Høringsssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af
de forebyggende hjemmebesøg)
1. Høringen
Udkast til lovforslag om målretning af de forebyggende hjemmebesøg har i perioden 4.
september til 2. oktober 2015 været sendt i høring hos:
Alzheimerforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Center for Sund Aldring, KU,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporga-
nisationer, Hjernesagen, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, DemensKo-
ordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejere, Det Centrale Handicapråd,
EGV, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark (FDS), Foreningen af offentligt ansatte, FOA, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, KORA, SUFO (Landsforeningen for ansatte i
sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Lederforum, LOs Faglige Seniorer,
Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen
for svage ældre, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Selveje Danmark, SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, ÆldreForum og Ældre
Sagen.
Udkastet til lovforslag har desuden været tilgængeligt på www.borger.dk under Hørings-
portalen. De indkomne høringssvar er tilgængelige på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Danske Ældreråd, Center for Sund Aldring, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-
ner, DemensKoordinatorer i Danmark, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af kommuna-
le social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Hjernesagen, KL, Lægefor-
eningen, Nationalt Videnscenter for demens, Praktiserende Læges Organisation (PLO),
Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SUFO (Landsforenin-
gen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), ÆldreForum,
Ældre Sagen samt Frivilligrådet.
Derudover har Sundheds- og Ældreministeriet modtaget indlæg fra Finn Kamper-
Jørgensen (pensioneret læge og formand for Seniorrådet i Fredensborg Kommune).
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og ÆldreForum har oplyst, at de ikke
afgiver høringssvar. Ankestyrelsen, Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation
(PLO) har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Primær Sundhed, Æl-
drepolitik og Jura
Sagsbeh.: DEPSSKCHS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1504756
Dok. nr.: 1806341
Dato: 27. oktober 2015
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 47 Bilag 1
Offentligt
2. Høringssvar og indstilling/kommentarer
De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor. Gennemgangen er samlet under følgende
overskrifter:
1. Høringsparternes overordnede bemærkninger
2. Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år
3. Forebyggende hjemmebesøg efter behov til særlige risikogrupper i alderen
65 år til 79 år
4. Forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige
5. Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i den enkelte kommunens kvalitets-
standard
6. Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet
2.1. Høringsparternes overordnede bemærkninger
Høringssvarene viser generelt set positiv opbakning til lovforslaget og til formålet med at
målrette de forebyggende hjemmebesøg mod de borgere, der vurderes at have størst
gavn af forebyggende indsatser, samt at lovgivningen tilpasses, så den afspejler en mere
differentieret ældrebefolknings behov. Høringssvarene bakker desuden op om, at de fore-
byggende hjemmebesøg bliver en del af kommunernes kvalitetsstandarder.
Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), KL og Selveje Danmark bakker op om de foreslå-
ede ændringer, som giver et godt afsæt for den kommunale forebyggende indsats og bi-
drager til mere dynamik og kvalitet i kommunernes kontakt til den enkelte borger.
Danske Ældreråd, Center for Sund Aldring, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Hjernesagen,
Nationalt Videnscenter for Demens og SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundheds-
fremmende og Forebyggende hjemmebesøg) finder det positivt, at de forebyggende
hjemmebesøg målrettes ældre, der har mest gavn af hjemmebesøgene. Ergoterapeutfor-
eningen er desuden tilfredse med, at de forebyggende hjemmebesøg fastholdes som
lovkrav.
Dansk Sygeplejeråd er, ligesom Demenskoordinatorer i Danmark, overordnet betragtet
positive over for forslaget til ændringerne af de forebyggende hjemmebesøg, der ligger i
tråd med Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Center for Sund Aldring fremhæver
desuden, at lovforslaget forventes at have en effekt på den sociale ulighed i sundheden.
Danske Ældreråd tilslutter sig lovforslagets ønske om at hæve den generelle aldersgrænse
fra 75 til 80 år for forebyggende hjemmebesøg, idet hensigten er, at målrette hjemmebe-
søg til ældre med særlig risiko for uopdagede fysiske eller psykiske problemer eller særligt
vanskelige livssituationer. Danske Ældreråd bifalder varmt, at kommunens praktiske tilret-
telæggelse af forebyggende hjemmebesøg årligt vurderes og besluttes i kommunens kvali-
tetsstandard, der vedtages efter en forudgående høring af det kommunale ældreråd. Det
er væsentligt at indsatsen - og særligt den fleksible tilrettelæggelse af hjemmebesøgene –
fastlægges med respekt for lokale vaner og kulturer for at nå ud til målgruppen. Ældrerå-
dene ønsker at bidrage positivt til at tilbuddet opnår de bedste forudsætninger for at nå
kommunens ældre i risikogrupperne.
Frivilligrådet hilser forslaget til ændringen velkomment og tilslutter sig særligt, at der
åbnes mulighed for at tilrettelægge tilbuddet mere fleksibelt og sammentænke med andre
forebyggende tiltag, således for eksempel ved kollektive arrangementer. Frivilligrådet
peger på de muligheder, der ligger i at inddrage ressourcer fra det lokale foreningsliv og
øvrige civilsamfund i tilrettelæggelsen af sådanne kollektive tilbud med henblik på at un-
derstøtte og styrke relationsdannelse og deltagelse i aktiviteter uden for eget hjem. Rådet
foreslår, at det i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5 omtales, at kommunen kan over-
veje inddragelse af foreningsliv og andre aktører i civilsamfundet i tilrettelæggelse og
afholdelse af kollektive arrangementer til erstatning for individuelle hjemmebesøg.
Ældre Sagen mener, at der er behov for et bedre vidensgrundlag, inden lovgivningen æn-
dres, og at det bl.a. bør undersøges, hvad baggrunden er for, at der i dag er 75 pct. af
borgerne, der takker nej til et forebyggende hjemmebesøg, inden lovgivningen ændres.
Ældre Sagen mener desuden, at der er brug for en nærmere sammentænkning af og sam-
ling af de forebyggelsestiltag, der findes i serviceloven og sundhedsloven, fx sundhedslo-
vens § 119, stk. 2.
Danske Fysioterapeuter mener, at afsættet for den forebyggende indsats skal være natio-
nale retningslinjer og evidensbaserede redskaber for at sikre, at opgaven løses ud fra bed-
ste sundheds- og socialfaglige viden på tværs af kommuner.
Danske Regioner, FSD, DH, Hjernesagen og Ældre Sagen anfører på forskellig vis, at de
forebyggende hjemmebesøg bør indeholde et målrettet sundhedsfremmende element.
DR anfører, at de forebyggende hjemmebesøg bør have som konkret sigte at forebygge
unødvendige genindlæggelser, og Hjernesagen mener, at alle borgere, uanset alder, der er
ramt af en erhvervet hjerneskade, skal tilbydes et årligt besøg fra kommunen.
Flere høringsparter, blandt andre Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Danske Handicaporga-
nisationer (DH), SUFO og Center for Sund Aldring, anbefaler, at der gennemføres en eva-
luering af virkningen af lovændringen efter 2 år.
Kommentarer
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er forslaget en udmøntning af den
politiske aftale af 7. april 2015 om revision af de forebyggende hjemmebesøg (V, S, DF, SF,
R, LA og K).
Aftalen om revision af de forebyggende hjemmebesøg udgør en del af den politiske op-
følgning på Hjemmehjælpskommissionens rapport og anbefalinger, som blev afgivet til
Folketinget i juli 2013. Hjemmehjælpskommissionen bestod bl.a. af repræsentanter fra
Dansk Sygeplejeråd, FOA, Dansk Erhverv, Danske Ældreråd og Ældre Sagen. Hjemme-
hjælpskommissionen anbefalede, at forebyggende hjemmebesøg tilrettelægges mere
målrettet og mere fleksibelt, herunder at aldersgrænsen for obligatoriske tilbud om fore-
byggende hjemmebesøg forhøjes fra 75 år til 80 år, at ældre under 80 år i særlig risiko-
grupper skal have tilbud om forebyggende hjemmebesøg, samt at der åbnes op for grup-
pebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem.
Med den politiske aftale og nærværende lovforslag har man dog ønsket at skærpe kom-
munernes forpligtelser, udover hvad Hjemmehjælpskommissionen har anbefalet, idet det
foreslås, at der fortsat skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige. Dette
bl.a. for at imødekomme de organisationer, der har udtrykt bekymring over at forhøje
aldersgrænsen for de obligatoriske besøg.
Derudover er det en del af den politiske aftale, at kommunerne som led i revisionen af de
forebyggende hjemmebesøg forpligtes til i deres kvalitetsstandarder at beskrive deres
indsats i forhold til de forebyggende hjemmebesøg.
Det er ikke en del af Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger eller af den politiske
aftale bag nærværende lovforslag at pålægge kommunerne et særskilt sigte med det obli-
gatoriske forebyggende hjemmebesøg, herunder at pålægge kommunerne automatisk at
tilbyde et årligt hjemmebesøg til specifikke patientgrupper. Formålet med hjemmebesøget
er fortsat at tilbyde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at yde råd og
vejledning om fx aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryg-
hed og trivsel samt bevarelse af funktionsniveauet længst muligt. Tilbud om forebyggende
hjemmebesøg skal fortsat ses som et supplement til kommunernes og regionernes gene-
relle forpligtelser efter serviceloven og sundhedsloven. Det gælder både i forhold til den
generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtelse samt i forhold til social- og sundhedsfag-
lige indsatser. Tilbuddet skal endvidere ses i sammenhæng med indsatsen i almen praksis,
bl.a. opsøgende hjemmebesøg til skrøbelige ældre.
Det bliver præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i forbin-
delse med organisering og tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg bør sam-
mentænke ordningen med øvrige relevante forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag,
herunder blandt andet forebyggelsesindsatser efter sundhedslovens § 119.
Det er en del af den politiske aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg løben-
de at følge op på aftalen, samt at aftalepartierne vil blive indkaldt til et statusmøde 2 år
efter lovens ikrafttræden. Dette vil blive tilføjet i lovforslagets bemærkninger.
2.2. Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år
Der er generelt positive tilkendegivelser til forslaget.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer (FSD) er meget
enig i ændring af aldersgrænsen fra 75 år til 80 år og tilkendegiver, at der fra praksis ople-
ves samme konklusion, som evidensen viser. DemensKoordinatorerne i Danmark (DKDK)
bifalder, at aldersgrænsen hæves fra 75 til 80 år for de årlige forebyggende hjemmebesøg.
Dansk Erhverv mener, at lovforslaget bidrager til at imødekomme, at fremtidens ældre
generelt forventes at have bedre helbred og være mindre nedslidte i forhold til tidligere
generationer, samtidig med at de kommende generationer af ældre også forventes at
have forskellige behov.
