2.1.1 Byggeloven
Byggelovgivningen opererer alene med to begreber i for-
bindelse med beboelsesbygninger, nemlig helårsbeboelse og
sommerhuse i sommerhusområder. Dette betyder, at alle
bygninger til beboelse, der ikke er sommerhuse i sommer-
husområder, er helårsboliger, uanset hvor ofte bygningen
benyttes. Dette betyder, at et helårshus ikke skifter status til
sommerhus, blot fordi huset i en midlertidig periode ikke
anvendes til helårsbeboelse. Helårshuset vil således fortsat
have status som helårsbolig i henhold til byggeloven.
2
Hvis benyttelsen af boligen ændrer sig væsentligt, vil der
ske en væsentlig anvendelsesændring, der er omfattet af
byggelovens § 2, stk. 1, litra c, og som følge heraf vil kræve
byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen efter byggelovens
§ 16, stk. 1.
Når der efter byggelovgivningen meddeles byggetilladelse
til opførelse af en bebyggelse, skal bebyggelsen opføres i
overensstemmelse med det, der er meddelt tilladelse til. Ef-
ter opførelsen må bebyggelsen ligeledes alene anvendes til
det formål, der er meddelt tilladelse til som en del af bygge-
tilladelsen, eksempelvis bebyggelse til helårsbeboelse.
Er ændringen i benyttelsen af bebyggelsen ikke væsentlig,
falder forholdet ikke indenfor byggelovens anvendelsesom-
råde, og ændringen kan således ske uden byggetilladelse.
En tilladelse i medfør af boligreguleringslovens § 50, stk.
2 muliggør en midlertidig ændring i benyttelsen af boligen
og bygger på en forudsætning om, at helårsanvendelsen se-
nere kan genoptages. Benyttelsesændringen er derfor ikke
væsentlig og falder dermed uden for byggelovens anvendel-
sesområde.
Dette indebærer, at flexboligen bevarer sin formelle hel-
årsstatus i byggelovens forstand, hvorfor helårsanvendelsen
senere kan genoptages uden krav om byggetilladelse.
2.1.2 Lov om planlægning (planloven)
Planloven regulerer anvendelsen af helårs- og ferieboliger
både i byzone, sommerhusområder og landzone med særlige
regler og begrænsninger i sommerhusområder og i landzone
samt kystnærhedszonen og hovedstadsområdet samt de be-
grænsninger, der følger af den konkrete planlægning for om-
rådet. Planloven indeholder også særlige regler for ændret
anvendelse f.eks. fra fritidsbolig til helårsbolig i henholdsvis
kommune- og lokalplanlagt byzone, landzone, sommerhus-
område, kystnærhedszone og i hovedstadsområdet.
Muligheden for at få og udnytte en flexboligtilladelse er
således påvirket af planloven og de planmæssige forhold,
herunder lokalplaner, som gør sig gældende for det område,
hvor boligen er beliggende.
Der er i planlovens § 19 hjemmel til, at kommunalbesty-
relsen kan dispensere fra bestemte lokalplanbestemmelser,
medmindre det strider mod lokalplanens principper. Et krav
om helårsbeboelse kan være en del af lokalplanens princip-
per (formål og anvendelsesbestemmelser) og kan i så fald
ikke fraviges ved en dispensation, jf. planlovens § 19. Er et
område således udlagt til helårsbeboelse, vil lokalplanen
skulle erstattes af en ny lokalplan eller ændres for så vidt an-
går kravet om helårsbeboelse, såfremt kommunen ønsker at
meddele flexboligtilladelser i dette område. Dette forudsæt-
ter, at det ikke er i strid med bestemmelserne i planloven og
regler m.v. udstedt i medfør heraf, som f.eks. bekendtgørel-
se nr. 1037 af 9. august 2013 om hovedstadsområdets plan-
lægning (Fingerplan 2013).
Efter planloven har kommunalbestyrelsen mulighed for i
kommuneplanen at fastsætte retningslinjer for bl.a. landzo-
neadministrationen og herved skabe grundlag for den ønske-
de administration af landzonebestemmelserne i forhold til
f.eks. bosætning.
