Fremsat den 11. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 11. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love1)
(Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om
herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af
oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar
2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637 af 26.
december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014 og senest
ved § 3 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013« til: », Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013«, og efter »som kan være udsat
for svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6« indsættes:
», og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om
ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad an-
går de franske regioner i den yderste periferi og særlig
Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6«.
2. § 45, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede sta-
ters herværende ambassader og personale, der er diploma-
tisk anmeldt, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i
landet. Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede staters
herværende konsulære repræsentationer med udsendt og
konsulært anmeldt personale samt det udsendte og konsu-
lært anmeldte personale har betalt ved indkøb af varer og
ydelser her i landet. Der ydes godtgørelse af afgift, som her-
værende internationale organisationer og tilknyttet persona-
le, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsafta-
le er omtalt som godtgørelsesberettiget, eller som ifølge af-
tale med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens med-
lemslande, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i
landet. Tilsvarende kan der ydes afgiftsgodtgørelse af frem-
mede staters herværende honorære konsulers indkøb, i det
omfang de indkøbte varer og ydelser skal anvendes fuldt ud
i forbindelse med den konsulære tjeneste.«
3. I § 45 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Der ydes ikke godtgørelse efter stk. 2 af afgiften
ved køb af antikviteter, løsøre købt på auktion, brugt løsøre,
gavekort og gavemærker, broafgifter, entrébilletter til under-
holdning, medlemskaber af klubber og foreninger, medicin,
ammunition og våben.
Stk. 4. Fremmede staters herværende ambassader m.v., in-
ternationale organisationer samt tilknyttet personale efter
stk. 2 kan her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt
varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i samme
omfang, som disse varer kan købes punktafgiftsfrit.
Stk. 5. Godtgørelsesordningen efter stk. 2,1-3. pkt., admi-
nistreres af Udenrigsministeriet, jf. dog stk. 6. Udenrigsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om, hvortil henvendel-
ser til og fra Udenrigsministeriet, i relation til godtgørelse
skal foretages, herunder at henvendelser til og fra Udenrigs-
ministeriet skal være i elektronisk form (digital kommunika-
tion), og fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder
for digital kommunikation. Udenrigsministeren kan dispen-
sere fra kravet om digital indberetning, hvis særlige om-
stændigheder taler herfor. Udenrigsministeren kan endvidere
fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden under-
skrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på til-
svarende måde, således at et sådant dokument i retlig hense-
ende sidestilles med et personligt underskrevet dokument.
Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse ved
Udenrigsministeriets genoptagelse og ændring af en ydet
godtgørelse.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-2179394
AN012266
Stk. 6. Godtgørelse af afgift til NATO og NATO’s til-
knyttede personale, som efter aftale med NATO er udsendt
til tjeneste i et af alliancens medlemslande, administreres af
Forsvarsministeriet. Forsvarsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, hvortil henvendelser til og fra Forsvarsmi-
nisteriet, i relation til godtgørelse skal foretages, herunder at
henvendelser til og fra Forsvarsministeriet skal være i elek-
tronisk form (digital kommunikation), og herunder fravige
formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommu-
nikation. Forsvarsministeren kan dispensere fra kravet om
digital indberetning, hvis særlige omstændigheder taler her-
for. Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler om
udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med ma-
skinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, såle-
des at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med
et personligt underskrevet dokument. Skatteforvaltningslo-
vens §§ 31 og 32 finder anvendelse ved Forsvarsministeriets
genoptagelse og ændring af en ydet godtgørelse.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen administrerer godtgø-
relsesordningen efter stk. 2, 4. pkt., til honorære konsuler.
Stk. 8. Klager over afgørelser truffet af Udenrigsministeri-
et og Forsvarsministeriet kan påklages til Landsskatteretten,
med mindre andet følger af regler udstedt i medfør af skatte-
forvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Stk. 9. For at opnå godtgørelse af afgift efter stk. 2 skal
det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb på 1.432 kr.
inkl. moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller fak-
tura og være betalt i én transaktion. Godtgørelsen opgøres
pr. kvartal, og anmodning skal være indgivet senest den 20.
i måneden efter kvartalets udløb. Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet kan dog vælge at behandle en anmod-
ning om momsgodtgørelse, som er indgivet efter fristens ud-
løb, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Anmodnin-
gen skal underskrives af chefen for den pågældende ambas-
sade, konsulat eller den internationale organisation eller en
person, som er bemyndiget af denne til at underskrive an-
modninger om momsgodtgørelse.
Stk. 10. Beløbsgrænsen nævnt i stk. 9 gælder ikke for le-
verancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie,
fjernvarme, renovation og kloakydelser.
Stk. 11. Det i stk. 9 nævnte beløb reguleres efter person-
skattelovens § 20.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 12-15.
4. I § 75 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan, hvis det har væ-
sentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget, med Skat-
terådets tilladelse pålægge udbydere af betalingstjenester at
levere oplysninger om betalinger til brug for kontrol af:
1) Varer, der sælges ved fjernsalg.
2) Elektronisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige
personer.
Stk. 6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal anonymi-
seres for oplysninger, der vedrører købere af de omfattede
varer og ydelser.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.
5. I § 75, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
6. I § 77, 1. pkt., ændres »§ 75, stk. 7« til: »§ 75, stk. 9«.
7. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5«
til: »§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 7«.
§ 2
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 12. marts 2007, som
ændret ved § 8 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 20 i
lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v.
(motoransvarsforsikringsafgiftsloven)«.
2. To steder i § 1 ændres »svares« til: »betales«.
3. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Afgiften betales af de forsikringsvirksomheder, der
tegner de i § 1 nævnte ansvarsforsikringer.
Stk. 2. Forsikringsvirksomheder etableret i Danmark, og
forsikringsvirksomheder etableret i et andet EU-land, i et
land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-
land, som ikke skal lade sig repræsentere ved en herboende
repræsentant, jf. stk. 3, og som ikke vælger at lade sig re-
præsentere ved en herboende repræsentant, jf. stk. 5, beteg-
nes i det følgende forsikringsvirksomhederne.
Stk. 3. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1
etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet af den
nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket
Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddri-
velse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres
ved en herboende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 4. Med en herboende repræsentant forstås i denne lov
en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksom-
hed, der er etableret her i landet, som afgiftspligtige forsik-
ringsvirksomheder efter stk. 1 lader sig repræsentere af.
Sidstnævnte personer og virksomheder betegnes i det føl-
gende repræsentanterne.
Stk. 5. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1
etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordi-
ske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark
har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer
til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en her-
boende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 6. Forsikringsvirksomhederne og repræsentanterne
for afgiftspligtige virksomheder, jf. stk. 2-5, skal anmelde
sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, der ud-
steder et bevis for registreringen.«
2
4. I § 3, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 3. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 8 og § 16, stk. 1, ændres »selskaberne« til: »forsik-
ringsvirksomhederne«.
5. I § 3, stk. 3, 1. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres »Selskaber« til: »Forsikringsvirksomheder«.
6. I § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres »Selskaber-
ne« til: »Forsikringsvirksomhederne«.
7. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
og § 9, stk. 2, ændres »selskabets« til: »forsikringsvirksom-
hedens«.
8. I § 6, 4. pkt., og to steder i § 9, stk. 1, og i stk. 2, ændres
»selskabet« til: »forsikringsvirksomheden«.
9. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskabernes« til: »forsik-
ringsvirksomhedernes«.
10. I § 9, stk. 1, ændres »et selskab« til: »en forsikringsvirk-
somhed«.
11. I § 10, stk. 1, litra b, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2, stk.
6«.
§ 3
I lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 10. november 2005, som
ændret ved § 84 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 9 i
lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
(lystfartøjsforsikringsafgiftsloven)«.
2. I § 1, 1. pkt., og § 4, stk. 2, ændres »svares« til: »betales«.
3. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. § 3 affattes således:
Ȥ 3. Afgiften betales af de forsikringsvirksomheder, der
tegner de i § 1 nævnte forsikringer, jf. dog stk. 7
Stk. 2. Forsikringsvirksomheder etableret i Danmark, og
forsikringsvirksomheder etableret i et andet EU-land, i et
land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-
land, som ikke skal lade sig repræsentere ved en herboende
repræsentant, jf. stk. 3, og som ikke vælger at lade sig re-
præsentere ved en herboende repræsentant, jf. stk. 5, beteg-
nes i det følgende forsikringsvirksomhederne.
Stk. 3. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1
etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet af den
nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvilket
Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddri-
velse, der svarer til reglerne inden for EU, skal registreres
ved en herboende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 4. Med en herboende repræsentant forstås i denne lov
en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksom-
hed, der er etableret her i landet. Sidstnævnte personer og
virksomheder betegnes i det følgende repræsentanterne.
Stk. 5. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder efter stk. 1
etableret i et andet EU-land, i et land omfattet af den nordi-
ske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark
har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer
til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en her-
boende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 6. Forsikringsvirksomhederne og repræsentanterne
for afgiftspligtige virksomheder, jf. stk. 2-5, skal anmelde
sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, der ud-
steder et bevis for registreringen.
Stk. 7. Afgiften af forsikringer for her i landet hjemmehø-
rende lystfartøjer, jf. § 1, der er tegnet hos forsikringsvirk-
somheder etableret uden for EØS, betales af forsikringstage-
ren, jf. stk. 8.
Stk. 8. Forsikringstageren er den, der lader fartøjet forsik-
re, jf. stk. 7.«
5. I § 5 indsættes efter »regnskaber«: », jf. dog § 7«.
6. I § 5 og § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskabernes« til:
»forsikringsvirksomhedernes«.
7. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Selskaberne« til: »Forsik-
ringsvirksomhederne«.
8. I § 6, stk. 1, 4. pkt., og § 10, stk. 2, ændres »selskabets«
til: »forsikringsvirksomhedens«.
9. Som § 7 indsættes:
»§ 7. Forsikringstageren, jf. § 3, stk. 8, skal inden 8 dage
efter forsikringen er tegnet, oplyse told- og skatteforvaltnin-
gen om forsikringens art og omfang, forsikringssummen og
præmiens størrelse samt forsikringsvirksomhedens navn og
hjemsted.
Stk. 2. Forsikringstageren skal efter udgangen af den må-
ned, hvori præmien forfalder til betaling, og senest den 15. i
den følgende måned til told- og skatteforvaltningen angive
størrelsen af forsikringssummen og afgiften heraf. Afgiften
af forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den
samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrø-
rer, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3. Agenter eller lignende, jf. stk. 4, der medvirker til,
at her i landet hjemmehørende lystfartøjer forsikres hos for-
sikringsvirksomheder uden for EØS, skal efter udløbet af
hvert kalenderår og senest den 15. januar give told- og skat-
teforvaltningen meddelelse om de forsikringer, der er tegnet
i det forløbne år, med oplysning om forsikringstagernes nav-
ne og adresser.
Stk. 4. Med en agent eller lignende forstås i denne lov
enhver, der medvirker til formidling eller vejledning af ejer-
ne i forbindelse med tegning af forsikringer i lande uden for
EU og EØS, herunder forhandlere af lystfartøjer, der for-
midler eller medvirker ved forsikringstegning.
3
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på lystfar-
tøjsforsikringer, der inden den 1. juli 1992 er tegnet i et an-
det EU-land, hvis forsikringsvirksomheden ikke lader sig re-
præsentere her i landet.«
10. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og §§ 9 og 17 ændres »sel-
skaberne« til: »forsikringsvirksomhederne«.
11. I § 10, stk. 1, ændres »et selskab eller en repræsentant«
til: »en forsikringsvirksomhed, en repræsentant eller en for-
sikringstager, jf. § 3, stk. 8,«.
12. To steder i § 10, stk. 1, ændres »selskabet eller repræ-
sentanten« til: »forsikringsvirksomheden, repræsentanten el-
ler forsikringstageren, jf. § 3, stk. 8,«.
13. I § 10, stk. 2, ændres »selskabet« til: »forsikringsvirk-
somheden«.
14. I § 11, stk. 1, litra b, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk.
6«, og efter »§ 6, stk. 1,« indsættes: »§ 7,«.
§ 4
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 16 af 9. januar 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »handle med«: », repa-
rere«.
2. I § 15, stk. 8, indsættes som nr. 3:
»3) Forsikringsvirksomheder til at registrere reparation el-
ler genopbygning af skadet køretøj.«
3. § 17, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Told- og skatteforvaltningen afgør, om en oplysning
skal udleveres. Der udleveres ikke oplysninger om identite-
ten af et køretøjs ejer eller bruger, jf. dog stk. 2 og 3, eller
om skattemæssige forhold.«
4. § 17, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder
og for følgende virksomhedstyper fastsætte regler om termi-
naladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten
af et køretøjs ejer eller bruger:
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
2) Autoriserede nummerpladeoperatører.
3) Parkeringsvirksomheder.
4) Advokater og inkassovirksomheder.