Ergoterapeutforeningen er bekymret over, at aldersgrænsen foreslås forhøjet, da man
frygter, at kommunerne vil benytte ændringen af lovgivningen til at reducere antallet af
tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Center for Sund Aldring mener, at aldersgrænsen
for de årlige forebyggende hjemmebesøg bør være videnskabeligt velfunderet. Danske
Regioner mener, at færre årlige besøg blandt ældre under 80 år samt muligheden for
mere fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet samlet set kan betyde ringere muligheder for,
at kommunerne opdager begyndende funktionstab eller sygdom blandt ældre under 80 år,
som ikke umiddelbart tilhører risikogruppen.
Kommentarer
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag udmønter lovforslaget den politiske
aftale af 7. april 2015 om revision af de forebyggende hjemmebesøg (V, S, DF, SF, R, LA og
K).
Udover at hæve aldersgrænsen for de obligatoriske årlige tilbud om forebyggende hjem-
mebesøg fra 75 år til 80 år, foreslås det at forpligte kommunalbestyrelserne til at tilbyde
forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 til 79, dvs. behovsbe-
stemte forebyggende hjemmebesøg, samtidig med, at kommunalbestyrelserne forpligtes
til fortsat at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige. Det fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget, at hjemmebesøget til de 75-årige bl.a. skal bruges til afkla-
ring af behovet for fremtidige besøg og til at identificere borgere med særlige behov for
en forebyggende indsats.
Den politiske aftale, som danner baggrund for lovforslaget, følger som nævnt op på anbe-
falingerne fra en enig Hjemmehjælpskommissionen
Den politiske aftale følger Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger vedrørende målret-
ning af de forebyggende hjemmebesøg. Den politiske aftale og nærværende lovforslag
skærper som nævnt kommunernes forpligtelser i forhold til Hjemmehjælpskommissionens
anbefalinger, idet det er aftalt, at der fortsat skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg
til alle 75-årige. Dette bl.a. for at imødekomme de organisationer, der har udtrykt bekym-
ring over at flytte på aldersgrænsen for de obligatoriske besøg. Derudover er det en del af
den politiske aftale, at kommunerne som led i revisionen af de forebyggende hjemmebe-
søg forpligtes til i deres kvalitetsstandarder at beskrive deres indsats i forhold til de fore-
byggende hjemmebesøg.
Bl.a. Hjemmehjælpskommissionen har peget på, at erfaringer viser, at de socialt og øko-
nomisk dårligst stillede ældre er mindre tilbøjelige til at tage imod et forebyggende hjem-
mebesøg end andre ældre, og at der er behov for en mere proaktiv tilgang til fx udsatte
ældre i de forebyggende tilbud. Som opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefa-
linger er det derfor en del af den politiske aftale om revision af de forebyggende hjemme-
besøg, at der bl.a. igangsættes et forsøgsprojekt, som skal bidrage til afklaring af, hvordan
de forebyggende medarbejdere gennem en fleksibel tilrettelæggelse af det forebyggende
hjemmebesøg kan komme i kontakt med de grupper af ældre, der vælger ikke at tage
imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Formålet med det nævnte forsøgspro-
jekt er at afprøve forskellige former for forebyggende tilbud, der kan tiltrække den gruppe
af ældre, der normalt takker nej til tilbud, men som formodes at have gavn af et forebyg-
gende tilbud.
Partierne bag aftalen om revision af de forebyggende hjemmebesøg er enige om løbende
at følge op på aftalen, og det er en del af den politiske aftale, at aftalepartierne vil blive
indkaldt til et statusmøde 2 år efter lovens ikrafttræden. Dette vil blive indføjet i lovforsla-
gets bemærkninger.
Som nævnt ovenfor er det vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke ændrer ved kommu-
nernes og regionernes nuværende forpligtelser på i forhold til forebyggelses- og sund-
hedsfremmende indsatser, jf. blandt andet § 119 i sundhedsloven. Kommunalbestyrelser-
ne har således fortsat en forpligtelse til at etablere forebyggende og sundhedsfremmende
tilbud, og regionsrådene skal fortsat tilbyde patientrettet forebyggelse i sundhedsvæse-
net, herunderi praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes fore-
byggende og sundhedsfremmende indsatser. Dette vil, på baggrund af høringssvarene,
blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
2.3. Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år
Høringsparterne er generelt set positive overfor forslaget.
KL og Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD) er positive over for, at lovforslaget lægger op til at supplere det brede forebyggende
arbejde med en mere fokuseret indsats i forhold til de borgere, som er i størst risiko for at
få et funktionstab. Der opfordres til, at vejledning med redskaber til opsporing af ældre
med behov for forebyggende hjemmebesøg udgives i sammenhæng med lovgivningens
ikrafttræden, da det vil lette kommunernes arbejde.
Danske Handicaporganisationer, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedschefer og Hjernesagen ser gerne, at de forebyggende hjemmebesøg kom-
mer til at indeholde et målrettet sundhedselement. Danske Regioner mener, at forebyg-
gende hjemmebesøg kan forebygge genindlæggelser og finder derfor, at de forebyggende
hjemmebesøg bør have som konkret sigte, at forebygge genindlæggelser.
Ergoterapeutforeningen er ligeledes positive over for, at der indføres et forebyggende
hjemmebesøg til særlige risikogrupper, da de vil have gavn af forebyggende hjemmebe-
søg. Foreningen forslår, at der udarbejdes faglige kriterier til vurdering af, hvilke borgere i
alderen 65-79 år, der skal have et forebyggende hjemmebesøg.
Center for Sund Aldring mener, at kriterierne for, hvilke borgere, der defineres som ”ud-
satte” bør baseres på den bedste tilgængelige viden om, hvilke karakteristika, der gør sig
gældende for borgere med forhøjet risiko for funktionsevnetab. Samt at det er vigtigt, at
tilbuddet ikke tilrettelægges på en måde, der kan opleves som stigmatiserende.
Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at forebyggende hjemmebesøg målrettet
særlige risikogrupper vil kunne facilitere tidlig opsporing af demens under forudsætning
af, at personalet, der foretager de forebyggende hjemmebesøg, har den relevante kompe-
tence.
Ældre Sagen tilkendegiver, at de hilser forslaget velkomment, hvis der – udover Sund-
hedsstyrelsens vejledning om redskaber til opsporing samt udvikling af efteruddannelses-
forløb - skaffes mere grundlæggende viden om de kriterier, der kan bruges til at finde
borgere i særlige risikogrupper.
Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at det er en god ide at målrette de forebyg-
gende hjemmebesøg med et særligt fokus på borgere mellem 65 år og 79 år i særlige risi-
kogrupper. DH foreslår, at disse hjemmebesøg kommer til at indeholde et målrettet sund-
hedselement. DH henviser bl.a. til viden om, at risikoen for apopleksi stiger med alderen,
samt at osteoporose og symptomer på epilepsi vil kunne opdages tidligt i forløbet.
DH ser endvidere gerne, at der i lovbemærkningerne er lidt flere eksempler på, hvordan
mennesker med handicap kan være i en særlig risikogrupper. Eksemplet i lovbemærknin-
gerne om sansetab kan fx uddybes med, at det anslås, at der er 10.-15.000 døvblin-
de/syns- og hørehæmmede ældre, som er i risiko for isolation og fysiske skader ved fald-
traumer. DH foreslår desuden, at Sundhedsstyrelsens vejledning om redskaber medtager
et handicapperspektiv, og at viden om handicap inddrages i efteruddannelsesinitiativ.
Danske Regioner mener, at det er positivt, at de forebyggende hjemmebesøg målrettes
den gruppe af ældre, som vurderes at have det største behov for en forebyggende indsats.
Det er vigtigt, at de involverede medarbejdere har de rette værktøjer og kompetencer til
at foretage risikoopsporing.
Dansk Sygeplejeråd vurderer, at det vil være en faglig udfordring at finde borgere, som er
i en særlig risikogruppe, og at der bør være defineret kriterier inden lovgivningen træder i
kræft.
Danske Fysioterapeuter enig i, at der bør være en særlig fokus på opsporing af ældre,
som er i risiko for at få sociale, fysisk eller psykisk problemer. Skrøbelig og udsatte ældre
er mindre tilbøjelige til at tage imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Danske Fysio-
terapeuter mener, at kompetenceudvikling er afgørende for indsatsen. Der bør være et
særligt fokus på fysisk aktivitet, som for de ældre er grundstenen i at opretholde evnen til
at udføre daglige aktiviteter og beholde funktionel uafhængighed
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
ser en stor fordel i, at der frigives ressourcer til at tilbyde borgere i særlige risikogrupper et
besøg. Foreningen ser dog en udfordring i at identificere grupperne, da det vil fordre en
del opsøgende arbejde.
Hjernesagen foreslår, at alle borgere, som har haft en apopleksi, omfattes af gruppen, der
skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøge, og at alle borgere uanset alder, der er ramt
af en erhvervet hjerneskade, og som har afsluttet deres rehabilitering, bør have tilbud om
et årligt besøg fra kommunen.
SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebe-
søg) ser et godt potentiale i at målrette de forebyggende hjemmebesøg til særlige risiko-
grupper. SUFO mener, at det er vigtigt at få præciseret, hvad risikogrupper eller skrøbelige
ældre dækker over. Foreningen anmoder om, at det af bemærkninger fremgår, at det er
komplekst at opspore og foretage forebyggende hjemmebesøg hos risikogrupper, og at de
forebyggende hjemmebesøg sandsynligvis vil tage længere tid, end de hjemmebesøg, der
foretages generelt i dag.
Center for Sund Aldring anbefaler, at målretning af tilbuddet sker i tæt samarbejde med
relevante sektorer, private aktører samt andre med stor kontakt til og erfaring med mål-
gruppen.
Kommentarer
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemme-
besøg til borgere 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller
fysisk funktionsevneproblemer.
Forslaget udmønter som nævnt den politiske aftale om revision af de forebyggende
hjemmebesøg, hvorefter de forebyggende hjemmebesøg i højere grad skal målrettes de
borgere, som vurderes at have mest gavn af et forebyggende hjemmebesøg.
I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at målgruppen for de behovsbestemte
hjemmebesøg fx kan være borgere, som har været igennem belastende livsforandrende
begivenheder som tab af ægtefælle, alvorlig sygdom i den nærmeste familie eller udskriv-
ning fra længerevarende hospitalsophold, samt borgere der fx har et overforbrug af alko-
hol, borgere med sansetab eller borgere, der er isoleret i særlig grad. Det fremgår endvi-
dere af lovbemærkningerne, at det er borgerens samlede ressourcer og risiko for tab af
funktionsevne, som skal indgå i vurderingen af behovet for hjemmebesøget.