For boliger i landzone gælder, at det ikke kræver landzo-
netilladelse at ændre anvendelsen af en helårsbolig til fri-
tidsbolig. I medfør af planlovens § 35, stk. 1 stilles der imid-
lertid krav om landzonetilladelse, såfremt en helårsbolig i
landzone, der i mere end tre på hinanden følgende år har væ-
ret anvendt til fritidsformål, atter ønskes anvendt som hel-
årsbolig. Praksis er som udgangspunkt restriktiv. I bedøm-
melsen indgår bl.a. længden af den periode, hvor huset ikke
har været anvendt til helårsbeboelse, hvor mange helårshuse
der ligger i nærheden samt husets kvalitet.
Eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen skal
fastholdes som sommerhusområder, jf. planlovens § 5 b, stk.
1, nr. 3. Det samme gælder i hovedstadsområdet, jf. Finger-
planen. Boliger i et sommerhusområde må ikke anvendes til
helårsbeboelse, jf. helårsforbuddet i planlovens § 40, stk. 2.
Såfremt et hus i et sommerhusområde i kystnærhedszonen
lovligt har været anvendt som helårsbolig før områdets plan-
lægning ved lokalplan m.m., jf. planlovens § 38 a, til som-
merhusområde, kan den hidtidige anvendelse som helårsbo-
lig fortsætte. Dersom anvendelsen af et sådant hus ændres til
ferieboliganvendelse, bortfalder den hidtidige ret til helårs-
beboelse, såfremt denne ret ikke udnyttes i tre på hinanden
følgende år, jf. planlovens § 40, stk. 1, og § 56, stk. 2. I den-
ne situation kan der alene gives en flexboligtilladelse betin-
get af, at anvendelsen til helårsbolig genoptages, inden ret-
ten til helårsbeboelse bortfalder – altså inden tre år efter på-
begyndelsen af anvendelsen til feriebolig.
2.1.3 Lov om erhvervelse af fast ejendom
(erhvervelsesloven)
Det følger af § 1, stk. 1 i lov om erhvervelse af fast ejen-
dom, at personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som
heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum
af i alt fem år, kun med justitsministerens tilladelse kan er-
hverve adkomst til fast ejendom i Danmark. Bestemmelsen
omfatter både helårsboliger og fritidsboliger mv. (sekundær-
boliger).
Ifølge bemærkningerne til lov om erhvervelse af fast ejen-
dom, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, spalte 289, er
formålet med erhvervelseslovgivningen – i lyset af den
udenlandske efterspørgsel på fast ejendom i Danmark sam-
menholdt med det begrænsede areal til rådighed – at give
personer, der er bosat i Danmark, fortrinsret til at erhverve
fast ejendom her i landet. Tilladelse til erhvervelse af fritids-
bolig (sekundærbolig) i Danmark gives efter Justitsministe-
riets praksis kun, hvis ansøgeren har en ganske særlig stærk
tilknytning til Danmark.
Erhvervelse af en flexbolig med henblik på anvendelse til
fritidsformål vil – uagtet boligens formelle status på erhver-
velsestidspunktet – være sidestillet med erhvervelse af en
fritidsbolig i erhvervelseslovens forstand.
3
2.1.4 Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven)
Skattemæssigt er en flexbolig omfattet af de almindelige
regler om beskatning af fast ejendom. Fortjenester ved salg
af flexboliger omfattet af henholdsvis den såkaldte parcel-
husregel eller sommerhusregel i ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 8 vil derfor være skattefri.
Efter parcelhusreglen er fortjeneste ved afståelse af en- og
tofamilieshuse og ejerlejligheder skattefri, hvis huset eller
lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand
i en del af eller hele ejertiden. For en- og tofamilieshuse
gælder fritagelsen dog kun, hvis ejendommens samlede
grundareal er mindre end 1.400 m², ejendommen ikke kan
udstykkes til selvstændig bebyggelse, eller udstykning vil
medføre en væsentlig værdiforringelse.
Efter sommerhusreglen i skattelovgivningen er fortjeneste
ved salg af sommerhusejendomme og lign. skattefri, hvis
ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til
private formål i en del af eller hele ejerperioden. Sommer-
husreglen finder også anvendelse på helårsboliger, hvis
ejendommen er anskaffet med henblik på anvendelse til fri-
tidsformål for ejeren eller dennes husstand og i hele ejerti-
den udelukkende er anvendt til fritidsformål for ejeren eller
dennes husstand.