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.«
5. I § 17 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Kø-
retøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger
til brug for behandlingen af en konkret sag.«
§ 5
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni
2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december
2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov
nr. 1500 af 18. december 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
§ 6
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar
2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 540 af 29. april 2015,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 2, ændres »litra f« til: »litra g«.
§ 7
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7.
september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af 30. august
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, nr. 9, udgår »ydelser efter § 28 a, stk. 4, i integrati-
onsloven, andre ydelser efter integrationsloven, i det omfang
disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter inte-
grationslovens § 28 a, stk. 4,«.
2. I § 9, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »§ 9 A,«.
3. I § 9, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af
arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra skattepligt, kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.«
4. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 142, stk. 1 og 2,« til: »§ 66
a, stk. 1 og 2,«.
5. I § 9, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 142, stk. 8,« til: »§ 66 a,
stk. 8,«.
6. I § 16, stk. 4, 13. pkt., ændres »efter § 2« til: »efter § 2 a«.
7. I § 16, stk. 8, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Værdien af privat brug af Marienborg medregnes kun til
statsministerens skattepligtige indkomst, såfremt statsmini-
steren tager bopæl på Marienborg. Tilsvarende gælder for et
andet medlem af regeringen, som råder over Marienborg.«.
§ 8
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 4, 6. pkt., ændres »stk. 6,« til: »stk. 7,«.
4
§ 9
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 3. september 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
2. I § 38, stk. 7, 4. pkt., ændres »Stk. 2 og 3« til: »Stk. 2-4«.
3. I § 49 A, stk. 8, 4. pkt., og i § 49 B, stk. 8, 4. pkt., udgår
»og 7«.
§ 10
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8.
oktober 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »stk. 9,«: »og«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 40 C, og« til: »§ 40 C.«
§ 11
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
senest ændret ved § 18 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ord-
ning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12« til: », Rådets di-
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle
ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de fran-
ske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-
Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 12
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1361 af
8. december 2010 og senest ved § 26 i lov nr. 1532 af 27.
december 2014, foretages følgende ændring:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ord-
ning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12« til: », Rådets di-
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle
ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de fran-
ske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-
Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 13
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1.
april 2014, som ændret ved § 9 i lov nr. 1174 af 5. november
2014 og § 28 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages
følgende ændring:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -
satserne for forarbejdet tobak, EU-Tidende 2011, nr. L 176,
side 24« til: », Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011
om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak,
EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24, og Rådets direktiv
2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv
2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regio-
ner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende
2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 14
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
896 af 15. august 2011, som ændret ved § 29 i lov nr. 1532
af 27. december 2014, foretages følgende ændring:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om af-
gifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse in-
frastrukturer, EU-tidende 1999, nr. L 187, side 42, dele
af Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 om æn-
dring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge gods-
køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, EU-ti-
dende 2006, nr. L 157, side 8, og dele af Rådets direk-
tiv 2011/76/EU om ændring af direktiv 1999/62/EF om
afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse
infrastrukturer, EU-tidende 2011, nr. L 269, side 1.«
§ 15
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af
26. august 2013, som ændret ved § 15 i lov nr. 1634 af 26.
december 2013 og § 32 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
foretages følgende ændring:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ord-
ning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/
EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12« til: », Rådets di-
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle
ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets
direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de fran-
ske regioner i den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-
Tidende 2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
5
Stk. 2. Køb, jf. § 1, nr. 2 og 3, foretaget før den 1. januar
2016, som søges godtgjort fra og med den 1. januar 2016,
vil være omfattet af de regler, som gælder til og med den 31.
december 2015.
Stk. 3. § 7, nr. 3, har virkning fra og med indkomståret
2016.
Stk. 4. § 7, nr. 7, har virkning fra og med den 11. novem-
ber 2015.
Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om moms-
godtgørelse for ambassader m.v., internationale organisatio-
ner og tilknyttet personale og bekendtgørelse nr. 14 af 7. ja-
nuar 1994 om afgift af lystfartøjsforsikringer tegnet i udlan-
det ophæves.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Momsgodtgørelse for ambassader m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger med Skatterådets tilladelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Opfølgning på EU-dom vedrørende kravet om en herboende repræsentant
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Udlevering og registrering af oplysninger i Køretøjsregistret
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder
3.4.1.2. Autorisation til registrering af oplysninger i Køretøjsregistret
3.4.1.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til udenlandske myndigheder
3.4.2. Lovforslaget
3.4.2.1. Adgang til Køretøjsregistret for private virksomheder
3.4.2.2. Autorisation til registrering af oplysninger i Køretøjsregistret
3.4.2.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til udenlandske myndigheder
3.5. Afskaffelse af fradrag for udgifter vedrørende skattefri indkomst
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Indkomst undtaget for skattepligt
3.5.1.2. Udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Skattefritagelse af privat brug af Marienborg
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Indsætning/ændring af notehenvisninger
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
7
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række ændringer af forskellige
skatte- og afgiftslove. Formålet med de foreslåede ændrin-
ger er bl.a. at styrke hjemmelsgrundlaget på en række områ-
der samt at forenkle og præcisere en række bestemmelser.
Momsgodtgørelsesordningen for ambassader m.v. foreslås
ændret således, at der indføres en hjemmel til Udenrigsmini-
steriet og Forsvarsministeriet til at administrere ordningen
for ambassader m.v., internationale organisationer og NA-
TO, og fastsætte nærmere regler for administrationen heraf.
Samtidig foretages der en regulering af beløbsgrænserne for,
hvornår der kan gives momsgodtgørelse.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag, hvorefter
SKAT kan anmode Skatterådet om tilladelse til at indhente
betalingsoplysninger til brug for momskontrol af fjernsalg
og elektronisk leverede ydelser.
Desuden foreslås det, at der foretages en tilretning af reg-
lerne om en herboende repræsentant i lov om afgift af an-
svarsforsikringer for motorkøretøjer og lov om afgift af lyst-
fartøjsforsikringer.
Ligeledes foreslås en tilretning af hjemmelsgrundlaget for
SKATs indgåelse af aftaler om terminaladgang til oplysnin-
ger i Køretøjsregisteret, og hjemmelsgrundlaget for SKAT
til at videregive oplysninger fra Køretøjsregisteret til uden-
landske myndigheder.
Det foreslås også, at befordringsfradraget m.v. til skatte-
fritagne personer ophæves.
Endelig foreslås det at skattefritage den til enhver tid sid-
dende statsministers private brug af Marienborg.
Lovforslaget er et samlelovforslag, idet de enkelte dele af
lovforslaget udgør mindre lovændringer, som det vil være
mest hensigtsmæssigt, af hensyn til folketingsbehandlingen,
at fremsætte samlet.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Der foreslås en ændring af momslovens regler om moms-
godtgørelse for ambassader m.v. således, at der indføres en
hjemmel til henholdsvis Udenrigsministeriet og Forsvarsmi-
nisteriets administration af godtgørelsesordningen i overens-
stemmelse med gældende administrativ praksis. Formålet
med denne ændring er at sikre et korrekt hjemmelsgrundlag
for administrationen af godtgørelsesordningen. Endvidere
reguleres beløbsgrænsen for, hvornår der kan ydes moms-
godtgørelse. Det foreslås, at der kan gives godtgørelse, når
det enkelte køb er på mindst 1.500 kr. inkl. moms (1.432 kr.
i 2010-niveau), fremgår af én regning eller faktura og er be-
talt i én transaktion. Ændringen har til formål at forenkle ad-
ministrationen af ordningen.
Forslaget om at indføre en kontrolhjemmel i momslovens
§ 75 skal ses i lyset af, at forbrugere i stigende grad køber
varer og ydelser på internettet. I visse tilfælde skal de uden-
landske netbutikker afregne dansk moms af deres salg til
danske forbrugere. Formålet med den foreslåede ændring er,
at give SKAT hjemmel til at indhente betalingsoplysninger,
således at der kan føres kontrol med udenlandske virksom-
heders momsafregninger i forhold til salg af varer, der er
omfattet af fjernsalgsreglerne og salg af elektroniske ydelser
til forbrugere her i landet. De foreslåede ændringer skal
medvirke til, at sikre at virksomheder afregner korrekt
moms til Danmark, således at momsprovenuet ikke udhules
som følge af en konkurrenceforvridning til fordel for uden-
landske netbutikker.
Endvidere foreslås lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af lystfartøjsforsikrin-
ger ændret således, at det nationale krav om udpegning af en
herboende fiskal repræsentant tilpasses EU-Domstolens
dom i sag C-678/11 afsagt den 11. december 2014. EU-
Domstolen fandt, at et generelt krav under visse omstændig-
heder er uforeneligt med tjenesteydelsernes fri bevægelig-
hed i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF).
De foreslåede ændringer af lov om registrering af køretø-
jer indebærer en præcisering af reglerne om, hvilke offentli-
ge myndigheder og private virksomheder der kan få termi-
naladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold til Kø-
retøjsregistret, samt regler for hvornår udenlandske myndig-
heder efter anmodning kan få udleveret oplysninger fra Kø-
retøjsregistret om konkrete ejer- og brugerforhold. Formålet
med denne del af forslaget er i højere grad at skabe et samlet
retsgrundlag i lov om registrering af køretøjer til udlevering
af oplysninger fra Køretøjsregisteret.
Det foreslås at afskaffe fradrag for befordringsudgifter
m.v. for skattefritagne personer, dvs. ansatte ved internatio-
nale organisationer. Baggrunden er, at Landsskatteretten har
afgjort, at der ikke er hjemmel til at kræve, at indkomst skal
være skattepligtig for at give ret til fradrag for befordrings-
udgifter. Hermed er retstilstanden ikke længere i overens-
stemmelse med det almindelige skatteretlige princip, der går
8
ud på, at der ikke er fradrag for udgifter til erhvervelse af
skattefri indkomst. Forslaget bringer reglerne i overensstem-
melse med dette princip.
Det foreslås endvidere, svarende til lignende regler i Sve-
rige og Norge, at skattefritage den til enhver tid siddende
statsministers private brug af Marienborg. Hermed sikres
også, at Marienborg i overensstemmelse med det oprindeli-
ge testamentariske formål stilles vederlagsfrit til rådighed
for landets statsminister og reelt kan anvendes efter intentio-
nen. Det er en forudsætning, at statsministeren ikke tager
bopæl på Marienborg. Tilsvarende foreslås at skulle gælde
for et andet medlem af regeringen, der råder over Marien-
borg.
Endeligt foreslås det, at der indsættes notehenvisninger i
momsloven, mineralafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, to-
baksafgiftsloven, lov om afgift af vejbenyttelse og øl- og
vinafgiftsloven. Efter normal praksis vil en dansk afgiftslov,
der implementerer et direktiv i national ret, indeholde en no-
tehenvisning til det relevante direktiv samt senere ændringer
hertil. Ved en fejl er dette formkrav ikke opfyldt i de nævnte
afgiftslove, hvorfor notehenvisningerne foreslås indsat.
Herudover indeholder lovforslaget en række tekniske æn-
dringer i form af rettelser af henvisningsfejl m.v.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Momsgodtgørelse for ambassader m.v.
3.1.1. Gældende ret
Momsgodtgørelsesordningen er fastsat i momslovens §
45, stk. 2. Reglerne omfatter ambassader m.v., internationa-
le organisationer i Danmark og tilknyttet personale. Efter
fast praksis forstås ”ambassader m.v.” som ambassader og
konsulater med udsendt og konsulært anmeldt personale.
Tilsvarende omfatter bestemmelsen momsgodtgørelse til ho-
norære konsuler, når de indkøbte varer og ydelser fuldt ud
anvendes i den konsulære tjeneste.
Reglerne om momsgodtgørelse til ambassader, konsulater
med udsendt og konsulært anmeldt personale, internationale
organisationer og tilknyttet personale administreres efter den
nuværende praksis af Udenrigsministeriet. Dog administre-
rer Forsvarsministeriet momsgodtgørelse for NATO og NA-
TO’s personale, når personerne ifølge aftale med NATO er
udsendt til tjeneste i et af alliancens medlemslande. Regle-
rne om momsgodtgørelse til honorære konsuler administre-
res af SKAT.
Af administrative hensyn er der fastsat en beløbsgrænse
for, hvornår der kan opnås momsgodtgørelse. I følge be-
kendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om momsgodtgørelse
for ambassader m.v., internationale organisationer og til-
knyttet personale, kan ambassader, konsulater med udsendt
og konsulært anmeldt personale samt internationale organi-
sationer få godtgjort momsen ved køb af varer og ydelser i
Danmark, når købet er på mindst 750 kr. inkl. moms. Varen
eller ydelsen skal endvidere være indkøbt til brug for am-
bassaden m.v. eller den internationale organisation.