Som ved de obligatoriske forebyggende hjemmebesøg er formålet med det behovsbe-
stemte hjemmebesøg at tilbyde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats via råd
og vejledning om fx aktiviteter og støttemuligheder for at bidrage til øget trivsel og tryg-
hed. Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforan-
staltninger og tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle proble-
mer i opløbet. Et forebyggende hjemmebesøg omfatter efter gældende regler en helheds-
orienteret samtale om den ældres forhold i al almindelighed med fokus på, hvordan den
ældre mestrer sin tilværelse i bred forstand.
Det er ikke intensionen med lovforslaget at ændre på formål og indhold i de forebyggende
hjemmebesøg. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg skal derfor også fortsat ses som et
supplement til kommunernes og regionernes generelle forpligtelser efter serviceloven og
sundhedsloven. Det gælder både i forhold til den generelle rådgivnings- og vejledningsfor-
pligtelse samt i forhold til social- og sundhedsfaglige indsatser. Det er i den forbindelse
vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke ændrer på de gældende kommunale og regiona-
le forpligtelser på social- og sundhedsområdet, herunder kommunernes generelle forplig-
telser på forebyggelsesområdet, samt forpligtelser i forhold til mennesker med handicap.
Det fremgår af lovforslaget, at det fortsat er den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer
beslutning om tilrettelæggelsen og administration af de obligatoriske forebyggende
hjemmebesøg. Det er tillige den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer beslutning om,
hvordan den vil målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold til de særlige risikogrupper.
Som en del af lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelserne skal fastlægge kvalitetsstan-
darden på området og i den forbindelse bl.a. fastlægge, hvordan kommunalbestyrelsen vil
målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold til de særlige risikogrupper.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse vælger at have et særligt
fokus på fx visse patient- eller handicapgrupper. Som nævnt ovenfor, vil det blive præcise-
ret i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ikke betyder ændringer i kommunernes
og regionernes gældende forpligtelser på social- og sundhedsområdet.
På baggrund af høringssvarene tydeliggøres det i bemærkningerne, at arbejdet med at
identificere særlige risikogrupper fx kan ske i samarbejde med praktiserende læger, hospi-
taler, boligsociale medarbejdere og frivillighedskoordinatorer m.v.
Der igangsættes, som led i den politiske aftale om revision af de forebyggende hjemmebe-
søg, konkrete initiativer, der skal understøtte kommunernes forebyggende indsats i for-
hold til de svageste ældre samt bidrage til at sikre, at de forebyggende hjemmebesøg i
højere grad målrettes de grupper, som har størst risiko for tab af funktionsevne.
Dels udarbejder Sundhedsstyrelsen en guide med redskaber til identificering af ældre med
behov for et forebyggende hjemmebesøg, herunder redskaber til vurdering af behovet for
forebyggelsesindsats. Og dels igangsættes projekter, som skal bidrage med erfaringer og
viden om, hvorledes de forebyggende medarbejdere gennem en mere fleksibel tilrette-
læggelse af det forebyggende hjemmebesøg kan komme i kontakt med de grupper af
ældre, der normalt ikke deltager i de forebyggende hjemmebesøg, jf. ovenfor.
Derudover har aftalepartierne været enige om, at ændringerne i reglerne for de forebyg-
gende hjemmebesøg betyder, at der vil være et behov for at styrke og tydeliggøre de fo-
rebyggende medarbejderes kompetencer bl.a. i forhold til identificering af borgere, der
har behov for en forebyggende indsats og i mulighederne for en mere fleksibel tilrette-
læggelse af de forebyggende hjemmebesøg.
Derfor er det en del af den politiske aftale, at der udvikles et efteruddannelsesforløb for
medarbejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg. Formålet med efteruddannel-
sesforløbet er at styrke den forebyggende indsats og kvaliteten af de forebyggende hjem-
mebesøg. Det skal bl.a. opnås ved at forbedre de forebyggende medarbejderes faglige
kompetencer i forhold til at håndtere de foreslåede ændringer i ordningen med de fore-
byggende hjemmebesøg, herunder identificering af borgere med behov for en forebyg-
gende indsats, og i mulighederne for en mere fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende
hjemmebesøg, jf. nedenfor.
2.4. Forebyggende hjemmebesøg til alle 75-årige
Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen støtter, at der fortsat gives forebyggende
hjemmebesøg til alle 75-årige.
SUFO udtrykker tilfredshed med, at det forebyggende hjemmebesøg ikke kaldes et ”tryg-
hedsbesøg” som i aftaleteksten og høringsbrevet. SOFU mener, at det første forebyggen-
de hjemmebesøg til alle borgere burde ligge ved 65 år, hvis det skal anvendes til at opspo-
re særlige risikogrupper.
Kommentarer
Lovforslaget og den politiske aftale baserer sig på udviklingen igennem de senere år, hvor
flere ældre borgere har et bedre helbred end tidligere generationer, og hvor mange 75+
årige lever et aktivt liv og har godt helbred. Der er de senere år sket en stigning i antallet
af år, som ældre mennesker forventes at leve uden begrænsninger i funktionsevnen.
Overordnet ser gruppen af 75+ årige væsentligt anderledes ud i dag end på tidspunktet for
indførelsen af de obligatoriske forebyggende hjemmebesøg i 1995. Det er vurderingen bag
lovforslaget, at udviklingen giver anledning til at forhøje – ikke nedsætte – det aldersbase-
ret kriterium for det obligatoriske forebyggende hjemmebesøg, samtidig med at der indfø-
res forpligtelse til at tilbyde forebyggende hjemmesøg efter behov til ældre under 75 år,
som er i risiko for at få et funktionstab.
På den baggrund er det ikke en del af den politiske aftale og nærværende lovforslag at
indføre obligatoriske aldersrelateret hjemmebesøg allerede ved det fyldte 65. år.
2.5. Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunens kvalitetsstandard
Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Ergo-
terapeutforeningen, SUFO, Ældre Sagen støtter, at kommunerne skal redegøre for deres
indsats i kvalitetsstandarden.
Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at der er brug for nogle retningslinjer for de
kompetencer, der skal være til stede i kommunerne. DH mener desuden, at der er behov
for overordnede retningslinjer i lovgivningen for at sikre en minimum af kvalitet i de fore-
byggende hjemmebesøg på landsplan.
Kommentarer
Det er ikke en del af den politiske aftale bag lovforslaget, at der skal lovgives om de fore-
byggende medarbejderes kompetencer. Det er – som med de nugældende regler for
de forebyggende hjemmebesøg – den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sikre, at
der er de rigtige kompetencer til stede hos de medarbejdere, der udfører de forebyg-
gende hjemmebesøg.
Som nævnt ovenfor er det en del af den politiske aftale, at der skal udvikles et efterud-
dannelsesforløb for medarbejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg. For-
målet med efteruddannelsesforløbet er at styrke den forebyggende indsats og kvalite-
ten af de forebyggende hjemmebesøg. Det skal bl.a. opnås ved at forbedre de fore-
byggende medarbejderes faglige kompetencer i forhold til at håndtere de foreslåede
ændringer i ordningen med de forebyggende hjemmebesøg, herunder identificering af
borgere med behov for en forebyggende indsats, og i mulighederne for en mere flek-
sibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg, jf. nedenfor.
2.6. Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet
KL finder det positivt, at lovforslaget giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse
af de forebyggende hjemmebesøg. Det giver kommunerne mulighed for at tager mere
hensyn til målgruppen i tilrettelæggelsen af indsatsen og i forlængelse heraf at tænke
indsatsen sammen med eksisterende indsatser i kommunen. Ergoterapeutforeningen
støtter ligeledes, at der bliver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet, og at
det i den forbindelse bliver muligt for kommunerne at tilbyde et eller flere kollektive ar-
rangementer, der kan erstatte et besøg hjemme. Men Ergoterapeutforeningen mener
ikke, at kollektive arrangementer kan og skal erstatte besøg hos de enkelte.
Center for Sund Aldring støtter at kommunerne kan tilrettelægge tilbuddet mere fleksibi-
litet, da der er stor variation i borgersammensætningen kommunerne imellem.
Både Danske Handicaporganisationer (DH) og Hjernesagen finder, at formuleringerne om
kollektive arrangementer er uklare og er bekymret for, at kommunernes kvalitetsstandar-
der primært vil omfatte de kollektive arrangementer. Begge foreninger foreslår, at de
kollektive arrangementer kun bliver et supplement.
DH foreslår, at kommunalbestyrelsen ved invitationen til et kollektivt arrangement gør
opmærksom på, at der er frit valg for borgeren, om man ønsker at deltage i det kollektive
arrangement, og at det ikke ændrer på muligheden for et individuelt hjemmebesøg.
Dansk Sygeplejeråd foreslår, at bestemmelsen ændres til, at kommunen som udgangs-
punkt forsøger at få en aftale i borgerens eget hjem. Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det
oftest de ressourcestærke borgere, der deltager i forebyggende hjemmebesøg.
Danske Regioner er bekymret for, at lovforslaget åbner op for en for fleksibel tilrettelæg-
gelse af det forebyggende hjemmebesøg, så der opstår forskelle i kvaliteten på tværs af
kommuner samt at kommunerne ved at tilbyde kollektive arrangementer går glip af vigtig
information.
Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK) er bekymret over metoden kollektive arrange-
menter til opsporing af demenssygdomme. DKDK mener, at kommunerne ikke bør kunne
erstatte et forebyggende besøg med et kollektivt arrangement, hvis borgeren betegnes
som i risikogruppe for begyndende demenssygdom.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
mener, at ændringen giver mulighed for at inddrage netværk og tilgodese borgere i yder-
områder, hvor der kan være vanskelige transportmuligheder, og således kan forslaget
udvikle indsatsen til disse borgere.
SUFO mener, at tilbuddet udvandes ved, at der åbnes op for kollektive arrangementer,
samt at der mangler evidens for, at borgeren vil takke ja til kollektive tilbud. SUFO ønsker,
at de forebyggende hjemmebesøg skal udgøre det primære tilbud i lovgivningen. SUFO
mener, at der er behov for en tydeliggørelse af, hvad et forebyggende hjemmebesøg in-
debærer, og hvad der er en forebyggende indsats.
Ældre Sagen støtter, at der kan tilbydes kollektive arrangementer, men det bør kun være
som et supplement til de individuelle forebyggende hjemmebesøg.