Hvis en helårsbolig, herunder en flexbolig, har været an-
vendt til andet end private fritidsformål i ejerperioden, f.eks.
udlejning, vil sommerhusreglen efter praksis ikke finde an-
vendelse ved et salg. Boligen vil derimod fortsat godt kunne
være omfattet af parcelhusreglen, og en fortjeneste ved salg
dermed være skattefri, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt på salgstidspunktet.
2.1.5 Lov om sommerhuse og campering mv.
(sommerhusloven)
I henhold til sommerhuslovens § 1 kræver længerevarende
eller erhvervsmæssig udlejning til ferieboligformål særlig
tilladelse. Den af lovgiver ønskede praksis er restriktiv, og
der gives derfor som altovervejende hovedregel ikke udlej-
ningstilladelse.
2.2. Lovforslaget
Med henblik på at fremme omsætteligheden af boliger i
landdistrikterne yderligere, indgik den tidligere regering
som et led i vækstpakken i juni 2014 aftale med Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Dansk Folkeparti om en udvidelse af flexbo-
ligordningen. Den aftalte udvidelse skal give kommunalbe-
styrelserne mulighed for at udstede flexboligtilladelser, der
knytter sig til selve boligen og dermed kan overdrages ved
et senere salg.
Med nærværende lovforslag udmøntes den i vækstpakken
af 2014 aftalte udvidelse af flexboligordningen. Udvidelsen
foreslås i den forbindelse suppleret af en række tiltag, der al-
le har til formål at give flexboligejere og potentielle købere
større sikkerhed for boligens langsigtede anvendelsesmulig-
heder og senere omsættelighed. En større sikkerhed for se-
nere køberes anvendelsesmuligheder vil øge ejendommens
værdi og dermed forbedre vilkårene for at opnå en bedre re-
alkreditfinansiering af købet.
Det foreslås derfor at ændre formuleringen af boligregule-
ringslovens § 50 stk. 2, således at kommunalbestyrelsens
samtykke ikke skal gives til boligejeren personligt. Den
foreslåede udvidelse giver derfor tillige kommunerne mulig-
hed for at udstede flexboligtilladelser, der ikke bortfalder,
når helårsanvendelsen af boligen genoptages.
For at give potentielle købere større sikkerhed omkring af-
taleindgåelsen foreslås det tillige at supplere boligregule-
ringslovens § 50, stk. 2 med en ny bestemmelse, som giver
kommunalbestyrelsen hjemmel til at meddele bindende for-
håndstilsagn om flexboligtilladelse. Denne mulighed vil
desuden være et nyttigt redskab for ejendomsmæglere og
sælgere, der ønsker at fremme omsætteligheden af deres bo-
lig.
Med de foreslåede udvidelser af ordningen tilsigtes ingen
ændring af kommunernes adgang til selv at beslutte, i hvil-
ket omfang flexboligordningen skal finde anvendelse. Det er
således fortsat op til den enkelte kommune at fastlægge de
nærmere retningslinjer for ordningens anvendelse under re-
spekt af anden lovgivning.
Regeringen ønsker med den foreslåede udvidelse af flex-
boligordningen at understrege ordningens særtræk i forhold
til andre former for ændringer i benyttelsen af boliger. Æn-
dringen i den enkelte boligs anvendelse sker på grundlag af
kommunalbestyrelsens forudgående stillingtagen, og tilla-
delsen gives fortsat under forudsætning af, at helårsbeboel-
sen senere kan genoptages.
Flexboligen bibeholder sin formelle helårsstatus i boligre-
guleringsloven og byggelovens forstand.
Begrundelsen for planlovens krav om landzonetilladelse
ved fritidsboligers overgang til helårsbeboelse er, at helårs-
beboelse i højere grad end fritidsbeboelse påvirker omgivel-
serne.
Flexboligordningen adskiller sig fra den hidtidige landzo-
nepraksis for ændret anvendelse af helårsboliger i landzone,
idet der er tale om en midlertidig anvendelsesændring, som
hviler på en begunstigende forvaltningsakt.