Personale, der er tilknyttet ambassader, konsulater med
udsendt og konsulært anmeldt personale samt personale,
som i værtskabsaftaler for internationale organisationer er
omtalt som godtgørelsesberettigede, kan få godtgjort moms
af køb af varer og ydelser i Danmark, når købet er på 1.500
kr. eller derover inkl. moms, og købet anvendes af den an-
satte selv eller dennes herværende diplomatisk eller konsu-
lært anmeldte familie. Ved værtskabsaftaler forstås aftaler
om hjemsted, som Danmark har indgået med internationale
organisationer med henblik på at fastlægge rammerne for or-
ganisationens tilstedeværelse og virksomhed i Danmark.
Der er i bekendtgørelsens § 2 fastsat visse begrænsninger
for, hvilke varer der ydes momsgodtgørelse til. Der ydes ik-
ke momsgodtgørelse til køb af antikviteter, løsøre købt på
auktion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker, broafgifter,
entrébilletter til underholdning, medlemskab af klubber og
foreninger, medicin, ammunition og våben.
Efter de nuværende regler i bekendtgørelsens § 1, stk. 1,
er det muligt at opnå momsgodtgørelse ved samling af reg-
ninger/fakturaer, der er betalt ved flere transaktioner, når det
samlede køb overstiger den gældende bagatelgrænse, så
længe købene er foretaget samme dag og fra samme sælger.
Samtidig ydes der efter momslovens § 45, stk. 2, 4. pkt.,
momsgodtgørelse ved leverancer af varer og ydelser til
fremmede staters honorære konsuler i Danmark, i det om-
fang de indkøbte varer og ydelser anvendes fuldt ud ved den
konsulære repræsentation. Denne momsgodtgørelse ydes i et
vist omfang for momsmæssigt at ligestille forholdene for
honorære konsuler med de diplomatiske repræsentationer,
de konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært
anmeldt personale og de internationale organisationer i Dan-
mark. Til forskel fra de diplomatiske repræsentationer, de
konsulære repræsentationer med udsendt og konsulært an-
meldt personale og de internationale organisationer kan de
honorære konsuler kun opnå momsgodtgørelse af varer og
ydelser, der anvendes fuldt ud ved den konsulære tjeneste,
hvilket vil sige udgifter, som hverken helt eller delvist an-
vendes til privat eller andet brug. Hvilke varer og ydelser,
der kan opnås momsgodtgørelse for, beror på en konkret
vurdering, men er typisk varer og ydelser i form af husleje,
translatørydelser, udgifter til almindeligt kontorhold og lig-
nende. Derudover kan der for de honorære konsuler kun op-
nås momsgodtgørelse, hvis købet er på 1.000 kr. inkl. moms
eller derover.
3.1.2. Lovforslaget
Lovforslaget har til formål at præcisere hvilke enheder og
personer, der er berettigede til momsgodtgørelse, jf. moms-
lovens § 45, stk. 2. Forslaget har ikke til formål at ændre
den kreds, som kan opnå momsgodtgørelse i henhold til de
gældende regler og administrativ praksis.
Med lovforslaget indføres der endvidere hjemmel til den
mangeårige praksis, hvorefter Udenrigsministeriet admini-
strerer godtgørelsesordningen for ambassader, konsulater
med udsendt og konsulært anmeldt personale, internationale
organisationer og tilknyttet personale.
9
NATO er en international organisation, som ressortmæs-
sigt hører under Forsvarsministeriet. Derfor foreslås det, at
Forsvarsministeriet administrerer momsgodtgørelsesordnin-
gen for NATO og NATO’s personale. Dette svarer ligeledes
til nuværende praksis på området.
Det foreslås samtidig, at henholdsvis udenrigsministeren
og forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan de
ønsker at modtage anmodninger om godtgørelse, herunder
om de ønsker, at anmodninger skal indgives digitalt, og om
der kan ske undtagelse hertil.
Lovforslaget præciserer samtidig SKATs hjemmel til at
administrere den del af godtgørelsesordningen, der vedrører
honorære konsuler. Dette svarer ligeledes til nuværende
praksis.
Bagatelgrænsen for momsgodtgørelse har hidtil været
fastsat ved bekendtgørelse. Med lovforslaget fastsættes den-
ne nu i momsloven, hvor beløbsgrænserne samtidig ensret-
tes til at være 1.500 kr. inkl. moms (1.432 kr. i 2010-ni-
veau), således at samme minimumsbeløb for, hvornår der
kan opnås momsgodtgørelse, gælder for henholdsvis ambas-
sader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt perso-
nale, internationale organisationer og tilknyttet personale,
samt for honorære konsuler. Beløbsgrænsen har i en årræk-
ke ikke været justeret i forhold til den generelle prisudvik-
ling, og det foreslås, at den fremadrettet reguleres efter § 20
i personskatteloven.
Samtidig foreslås det, at det godtgørelsesberettigede beløb
skal fremgå af én regning/faktura betalt i én transaktion for
at opnå momsgodtgørelse. Således vil det ikke længere være
muligt at indgive flere regninger/fakturaer betalt i flere
transaktioner vedr. køb af samme dato og fra samme sælger,
medmindre beløbet på hver regning/faktura udgør mindst
1.500 kr. inkl. moms. Baggrunden for dette er administrative
hensyn og for at lette den efterfølgende kontrol af de godt-
gørelsesberettigede udgifter.
Herudover foreslås det, i overensstemmelse med den nu-
værende praksis, at anmodningen om momsgodtgørelse skal
underskrives af chefen for den pågældende ambassade, kon-
sulat eller den internationale organisation eller en person,
som er bemyndiget til at underskrive anmodninger om
momsgodtgørelse. Dette bidrager til at kvalitetssikre anmod-
ningen og anvendelsen af godtgørelsesordningen. For at mu-
liggøre en digital løsning foreslås det endvidere, at udenrigs-
ministeren og forsvarsministeren, på hver deres område be-
myndiges til at kunne fastsætte regler om, at dokumenter
uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift
eller tilsvarende kan sidestilles med dokumenter med per-
sonlig underskrift.
Det foreslås ligeledes, at anmodningen om godtgørelse
skal opgøres pr. kvartal og indgives senest den 20. i måne-
den efter kvartalets udløb. Både Udenrigsministeriet og For-
svarsministeriet kan se bort fra denne frist, hvis konkrete
forhold taler herfor. Der er med denne bestemmelse ikke til-
tænkt en indskrænkning af skatteforvaltningslovens §§ 31
og 32, om frister m.v. vedrørende fastsættelse af afgiftstil-
svar og godtgørelse af afgift, som finder tilsvarende anven-
delse.
I dag reguleres det i bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni
2010, hvilke varer og ydelser, der kan ydes godtgørelse for.
Der ydes ikke godtgørelse af moms ved køb af antikviteter,
løsøre købt på auktion, brugte løsøre, gavekort og gavemær-
ker, broafgifter, entrébilletter til underholdning, medlem-
skab af klubber og foreninger, medicin, ammunition og vå-
ben. Det foreslås, at regulering af, hvilke varer og ydelser
der ydes godtgørelse for indskrives i momsloven. En æn-
dring af momsgodtgørelsesordningen, skal efterfølgende ske
ved en lovændring, og ikke ved bekendtgørelsesændring.
Det foreslås, at klager over Udenrigsministeriet og For-
svarsministeriets afgørelser vedrørende momsgodtgørelse
kan påklages til Landsskatteretten eller af Skatteankestyrel-
sen, hvis det følger af regler udstedt af Landsskatterettens
ledende retsformand, at kompetencen til at afgøre klagesa-
gen er hos Skatteankestyrelsen.
3.2. Bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger
med Skatterådets tilladelse
3.2.1. Gældende ret
I skattekontrolloven findes en række kontrolbestemmelser,
som giver SKAT mulighed for, med Skatterådets tilladelse,
at indhente oplysninger til brug for kontrol af ikke identifi-
cerede skatteydere. Oplysningerne skal være af væsentlig
betydning for skatteligningen, og formålet er således at sikre
en korrekt skatteansættelse.
I momsloven findes der ikke en tilsvarende bestemmelse
om at få Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger.
Det betyder eksempelvis, at SKAT ikke kan få adgang til at
indhente oplysninger om anvendelsen af betalingskort ved
onlinekøb for at kontrollere, om en virksomhed afregner
moms korrekt.
Efter momslovens §§ 14, nr. 3 og 48, stk. 3 skal virksom-
heder etableret i andre EU-lande, der leverer varer ved fjern-
salg til ikkeafgiftspligtige personer i Danmark, først regi-
streres og betale moms i Danmark, når den samlede levering
her til landet ved fjernsalg overstiger 280.000 kr. årligt.
Fra den 1. januar 2015 skal momsen af elektronisk levere-
de ydelser, teleydelser, og radio- og tvspredningstjenester til
ikkeafgiftspligtige personer betales i det land, hvor forbru-
geren har sin bopæl eller sædvanlige opholdssted, jf. moms-
lovens § 21 c. Der er ingen bundgrænse for beskatning af
disse ydelser. En virksomhed, der sælger f.eks. online com-
puterspil, musik- eller streaming-tjenester til danske forbru-
gere, skal derfor afregne moms i Danmark fra første krone.
En virksomhed etableret i et andet EU-land, skal dog ikke
nødvendigvis momsregistreres i Danmark, idet den har mu-
lighed for at benytte One-Stop-Shop-ordningen, hvor virk-
somheden kun skal momsregistreres i ét EU-land og gennem
ordningen kan angive og betale den skyldige moms i alle de
EU-lande, hvor den ikke er etableret, men har ikkeafgifts-
pligtige kunder, jf. momslovens kapitel 16.
10
I det omfang SKAT kan identificere en virksomhed, hvor
der er mistanke om, at virksomheden overskrider fjernsalgs-
grænsen eller leverer elektroniske ydelser m.v. til forbrugere
her i landet, retter SKAT henvendelse til myndighederne i
det land, hvor den relevante virksomhed er etableret. SKAT
anmoder myndighederne om de nødvendige oplysninger om
virksomhedens salg til danske forbrugere. Ud fra de mod-
tagne oplysninger vurderer SKAT, hvorvidt en virksomhed
skal momsregistreres og afregne moms i Danmark.
I henhold til momslovens § 76, stk. 3 kan SKAT foretage
eftersyn på posthuse samt hos virksomheder, der modtager
pakker m.v. fra udlandet til videreforanstaltning her i landet.
For at identificere en virksomhed, som overskrider fjern-
salgsgrænsen, kan SKAT foretage disse eftersyn samt lave
udsøgninger på internettet for at skabe et billede af, i hvilket
omfang virksomheder henvender sig til danske forbrugere.
For så vidt angår kontrol af elektronisk leverede ydelser
m.v., har SKAT mulighed for at lave ovennævnte udsøgnin-
ger på internettet samt undersøge, om en virksomhed er re-
gistreret i One-Stop-Shoppen.
En mere systematisk udsøgning og kontrol af fjernsalg og
salg af elektroniske ydelser m.v. er ikke mulig i øjeblikket.
3.2.2. Lovforslaget
Specielt i forbindelse med fjernsalg af varer og elektronisk
leverede ydelser foretages salget af relativt mange og ofte
mindre virksomheder. På disse områder er de gældende kon-
trolmuligheder utilstrækkelige til, at der kan udføres en ef-
fektiv kontrol. Der savnes således en hjemmel til at indhente
data vedrørende betalinger, der er sket mellem forbrugere og
virksomheder i forbindelse med fjernsalg og salg af elektro-
niske ydelser. Det foreslås, at SKAT får mulighed for, med
Skatterådets tilladelse, at indhente oplysninger fra udbydere
af betalingstjenester til brug for momskontrollen af fjernsalg
og elektronisk leverede ydelser til forbrugere. Oplysninger-
ne vil give SKAT et mere præcist billede af, om en virksom-
hed ikke afregner korrekt moms til Danmark og bidrage til,
at konkurrenceforvridningen på de nævnte områder minds-
kes.
Der er tale om oplysninger om betalinger, hvilket f.eks.
kan være bankoverførsler, mobile betalinger eller betalinger
via internettet.
SKAT har brug for at modtage oplysninger om det samle-
de beløb, som en virksomhed har modtaget fra danske kun-
der. Det er i den sammenhæng ikke relevant for SKAT at
kende identiteten på forbrugeren, eller at vide præcist hvil-
ken betalingsmetode der er anvendt, blot det kan konstate-
res, at salget er sket til en forbruger i Danmark. Oversendel-
sen af oplysninger til SKAT skal ske i overensstemmelse
med lov om behandling af personoplysninger. Det er således
kun oplysninger, som er nødvendige for SKATs kontrol,
som må oversendes. Oplysningerne skal derfor være anony-
miseret for oplysninger, der vedrører køberen, hvilket vil
være forbrugere.
Det foreslås, at SKAT forud for en eventuelt kontrol skal
indhente tilladelse hos Skatterådet, da udbydere af betalings-
tjenester skal generere oplysninger fra privatpersoners konti.
Forelæggelsen for Skatterådet skal indeholde en beskrivelse
af kontrollens formål, hvem den eller de oplysningspligtige
er, og en begrundelse for, at oplysningerne er af væsentlig
betydning for kontrol af momsgrundlaget.