Kommentarer
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med forslaget gives hjemmel til
sundheds- og ældreministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan
tilrettelægge tilbuddet, som det lokalt findes mest hensigtsmæssigt. I bemærkningerne
fremgår det, at der eksempelvis kan tilbydes et eller flere kollektive arrangementer, som
kan erstatte det individuelle hjemmebesøg.
Forslaget om at give kommunerne mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af de fore-
byggende hjemmebesøg er en del af den politiske aftale om revision af lovgivningen. Det
fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det skal være muligt for borge-
ren at takke nej til et kollektivt arrangement, og i stedet modtage et hjemmebesøg. Det vil
blive tydeliggjort i de specielle bemærkninger – i overensstemmelse med den politiske
aftale – at, hvis borgeren takker nej til et gruppebaseret tilbud, skal borgeren fortsat tilby-
des et individuelt besøg i hjemmet.


Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs orientering fremsendes vedlagte hørings-
notat og høringssvar angående L 47 – Forslag til lov om ændring af lov om social ser-
vice (målretning af de forebyggende hjemmebesøg).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11. november 2015
Enhed: PRIMAEJUR
Sagsnr.: 1504756
Dok. nr.: 1806254
Sundheds- og ældreministeren
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 47 Bilag 1
Offentligt


Oversigt - Høringssvar
Center for Sund Aldring
Dansk Erhverv
Dansk Sygeplejeråd
Danske Fysioterapeuter
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Ældreråd
DemensKoordinatorer i Danmark
Ergoterapeutforeningen
Finn Kamper Jørgensen (pensioneret læge og formand for Seniorrådet i Frederiksborg Kommune)
Frivilligrådet
FSD – Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
Hjernesagen
KL – Kommunernes Landsforening
National Videnscenter for Demens
Selveje Danmark
SIM – Social- og Indenrigsministeriet
SUFO – Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Ældre Sagen
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 47 Bilag 1
Offentligt
RLL – SAG 2013 -04356
Side 1/1
Dato: 2. oktober 2015
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Sendt til ssk@sum.dk og aeldre@sum.dk.
2. oktober 2015
Høring over udkast til ændring af Lov om Social Service (Målretning af de forebyg-
gende hjemmebesøg)
Dansk Erhverv arbejder overordnet for en effektiv offentlig sektor, hvor private og selvejende ak-
tører kan tilbyde alternativer til den offentlige opgaveløsning. På velfærdsområdet repræsenterer
Dansk Erhverv bl.a. en lang række medlemmer, der er private leverandører af ydelser som peron-
lig pleje eller praktisk hjælp til hjemmeboende borgere efter servicelovens § 83 samt, i en række
kommuner, rehabilitering efter den ny bestemmelse § 83a.
De foreslåede ændringer afspejler de anbefalinger, som den daværende Hjemmehjælps-
kommission. Dansk Erhverv havde sæde i kommissionen, der afleverede sin rapport i 2013.
Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til forslaget
Lovudkastet bidrager således til at imødekomme, at fremtidens gruppe af ældre generelt må for-
ventes dels at have et bedre helbred og dels at være mindre nedslidte i forhold til tidligere genera-
tioner. Parallelt med dette må de kommende generationer af ældre også forventes at have forskel-
lige behov, herunder en stor gruppe af ældre borgere under 75 år, som vil have gavn af forebyg-
gende hjemmebesøg.
Derfor bakker Dansk Erhverv op om den foreslåede målretning af de forebyggende hjemmebesøg.
Dansk Erhverv bakker tilsvarende også op om, at kommunerne med forslaget forpligtes til at be-
skrives de forebyggende hjemmebesøg i de kommunale kvalitetsstandarder. Da dette bidrager til
at tydeliggør myndighedsansvaret og serviceniveauet.
Forslaget skal også ses i forhold til den opsporende og forebyggende indsats i hjemmeplejen, som
også er en central anbefaling i Hjemmehjælpskommissionens rapport (anbefaling nr. 4 i kommis-
sionens rapport). Dansk Erhverv ønsker her, at fremtidige initiativer i forhold til implementering,
udvikling af værktøjer samt kompetenceudvikling af medarbejdere sker i tæt samarbejde med de
private leverandører af hjemmepleje. I dag er det ca. hver tredje borger, der vælger en privat leve-
randør under regler om frit valg.
Med venlig hilsen
Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk Chefkonsulent
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dansk Sygeplejeråds høringssvar til Høring vedrørende ændring
af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemme-
besøg)
Overordnet betragtet er Dansk Sygeplejeråd positiv over for lov æn-
dringerne, der ligger i tråd med arbejdet i Hjemmehjælpskommissio-
nen, ligesom det forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommu-
nens kvalitetsstandard.
Fokus på særlig risikogrupper
Det kan være en faglig udfordring at finde de borgere, der udgør sær-
lige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år, som skal tilbydes forebyg-
gende hjemmebesøg.
Dansk Sygeplejeråd mener, at der er behov for at udvikle faglige kri-
terier – både sygdomsmæssige og socioøkonomiske – der kan bru-
ges af kommunerne til at finde de borgere, der er i ‘særlige risikogrup-
per’.
Kriterierne bør være defineret inden lov ændringen træder i kraft.
’Tryghedsbesøg’ til alle 75-årige
Det virker fornuftigt fortsat at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til
alle de 75 årige borgere, nu hvor aldersgrænsen for det årlige tilbud
er sat op til 80 år, men det fremgår ikke tydeligt hvorfor det skal
hedde et tryghedsbesøg.
Dansk Sygeplejeråd foretrækker at det forebyggende hjemmebesøg
ikke kaldes et nyt navn (Tryghedsbesøg), men fortsat benævnes fore-
byggende hjemmebesøg for ikke at skabe forvirring.
Fleksibel tilrettelæggelse af det forebyggende hjemmebesøg
Dansk Sygeplejeråd finder det til afgørende, at forslaget om fleksibelt
tilrettelæggelse af det forebyggende tilbud, ændres til:
- at kommunerne som udgangspunkt forsøger at få en aftale i
borgerens eget hjem.
Den 28. september 2015
Ref.: LHV
Sagsnr.: 1509-0009
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
Ekspedition:
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 2
Der er evidens for effekten af det forebyggende hjemmebesøg, men
endnu ikke for indsatsen i gruppetilbud.
Det forebyggende hjemmebesøg bør derfor kun foretages uden for
den ældres eget hjem, i de tilfælde hvor den ældre takker nej til et fo-
rebyggende hjemmebesøg i eget hjem. Det er vigtigt at kommunen
går i dialog med den ældre og finder ud af hvorfor den ældre afviser
hjemmebesøget.
Desuden er det oftest de ressourcestærke borgere, der deltager i kol-
lektive møder og måske ikke den målgruppe, der har mest behov.
Kompetenceløft
Fokus på risikogrupper og gruppetilbud betyder, at der vil være behov
for at styrke og tilføre nye kompetencer hos de medarbejdere, der ud-
fører de forebyggende hjemmebesøg og gruppetilbud.
Sundhedsstyrelsens udvikling af efteruddannelsesforløb for medar-
bejdere, der udfører de forebyggende hjemmebesøg bør derfor være
klar inden lov ændringen træder i kraft.
Yderligere kommentarer
Indsatsen målrettet borgere med alkoholrelaterede problemer er kom-
pleks, og kræver flere forskellige tiltag end forebyggende hjemmebe-
søg kan levere.
Med venlig hilsen
Grete Christensen
Formand
Notat
1/1
Dato:
30. september 2015
E-mail:
sf@fysio.dk
Tlf. direkte:
+45 3341 4659
Danske Fysioterapeuter
Til: Sundheds- og Ældreministeriet, Ældreenheden
Att. Søren Svane Kristensen
Høring vedrørende ændring af regler vedrørende
forebyggende hjemmebesøg.
Danske Fysioterapeuter takker for invitationen til at give høringssvar på æn-
dringen af reglerne vedrørende forebyggende hjemmebesøg. Vi er positive
over for, at besøgene i højere grad målrettes de svageste ældre samt tilrettes,
så de afspejler en differentieret ældrebefolknings behov.
De nye regler vil give et godt afsæt for den kommunale forebyggende indsats
på ældreområdet. Et særligt fokus bør være på, hvordan kommunerne opspo-
rer de ældre, som er i risiko for at få sociale, fysisk eller psykiske problemer.
Skrøbelige og udsatte ældre er mindre tilbøjelige til at tage imod tilbud om fo-
rebyggende hjemmebesøg. Vi vil derfor gerne viderebringe erfaring med, at
det har vist sig effektivt (for at få flere til at takke ja til tilbuddet) hvis brevet til
borgeren indeholdt et billede af den forebyggende medarbejder. Det vil desu-
den øge sikkerheden for borgeren mod tricktyve.
Afsættet for den forebyggende indsats skal være nationale retningslinjer og
evidensbaserede redskaber for at sikre, at opgaven løses ud fra bedste sund-
heds- og socialfaglige viden på tværs af kommuner. Vi er tilfredse med, at de
kommunale kvalitetsstandarder fremover vil omfatte de forebyggende hjem-
mebesøg, om end beskrivelsen af rammerne ikke må blive en barriere for, at
forløbene kan tilpasses individuelt til den enkelte borger og dennes behov.
Vi mener, at kompetencer hos de medarbejdere, som udfører de forebyg-
gende hjemmebesøg, er af afgørende betydning for at opnå høj kvalitet og
helhedsorienterede indsats. I kompetenceudviklingen, som vil følge de æn-
drede regler, bør et særligt fokus være på fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er
hos ældre grundstenen i at opretholde evnen til at udføre daglige aktiviteter og
beholde funktionel uafhængighed. Ydermere ser vi et potentiale i, at man lo-
kalt styrker samarbejdet mellem de forebyggende medarbejdere og medarbej-
derne i træningsenhederne og sundhedscentrene.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht, Formand
1
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Att.: Søren Svane Kristensen
E-mail: ssk@sum.dk og aeldre@sum.dk
Taastrup, den 22. september 2015
Sag 16-2015-00584 – Dok. 208264/mmh_dh
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lov om
ændring af lov om social service (målretning af forebyggende
hjemmebesøg)
Danske Handicaporganisationer (DH) vil gerne takke for muligheden for at komme med
bemærkninger til høring om målretning af forebyggende hjemmebesøg. DH har følgende
bemærkninger.
Større fokus på sundhed ift. risikogruppen
DH mener, at det er en god idé at målrette de forebyggende hjemmebesøg med et særligt
fokus på borgere mellem 65 år og 79 år, som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske
eller fysiske problemer.