Det foreslås derfor at indføje en ny bestemmelse i planlo-
vens § 36, stk.1, som generelt undtager flexboliger fra plan-
lovens krav om landzonetilladelse i forbindelse med genop-
tagelse af helårsbeboelsen uanset varigheden af den midler-
tidige anvendelse til fritidsformål.
Kommunerne foretager allerede i vid udstrækning regi-
strering af flexboligtilladelser i Bygnings- og Boligregistret
(BBR). Ved registrering i BBR kan flexboligtilladelsen ind-
gå i den digitale ejendomsdatarapport (DIADEM), hvilket
gør oplysningen om flexboligstatus umiddelbart tilgængelig
for købere og formidlere af boliger. I forlængelse af den
foreslåede lovændring vil der i medfør af lov om bygnings-
og boligregistrering på bekendtgørelsesniveau blive fastsat
nærmere regler om BBR-registrering af flexboligtilladelser.
Med udvidelsen af flexboligordningen tilsigtes hverken
ændringer af udlændinges adgang til erhvervelse af fast
4
ejendom i Danmark, de skattemæssige forhold omkring salg
af fast ejendom eller reglerne for udlejning til fritidsformål.
Udvidelsen af flexboligordningen evalueres to år efter, at
den er trådt i kraft med henblik på at vurdere effekten af æn-
dringen og eventuelt afledte konsekvenser.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige. I forhold til planlo-
ven vil kommunerne skulle behandle færre sager om genop-
tagelse af helårsbeboelse i boliger, der har været anvendt
som fritidsbolig. Derimod vil kommunerne skulle behandle
lidt flere sager om til- og ombygning til flexboliger, men
samlet set vurderes ændringen ikke at få økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for det offentlige.
En øget efterspørgsel efter flexboliger vil isoleret set kun-
ne medføre en stigning i antallet af ansøgninger og flere re-
gistreringer i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Mulighe-
den for at indtræde i tidligere udstedte tilladelser indebærer
derimod, at der ikke på ny skal søges tilladelse i forbindelse
med ejerskifte. Det er derfor forventningen, at forslaget ikke
vil medføre øgede administrative omkostninger for kommu-
nerne.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Forslaget tager sigte på øget anvendelse af boliger, der el-
lers vil være overskydende. Det forventes at give en svag
stigning i omsætning og beskæftigelse i landdistrikterne,
herunder i håndværker- og turismeerhverv. Forslaget påvir-
ker ikke den samlede beskæftigelse.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes at indebære en administrativ lettelse
for boligkøbere, som kan indtræde i tidligere udstedte tilla-
delser frem for selv at skulle ansøge i forbindelse med ejer-
skifte. Potentielle flexboligkøbere vil desuden opnå en større
sikkerhed ved en bindende forhåndstilkendegivelse vedrø-
rende muligheden for at opnå flexboligtilladelse.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har i perioden fra den 23. april til den 29.
april 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Bygge-
societetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejer-
foreninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Feriehusud-
lejernes Brancheforening, Finansrådet, Forsikring og Pensi-
on, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerkla-
genævnsforeningen, KL, Lejernes Landsorganisation i Dan-
mark, Parcelhusejernes Landsforening, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkredit-
foreningen og Realkreditrådet.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Øget omsætning og beskæftigelse i
landdistrikterne.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Mindre administrativ lettelse Ingen
5
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i planlovens § 36, stk. 1, nr. 9,
kan til- og ombygning af et helårshus op til et samlet brutto-
etageareal på 250 m2 ske uden landzonetilladelse.
Undtagelsen fra kravet om landzonetilladelse i § 36, stk.
1, nr. 9, for til- og ombygning af helårshuse, foreslås be-
grænset for boliger med en flexboligtilladelse, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 36, stk. 6, jf. forslagets § 2 nr. 6.
§ 36, stk. 1, nr. 9, foreslås udbygget med en henvisning til
den foreslåede nye bestemmelse i § 36, stk. 6, hvorefter ret-
ten i planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, til at udvide helårshuse
uden landzonetilladelse ikke gælder for boliger, hvor kom-
munalbestyrelsen har meddelt en flexboligtilladelse efter lov
om midlertidig regulering af boligforholdene, medmindre
kommunalbestyrelsen har bestemt noget andet i flexboligtil-
ladelsen. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
nr. 7 i lovforslaget.