Efter de nugældende regler i momslovens § 75, stk. 7 kan
SKAT give oplysningspligtige påbud om at efterleve regle-
rne for meddelelse af oplysninger. Det foreslås, at disse reg-
ler ligeledes kommer til at omfatte den foreslåede kontrol-
hjemmel for at sikre bestemmelsens effektivitet. Det bety-
der, at såfremt den oplysningspligtige ikke efterlever påbud-
det, kan denne pålægges daglige bøder på mindst 1.000 kr.
pr. dag, jf. momslovens § 77.
3.3. Opfølgning på EU-dom vedrørende kravet om en
herboende repræsentant
3.3.1. Gældende ret
Af § 2 i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkø-
retøjer m.v. og af § 3 i lov om afgift af lystfartøjsforsikrin-
ger fremgår et generelt krav om, at alle udenlandske forsik-
ringsselskaber, der ikke er etableret i Danmark, skal udpege
en herboende repræsentant over for SKAT.
Repræsentanterne skal i henhold til § 2, stk. 2, i lov om af-
gift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. og i hen-
hold til § 3, stk. 2, i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
lade sig registrere hos SKAT, der udsteder et bevis for regi-
streringen.
Med en herboende repræsentant forstås en person, der er
bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der er etableret
her i landet, som repræsenterer afgiftspligtige forsikrings-
virksomheder etableret i udlandet.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om en herboende repræsentant ale-
ne opretholdes for afgiftspligtige forsikringsvirksomheder,
der er etableret i et land uden for EU, som ikke er omfattet
af den nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land, med hvil-
ket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til ind-
drivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
Anvendelsen af en herboende repræsentant gøres således
frivillig for forsikringsvirksomheder etableret i andre EU-
lande, i et land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i
et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gensi-
dig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for
EU.
Herved foreslås reglerne om en herboende repræsentant
tilpasset til EU-Domstolens praksis, jf. EU-Domstolens un-
derkendelse af Kongeriget Spaniens nationale krav om ud-
pegning af fiskale herboende repræsentanter i sag C-678/11
afsagt den 11. december 2014. EU-Domstolen pegede såle-
des på, at en national lovgivning, der giver selskaberne valg-
et mellem at udnævne en repræsentant eller selv at varetage
de nævnte opgaver, alt efter hvilken løsning de finder mest
fordelagtig økonomisk set, vil være mindre indgribende i
den fri udveksling af tjenesteydelser end en generel pligt til
11
at udpege en repræsentant. Den fri udveksling af tjeneste-
ydelser omfatter tillige EØS-landene, men EU-Domstolen
har i den forbindelse anerkendt væsentligheden af, at der
forefindes tilstrækkelig mulighed for bl.a. at opnå bistand til
inddrivelse af skyldige skatter og afgifter i den pågældende
forsikringsvirksomheds etableringsland. Bistandsaftalen om
inddrivelse af skatter og afgifter indgået mellem de nordiske
lande (Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Nor-
ge og Sverige) sidestilles med de gældende regler i EU’s
inddrivelsesdirektiv.
Det foreslås på den baggrund, at der ikke længere stilles
krav om registrering ved en herboende repræsentant, hvis
forsikringsvirksomheden er etableret i et andet EU-land, i et
land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-
land, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bi-
stand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
Dette vil for nuværende omfatte EU-landene, EØS-landene
Norge og Island samt de nordiske lande, der ikke er omfattet
af en af de foregående kategorier (Færøerne og Grønland).
Det foreslås endvidere, at reguleringen vedrørende afgift
af lystfartøjsforsikringer tegnet i udlandet skrives ind i lyst-
fartøjsforsikringsafgiftsloven, og at den hidtidige bemyndi-
gelse til skatteministeren ophæves. Angivelses- og indbeta-
lingspligten for forsikringstagere samt angivelsespligten for
agenter og lignende er i dag reguleret i bekendtgørelses-
form. Det foreslås, at ordlyden fra bekendtgørelsen videre-
føres uændret i loven. En uudnyttet bemyndigelse til skatte-
ministeren om fastsættelse af regler for afgiftsfrihed for lyst-
fartøjsforsikringer, som tilhører fremmede staters herværen-
de diplomatiske udsendinge m.fl., foreslås ophævet.
3.4. Udlevering og registrering af oplysninger i
Køretøjsregistret
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Adgang til Køretøjsregistret for private
virksomheder
I Køretøjsregisteret registreres oplysninger om køretøjer
og deres tilhørsforhold. Det vil sige, at der registreres oplys-
ninger om et køretøjs konstruktion og indretning, herunder
hvor langt en personbil kører pr. liter brændstof, oplysninger
om syn af køretøjet, oplysninger om forsikring af køretøjet,
oplysninger om hvem der er ejer af køretøjet, oplysninger
om hvem der eventuelt er bruger af køretøjet, samt oplysnin-
ger om betaling af vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og
vejbenyttelsesafgift. Endvidere registreres det, om en varebil
anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller
udelukkende erhvervsmæssigt.
Enhver har adgang til oplysninger om et køretøjs tekniske
forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Dette er begrun-
det i, at det er i samfundets interesse, at der er gennemsigtig-
hed om de køretøjer, man møder på vejene eller selv bruger.
SKAT er underlagt en særlig tavshedspligt, som medfører,
at der ikke udleveres oplysninger om skattemæssige forhold
fra Køretøjsregistret. Som udgangspunkt udleveres der hel-
ler ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs nuværende
eller forhenværende ejer eller bruger. Oplysninger om ejer-
og brugerforhold, dvs. navn, adresse og i visse tilfælde cpr-
eller cvr-nummer, kan dog i visse tilfælde være nødvendige
at udlevere, eksempelvis når et køretøj handles, eller i for-
bindelse med et færdselsuheld. Det vil typisk være nogle en-
kelte virksomhedstyper, som har et hyppigt og velbegrundet
behov for at få adgang til de nævnte oplysninger. Herudover
vil offentlige myndigheder typisk også ofte have dette behov
i forbindelse med almindelig myndighedsudøvelse. SKAT
kan derfor i en række tilfælde indgå aftaler om terminalad-
gang til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer og/
eller bruger med offentlige myndigheder og visse private
virksomhedstyper. Der redegøres nærmere for disse tilfælde
nedenfor.
Skatteministeren er i § 17, stk. 2, i lov om registrering af
køretøjer bemyndiget til at give forsikringsvirksomheder og
nummerpladeoperatører terminaladgang til de nødvendige
oplysninger om ejer- og brugerforhold i Køretøjsregisteret.
Der er alene tale om adgang til oplysninger om navn og
adresse på nuværende ejer og/eller bruger af køretøjet. I de
tilfælde, hvor den registrerede har navnebeskyttelse, udleve-
res oplysningerne ikke. Forsikringsvirksomheder og num-
merpladeoperatører har endvidere mulighed for at opnå ad-
gang til oplysninger om forhenværende ejere og brugere (hi-
storiske oplysninger), hvis SKAT som dataansvarlig vurde-
rer, at udleveringen kan ske inden for rammerne af person-
dataloven. SKAT har dog kun givet denne adgang til forsik-
ringsvirksomheder. Forsikringsvirksomheder har desuden
adgang til cpr-nummer i de tilfælde, hvor den registrerede
har givet tilladelse hertil.
Kommuner og andre offentlige myndigheder har mulighed
for at opnå terminaladgang til Køretøjsregisteret i henhold
til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, og forvaltningslovens
§ 28, stk. 1 og 2. Terminaladgang omfatter i disse tilfælde
adgang til oplysninger om navn, adresse, cpr- eller cvr-num-
mer på køretøjets nuværende eller forhenværende ejer og/
eller bruger.
SKAT indgår ud over ovenstående tilfælde løbende aftaler
med andre private virksomheder, som ønsker terminalad-
gang til oplysninger om ejer- og brugerforhold i Køretøjsre-
gisteret. Disse aftaler indgås hovedsagligt med advokat- og
inkassovirksomheder og parkeringsvirksomheder. I disse til-
fælde udleveres alene oplysninger om navn og adresse på
den nuværende ejer og/eller bruger af køretøjet, og ikke op-
lysninger om cpr- eller cvr-nummer, eller oplysninger om
forhenværende ejer eller bruger. I tilfælde af, at den registre-
rede har navnebeskyttelse, udleveres oplysningerne ikke.
De sidstnævnte aftaler, dvs. de aftaler, som indgås med
advokat- og inkassovirksomheder, parkeringsvirksomheder
m.v., er ikke hjemlet i lov om registrering af køretøjer. Afta-
lerne er i alle tilfælde indgået med udgangspunkt i personda-
taloven samt ud fra SKATs fortolkning af reglerne på områ-
det i forbindelse med overtagelsen af administration af Kø-
retøjsregisteret fra Rigspolitiet i 2008.
Når der indgås en aftale med SKAT om terminaladgang,
underskriver parterne en tilslutningsaftale. Tilslutningsafta-
len regulerer blandt andet, i hvilket omfang terminaladgang
12
må anvendes, regler for videregivelse, tavshedspligt, kontrol
og konsekvenser for aftaleforholdet i tilfælde af mislighol-
delse.
Alle handlinger, der foretages af en bruger med terminal-
adgang i Køretøjsregisteret, logges. Loggen indeholder des-
uden oplysninger om brugerens certifikat og IP-adresse for
hvert log-on til systemet. Såfremt der opstår mistanke om, at
en virksomhed misbruger sin terminaladgang, igangsætter
SKAT en undersøgelse af sagen på baggrund af logoply-
sningerne. Virksomheden underrettes om sagen, og medde-
les en rimelig frist til at få bragt forholdene i orden. SKAT
kan derudover med rimelig grund, f.eks. ved mistanke om
misbrug, uden varsel, bringe virksomhedens adgang til Kø-
retøjsregisteret til ophør. SKAT vil i et sådant tilfælde un-
derrette virksomheden herom, samt om eventuelle andre til-
tag, som sagen måtte give anledning til. Misbrug af termi-
naladgang kan desuden medføre bødestraf.
I det tilfælde, at en virksomhed afmeldes som ophørt, og
virksomhedens NemId dermed lukkes, vil det heller ikke
længere være muligt for virksomheden at søge oplysninger i
Køretøjsregisteret via virksomhedens terminaladgang.
3.4.1.2. Autorisation til registrering af oplysninger i
Køretøjsregistret
Danske virksomheder, som handler med eller leaser regi-
streringspligtige køretøjer, har på visse betingelser mulighed
for at blive autoriseret til at registrere oplysninger i Køre-
tøjsregisteret, jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov om registrering af
køretøjer. I forbindelse med import af et registreringspligtigt
køretøj registrerer importøren eksempelvis alle tekniske data
om det pågældende køretøj.
Forsikringsselskaber har endvidere ret til at afmelde et to-
talskadet køretøj i Køretøjsregisteret, jf. § 15, stk. 8, nr. 2, i
lov om registrering af køretøjer. En afmelding af et totalska-
det køretøj medfører samtidig, at forsikringsselskabet ind-
sætter en såkaldt totalskadeblokering i Køretøjsregisteret,
som medfører, at bilen ikke kan indregistreres på ny, uden at
der betales ny registreringsafgift.
Ud over de ovennævnte muligheder for registrering af op-
lysninger i Køretøjsregisteret, giver SKAT reparatører af re-
gistreringspligtige køretøjer ret til at registrere oplysninger i
Køretøjsregisteret efter reglerne i § 2, stk. 2, i lov om regi-
strering af køretøjer. Baggrunden herfor er, at SKAT vurde-
rer, at det er hensigtsmæssigt, at en reparatør, som foretager
synsfrie sammenkoblinger, dvs. monterer en trækkrog eller
lignende på en bil, kan registrere dette i Køretøjsregisteret
som en teknisk ændring af et køretøj.
Endvidere giver SKAT forsikringsselskaber ret til at regi-
strere en såkaldt skadeblokering efter reglerne i § 15, stk. 8,
nr. 2, i lov om registrering af køretøjer. En skadeblokering
indsættes i de tilfælde, hvor et køretøj bliver skadet, men ik-
ke i et sådant omfang, at det anses for totalskadet, og hvor
køretøjet dermed kan repareres eller genopbygges uden for-
nyet betaling af registreringsafgift. Registreringsattesten for
det pågældende køretøj afleveres i forbindelse med skade-
blokeringen til forsikringsselskabet. Processen sikrer, at kø-
retøjet ikke ejerskiftes i den periode, hvor det repareres eller
genopbygges. Når forsikringsselskabet har kontrolleret den
foretagne reparation eller genopbygning, fjernes skadeblo-
keringen fra Køretøjsregisteret, og registreringsattesten ud-
leveres igen.
3.4.1.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til
udenlandske myndigheder
SKAT modtager løbende anmodninger fra udenlandske
myndigheder, eksempelvis politimyndigheder eller trafik-
myndigheder, der har brug for oplysninger om et køretøjs
ejer og/eller bruger til brug for behandlingen af en konkret
sag. Oplysningerne bruges eksempelvis til opkrævning af
bøder/afgifter som følge af færdselsforseelser begået i det
pågældende land.