I § 79 stk. 3 om tilbud til borgere i særlig risikogruppe fremgår det, at tilbuddet gives ”med
henblik på at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og
støttemuligheder.”
DH foreslår, at de forebyggende hjemmebesøg kommer til at indeholde et målrettet
sundhedselement. Fx ved vi, at risikoen for at få en blodprop eller blødning i hjernen stiger
med alderen og dermed risikoen for apopleksi. 60 % af borgere, der rammes af apopleksi, er
over 60 år. Der kan også være tale om at opdage osteoporose tidligt i forløbet eller se
symptomerne på epilepsi, hvor der er 1.000 nye tilfælde årligt alene blandt personer over 65
år. De tidlige forsøg med forebyggende hjemmebesøg i Rødovre Kommune, hvor
sundhedsfagligt personale var en del af indsatsen, gav positive resultater. DH mener derfor,
at det bør fremgå af § 79 stk. 3., at sigtet også er sundhedsfremmende forebyggelse.
DH mener, at det vil være gavnligt med lidt flere eksempler i lovens bemærkninger på,
hvordan mennesker med handicap kan være i en særlig risikogruppe. Fx kan eksemplet med
sansetab uddybes med en præcisering af, at det anslås, at der er 10.-15.000 døvblinde/syns-
og hørehæmmede ældre, som bl.a. er i risiko for isolation og fysiske skader ved faldtraumer.
Viden om handicap skal inddrages i vejledning og efteruddannelse
Det er ligeledes vigtigt, at der i Sundhedsstyrelsens vejledning om redskaber til opsporing af
ældre med behov for et forebyggende hjemmebesøg medtages et handicapperspektiv, da
bl.a. ovennævnte gruppe ofte opfanges ved de forebyggende hjemmebesøg.
Herudover er det nødvendigt at inddrage viden om handicap i det efteruddannelsesforløb,
der skal udvikles til medarbejdere, som udfører forebyggende hjemmebesøg jf. ovenstående.
Handicaporganisationerne stiller gerne deres viden til rådighed i den forbindelse.
DH kan ikke ud fra forslaget se, hvordan forslaget om udvikling af efteruddannelse
finansieres. Det fremgår, at lovforslaget er udgiftsneutralt, men det er ikke muligt at se, hvor
stor man regner med, at risikogruppen er, og om efteruddannelsen forventes at blive betalt
inden for rammen. DH kan derfor ikke vurdere, om det er en realistisk økonomisk vurdering
for målretningen af de forebyggende hjemmebesøg, at den er udgiftsneutral.
Kollektive arrangementer
DH finder, at formuleringerne omkring de kollektive tilbud er uklar. DH kan være
bekymrede for, at kommunernes kvalitetsstandarder på området primært vil komme til at
omhandle forebyggende kollektive arrangementer. Kollektive tilbud kan være godt for
nogle, men da vi ikke kender meget til begrundelsen for, hvorfor 75 % af de ældre takker
nej, er det ikke sikkert, at kollektive tilbud er den rette løsning.
DH foreslår, at det kollektive arrangement alene beskrives som et supplement, og at
kommunalbestyrelsen ved invitationen til et kollektivt arrangement gør opmærksom på, at
det er et frit valg for borgeren, om man ønsker at deltage i det kollektive arrangement, og at
det ikke ændrer på muligheden for et individuelt hjemmebesøg.
DH mener, at der skal stilles krav til, at eventuelle kollektive forebyggelsestilbud skal være
tilgængelige. Personer med handicap skal ikke udelukkes fra at deltage i kollektive tilbud,
såfremt de ønsker dette frem for et individuelt tilbud.
Ændring af kommunalt serviceniveau må ikke sænke faglighed
Der er ikke i lovforslaget taget stilling til kommunernes nuværende brug af
kvalitetsstandarder og de løbende ændring af serviceniveauerne for bl.a. hjemmehjælp. DH
savner derfor nogle retningslinjer for de kompetencer, der skal være til stede i kommunerne,
samt eksempler på organisering for at kunne lave den risikovurdering, som lovforslaget
ligger op til. DH mener, på baggrund af DH’s øvrige erfaringer med kommunale
kvalitetsstandarder, at der er behov for overordnede retningslinjer i lovgivningen for at sikre
en minimum af kvalitet i de forebyggende hjemmebesøg på landsplan.
DH foreslår, at lovændringerne følges op af en evaluering af omlægningens virkning fx efter
2 år, herunder om borgere i risikogruppen får og modtager tilbuddet.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Ministeriets sagsnr. 1504756
Att: Søren Svane Kristensen
Vanløse, d. 20. oktober 2015
Høring over udkast til ændring af servicelovens regler om forebyggende
hjemmebesøg
DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Indledningsvis gøres opmærksom på, at DANSKE ÆLDRERÅD tilslutter sig lovforslagets ønske
om at hæve den generelle aldersgrænse fra 75 til 80 år for forebyggende hjemmebesøg, idet
hensigten er, at målrette hjemmebesøg til ældre med særlig risiko for uopdagede fysiske eller
psykiske problemer eller særligt vanskelige livssituationer.
DANSKE ÆLDRERÅD bifalder varmt, at kommunens praktiske tilrettelæggelse af forebyggende
hjemmebesøg årligt vurderes og besluttes i kommunens kvalitetsstandard, der vedtages efter en
forudgående høring af det kommunale ældreråd. Det er væsentligt at indsatsen - og særligt den
fleksible tilrettelæggelse af hjemmebesøgene – fastlægges med respekt for lokale vaner og
kulturer for at nå ud til målgruppen. Ældrerådene ønsker at bidrage positivt til at tilbuddet opnår de
bedste forudsætninger for at nå kommunens ældre i risikogrupperne.
I den forbindelse foreslår DANSKE ÆLDRERÅD, at ministeren gennemfører en evaluering af
virkningen af lovændringerne om ca. 2 år, får at finde ud af, hvor mange flere ældre, der tager
imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg end i dag.
DANSKE ÆLDRERÅD er bekendt med høringssvaret fra SUFO – foreningen af forebyggende
medarbejdere, og tilslutter sig foreningens bemærkninger og overvejelser.
Med venlig hilsen
Bent Rasmussen
Formand
DANSKE ÆLDRERÅD
31. september 2015
Att. Sundheds- og Ældreministeriet, Ældreenheden
Ministeriets sagsnr. 1504756
Høringssvar – høring over udkast til ændring af regler vedrørende forebyggende
hjemmebesøg
DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar
på ovennævnte.
DKDK er alt overvejende positive ift. lovforslaget, men ønsker dog at komme med
følgende bemærkninger:
DKDK kan bifalde at aldersgrænsen hæves fra 75 til 80 for de årlige forebyggende
hjemmebesøg i og med vi i dag bliver ældre inden vi svækkes af alder. Dette betyder også
at forebyggende hjemmebesøg for mange kan udsættes til 80 år.
For ældre mellem 65 og 79 som er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske
problemer eller som på en anden måde er i en vanskelig livssituation, er metoden
kollektive arrangementer og andre tiltag til opsporing af demenssygdomme bekymrende.
Denne gruppe af borgere er ofte "usynlige" i lokalsamfundet, og bruger ikke lokale tilbud
som idræts foreninger, kirker og aftenskoler. Det er kendt, at en begyndende
demenssygdom for mange borgere i denne gruppe først opdages når naboen reagere på
en uhensigtsmæssig forandring i adfærd. Iflg. grundloven §71 er selvbestemmelsesretten
ukrænkelig, dette vanskelig gør også lægens mulighed for indberetning til kommunal
myndighed, hvis borgeres ikke giver sit samtykke hertil.
DKDK er derfor af den opfattelse, at besøg til borgere i risiko for en begyndende demens
være en individuel kontakt og ikke kan erstattes af andre tiltag. DKDK så derfor gerne at
for ældre i alderen 65+ som er i en risikogruppe, forpligtes kommunen til at tilbyde et
behovsbestemt hjemmebesøg.
Lovteksten åbner op for, at kommunen kan tilrettelægge tilbuddet, som kommunen lokalt
finder det mest hensigtsmæssigt. ”Kommunen kan f.eks. tilbyde et eller flere kollektive
arrangementer, som kan erstatte det forebyggende besøg i borgerens hjem.
DKDK ved, at hvis kollektive arrangementer erstatter forebyggende hjemmebesøg i
borgerens hjem kan det indebære at mennesker med en begyndende demens ikke
opspores af den forebyggende medarbejder.
DKDK er derfor af den holdning, at kommunerne ikke bør kunne erstatte et forebyggende
besøg med et kollektivt arrangementer, hvor borgeren betegnes som i risikogruppe for
begyndende demenssygdom.
DKDK foreslår desuden ministeriet, at overveje at erstatte den nye formulering for 75-årige
til 1. forebyggende hjemmebesøg, for ikke at skabe forvirring med endnu et begreb:
tryghedsbesøg.
DKDK bifalder, at hjemmebesøgene skrives ind i de kommunale kvalitetsstandarder, så
der på denne måde årligt gøres status på indsatsen.
DKDK er positiv overfor forslagets fokus på et efteruddannelsesforløb og ønsker en
nærmere beskrivelse af metode og økonomi i forhold til udgifter til uddannelse. Herunder
om viden om opsporing af begyndende demens indgår i efteruddannelsesplanen
DKDK er bekendt med høringssvar fra SUFO – foreningen for forebyggende medarbejdere
og kan tilslutte sig deres overordnede bekymringer og betragtninger.
På vegne af bestyrelsen i DKDK
Marianne Lundsgaard
Faglig sekretær
Sundheds- og Ældreministeriet
Holberggade 6
1057 København K
ssk@sum.dk
aeldre@sum.dk
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 2. oktober 2015
Side 1 af 2
Ref.: nbl
E-mail: nbl@etf.dk
Direkte tlf.: 53 36 49 23
Høringssvar vedr. ændring af Lov om Social Service (Målretning af de
forebyggende hjemmebesøg)
Sundheds- og Ældreministeriet har den 4. september sendt udkast til ændring
af regler vedrørende forebyggende hjemmebesøg i høring. Lovforslaget lægger
op til, at de forebyggende hjemmebesøg i større omfang målrettes de svageste
ældre samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes. Den
foreslåede model for de forebyggende hjemmebesøg indeholder følgende
elementer:
 Forhøjelse af aldersgrænsen for obligatoriske årlige tilbud fra 75 år til 80 år.
 Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79
år.
 ”Tryghedsbesøg” til alle 75-årige.
 Forebyggende hjemmebesøg skal indgå i den enkelte kommunens
kvalitetsstandard.
 Fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddet f.eks. planlægge besøg uden for den
ældres hjem.
Ergoterapeutforeningen har følgende kommentarer til lovforslaget:
Ergoterapeutforeningen mener, at det er glædeligt, at de forebyggende
hjemmebesøg fastholdes som lovkrav. Da forebyggende hjemmebesøg er med
til at vedligeholde ældre mennesker som aktive og selvhjulpne i hverdagen,
ligesom behovet for hjemmehjælp og plejehjem mindskes ved målrettede
gentagne besøg.
Ergoterapeutforeningen har dog en bekymring over, at aldersgrænsen for
tilbagevendende årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg foreslås forhøjet
fra 75 til 80 år. Man kan frygte, at kommunerne vil benytte en eventuel ændring
af lovgivningen til at reducere antallet af tilbud om forebyggende hjemmebesøg
generelt. Dette vil være betænkeligt, da der er kommet meget godt ud af
arbejdet med de forebyggende hjemmebesøg, og evidensen for arbejdet er
overbevisende.
Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at der indføres forebyggende
hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65-79 år. For der er ingen tvivl
om, at blandt andet mennesker med kroniske lidelser, ensomhed, stress,
2/2
depression og kronisk psykisk sygdom kan have gavn af forebyggende
hjemmebesøg, før de er fyldt 75 år. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at det i højere grad skal være borgernes samlede ressourcer og
risiko for tab af funktionsevne, der er af betydning for, om borgeren vil blive
tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, og at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde
en vejledning med redskaber til opsporing af ældre med behov for et
forebyggende hjemmebesøg. Ergoterapeutforeningen foreslår, at der udvikles
faglige kriterier til vurdering af, hvilke borgere i alderen 65-79 år der skal have
forebyggende hjemmebesøg, og Ergoterapeutforeningen opfordrer til, at
ministeret inddrager viden fra relevante faggrupper – herunder ergoterapeuter.
Der er god belæg for at sige, at de forebyggende hjemmebesøg har betydning
for ældre menneskers magt over hverdagen. Tidlig indsats og vejledning, der
udøves af medarbejdere med specialiseret faglig viden, er også effektiv for at
kunne forebygge. Her er de forebyggende hjemmebesøg en af de få metoder,
man har for alle ældre. Derfor støtter Ergoterapeutforeningen op om, at alle
75-årige fortsat skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, der bl.a. skal
bruges til afklaring af behovet for fremtidige besøg og identificere borgere med
særlig behov for en forebyggende indsats. Ligesom Ergoterapeutforeningen
støtter, at alle kommuner skal beskrive deres indsats i forhold til de
forebyggende hjemmebesøg i deres kvalitetsstandarder, og at det her skal
beskrives, hvordan kommunerne vil målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold
til de særlige risikogrupper.
Ergoterapeutforeningen støtter ligeledes, at der bliver mulighed for en fleksibel
tilrettelæggelse af tilbuddet, og at det i den forbindelse bliver muligt for
kommunerne at tilbyde et eller flere kollektive arrangementer, der kan erstatte
det forebyggende besøg i borgerens hjem for de borgere, der ikke ønsker at få
et besøg hjemme. De forebyggende hjemmebesøg skal bedst muligt nå de
relevante målgrupper, men det skal også understreges, at der er faglige
argumenter for at komme i den ældres hjem, dels for at kunne etablere en mere
fortrolig relation til den enkelte, og dels for at kunne foretage en
helhedsorienteret vurdering af den ældres hverdagsliv. Kollektive
arrangementer kan og skal derfor ikke erstatte besøg hos den enkelte.
Venlig hilsen
Gunner Gamborg
Formand, Ergoterapeutforeningen
Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark
Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75
Mail: finnkamper@gmail.com
Finn Kamper-Jørgensen
23. september 2015
Høringssvar vedr.
Regler vedr. forebyggende hjemmebesøg til ældre
Att Sundheds- og Ældreministeriet
Dette høringssvar argumenterer for
1. at der er behov for en vidensopbygningsfase før ministeriet melder nye rammebetingelser ud for
kommunernes arbejde på dette område. 75 % af ældrebefolkningen siger i dag nej tak til besøg –
mulige nye risikokriterier er ikke tilstrækkeligt belyst
2. at man her og nu flytter loven over i Sundhedslovens afsnit 9 kapitel 34 om kommunalbestyrelsens
ansvar og kommunale ydelser – eller hvis dette rent pragmatisk ikke kan lade sig gøre her og nu
3. Varsler i lovbemærkningerne, at det er hensigten at nyskrive én eller flere paragraffer i
Sundhedslovens afsnit 9 under betegnelsen: Ældrebefolkningen. Her kunne man samle
kommunalbestyrelsens ansvar for forebyggende hjemmebesøg, ældre medicinske patienter,
omsorgstandpleje, genoptræning mv
4. at ministeriets ledelse udvirker minister accept på at samtænke ældre og sundhed og lade dette få
indflydelse på sigt på, hvad der står i sundhedloven, jf. bl.a. ovenfor
vedr. 1. Behov for vidensopbygningsfase
Jeg finder det uacceptabelt, at man uden en vidensopbygningsfase vil melde ud til landets kommuner om
den påtænkte nye ordning. Rent pragmatisk er man formentlig bundet af forligspartiernes april 2015 aftale
om nyorientering – men det forhindrer vel ikke et ministerium i at lægge nøgne fakta på bordet om
ordningen og befolkningsforhold og tænke sig ekstra grundigt om – og eventuelt lade dette komme til
udtryk i lovbemærkningerne.
Omkring 75 % af ældre takker i dag nej til det kommunale tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Hvorfor?
Jeg har ringet land og rige rundt for at få svaret. Ingen kan give mig et ordentligt og veldokumenteret svar.
Der findes nogle steder fornuftige kortlægninger af ja-sigernes forhold.
Hvis 75% af gravide takkede nej til forbyggende jordemoderundersøgelse og lægeundersøgelse er jeg sikker
på, at der ville opstå et ramaskrig: Der er noget galt med ordningen. Og tilsvarende hvis 75% af
børnefamilierne takkede nej til sundhedsplejerskens besøg og til de forebyggende børneundersøgelser hos
læge. Og så ville man iværksætte vidensopbygning. Men på ældreområdet lader man stå til, selv om loven
har været i kraft i omkring 20 år.
Jeg har genlæst hjemmehjælpskommissionens betænkning, som ligger bag forligspartierne dokument. Man
beskæftiger sig her meget med begrebet funktionsvene – og det er bestemt relevant. Og
ældrebefolkningens funktionsevne er noget forbedret igennem de senere år. Man beskæftiger sig meget
lidt med ældrebefolkningens sundheds- og sygdomsforhold – og det kan man vel ikke bebrejde en
kommission, der skal se på en praktisk foranstaltning som hjemmehjælp – men er gået langt videre også i
sine anbefalinger.
Jeg vedlægger en tabel fra den nylige kortlægning af Region Hovedstadens sundhedsprofil – en
viderebearbejdning af den nationale, regionale og kommunale Sundhedsprofil 2013.
Det fremgår, at 75 % af ældrebefolkningen lever dagliglivet med en kronisk sygdom – lidt over 20 % har 3
eller flere kroniske sygdomme. Sygdomsbyrden i ældrebefolkningen er derfor meget tung.
Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark
Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75
Mail: finnkamper@gmail.com
Finn Kamper-Jørgensen
Da ældre medicinske patienter vejer ressourcemæssigt og indsatsmæssigt meget tungt i det opslittede
danske sundhedsvæsen – (regionens sygehuse, - kommunens forebyggelse, genoptræning,
rehabilitering,pleje - almen lægepraksis) – er der tidligere udarbejdet nationale handlingsplaner for ældre
medicinske patienter. Og der er meldt ud gennem samordningsinstrumentet: Sundhedsaftaler. Det er min
erfaring, at tænkningen på dette område stort set ikke er samordnet med tænkningen vedr forebyggende
hjemmebesøg – nogle steder dog heldigvis begyndende.
Vi har altså to seperate ordninger kørende parallelt – og mangler viden om, hvordan dette eventuelt kunne
ses i et samordningsperspektiv. Begrundelsen er uden tvivl, at det er Ministeriet for Sundhed, der har stået
for de sundhedsmæssige overvejelser og udmeldinger, mens Socialministeriet har stået for ordningen med
forebyggende hjemmebesøg jf i øvrigt senere.
Indsatserne med den tiltagende mængde kurser, som udvikles for specifikke sygdomme og kronisk sygdom
for at kunne leve et godt liv med sygdom, er heller ikke indtænkt og kortlagt. Der er fx kurser om et godt liv
med kræft, med diabetes, med gigt, med KOL – sygdomme som er meget hyppige og livsindskrænkende for
ældre. Derfor skal ældre oplyses om de lokale og regionale tilbud. Nogle steder samarbejder kommuner –
andre steder er det et rent regionalt tilbud. Det kører vidtgående isoleret fra tænkningen om forebyggende
hjemmesøg.
Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark
Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75
Mail: finnkamper@gmail.com
Finn Kamper-Jørgensen
Med baggrund i den manglende viden har jeg som formand for det af kommunalbestyrelsen i Fredensborg
Kommune etablerede forebyggelsesråd vedr. ældrebefolkningen – vist nok Danmark eneste sådanne råd –
sagt: Vi har behov her og nu for en vidensopbygningsfase. Kommunen har tilsluttet sig dette, og Statens
Institut for Folkesundhed vil gennemføre de relevante analyser. Der er søgt Trygfonden om begrænsede
midler, fordi kommunen resp institut ikke har den fornødne økonomi til denne vidensopbygningsfase. Jeg
tilstræber at arbejdet er færdigt primo 2016 – men det afhænger af finansieringstilsagn
Det jeg vil have svar på er følgende:
- hvorfor siger 25 % ja – 75 % nej. Svaret gives gennem en stikprøve spørgeskemaundersøgelse til ja
resp. nej sigerne 2014 i kommunen – suppleret med CPR baseret koblede data fra sundhedsregistre
og socio-økonomiske registre (præsenteres som anonym statistik)
- hvilke risikokriterier kan udledes af det ovenfor anførte
- hvilke risikokriterier (især for aldersgruppen 65-79 år) kan udledes af en genanalyse af den
nationale Sundhedsprofil 2013 spørgeskemaundersøgelse suppleret med registerdata. Hvordan
oversættes statistisk risiko i dette til praktisk kommunale kriterier for ”fremfinding”, opsporing,
indsats?
-
Det er min vurdering, at de lovbemærkninger, der til sin tid når frem til Folketinget bør indeholde
information om, at det foreliggende vidensgrundlag er ret så beskedent – for nu at sige det mildt.