Til nr. 2
Efter gældende regler i planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, er
en helårsboligs overgang til fritidsbolig undtaget fra kravet
om landzonetilladelse efter planlovens § 35 til ændret an-
vendelse af bestående bebyggelse. Derimod kan genoptagel-
se af helårsbeboelsen ikke ske uden landzonetilladelse efter
planlovens § 35, hvis boligen har været anvendt som fritids-
bolig i mere end 3 år.
Med forslaget undtages flexboliger generelt fra planlovens
krav om landzonetilladelse i forbindelse med genoptagelse
af helårsbeboelsen. Helårsbeboelsen kan dermed umiddel-
bart genoptages uanset varigheden af den midlertidige an-
vendelse til fritidsformål.
Med forslaget tilsigtes ikke en ændring af den hidtidige
landzonepraksis for helårsboliger, der i medfør af planlo-
vens § 36, stk. 1, nr. 10, anvendes til fritidsformål.
Til nr. 3-6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændrin-
gerne i § 2, nr. 2, hvorefter flexboliger generelt undtages fra
planlovens krav om landzonetilladelse i forbindelse med
genoptagelse af helårsbeboelsen.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i planlovens § 35 kan opførelse
af bebyggelse og til- og ombygning i landzone kun ske med
kommunalbestyrelsens forudgående landzonetilladelse.
Der gælder en række undtagelser fra tilladelseskravet.
Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, giver mulighed for til- og om-
bygning af et helårshus, hvorved husets samlede bruttoeta-
geareal ikke overstiger 250 m2, uden landzonetilladelse.
Større udvidelser, dvs. over 250 m2, kræver fortsat en forud-
gående landzonetilladelse. En tilsvarende undtagelse gælder
ikke for fritidshuse. Det følger af praksis i sager om udvidel-
se af eksisterende sommerhuse eller udskiftning af mindre
sommerhuse i landzone, at beslutningen om, hvorvidt der
kan meddeles tilladelse, sker på grundlag af en konkret vur-
dering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægnings-
mæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvej-
ning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzo-
nebestemmelserne. I praksis tillades kun mindre udvidelser
af fritidshuse.
Det antages, at bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 9, kun gæl-
der egentlige helårshuse og ikke huse, der midlertidigt eller
permanent har status af fritidshuse. Den foreslåede bestem-
melse skal sikre, at kun helårshuse med helårsbeboelse kan
benytte denne undtagelse fra hovedreglen om forudgående
landzonetilladelse til bygningsmæssige udvidelser, medmin-
dre kommunalbestyrelsen bestemmer andet for flexboliger i
forbindelse med flexboligtilladelsen.
Med de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag vil der
blive friere muligheder for vekslende ændringer af en boligs
status mellem helårsbolig og fritidsbolig. Det betyder, at
selv en kortvarig statusændring fra fritidsbolig til helårsbo-
lig giver mulighed for at udvide små huse, der primært an-
vendes som fritidshuse, uden landzonetilladelse, dvs. uden
kommunalbestyrelsens mulighed for at afveje de hensyn til
eksempelvis natur, landskab, infrastruktur og naboer, der
ligger bag landzonereglerne.
Den foreslåede bestemmelse skal dels sikre, at der ikke
uden landzonetilladelse bliver mulighed for at udvide boli-
ger, der i udgangspunktet er helårsboliger, men som udnyt-
tes som fritidshuse og er købt med dette formål, medmindre
kommunalbestyrelsen bestemmer andet i forbindelse med
meddelelsen af en flexboligtilladelse. Dels skal den være
med til at hindre, at muligheden for at veksle mellem helårs-
beboelse og fritidsbeboelse ikke udnyttes til at udbygge fri-
tidshuse op til 250 m2 og dermed indebære generelt set flere
store fritidshuse i landzone, i mange tilfælde i områder med
store natur- og landskabsværdier. Bestemmelsen sikrer end-
videre, at kommunalbestyrelsen fortsat har en indsigt i og
indflydelse på udbygningen af de boliger, der i det væsentli-
ge anvendes som fritidsboliger, og som ofte er beliggende i
områder med store natur- og landskabsværdier.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen ved meddelel-
sen af en flexboligtilladelse samtidig kan tage stilling til, om
retten til, efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 at udvide boli-
gen til 250m2 skal gælde for den pågældende ejendom. Det
kan eksempelvis være tilfældet, hvis huset i forvejen er rela-
tivt stort.