Der findes ikke en særlig hjemmel i lov om registrering af
køretøjer, hvorefter SKAT kan videregive oplysninger fra
Køretøjsregisteret til udenlandske myndigheder. SKAT vi-
deregiver, som dataansvarlig for registeret, oplysninger om
identiteten af et køretøjs ejer og/eller bruger til udenlandske
myndigheder, der anmoder herom, efter de almindelige reg-
ler om videregivelse af oplysninger om fysiske personer i
persondataloven og efter principperne om videregivelse af
oplysninger om juridiske personer i forvaltningsloven. En
sådan praksis for videregivelse af oplysninger til udenland-
ske myndigheder hviler imidlertid ikke på et tilstrækkeligt
klart hjemmelsgrundlag. Det beror på, at oplysninger i Køre-
tøjsregisteret om et køretøjs ejer og/eller bruger (fysiske og
juridiske personer) er omfattet af skattemyndighedernes sær-
lige tavshedspligt, og at der i forarbejderne til skatteforvalt-
ningslovens § 17, stk. 1, ikke er givet mulighed for fortolk-
ning af begrebet ”uvedkommende” i forhold til udenlandske
myndigheder. Videregivelse af sådanne oplysninger til
udenlandske myndigheder kræver derfor særlig hjemmel i
lov (herunder EU regler) eller internationale aftaler om ud-
veksling af oplysninger.
3.4.2. Lovforslaget
3.4.2.1. Adgang til Køretøjsregistret for private
virksomheder
Med forslaget skabes der en hjemmel i lov om registrering
af køretøjer, som skal udgøre det samlede retsgrundlag for,
hvornår SKAT kan indgå aftaler om terminaladgang til Kø-
retøjsregisteret med offentlige myndigheder og private virk-
somheder vedrørende oplysninger om ejer- og brugerfor-
hold.
Det foreslås således, at den bemyndigelse, som skattemi-
nisteren i dag har til at fastsætte regler om, at forsikrings-
virksomheder og nummerpladeoperatører kan opnå termi-
naladgang til oplysninger om ejer- og brugerforhold m.v. i
Køretøjsregisteret, udvides til også at gælde offentlige myn-
digheder og følgende virksomhedstyper:
– Parkeringsvirksomheder
– Advokater og inkassovirksomheder
– Genbrugspladser
– Redningstjenester
13
– Finansieringsvirksomheder.
Det er for offentlige myndigheder og for ovennævnte virk-
somhedstyper vurderet, at terminaladgang til de omhandlede
oplysninger er velbegrundet, dvs. nødvendigt for, at offentli-
ge myndigheder kan udføre deres forvaltningsopgaver, og at
de pågældende virksomhedstyper kan udføre deres erhverv,
og at hensynet til den registrerede i ingen af de ovennævnte
tilfælde vejer tungere end dette behov. Se nærmere om de
enkelte vurderinger i bemærkningerne til forslagets § 3, nr.
4.
Der vil i bekendtgørelsesform skulle fastsættes nærmere
regler for, hvilke oplysninger den offentlige myndighed og
de enkelte virksomhedstyper kan opnå adgang til.
Der vil som udgangspunkt alene kunne gives terminalad-
gang til oplysninger om navn og adresse på den nuværende
ejer og/eller bruger af køretøjet. Der er dog ikke adgang til
oplysninger om navn og adresse, hvis en registreret har nav-
nebeskyttelse. Offentlige myndigheder vil fortsat have ad-
gang til oplysninger om navn, adresse samt cpr- eller cvr-
nummer på køretøjets nuværende og forhenværende ejere
og/eller brugere.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at private genbrugspladser
fremover får adgang til oplysninger om virksomheders cvr-
nummer, da denne oplysning anvendes til at kontrollere,
hvorvidt et erhvervskøretøj, som kører ind på en genbrugs-
plads, har ret til at aflevere sit affald. Omvendt skal termi-
naladgang til oplysninger om navn og adresse på et køretøjs
ejer og/eller bruger til finansieringsvirksomheder betinges
af, at den registrerede i låneaftalen har givet accept hertil, da
det vurderes, at en långivers kontrol af en låntager er af så
privatretlig karakter, at det kræver en konkret aftale mellem
parterne herom.
Det kan endvidere i bekendtgørelsen bestemmes, at en
virksomhed har adgang til historiske oplysninger om forhen-
værende ejere eller brugere af køretøjet, hvis der er tungtve-
jende grunde, der taler herfor. Det er i dag alene offentlige
myndigheder og forsikringsvirksomheder, der har adgang til
historiske oplysninger.
De kontrolmæssige foranstaltninger, som er beskrevet i af-
snit 3.4.1.1, foreslås bibeholdt uændret. Dog foreslås det, at
SKAT som følge af lovforslaget indarbejder en præmis i nye
såvel som allerede indgåede aftaler om terminaladgang,
hvorefter terminaladgangen begrænses til en periode på fem
år. Tidsbegrænsningen indebærer, at aftaleparterne efter fem
år vil skulle indgå en ny aftale, og at SKAT på dette tids-
punkt dermed på ny skal vurdere, at den pågældende virk-
somhed fortsat har et begrundet behov for terminaladgang.
Forslaget medfører således, at SKAT efter vedtagelsen af
dette lovforslag vil genoptage de eksisterende tilslutningsaf-
taler, som er indgået med private virksomheder.
3.4.2.2. Autorisation til registrering af oplysninger i
Køretøjsregistret
Forslaget tilføjer reparatører af registreringspligtige køre-
tøjer til den gruppe af virksomheder, som i henhold til lov
om registrering af køretøjer på egen hånd kan registrere op-
lysninger i Køretøjsregisteret. Der skabes således hjemmel
til SKATs nuværende fortolkning af reglerne, hvorefter re-
paratører, som foretager synsfrie sammenkoblinger, har kun-
net registrere dette i Køretøjsregisteret som en teknisk æn-
dring af et køretøj.
På samme måde foreslås det at skabe en hjemmel til, at
forsikringsselskaber – ud over at kunne afmelde et køretøj i
forbindelse med totalskade og indsætte en totalskadebloke-
ring – også kan registrere en skadeblokering.
3.4.2.3. Udlevering af oplysninger fra Køretøjsregistret til
udenlandske myndigheder
Det foreslås at skabe en hjemmel i lov om registrering af
køretøjer til, at SKAT kan videregive oplysninger om et kø-
retøjs ejer og/eller bruger til udenlandske myndigheder efter
anmodning.
Efter forslaget får SKAT adgang til efter en konkret vur-
dering at videregive oplysninger om et køretøjs ejer og/eller
bruger fra Køretøjsregisteret til en udenlandsk myndighed,
eksempelvis en politimyndighed eller en trafikmyndighed,
til brug for behandlingen af en konkret sag. Der kan alene
videregives oplysninger om navn og adresse. Formålet med
forslaget er således at fravige skattemyndighedernes særlige
tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1. Ud-
levering af oplysninger vil fortsat ske inden for rammerne af
persondataloven.
Da de efterspurgte oplysninger er registreret i Køretøjsre-
gistret, som SKAT er dataansvarlig for, kan SKAT som
kompetent myndighed afgøre anmodninger om oplysninger
fra de nævnte udenlandske politimyndigheder m.v., selvom
SKAT ikke selv har brug for tilsvarende oplysninger fra de
pågældende myndigheder og derfor ikke efterspørger dem.
Hvis politiet til brug for deres sagsbehandling ønsker til-
svarende oplysninger fra de udenlandske myndigheder, vil
politiet selv indhente oplysningerne via det internationale
politisamarbejde om udveksling af oplysninger.
Udlevering af oplysninger vil ske inden for rammerne af
persondataloven, herunder bestemmelserne om den dataan-
svarliges oplysningspligt af egen drift over for den registre-
rede.
3.5. Afskaffelse af fradrag for udgifter vedrørende skattefri
indkomst
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Indkomst undtaget for skattepligt
En international organisation eller institution kan opnå
særlige rettigheder og immuniteter ved mellemfolkelig over-
enskomst. En sådan overenskomst kan bl.a. have betydning
for beskatningen af de ansatte i organisationens faste stab og
eventuelt andre personer, der optræder på den pågældende
organisations vegne. Overenskomsten kan indebære skatte-
frihed for den løn, der bliver udbetalt af organisationen til
den faste stab af ansatte embedsmænd i organisationen.
14
Ved lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og
immuniteter for internationale organisationer m.m. er det
bestemt, at der ved mellemfolkelig overenskomst kan ind-
rømmes internationale organisationer og institutioner samt
disses embedsmænd, og eventuelt personer, der optræder på
de pågældende institutioners vegne, særlige rettigheder og
immuniteter.
Skattefritagelse indrømmes personer ansat ved bl.a. FN og
FN's særorganisationer samt en række internationale organi-
sationer, med hvilke Danmark har underskrevet konventio-
ner eller aftaler. Skattefritagelsen gælder også NATO-ansat-
te samt en række andre organisationer. Ansatte i EU, EU-
Kommissionens medlemmer samt dommere, generaladvoka-
ter, justitssekretærer og assisterende referenter ved EU-dom-
stolen er objektivt skattefritaget af løn, vederlag og honora-
rer, som de modtager fra EU.
Når en indkomst er objektivt skattefritaget, indgår ind-
komsten ikke i den danske skatteberegning. Det gælder,
uanset at der er tale om en dansk statsborger med bopæl i
Danmark.
3.5.1.2. Udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst
Der har indtil 2013 som udgangspunkt ikke kunnet foreta-
ges fradrag for befordringsudgifter og andre udgifter, der
vedrører erhvervelse af en objektivt skattefritaget indkomst.
Landsskatteretten afsagde i 2013 imidlertid en kendelse,
hvorefter en skatteyder efter ligningslovens § 9 C fik ret til
fradrag for udgifter til befordring til og fra arbejde for en in-
ternational organisation, selv om lønnen for arbejdet var ob-
jektivt skattefritaget (SKM2013·296·LSR). Landsskatteret-
ten anførte i kendelsen, at det er fast antaget, at kun ind-
tægtsgivende arbejde giver ret til fradrag for befordringsud-
gifter, men at der ikke ses lovhjemmel til, at indkomsten
skal være skattepligtig.
Da kendelsen var udtryk for en praksisændring, udsendte
SKAT i juli 2013 et styresignal (SKM2013·476·SKAT), der
gav adgang til genoptagelse af skatteansættelser fra og med
indkomståret 2008, der er foretaget for personer, der udfører
arbejde i Danmark i tilfælde, der svarer til forholdene i
landsskatteretssagen. Praksisændringen omfatter alle fra-
dragsberettigede udgifter, der er forbundet med erhvervelse
af lønindkomst. Det gælder ud over udgifter til befordring
også rejseudgifter, flytteudgifter og udgifter til dobbelt hus-
førelse. Genoptagelserne har helt overvejende vedrørt fra-
drag for befordringsudgifter.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for løn-
modtagere, kan lønmodtageren fratrække udgifter, der ve-
drører erhvervelsen af indkomsten, som driftsomkostninger,
jf. statsskattelovens § 6, litra a. Herudover har lønmodtagere
fradrag for visse udgifter, der i udgangspunktet anses for
private, efter andre skatteregler i ligningsloven.
Lønmodtagere har som hovedregel kun fradrag for udgif-
ter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende ar-
bejde, jf. ligningslovens § 9, stk. 1. Udgifter i forbindelse
med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ik-
ke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske
lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstop-
gørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 2.
Udgifter til befordring, rejser og dobbelt husførelse er
blandt de typiske udgifter, som en lønmodtager kan fradrage
ved erhvervelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lignings-
lovens § 9 A, stk. 7, § 9 B, stk. 4, § 9 C og § 9 D. Befor-
dring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er i skatte-
mæssig henseende en privat udgift. Der er adgang til et stan-
dardiseret fradrag for befordringsudgifter ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 9 C. Som
udgangspunkt er der ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst ikke fradrag for udgifter til kost og logi, idet så-
danne udgifter typisk er private udgifter. Merudgifter til kost
og logi kan dog i nogle tilfælde have en så direkte forbindel-
se til indkomsterhvervelsen, at de er fradragsberettigede ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at udgifter til befordring og andre udgifter,
der vedrører erhvervelse af indkomst, der er objektivt skatte-
fritaget, ikke skal kunne fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Dermed bringes reglerne i overensstemmelse med det al-
mindelige skatteretlige princip, hvorefter der ikke gives fra-
drag for udgifter til erhvervelse af skattefri indkomst. Det
svarer til den retstilstand, der gjaldt forud for Landsskatte-
rettens kendelse i 2013 og SKATs opfølgende styresignal i
2013.