Jeg synes også, at lovbemærkninger skal opfordre til et kommende antal år med forsøgs- og
udviklingsarbejde – gerne i regi af KLs center for praktisk forebyggelse, som jo har fået en
forlængelsesbevilling fra ministeriet. Her kunne man sammensvejse nogle kommuner og opbygge forsøg,
der også evalueres.
Jeg ser også behov for at kortlægge kvalifikationerne for de personer, der er ansat i ordningen med
forebyggende hjemmebesøg. Vi har formaliserede uddannelseskrav til at fungere som sundhedsplejerske
for børnefamilier – men så vidt jeg ved ingen formaliserede krav til at fungere som
”ældresundhedsplejerske/forebygger”
Ad 2. Flytte loven over i Sundhedsloven
Rødovre-undersøgelsen, som i sin tid lå bag, at vi overhovedet fik en lov på dette område, havde et
sundhedsmæssigt udgangspunkt – og med et vigtigt socialt perspektiv. Jeg betragter det som et tilfælde, at
det vist var en engageret socialminister, der i sin tid fik udvirket en lov inden for sociallovgivningen.
Loven har tidligere holdt flyttedag rent lovmæssigt. Så hvorfor holde fast i det eksisterende nu?
Sundhedslovens afsnit IX handler om kommunale sundhedsydelser og indledes med § 119.
§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til
borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Siden Verdensorganisaitionen WHO for vel 20-25 år siden anbefalede alverdens regeringer at tænke
sundhed ud fra et udvidet sundhedsbegreb, har man i Danmark vidtgående accepteret at tænke sundhed
efter følgende mål:
 Et længere liv
 Et sundere liv (med mindsket sygelighed og dødelighed)
 Et rigere liv med god livskvalitet
 Lighed i sundhed
Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark
Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75
Mail: finnkamper@gmail.com
Finn Kamper-Jørgensen
I Danmark har vi vidtgående opslittet vor lovgivning i en sociallovgivning og en sundhedslovgivning – dog
førte kommunalreformen til ændret sundhedlov med opstilling af to forebyggelsesbegreber:
- Befolkningsorientret forebyggelse: hold raske mennesker raske
- Patientorienteret forebyggelse: sørg for at skabe betingelser for god funktionsevne, et godt restliv
med sygdom (her er der overlapning til rehabiliteringsbegreber i sociallovgivning)
-
Jeg finder det på dette grundlag helt relevant, - når man nu har muligheden for det i et nydannet
ministerium – at betone såvel sundhedsopgaven som socialopgaven, frigøre tænkningen fra
hjemmehjælpkommissionens ret så snærende bånd og løfte det over i afsnit IX i Sundhedsloven, der jo
indledes med den citerede § 119.
Jeg ser i øvrigt gerne, at dette kombineres med nyskrevne paragraffer, der handler om ældrebefolkningen jf
senere.
Det er min vurdering at vi godt kan undvære dele af stk 3 i den påtænkte lov ….”Tilbud gives med henblik
på…støttemuligheder”, hvis der i øvrigt skrives statslige ramme-retningslinier for indsatsen samtænkt med
anden social lovgivning og sundhedslovgivning.
Ad 3: Evt. varsle nyskrivning af et ældreafsnit i sundhedsloven i afsnit IX eller et andet sted i loven
Fra mange års professionel virksomhed i Danmark og internationalt har jeg erfaret, at vor opsplitning
centralt i et Socialministerium resp. Sundhedsministerium - med tilsvarende styrelses opsplitning - har ført
til mange mærkelige konstruktioner, som man fx ikke kender i Finland og Sverige, som ikke har denne
opsplitning. Jeg har erfaret andeledes mindre revir-tænkende forslag og indsatser i disse lande bl.a.
gennem 10 års bestyrelses medlemskab i et særligt organ i den svenske socialstyrelse og i nogle finske
bestyrelser.
For at eksemplificere: Fra mit i dag praktiske arbejde i en kommune har jeg svært ved at forstå at vi i vor
kommune har opsplittet træning/genoptræning i hele 3 Kommunalbestyrelses vedtagne, separate
kvalitetsstandarder – forebyggende træning/selvtræning – genoptræning § 140 – genoptræning § 86 og
desuden forebyggende hjemmebesøg. Baggrunden er forskellige loves paragraffer, der ikke er samordnede.
Borgerne har svært ved at forstå denne opsplitning- og det er heller ikke nemt i administrationer og blandt
fagpersonale.
Tilsvarende i dag er de forebyggende hjemmebesøg ikke samordnet med fx indsats vedr ældre medicinske
patienter, rehablitering efter sygdom, træning mv
Det er min vurdering, at der vil være sundhedsøkonomiske og indsatsmæssige effektiviseringsmuligheder
ved at samtænke de forskekllige nu separate indsatser
Det er min vurdering, at en støvsugning i sundhedslov og sociallove af ældrerelevant indsats vil kunne
samordnes til et nyt meningsfuldt afsnit om kommunalbestyrelens indsats i relation til ældre.
Jeg ved godt, at man i et nyt ministerium ikke sådan lige farer ud med alt for revolutionerende tanker – sad
selv i Sundhedsministeriets koncernledelse, da man sammenlagde Indenrigs- og sundhedsområdet under
Lars Løkke Rsmussen bl.a. med henblik på en kommunalreform
Men man kunne måske på sigt – og i lovbemærkningerne varsle, at det vil være OK at flytte loven ind i et
nyt, sammenskrevet ældreafsnit i sundhedsloven.
Ad 4. Skaffe ministeraccept for ældreafsnit i sundhedslov
Jeg har selv serviceret 12 ministre og ved, at en række ting skal på en ministers bord for at blive accepteret.
Jeg vil foreslå, at ministeriets ledelse med sundheds- og ældreministeren drøfter muligheden for at
indtænke ældre meget mere i sundhedsloven med henblik på måske mere omfattende ændringer,
herunder indplaceringen af forebyggende hjemmebesøg.
Toeltvej 37 3050 Humlebæk DK Danmark
Telefon: (+45) 49 19 11 88 Mobil (+45) 22 44 15 75
Mail: finnkamper@gmail.com
Finn Kamper-Jørgensen
Som jeg ser det fra lang tids professionelt virke – og de seneste mange år i ældreområdet som rådgiver for
en kommunalbestyrelse – kan man skabe meget bedre sammenhæng i ældretænkning og –indsats med det
nye ministerium og den nye minister. Jeg ser den forestående handlingsplan om demens og kulegravningen
af fremtiden for det nære sundhedsvæsen mv som eksempler på mulighederne.
Hvorfor et indiviuelt høringssvar?
Jeg har ikke anset det for tidsmæssigt realistisk at afgive et høringssvar som et formelt kommunalpolitisk
vedtaget dokument – høringsfristen har været for kort. Derfor har jeg svaret individuelt
Mit erfaringsgrundlag:
Pensioneret læge
Formand for Seniorrådet i Fredensborg Kommune
Formand for det af Kommunalbestyrelsen nedsatte Forebyggelsesråd for Ældrebefolkningen
30 år leder af Statens Institut for Folkesundhed
20 år medlem af Sundhedsministeriets koncernledelse
I min ungdom overlæge i Sundhedsstyrelsen med ansvar for primær sundhedsjeneste
Har introduceret sundhedsøkonomi i Danmark med en ph.d. afhandling
Venlig hilsen
Finn Kamper-Jørgensen
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 Kbh. K
(fremsendes pr. mail)
København den 15. oktober 2015
Frivilligrådets høringssvar vedr. Lovforslag om ændring af reglerne vedrørende forebyg-
gende hjemmebesøg: Målretning af de forebyggende hjemmebesøg
Frivilligrådet har modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af reglerne for fore-
byggende hjemmebesøg og takker for muligheden for at afgive svar efter høringsfristens ud-
løb.
Udkastet til lovforslaget indebærer, at aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende
hjemmebesøg rykkes fra 75 år til 80 år, og at ældre i særlige risikogrupper fra 65 år skal have
tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, hvilket indføres som en behovsbestemt kommu-
nal forpligtelse. Der skal her gives opmærksomhed på ændringer i borgerens generelle livssi-
tuation eller pludselig fysisk og psykisk belastning. Alle borgere skal have et tilbud om et fo-
rebyggende hjemmebesøg, når de fylder 75 år. Samtidig bliver der åbnet for fleksibel tilret-
telæggelse af tilbuddet, så kommuner fx kan tilbyde et eller flere kollektive arrangementer i
stedet for forebyggende besøg i borgerens hjem.
Frivilligrådet hilser forslaget til ændringen velkommen, jævnfør bemærkningernes henvis-
ning til det stadig mere differentierede ældrebillede, som allerede i sig selv bør medføre et
mere differentieret tilbud. Frivilligrådet tilslutter sig særlig, at der åbnes mulighed for at til-
rettelægge tilbuddet mere fleksibelt og samtænke med andre forebyggende tiltag, således
for eksempel ved kollektive arrangementer. Vi vil i den sammenhæng gerne pege på de mu-
ligheder, der ligger i at inddrage ressourcer fra det lokale foreningsliv og øvrige civilsamfund
i tilrettelæggelsen af sådanne kollektive tilbud med henblik på at understøtte og styrke rela-
tionsdannelse og deltagelse i aktiviteter uden for eget hjem.
Frivilligrådet foreslår derfor, at det i bemærkningerne til forslagets §1 nr. 5 specifikt omtales,
at kommunen kan overveje inddragelse af foreningsliv og andre aktører i civilsamfundet i
tilrettelæggelse og afholdelse af kollektive arrangementer til erstatning for individuelle
hjemmebesøg.
P.v.a. Frivilligrådet
Vibe Klarup Voetmann
Formand
Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen,Gunnekær 64, 2610 Rødovre
Tlf. 3637 7343 - Fax 3637 7750
e-mail: fsd@rk.dk
www.socialchefforeningen.dk
Til Sundheds- og Ældreministeriet 29. oktober 2015
Høringssvar vedr. udkast til ændring af regler vedrørende forebyggende hjemmebesøg
Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer melder positivt tilbage vedr. ændring af regler vedr.
forebyggende hjemmebesøg i forhold til forhøjelse af aldersgrænse og en mulighed for at tilbyde besøg til
særlige risikogrupper samt at kunne tilrettelægge tilbud mere fleksibelt.
Vi er meget enige i ændring af aldersgrænsen fra 75 år til 80 år og kan tilkendegive, at der fra praksis opleves
samme konklusion, som evidensen viser.