Forslaget betyder ikke, at huse med en flexboligtilladelse
ikke kan udvides. Det betyder alene, at til- og ombygning
enten kræver kommunalbestyrelsens landzonetilladelse eller
en stillingtagen hertil i forbindelse med flexboligtilladelsen.
6
Til § 2
Til nr. 1
I henhold til boligreguleringslovens § 50, stk. 2, kan kom-
munalbestyrelsens samtykke (flexboligtilladelsen) alene
meddeles til boligejeren personligt. Tilladelsen bortfalder
dermed senest i forbindelse med boligens ejerskifte.
Det foreslås, at samtykket fremover også kan knyttes til
selve boligen. Herved kan flexboligtilladelsen følge boligen
ved ejerskifte. Den værdi, som tilladelsen repræsenterer for
ejendommen, kan således fastholdes i forbindelse med et se-
nere salg.
Det er stadig op til kommunalbestyrelsen at tage stilling
til, hvorledes flexboligordningen konkret skal udmøntes i
kommunen under respekt for anden relevant lovgivning på
området. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, om
man vil anvende ordningen i fuldt omfang, eller om man vil
praktisere ordningen i en mindre vidtgående form. Kommu-
nen kan eksempelvis beslutte alene at meddele flexboligtil-
ladelser som tidsbegrænsede eller personlige tilladelser.
Kommunen træffer ligeledes beslutning om, hvorvidt tilla-
delsen skal bortfalde, når helårsanvendelsen genoptages, el-
ler give mulighed for frit at veksle mellem anvendelsesfor-
merne. Kommunalbestyrelsen bør endvidere overveje, om
sådanne differentieringer i ordningens anvendelse skal af-
grænses geografisk således, at der i bestemte områder af
kommunen gives flexboligtilladelser i varierende omfang.
Der er blandt landets kommuner en udbredt praksis for at
registrere flexboligtilladelser i Bygnings- og Boligregistret
(BBR). Den foreslåede udvidelse af flexboligordningen for-
ventes at have en positiv indflydelse på de berørte boligers
ejendomsværdi. Ved registrering i BBR kan flexboligtilla-
delsen indgå i den digitale ejendomsdatarapport (DIADEM),
hvilket vil gøre oplysningen om flexboligstatus umiddelbart
tilgængelig for købere og formidlere af boliger. I forlængel-
se af den foreslåede lovændring vil der i medfør af lov om
bygnings- og boligregistrering blive fastsat nærmere regler
om BBR-registrering af flexboligtilladelser på bekendtgørel-
sesniveau.
Til nr. 2
Flexboligtilladelsen er, jf. boligreguleringslovens § 50,
stk. 2, personlig og kan alene meddeles til boligens aktuelle
ejer. Andre personer har derfor efter gældende ret alene mu-
lighed for at opnå vejledende tilkendegivelser vedrørende
den fremadrettede mulighed for at opnå flexboligtilladelse
til en konkret bolig.
Med henblik på at fremme omsætteligheden af boliger i
landdistrikterne foreslås det at give kommunalbestyrelsen
mulighed for at give bindende forhåndssamtykke i form af
et forhåndstilsagn om flexboligtilladelse.
Det vil stå en kommunalbestyrelse frit for at anvende den-
ne mulighed. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at afgive
forhåndstilkendegivelser, kan dette også efter den foreslåede
ændring ske i vejledende eller tidsbegrænset form. Borgeren
har således ikke i medfør af bestemmelsen retskrav på, at
kommunalbestyrelsen bruger sin mulighed for at give et bin-
dende forhåndssamtykke. Hvis en kommunalbestyrelse væl-
ger at gøre brug af muligheden for at give bindende for-
håndssamtykke, vil kommunalbestyrelsens afgørelser herom
- som øvrige kommunale afgørelser - være underlagt de al-
mindelige forvaltningsretlige principper, herunder krav om
saglighed og lighed.
Til § 3
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2016.