De udgifter, der med lovforslaget ikke kan fradrages ved
opgørelsen af anden skattepligtig indkomst, er de samme
udgifter, som lønmodtagere – efter gældende regler – i for-
bindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlan-
det ikke kan fradrage ved opgørelsen af skattepligtig ind-
komst, i det omfang udgifterne overstiger den udenlandske
lønindkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af den dan-
ske indkomst.
Den foreslåede afskaffelse af fradragsretten har betydning
for personer, der har udgifter, der vedrører erhvervelse af
indkomst undtaget fra skattepligt, og som samtidig har
dansk skattepligtig indkomst, hvori udgiften kan fradrages.
Det kan eksempelvis være anden lønindkomst, honorarind-
tægter og pensioner eller indkomst hos en eventuel ægtefæl-
le. Afskaffelsen indebærer endvidere, at der ikke kan opstå
skattemæssige underskud, der kan henføres til sådanne ud-
gifter, og som vil kunne fremføres til senere indkomstår,
f.eks. når vedkommende går på pension.
Derimod har lovforslaget ingen betydning for fradrag for
fagforeningskontingent, idet medlemskab af en fagforening
ikke forudsætter lønnet arbejde. Lovforslaget har heller in-
gen betydning for fradrag for bidrag til A-kasse og efterløn,
idet sådanne bidrag kan fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst, hvis personen er fuldt
skattepligtig og hjemmehørende her i landet.
15
Det er alene udgifter, der vedrører erhvervelsen af den
skattefritagne indkomst, der efter forslaget ikke kan fratræk-
kes ved opgørelsen af anden skattepligtig indkomst. Har
lønmodtageren – ud over den skattefritagne lønindkomst
m.v. – anden skattepligtig indkomst, er der fradrag for de
udgifter, der vedrører erhvervelsen af denne indkomst. For-
slaget ændrer heller ikke på adgangen til andre fradrag så-
som fradrag for gaver til almenvelgørende formål eller fra-
drag for underholdsbidrag.
Lovforslaget vil heller ikke have betydning i de tilfælde,
hvor arbejdsgiveren efter standardsatser betaler godtgørelse
til dækning af rejseudgifter m.m., som lønmodtageren påfø-
res, eller hvor lønmodtageren får dækket sine udgifter som
udlæg efter regning. Sådanne godtgørelser/udlæg vil fortsat
være skattefrie.
Danmark har ved undertegnelsen af konventionen om De
Forenede Nationers privilegier og immuniteter ikke forplig-
tet sig til at indrømme fradrag ved opgørelsen af anden skat-
tepligtig indkomst for udgifter, der vedrører erhvervelsen af
den skattefritagne indkomst. Skattefritagelsen efter FN-kon-
ventionen er dermed i princippet begrænset til nettolønind-
komsten, således at de udgifter, der medgår til at erhverve
indkomsten, anses for at reducere den skattefritagne ind-
komst, og dermed i praksis ingen skattemæssig betydning
har. Heller ikke for så vidt angår andre overenskomster m.v.
har Danmark forpligtet til sig til at indrømme fradrag ved
opgørelsen af anden indkomst for udgifter, der vedrører er-
hvervelsen af den skattefritagne indkomst.
3.6. Skattefritagelse af privat brug af Marienborg
3.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i ligningslovens § 16 medregnes
værdien af fri bolig, der er stillet til privat rådighed af en ar-
bejdsgiver m.v., ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. I relation til den nævnte bestemmelse anses en mini-
ster for en ansat i forhold til den pågældendes ministerium.
Marienborg blev overdraget til staten i 1962 ved højester-
etssagfører C. L. Davids testamente, hvori følgende er fast-
sat:
”Min ejendom Marienborg ved Frederiksdal testamenterer
jeg til Staten på det vilkår, at den overlades til vederlagsfri
sommerbolig for landets statsminister. På grund af sin belig-
genhed, der på en gang er landlig og dog i umiddelbar nær-
hed af hovedstaden, vil den formentlig egne sig til det an-
givne formål. Det har undret mig, at der ikke tidligere er
stillet en sommerbolig til disposition for landets skiftende
statsministre, på hvis arbejdskraft der trækkes så store vek-
sler.
Skulle statsministeren af en eller anden grund ikke ønske
at benytte boligen, stilles den midlertidigt til disposition for
et andet medlem af regeringen – i første række udenrigsmi-
nisteren. ”
Marienborg er således stillet til rådighed for den til enhver
tid siddende statsminister eller et andet regeringsmedlem
som sommerbolig, men henset til at boligen efter sin frem-
træden har karakter af en helårsbolig og kan benyttes hele
året, er det skattemæssigt reglerne om fri helårsbolig, der er
relevante. Statsministeren eller et andet regeringsmedlem er
dog ikke skattepligtig af fri helårsbolig, hvis statsministeren
eller regeringsmedlemmet frasiger sig privat brug af Ma-
rienborg.
Marienborg består af en hovedbygning og en pavillon,
som har karakter af repræsentations- og mødelokaler. Her-
udover er der knyttet en privat fløj til Marienborg (sydflø-
jen). Hovedbygningen og pavillonen er ikke egnet til privat
beboelse, hvorimod sydfløjen er indrettet, så den kan anven-
des til privat brug for den til enhver tid siddende statsmini-
ster.
I det omfang statsministeren udelukkende benytter Ma-
rienborg i forbindelse med repræsentative formål eller på
anden måde i tilknytning til hvervet som statsminister, bli-
ver statsministeren ikke beskattet heraf. Benytter statsmini-
steren Marienborg privat, skal der ske beskatning heraf. Der
er tale om privat anvendelse, hvis statsministeren tager per-
manent ophold eller overnatter i den del af Marienborg, der
er indrettet til beboelse (sydfløjen).
Rådes der privat over en fri helårsbolig finder reglerne i
ligningslovens § 16, stk. 3 og 8, anvendelse. Efter disse reg-
ler beskattes fri helårsbolig med udgangspunkt i markedsle-
jen for en tilsvarende bolig. Markedslejen for helårsboligen
nedsættes dog med 10 pct., fordi boligen efter reglerne om
tjenesteboliger skal fraflyttes ved ansættelsens ophør.
Ansattes lån af arbejdsgiverens lokaler i fritiden, f.eks. en
lærer, der låner lærerværelset til en privat fest eller en meka-
niker, som låner et værksted i fritiden, beskattes ikke. På til-
svarende vis udløser statsministerens private anvendelse af
hovedbygningen eller pavillonen til eksempelvis en privat
sammenkomst heller ikke beskatning.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, svarende til lignende regler i Sverige og Nor-
ge, at skattefritage den til enhver tid siddende statsministers
private brug af Marienborg. Hermed sikres også, at Marien-
borg i overensstemmelse med det oprindelige testamentari-
ske formål stilles vederlagsfrit til rådighed for landets stats-
minister og reelt kan anvendes efter intentionen. Det er en
forudsætning, at statsministeren ikke tager bopæl på Marien-
borg. Tilsvarende foreslås at skulle gælde for et andet med-
lem af regeringen, der råder over Marienborg.
Hermed sikres det, at f.eks. lejlighedsvise private ophold
og overnatning i sydfløjen i tilknytning til repræsentative el-
ler øvrige arbejdsrelaterede aktiviteter på stedet ikke udløser
beskatning.
Derved vil den til enhver tid siddende statsminister eller et
andet regeringsmedlem kunne benytte Marienborg til repræ-
sentative formål og til privat brug i overensstemmelse med
højesteretssagfører C. L. Davids testamente uden at blive
beskattet heraf. Da den private brug forudsættes ikke at være
af permanent karakter, betinges skattefriheden af, at den til
enhver tid siddende statsminister eller et andet regerings-
16
medlem opretholder egen bolig andet sted og således ikke
bosætter sig på Marienborg i sin embedsperiode.
Lignende regler er som nævnt gældende i Norge og Sveri-
ge. I begge lande er statsministeren fritaget for beskatning af
privat brug af statsministerboligen. Det gælder for begge
lande, at fritagelsen forudsætter, at statsministeren samtidig
har egen privat bolig til disposition.
Lovforslaget svarer i princippet til de regler, der gælder
for medlemmer af Folketingets Præsidium, som vederlags-
frit får stillet en bolig til rådighed af Folketinget. For disse
gælder, at værdien af fri bolig ikke medregnes i den skatte-
pligtige indkomst, hvilket blev fastslået med lov nr. 1101 af
29. december 1999 – Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget (Ændring af folketingsvederlaget m.v.).
Ændringen foreslås tillagt virkning fra og med den 11. no-
vember 2015.
3.7. Indsættelse af notehenvisning
3.7.1. Gældende ret
EU-direktiver skal gennemføres i dansk lovgivning. Kor-
rekt implementering af et direktiv i national ret kræver, at
den pågældende implementeringslov indeholder en notehen-
visning til det relevante direktiv samt senere ændringer her-
til.
En sådan notehenvisning mangler i visse tilfælde.
3.7.2. Lovforslaget
Med forslaget indsættes for det første i lov om afgift af
vejbenyttelse en manglende notehenvisning til direktiv
1999/62/EF om afgifter på tunge køretøjer for benyttelse af
visse infrastrukturer som senest ændret ved direktiv
2011/76/EU.
For det andet indsættes i momsloven, mineralolieafgiftslo-
ven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinaf-
giftsloven manglende notehenvisning til direktiv
2013/61/EU om ændring af direktiv 2006/112/EF og
2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste
periferi og særlig Mayotte.
Direktivernes materielle regler er gennemført og indsæt-
telsen af notehenvisningerne betyder alene, at et formkrav til
korrekt implementering af direktivet i dansk ret iagttages.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende momsgodtgørelse for ambassader
m.v. vurderes umiddelbart kun at berøre en meget begrænset
del af den samlede momsrefusion til fremmede staters am-
bassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt per-
sonale, internationale organisationer samt tilknyttet persona-
le og honorære konsuler. Samtidig forventes de berørte par-
ter fremadrettet at tilpasse og samle deres indkøb, således at
der ikke vil komme nævneværdige konsekvenser for den
samlede momsrefusion.
For så vidt angår forslaget om momskontrol, vurderes det-
te at give et begrænset merprovenu, idet kontrollen forven-
tes at blive mere effektiv og derved medføre, at flere uden-
landske netbutikker afregner moms korrekt til Danmark.
Derudover vil forslaget medvirke til, at momsprovenuet ikke
udhules over tid, når omsætningen fra udenlandske netbutik-
ker forventeligt tager til.
Den del af lovforslaget, som vedrører afskaffelse af fra-
drag for udgifter vedrørende skattefritaget indkomst, skøn-
nes med nogen usikkerhed at medføre et begrænset merpro-
venu, der næppe vil overstige 3 mio. kr. årligt. Den overve-
jende del af merprovenuet vedrører kommunerne. Forslaget
medfører ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have næv-
neværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige, og
forslaget skønnes således samlet set ikke at have nævnevær-
dige provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende momsgodtgørelse for ambassader
m.v. skønnes at medføre en mindre administrativ lettelse for
det offentlige, da beløbsgrænsen for, hvornår der kan gives
momsgodtgørelse, skal være opnået på én enkelt faktura og
ikke som i dag kan opnås ved en akkumulering af kvitterin-
ger fra samme dag fra samme sælger.
Lovforslaget skønnes herudover ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den del af lovforslaget, som vedrører momskontrol, vil
sikre en mere ligelig konkurrence for virksomheder, idet det
bedre kan sikres, at udenlandske virksomheder afregner
moms korrekt.
Lovforslaget har derudover ingen økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
For så vidt angår indførelsen af bemyndigelsen til mom-
skontrol af betalingsoplysninger, vurderes det at medføre
mindre administrative konsekvenser for udbydere af beta-
lingstjenester. Disse virksomheder vil have en begrænset
byrde ved at afgive oplysningerne. Formålet er at sikre, at
udenlandske virksomheder afregner korrekt moms til Dan-
mark, således at konkurrenceforvridningen på området
mindskes. Forslaget er således efterspurgt af dansk er-
hvervsliv. Endelig har SKAT oplyst, at hjemlen kun vil bli-
ve anvendt i begrænset omfang, hvilket inddragelsen af
Skatterådet er medvirkende til at sikre. De begrænsede ad-
ministrative byrder skal afvejes i forhold til, at forslaget ge-
nerelt er til gavn for erhvervslivet, da det er medvirkende til
at mindske konkurrenceforvridningen på området for net-
handel.
Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet, og forslaget
skønnes således samlet set ikke at have nævneværdige kon-
sekvenser for erhvervslivet.
17
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
haft lovforslaget i høring, og har følgende bemærkninger om
de administrative konsekvenser.
»Lovforslaget medfører administrative byrder for er-
hvervslivet.
De administrative byrder består for det første i, at danske
udbydere af betalingstjenester har pligt til at oplyse indtæg-
ter/betalinger modtaget fra danske forbrugere efter anmod-
ning fra SKAT via forelæggelse hos Skatterådet, jf. § 75,
stk. 5. SKAT har oplyst, at der vil være tale om et yderst be-
grænset antal kontroller årligt.