At der hermed frigives ressourcer til at tilbyde borgere i særlige risikogrupper i aldersgruppen 65-79 år et besøg,
ser vi som en stor fordel i udvidelsen af den forebyggende indsats.
Vi ser dog en udfordring i at identificere borgere med særlige risici,og det vil fordre en del opsøgende arbejde
hos andre forvaltninger, borgergrupper, almen praksis med videre. Vi imødeser derfor med forventning et
efteruddannelsestilbud samt redskaber til at identificere disse borgere.
Vedr. bemærkninger til § 1 nr. 1 vil vi gerne gøre opmærksom på, at det sundhedsfremmende aspekt med
mestring af livet mangles, idet oplægget er meget problemorienteret.
Vedr. nr. 3 vil vi gerne tilføje, at ændringen i loven også giver mulighed for at inddrage netværket og tilgodese
borgere i yderområder, hvor der kan være vanskelige transportmuligheder og således udvikle på indsatsen til
disse borger.
FSD har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Den 30. september 2015
Sags ID: SAG-2015-01684
Dok.ID: 2090394
SLM@kl.dk
Direkte
Mobil 2083 8692
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/2
Fagligt høringssvar til lov om ændring af lov om social
service. Målretning af de forebyggende hjemmebesøg.
KL har den 4. september 2015 modtaget udkast til ændring af reglerne for
forebyggende hjemmebesøg.
Lovforslaget indeholder følgende ændringer:
 Aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende hjemmebesøg
hæves fra 75 til 80 år.
 Kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til særlige
risikogrupper i alderen 65 til 79 år.
 Kommunerne skal tilbyde tryghedsbesøg til alle 75 årige.
 Kommunerne skal udfærdige en kvalitetsstandard for forebyggende
hjemmebesøg.
 Kommunerne får mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af
tilbuddet.
Det har desværre ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk
behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og
vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været
politisk behandlet. Der tages endvidere forbehold for økonomiske
konsekvenser af lovforslaget.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
KL støtter op om forslaget om at hæve aldersgrænsen for de forebyggende
hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Der er i løbet af de sidste 15 år sket en
stigning i antallet af år, hvor ældre mennesker lever uden
funktionsbegrænsning og som følge har der været behov for at tilpasse de
eksisterende regler til udviklingen.
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att. Søren Svane Kristensen
2
KL er samtidigt positiv over for, at lovforslaget lægger op til at supplere det
brede forebyggende arbejde med en mere fokuseret indsats i forhold til de
borgere, som er i størst risiko for at få et funktionstab.
Det er i den forbindelse vigtigt, at vurderingen heraf kan foretages lokalt, i
dialog med borgerne og de pårørende. KL ser gerne, at den kommende
vejledning fra Sundhedsstyrelsen med redskaber til opsporing af ældre med
behov for forebyggende hjemmebesøg udgives i sammenhæng med
lovgivningens ikrafttrædelse. Det vil lette kommunernes arbejde i forhold til
at løfte den nye opgave.
Endeligt finder KL det positivt, at lovforslaget giver mulighed for en mere
fleksibel tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg. Det giver
kommunerne mulighed for at tage mere hensyn til målgruppen i
tilrettelæggelsen af indsatsen og i forlængelse heraf tænke indsatsen sammen
med eksisterende indsatser i kommunen.
Med venlig hilsen
Christian Harsløf
1
Høringssvar fra Selveje Danmark vedr. udkast til ændring af regler vedrørende
forebyggende hjemmebesøg
Selveje Danmark har modtaget udkast til ændring af regler vedrørende forebyggende
hjemmebesøg i høring.
Selveje Danmark bakker op om de foreslåede ændringer beskrevet i udkast til ændring af
regler vedrørende forebyggende hjemmebesøg, der skaber mere dynamik og kvalitet i
kommunernes kontakt til den enkelte borger.
Selveje Danmark har i øvrigt ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.: Søren Kristensen
27. oktober 2015
1.oktober 2015
Att. Sundheds- og Ældreministeriet, Ældreenheden
Ministeriets sagsnr. 1504756
Høringssvar – høring over udkast til ændring af regler vedrørende
forebyggende hjemmebesøg
SUFO takker for muligheden for at afgive høringssvar og finder, at der er mange positive tiltag i
lovforslaget.
SUFO har følgende bemærkninger:
Overordnede betragtninger
SUFO ser et godt potentiale i også at målrette forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper, altså
her borgere i alderen 65 år til 79 år, der er i særlig risiko for at få sociale, psykiske eller fysiske problemer,
eller på anden måde er i en vanskelig livssituation.
Ligeledes bifalder vi, at hjemmebesøgene skal skrives ind i de kommunale kvalitetsstandarder, og at der
bliver udfærdiget en efteruddannelse på området.
Generelt mener vi dog, at der i lovforslaget er behov for en tydeliggørelse af, hvad et forebyggende
hjemmebesøg indebærer – og hvad der er en forebyggende indsats. I vores optik er et forebyggende
hjemmebesøg et besøg i borgerens hjem. Hvis et forebyggende hjemmebesøg erstattes med en
forebyggende indsats udenfor hjemmet, som f.eks. et kollektivt arrangement, er det ikke længere et
forebyggende hjemmebesøg.
Forebyggende hjemmebesøg for 75-årige
SUFO er tilfredse med, at ordet ’tryghedsbesøg’ ikke er anvendt i hverken lovtekst eller bemærkninger
hertil, men udelukkende i høringsbrevet. SUFO mener, at det fortsat skal kaldes et forebyggende
hjemmebesøg.
Hvis det er tanken, at besøget skal fungere som opsporing af særlige risikogrupper, vækker det undren, at
besøget er tiltænkt de 75-årige. I så fald skulle det ligge ved 65 år, da aldersgrænsen for at modtage
forebyggende hjemmebesøg for sårbare rykkes dertil.
Opsporing af ældre med behov for et forebyggende hjemmebesøg
SUFO glæder sig over, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en vejledning med redskaber til opsporing og vil
gerne byde ind med sparring om nødvendigt. Det er vigtigt i den sammenhæng at få præciseret, hvad
’risikogrupper’ eller ’skrøbelige ældre’ præcist dækker over.
Vi er også meget begejstrede for udsigten til et særligt efteruddannelsesforløb – et ønske vi har haft længe.
Det bekymrer os dog, at det af høringsmaterialet ikke fremgår, at der sættes midler af til gennemførelsen af
uddannelsen (jf. bemærkningerne, afsnit 3). Af den forudgående aftaletekst fra 7. april fremgår det, at der
skal afsættes 10 mio. kr. via satspuljen.
Vi vil bede om, at det i bemærkningerne fremgår, at det er komplekst at opspore og foretage forebyggende
hjemmebesøg hos risikogrupper – og at de sandsynligvis vil tage længere tid, end de hjemmebesøg der
foretages generelt i dag.
På den baggrund og fordi at antallet af borgere i risikogruppen mellem 65 og 79 år er ubekendt, er vi
desuden tvivlende overfor, om ændringen vil være udgiftsneutral.
Kollektive arrangementer og andre forebyggende tilbud
SUFO frygter, at tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg udvandes ved at åbne op for, at
kommunalbestyrelserne kan erstatte hjemmebesøgene med kollektive arrangementer. Vi mener desuden,
der mangler evidens for, at borgere vil takke ja til et kollektivt tilbud – i bestyrelsen har vi erfaring for, at der
er manglende tilslutning til sådanne arrangementer. Det er generelt ikke de skrøbelige ældre, der møder op
til kollektive arrangementer, hvilket kan skyldes mangel på transport, nogen at følges med, motivation,
social isolation osv.
Derfor mener vi, at følgende bemærkninger til lovforslaget bør ændres (fra 2.2 Den foreslåede
ordning):”Der skabes derfor hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge tilbuddet, som det lokalt
findes mest hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen kan fx tilbyde et eller flere kollektive arrangementer,
som kan erstatte det forebyggende hjemmebesøg. Dette foreslås at gælde for alle målgrupperne for det
forebyggende hjemmebesøg” og
”Hvis en borger siger nej til et kollektivt arrangement, skal borgeren fortsat tilbydes et individuelt tilbud i
hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal derfor ved fremsendelse af invitationen til et kollektiv arrangement
gøre opmærksom på, at såfremt borgeren i stedet for at deltage i arrangementet ønsker et forebyggende
hjemmebesøg i eget hjem, så er dette muligt”.
SUFO ønsker, at de forebyggende hjemmebesøg skal udgøre det primære tilbud i lovgivningen.
De kollektive arrangementer ser vi ikke som en erstatning for de forebyggende hjemmebesøg, men som et
supplement.
Dertil bør der overvejes, hvordan vi følger op på effekten, dokumenterer og udvikler de kollektive
arrangementer.
Fleksibel tilrettelæggelse
SUFO savner flere eksempler i bemærkningerne på, hvad ’fleksibel tilrettelæggelse’ kan medføre udover
de nævnte kollektive arrangementer.
I bemærkningerne er der nævnt, at der igangsættes forsøg med fleksibel tilrettelæggelse, hvor de
forebyggende medarbejdere kan komme i kontakt med ældre borgere, som normalt ikke takker ja til tilbud
om forebyggende hjemmebesøg. Vi ser frem til at høre mere om forsøget, og stiller os til rådighed med
vores erfaring og viden.
Kvalitetsstandarder
SUFO bifalder, at de forebyggende hjemmebesøg skal indgå i kommunernes kvalitetsstandarder. Dette
medfører bl.a., at der årligt skal gøres en status på indsatsen – hvad enten det er forebyggende
hjemmebesøg, kollektive arrangementer eller andre lignende tiltag, – hvilket vi hilser velkommen.
Tidsfrist og evaluering
Vi ser med bekymring på lovgivningens ikrafttræden d. 1. januar 2016. Håndbogen er pt. ikke udkommet,
og værktøjer samt efteruddannelsen skal også være klar.
Vi mener desuden, det kan overvejes, om der kan sættes midler af til en evaluering af dele af lovgivningen
– vi synes især, det er relevant at evaluere opsporingsredskaberne (opspores de risikogrupper, som
lovgivningen er tiltænkt?), uddannelsesforløbet (bliver de forebyggende medarbejdere klædt tilstrækkeligt
på til at foretage hjemmebesøg hos risikogrupperne?) og fleksibel tilrettelæggelse, herunder de kollektive
arrangementer (bliver tilbuddene benyttet?).
På bestyrelsens vegne,
Anne Dorthe Prisak
Formand
SUFO
SUFO er landsforening for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebyggende hjemmebesøg.
Læs mere om SUFO på www.sufo.dk