Den i forslagets § 1, nr. 2 foreslåede undtagelse fra kravet
om landzonetilladelse ved genoptagelse af helårsanvendel-
sen omfatter tillige allerede udstedte flexboligtilladelser.
Den i forslagets § 2, nr. 1 foreslåede udvidelse af kommu-
nernes muligheder i medfør af flexboligordningen indebærer
ikke, at allerede udstedte tilladelser ændrer karakter. Så-
fremt en flexboligejer efter udvidelsen ønsker en mere vidt-
gående anvendelsesret, end den allerede udstedte tilladelse
giver mulighed for, vil vedkommende på ny skulle ansøge
kommunen herom. Det skal dog understreges, at kommunen
ikke i kraft af udvidelsen er forpligtet til at meddele en så-
dan tilladelse.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
587 af 27. maj 2013, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 539 af 29. april 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til: 1. I § 36, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »overstiger
250 m2«: », jf. dog stk. 6«.
1 - 8) - - -
9) Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets
samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2.
10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fri-
tidsbolig.
2. I § 36, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt
nummer:
11) Udstykning, der foretages på grundlag af en
erhvervelse efter lov om jordfordeling og offent-
ligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæs-
sige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regio-
nalt jordkøbsnævns formål.
»11) Genoptagelse af helårsbeboelsen af boliger,
som midlertidigt har været anvendt til fritidsfor-
mål i henhold til et af kommunalbestyrelsen med-
delt samtykke i medfør af lov om midlertidig re-
gulering af boligforholdene.«
12) Opførelse eller indretning i eksisterende be-
byggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis
areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal be-
nyttes i forbindelse med et generationsskifte eller
til en medhjælper.
Nr. 11-15 bliver herefter nr. 12-16.
13) Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervs-
virksomhed i det åbne land, som lovligt er etable-
ret i en tidligere landbrugsbygning.
14) Panelantenner til mobilkommunikation med
tilhørende radiomoduler og transmissionslinks i
neutrale farver, som opsættes på eksisterende ma-
ster, der anvendes til offentlig mobilkommunikati-
on, siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens
højde ikke dermed forøges.
15) Teknikskabe i neutrale farver med en grund-
plan på maksimalt 2 m2 og en højde på maksimalt
2,5 m til brug for de antenner, der er nævnt i nr.
3. I § 36, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 16 ændres
»nr. 14« til: »nr. 15«.
8
14, og som opsættes på eller umiddelbart ved ma-
sten, siloen eller skorstenen.
Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk.
1, for så vidt angår beliggenheden og udformnin-
gen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12
og 13, der opføres uden tilknytning til ejendom-
mens hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt an-
går gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til
en af hensyn til markdriften ønsket placering,
medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur
og miljø samt naboer afgørende taler imod place-
ringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyl-
lebeholderen afskærmes med beplantning, og at
gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere
er nødvendig for driften.
4. I § 36, stk. 2, 1 pkt., ændres »stk. 1, nr. 3, 12 og
13« til: »stk. 1, nr. 3, 13 og 14«.
Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles
tilladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bo-
lig, der er opført på en landbrugsejendom i hen-
hold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 12.
5. I § 36, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 12« til: »stk. 1,
nr. 13«.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13,
gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbe-
skyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.
6. I § 36, stk. 4, ændres «stk. 1, nr. 12 og 13« til: «
stk. 1, nr. 13 og 14«.
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på camping-
hytter.
7. I § 36 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Medmindre kommunalbestyrelsen ved
samtykket bestemmer andet, finder stk. 1, nr. 9,
ikke anvendelse på boliger, hvor anvendelsen på
grundlag af et meddelt samtykke efter lov om
midlertidig regulering af boligforholdene kan
veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse«.
§ 2
I lov om midlertidig regulering af boligforholde-
ne, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 50, stk. 2, udgår »af boligens ejer« og »af
den samme ejer«.
2. I § 50, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
§ 50. - - - »Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende
forhåndssamtykke.«
9
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele sam-
tykke til, at en helårsbolig af boligens ejer tages i
brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig
benyttelse, samt at boligen efterfølgende af den
samme ejer på ny tages i brug til helårsbeboelse
uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra
kommunalbestyrelsen.
10