For det andet vil de administrative byrder bestå i, at ben-
zinstationer fremover ikke længere vil have mulighed for
automatisk at trække oplysninger fra Køretøjsregistret. Skat-
teministeriet oplyser dog, at behovet for at kunne tilgå op-
lysningerne er begrænset.
Derudover vil ændringen af reglerne om udlevering af op-
lysninger fra Køretøjsregistret medføre mindre administrati-
ve lettelser, da genbrugsstationer får lettere adgang til virk-
somheders cvr-numre.
TER vurderer, at de samlede administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver
derfor ikke kvalificeret yderligere.«
I alle lovforslag skal der foretages en vurdering af de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Erhvervsstyrelsen har
fastsat en bagatelgrænse på 4 mio. kr. for, om der skal fore-
tages en yderligere kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Idet lovforslagets administrative konsekven-
ser er vurderet til under 4 mio. kr., er disse ikke væsentlige,
og der foretages ikke yderligere vurderinger.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative kon-
sekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Den del af lovforslaget, som omhandler momsgodtgørelse
for ambassader m.v., gennemfører momssystemdirektivets
artikel 151, der blandt andet anfører, at medlemsstaterne
momsfritager levering af varer og ydelser til diplomatiske
og konsulære forbindelser samt til internationale organisati-
oner og til medlemmer af disse, med de begrænsninger, der
fastsættes af værtsmedlemsstaten. EU-reglerne om moms er
således ikke til hinder for gennemførelsen af nærværende
ændring af reglerne for momsgodtgørelse.
Forslaget om ændring af de nationale krav til, hvornår en
virksomhed skal udpege en herboende repræsentant i lov om
afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. og lov
om afgift af lystfartøjsforsikringer er en tilpasning af dansk
lovgivning, så denne bringes i overensstemmelse med EU-
Domstolens dom af 11. december 2014 i sag C-678/11, EU-
Kommissionen mod Kongeriget Spanien. Ifølge dommen er
det i strid med artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjene-
steydelser at stille generelle krav til en virksomhed, om at
udpege en hjemmehørende repræsentant. Den fri udveksling
af tjenesteydelser omfatter tillige EØS-landene, men EU-
Domstolen har ved dommen anerkendt væsentligheden af, at
der forefindes tilstrækkelig mulighed for bl.a. at opnå bi-
stand til inddrivelse af skyldige skatter og afgifter i den på-
gældende forsikringsvirksomheds etableringsland.
En lempelse af kravet om herboende repræsentanter skal
ses i lyset af Rådsdirektiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse
med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EU’s inddri-
velsesdirektiv). Det følger af direktivet, at Danmark kan få
bistand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter
af enhver art, herunder de omhandlede afgifter. Dermed vil
en skat eller en afgift kunne inddrives hos virksomheden,
hvis denne er etableret i et EU-land. Bistandsaftalen om ind-
drivelse af skatter og afgifter indgået mellem de nordiske
lande (Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Nor-
ge og Sverige) sidestilles med de gældende regler i EU’s
inddrivelsesdirektiv. Det foreslås på den baggrund, at der ik-
ke længere stilles krav om registrering ved en herboende re-
præsentant, hvis forsikringsvirksomheden er etableret i et
andet EU-land, i et land omfattet af den nordiske bistandsaf-
tale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale
om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne in-
den for EU. Dette vil for nuværende omfatte EU-landene,
EØS-landene Norge og Island samt de nordiske lande, der
ikke er omfattet af en af de foregående kategorier (Færøerne
og Grønland). Dermed sikres det, at loven bringes i overens-
stemmelse med EU-retten.
Notehenvisningerne til direktiverne indsættes for at iagtta-
ge formkrav til korrekt implementering af direktiver i dansk
ret. Der er ikke tale om en materiel ændring.
Forslaget har derudover ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. sep-
tember til den 9. oktober 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Business
Danmark, CAD, CEPOS, Cevea, Danmarks Motor Union,
Dansk Automobil Sports, Dansk Bilforhandler Union,
Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn, Dansk Taxi Råd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bilud-
lejere, Danske Busvognmænd, Danske Synsvirksomheder,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Bil-
branche, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervs-
styrelsen – Team Effektiv Regulering, FDM, Finans og Lea-
sing, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - Danske
Revisorer, FTF, HK-Privat, Ingeniørforeningen, Internatio-
nal Transport Danmark, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Po-
lio- , Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Leder-
18
nes Hovedorganisation, Motorhistorisk Samfund, Sammen-
slutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening, Ældresagen.
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af
privat brug af Marienborg, har ikke været i høring.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Mindre provenumæssige konsekvenser. Ingen
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vedrørende momsgodtgørelse
for ambassader m.v. skønnes at medføre
en mindre administrativ lettelse for det
offentlige.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Momskontrollen af betalingsoplysninger
vil sikre en mere ligelig konkurrence.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslagets del vedrørende mom-
skontrol af betalings-oplysninger kan
medføre mindre administrative konse-
kvenser for udbydere af betalingstjene-
ster.
TER vurderer, at lovforslagets samlede
administrative byrder ikke overstiger 4
mio. kr. på samfundsniveau årligt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen nævneværdige
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Momsgodtgørelsesordningen gennemfører artikel 151, stk. 1, litra a og b, i Rådets
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,
som er implementeret i den danske momslovs § 45, stk. 2, og udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 812 af 28. juni 2010 om momsgodtgørelse for ambassader m.v., inter-
nationale organisationer og tilknyttet personale.
Forslaget vedrørende motoransvarsforsikringsafgiftsloven og lystfartøjsforsik-
ringsafgiftsloven skal ses i sammenhæng med EU-Domstolens dom i sag
C-678/11, EU-Kommissionen mod Kongeriget Spanien, og Rådets direktiv
2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EU’s inddrivelsesdi-
rektiv). Det følger af direktivet, at Danmark kan få bistand fra andre EU-lande til
at inddrive skatter og afgifter af enhver art, herunder de omhandlede afgifter. Der-
med vil en skat eller en afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er
etableret i et EU-land. Reglerne i medfør af den nordiske bistandsaftale sidestilles
med de gældende regler i EU’s inddrivelsesdirektiv. Lovene tilpasses således, at
der ikke længere stilles krav om registrering ved en herboende repræsentant, hvis
forsikringsvirksomheden er etableret i et EU-land, i et land omfattet af den nordi-
ske bistandsaftale eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om gen-
sidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Dermed sikres
det, at loven bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Notehenvisningerne til direktiverne indsættes for at iagttage formkrav til korrekt
implementering af direktiver i dansk ret. Der er ikke tale om en materiel ændring.
19
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en notehenvisning.
Fra den 1. januar 2014 fik Mayotte status som region i den
yderste periferi i stedet for at have status som et af de over-
søiske lande eller territorier. For at denne statusændring ikke
fik utilsigtede momsmæssige konsekvenser, blev det fastsat
med vedtagelse af direktiv 2013/61/EU, at EU´s momsområ-
de ikke gælder for Mayotte.
EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte ved
brev af 27. marts 2015 EU-Kommissionens åbningsskrivelse
vedrørende manglende gennemførelse af direktiv
2013/61/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen til Danmark, at
EU-Kommissionen endnu ikke havde fået meddelelse om
foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.
Da anvendelsesområdet for den danske momslov henviser
til EU´s momsområde, var det ikke nødvendigt at foretage
materiel ændring af momsloven for at gennemføre direkti-
vet. Det er imidlertid et formkrav, at der indsættes en hen-
visning til direktivet i loven. Ved en fejl var en sådan hen-
visning ikke blevet indsat. En sådan notehenvisning til di-
rektiv 2013/61/EU foreslås derfor indsat, således at formkra-
vet iagttages.
Til nr. 2
Det fremgår af momslovens § 45, stk. 2, at der ydes godt-
gørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambas-
sader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet per-
sonale har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet.
Tilsvarende kan der ydes afgiftsgodtgørelse af fremmede
staters herværende honorære konsulers indkøb, i det omfang
de indkøbte varer og ydelser skal anvendes fuldt ud i forbin-
delse med den konsulære tjeneste. Endvidere fremgår det, at
skatteministeren fastsætter efter forhandling med udenrigs-
ministeren og forsvarsministeren, for hvilke varer og ydelser
afgiften kan godtgøres. For punktafgiftspligtige varer samt
for teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelsesordning.
Ordlyden i momslovens § 45, stk. 2, foreslås ændret, såle-
des at det i bestemmelsen klart fremgår, hvilken kreds der er
berettiget til at modtage momsgodtgørelse. Der foretages ik-
ke ændringer i forhold til den kreds, som modtager moms-
godtgørelse i henhold til de gældende regler og administra-
tiv praksis.
Det fremgår således af 1. pkt., at der ydes godtgørelse af
afgift, som ambassader og personale, der er diplomatisk an-
meldt, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet.
Diplomatisk anmeldt personale udgøres af udsendt persona-
le, som har diplomatisk rang, og udsendte medarbejdere
blandt det administrative og tekniske personale.
Det fremgår endvidere af 2. pkt., at der ydes godtgørelse
af afgift, som konsulære repræsentationer med udsendt og
konsulært anmeldt personale samt det udsendte og konsu-
lært anmeldte personale har betalt ved indkøb af varer og
ydelser her i landet. Konsulært anmeldt personale udgøres af
udsendte konsulatsembedsmænd og udsendte konsulatsfunk-
tionærer. En konsulatembedsmand er enhver person, inklusi-
ve konsulatchefen, som i den pågældende egenskab er betro-
et varetagelse af konsulære opgaver. Konsulatfunktionærer
er personer, der er beskæftiget med administrative eller tek-
niske opgaver ved en konsulær repræsentation.
Efter 3. pkt. ydes der godtgørelse af afgift, som herværen-
de internationale organisationer og tilknyttet personale, som
i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er
omtalt som godtgørelsesberettiget, eller som ifølge aftale
med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens med-
lemslande, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i
landet. Ved værtskabsaftaler forstås aftaler om hjemsted,
som Danmark har indgået med internationale organisationer
med henblik på at fastlægge rammerne for organisationens
tilstedeværelse og virksomhed i Danmark.
Bemyndigelsen i momslovens § 45, stk. 2, 3. pkt., hvoref-
ter skatteministeren efter forhandling med udenrigsministe-
ren og forsvarsministeren kan fastsætte regler for, hvilke va-
rer og ydelser, der kan ydes godtgørelse for, ophæves, idet
bestemmelsen, om hvad der ikke gives godtgørelse for, flyt-
tes fra bekendtgørelsen til loven, jf. bemærkningerne til nr. 3
(nyt stk. 3). Beslutningen om hvilke varer og ydelser, der
skal ydes godtgørelse for, skal herefter ske ved lov.
Bemyndigelsen i momslovens § 45, stk. 2, 4. pkt., hvoref-
ter skatteministeren kan fastsætte en fritagelsesordning for
punktafgiftspligtige varer samt for teleydelser, foreslås op-
hævet. Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved momsbekendt-
gørelsen § 44, som fastsætter, at fremmede staters herværen-
de ambassader m.v., internationale organisationer samt til-
knyttet personale her i landet kan indkøbe teleydelser samt
varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder afgiftsfrit i
samme omfang, som disse varer kan købes punktafgiftsfrit.
Bestemmelsen i bekendtgørelsen foreslås ophævet. En til-
svarende bestemmelse foreslås i stedet indsat i momsloven,
jf. bemærkningerne til nr. 3 (nyt stk. 4).
Til nr. 3
Hvad der foreslås reguleret ved momslovens § 45, stk.
3-10, fastsættes i dag ved bekendtgørelse. Som konsekvens
af, at bestemmelserne om momsgodtgørelse for ambassader
m.v. indsættes i momsloven, ophæves bekendtgørelse nr.
812 af 28. juni 2010 om momsgodtgørelse for ambassader
m.v., internationale organisationer og tilknyttet personale i
sin helhed, og i momsbekendtgørelsen ophæves § 44 om
fremmede staters herværende ambassader m.v.
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 3, hvoraf det
fremgår, at der i henhold til momslovens § 45, stk. 2, ikke
ydes godtgørelse af moms ved køb af antikviteter, løsøre
købt på auktion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker, bro-
afgifter, entrébilletter til underholdning, medlemskab af
klubber og foreninger, medicin, ammunition og våben.
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter
fremmede staters herværende ambassader m.v., internationa-
le organisationer samt tilknyttet personale her i landet kan
20
indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregistrerede
virksomheder afgiftsfrit i samme omfang, som disse varer
kan købes punktafgiftsfrit
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 5, som lov-
fæster, at Udenrigsministeriet administrerer momsgodtgørel-
sesordningen for ambassader, konsulater med udsendt og
konsulært anmeldt personale, internationale organisationer
samt tilknyttet personale.
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 6, som lov-
fæster, at Forsvarsministeriet administrerer godtgørelsesord-
ningen for NATO, herunder tilknyttede organisationer samt
til deltagere i Partnerskab for Fred (P-f-P) og NATO’s per-
sonale, som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i
et af alliancens medlemslande.
Når der i momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 5 og
et nyt stk. 6, hvori det lovfæstes, at henholdsvis Udenrigsmi-
nisteriet administrerer momsgodtgørelsesordningen for am-
bassader, konsulater med udsendt og konsulært anmeldt per-
sonale, internationale organisationer samt tilknyttet persona-
le, og Forsvarsministeriet administrerer godtgørelsesordnin-
gen for NATO, herunder tilknyttede organisationer samt til
deltagere i Partnerskab for Fred (P-f-P) og NATO’s perso-
nale, som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste i et
af alliancens medlemslande, følger det naturligt af denne
kompetence til at administrere godtgørelsesordningerne, at
der skal føres kontrol med, at de modtagne anmodninger om
godtgørelse opfylder kravene til, at en sådan godtgørelse
kan finde sted, ligesom der skal føres kontrol med, at godt-
gørelse alene udbetales til de godtgørelsesberettigede insti-
tutioner eller personer.
I den forbindelse bemærkes, at forvaltningslovens regler
om sagsbehandling finder anvendelse, herunder reglerne om
partshøring og begrundelse i forvaltningslovens §§ 19-22.
I momslovens § 45, stk. 5 og stk. 6, foreslås endvidere
indført, at henholdsvis udenrigsministeren og forsvarsmini-
steren på hver sit sagsområde kan fastsætte regler om, at
henvendelser til og fra henholdsvis Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet skal være i elektronisk form, herunder at
formkrav i lovgivningen kan fraviges, hvis de er til hinder
for digital kommunikation. Bestemmelsen er udformet som
en bemyndigelsesregel med henblik på at sikre, at der tages
de nødvendige hensyn til borgere og virksomheder, og at der
ikke stilles krav om obligatorisk digital kommunikation, før
den digitale løsning på et givet område har en tilstrækkelig
kvalitet. For at tage højde for, at der vil forekomme grupper
af ikke-it-parate virksomheder og personer, er udenrigsmini-
steren og forsvarsministeren bemyndiget til at undtage særli-
ge og velafgrænsede grupper fra kravet om digital kommu-
nikation.
Med henvisningerne i stk. 5 og 6 til skatteforvaltningslo-
vens §§ 31 og 32, er der sat den længste tidsmæssige grænse
for, hvornår en godtgørelse af afgift kan varsles, foretages
eller ændres, herunder også for hvornår, der kan anmodes
om genoptagelse. Hovedreglen er, at der gælder en 3-års
frist for varsling, genoptagelse og ændring af moms og af-
gifter, jf. skatteforvaltningslovens § 31.
De særlige regler i skatteforvaltningslovens § 32 giver
mulighed for fristgennembrud, såfremt tungtvejende hensyn
kan begrunde ændringer flere år tilbage.
Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og SKAT har
gennem mange år administreret ordningen. Denne del af
lovforslaget medfører derfor ingen praksisændring eller æn-
dringer i administrationen af ordningen.
Det foreslås samtidig, at henholdsvis udenrigsministeren
og forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om, hvordan de ønsker at modtage anmodninger om moms-
godtgørelse, f.eks. om dette skal ske digitalt. Skatteministe-
ren kan tilsvarende, jf. momslovens § 45, stk. 5 (som bliver
til momslovens § 45, stk. 11), fastsætte nærmere regler om
indgivelse, behandling og afgørelse af ansøgning om godt-
gørelse af moms.
Fastsætter udenrigsministeren eller forsvarsministeren
nærmere regler om digital indberetning foreslås det, at der
endvidere kan fastsættes regler om, at dokumenter uden un-
derskrift eller maskinelt gengivet underskrift eller tilsvaren-
de kan sidestilles med dokumenter med personlig under-
skrift, hvilket vil være nødvendigt, hvis en digital løsning
indføres.
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 7, som lov-
fæster, at SKAT administrerer godtgørelsesordningen for
fremmede staters honorære konsulers indkøb, i det omfang
de indkøbte varer og ydelser anvendes fuldt ud i forbindelse
med den konsulære tjeneste.
Det foreslås i stk. 8, at Landsskatteretten bliver admini-
strativ rekursmyndighed for de afgørelser, der træffes af
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet efter momslo-
ven. Landskatteretten er omfattet af skatteforvaltningsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011.
Bestemmelsen er et eksempel på udmøntning af skattefor-
valtningslovens § 11, stk. 3, hvorefter Landsskatteretten af-
gør klager, der efter anden lovgivning er henlagt til Lands-
skatteretten til afgørelse, og som ikke efter regler udstedt i
medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, skal afgø-
res af skatteankeforvaltningen.
Henvisningen til skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3,
betyder, at den ledende retsformand efter inddragelse af
skatteankeforvaltningen kan fastsætte regler om, at klager
over visse nærmere angivne typer af afgørelser bortset fra
afgørelser truffet af Skatterådet skal afgøres af skatteanke-
forvaltningen. I det omfang dette sker i forhold til Udenrigs-
ministeriets og Forsvarsministeriets afgørelser, vil afgørel-
serne skulle klagebehandles af Skatteankestyrelsen.
Landsskatterettens og Skatteankestyrelsens afgørelser er
endelige og kan ikke påklages yderligere administrativt. De
kan derimod indbringes for domstolene.
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 9, som fast-
sætter beløbsgrænsen for, hvornår der kan opnås momsgodt-
gørelse. Denne beløbsgrænse er pt. fastsat ved bekendtgørel-
sen, der foreslås ophævet. Beløbsgrænsen foreslås fremover
indekseret efter forbrugerprisindekset, jf. personskattelovens
§ 20, således at den følger med prisudviklingen.
21
Det foreslås, at beløbsgrænsen for, hvornår der kan opnås
momsgodtgørelse, fastsættes til 1.500 kr. inkl. moms for det
samlede afgiftsbelagte køb (1.432 kr. inkl. moms angivet
som 2010-niveau), for henholdsvis ambassader, konsulater
med udsendt og konsulært anmeldt personale, internationale
organisationer og tilknyttet personale, herunder NATO og
personale, som ifølge aftale med NATO er udsendt til tjene-
ste i et af alliancens medlemslande, samt for honorære kon-
suler, når købet anvendes fuldt ud i den konsulære tjeneste.
Baggrunden for ensretningen af beløbsgrænserne og neden-
stående justeringer er administrative hensyn, som skal gøre
det enklere at administrere godtgørelsesordningen. Beløbs-
grænsen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20 og
angives i 2010-niveau til 1.432 kr. inkl. moms.
Samtidig foreslås, at det i stk. 9 fastsættes, at det køb, der
kvalificerer til momsgodtgørelse, skal fremgå af én regning/
faktura betalt i én transaktion. Det fastsættes endvidere, at
anmodningen skal underskrives af chefen for den pågælden-
de ambassade, konsulat eller den internationale organisation,
eller af en som er bemyndiget af denne til at underskrive an-
modninger om momsgodtgørelse. En bemyndiget person
kan f.eks. være chefens stedfortræder eller en anden over-
ordnet ved repræsentationen eller den internationale organi-
sation, f.eks. administrationschefen. Dette er en videreførel-
se af nuværende praksis.
I momslovens § 45, stk. 9, foreslås det endvidere fastsat,
at anmodning om momsgodtgørelse opgøres pr. kvartal og
indgives senest den 20. i måneden efter det pågældende
kvartals udløb. Både Udenrigsministeriet og Forsvarsmini-
steriet kan dog vælge at behandle en anmodning om moms-
godtgørelse efter fristens udløb, hvis individuelle forhold ta-
ler herfor. Denne mulighed er bl.a. tænkt i situationer, hvor
en medarbejder er udsendt på mission i f.eks. forsvarsregi,
hvor det pga. f.eks. forholdene og infrastrukturen i landet,
hvor udsendelsen finder sted, først er praktisk muligt at ind-
sende anmodningen om godtgørelse efter fristens udløb. De
almindelige frister efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og
32, som omhandler fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgø-
relse af afgift, finder tilsvarende anvendelse.
I momslovens § 45 foreslås indsat et nyt stk. 10, hvorefter
det bestemmes, at beløbsgrænsen i stk. 9 ikke gælder for le-
verancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie,
fjernvarme, renovation og kloakydelser. Tilsvarende be-
stemmelse findes i den gældende bekendtgørelse, der ophæ-
ves.
I momsloven § 45 indsættes nyt stk. 11, hvorefter det fore-
slås, at beløbsgrænsen efter forslagets stk. 9 reguleres efter
personskattelovens § 20.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 3.1.
Til nr. 4
Efter gældende ret kan SKAT foretage eftersyn på posthu-
se samt hos virksomheder, der modtager pakker m.v. fra ud-
landet til videreforanstaltning her i landet, jf. momslovens §
76, stk. 3. For at identificere en virksomhed, som overskri-
der fjernsalgsgrænsen, kan SKAT foretage disse eftersyn
samt lave udsøgninger på internettet for at skabe et billede
af, i hvilket omfang virksomheder henvender sig til danske
forbrugere.
For så vidt angår kontrol af elektronisk leverede ydelser
m.v., har SKAT mulighed for at lave ovennævnte udsøgnin-
ger på internettet samt undersøge, om en virksomhed er re-
gistreret i One-Stop-Shoppen.
I det nye stk. 5 foreslås det, at SKAT, med Skatterådets
forudgående tilladelse, kan anmode udbydere af betalings-
tjenester, om oplysninger vedrørende betalinger, der er sket
mellem forbrugere og identificerede virksomheder.
Betalingstjenester skal forstås på samme måde som i bilag
1 til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. § 1 i
samme lov. En betalingstjeneste kan f.eks. være bankover-
førsler, mobile betalinger eller betalinger via internettet.
De oplysningspligtige er enhver virksomhed, der er udby-
der af betalingstjenester i henhold til betalingstjenestelovens
§ 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015. Virk-
somheder, som udbyder betalingstjenester, skal have tilla-
delse fra Finanstilsynet. Det kan f.eks. være pengeinstitutter,
såsom banker og sparekasser samt betalingsinstitutter. Beta-
lingsinstitutter er defineret i betalingstjenestelovens § 6, stk.
1, nr. 1, som en juridisk person, der er meddelt tilladelse til
at udbyde og gennemføre betalingstjenester her i landet, i et
andet land inden for EU eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Nets og Dibs
er eksempelvis betalingsinstitutter.
Det er ikke en forudsætning for udlevering af de relevante
oplysninger til SKAT, at udbyderen af betalingstjenesten
ejer oplysningerne. Det afgørende er, at udbyderen af beta-
lingstjenesten er i besiddelse af oplysningerne. Betalingsin-
stitutter kan således ikke afvise at udlevere oplysninger til
SKAT med henvisning til, at det eksempelvis er pengeinsti-
tutterne, som ejer oplysningerne. Dette fraviger persondata-
lovens udgangspunkt om, at en databehandler alene handler
efter instruks fra den dataansvarlige, jf. § 42 i persondatalo-
ven.
Oplysningerne skal være af væsentlig betydning for mom-
skontrollen. Indgrebet skal ligeledes være proportionelt,
hvilket dels betyder, at det skal stå i rimeligt forhold til for-
målet om at sikre en korrekt momsbetaling, dels at mindre
indgribende foranstaltninger, hvorefter samme formål ville
kunne opnås, ikke er tilstrækkelige. Såfremt SKAT har mu-
lighed for at indhente de samme oplysninger gennem andre
kontrolforanstaltninger, der er hjemlet i momsloven, må dis-
se som udgangspunkt anses for mindre indgribende foran-
staltninger. I vurderingen af omfanget og formen af de op-
lysninger, som SKAT anmoder om, skal hensynet til det
skønnede ressourceforbrug hos den oplysningspligtige til
opfyldelse af anmodningen inddrages.
SKAT skal i sin henvendelse til Skatterådet beskrive for-
målet med kontrollen, hvem den eller de oplysningspligtige
er, samt begrunde anmodningen om oplysninger. Af begrun-
delsen skal det fremgå, hvorfor indgrebet er væsentligt, her-
22
under nødvendigheden og forholdsmæssigheden af indgre-
bet.
Det foreslås, at de oplysninger, som SKAT kan anmode
om, kun kan anvendes til kontrol af varer, der sælges i fjern-
salg, samt elektronisk leverede ydelser til forbrugere. Fjern-
salg er defineret i momslovens § 14, nr. 2. Der er tale om
salg af varer fra et EU-land til et andet EU-land, hvor vare-
rne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af
sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er regi-
streret efter momslovens §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a.
Momslovens § 21 c, stk. 3, indeholder følgende eksempler
på elektronisk leverede ydelser: Levering og hosting af web-
steder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, leve-
ring og ajourføring af software, levering af billeder, tekster
og information og tilrådighedsstillelse af databaser samt le-
vering af musik, film og spil, herunder hasardspil og andre
spil om penge, samt politiske, kulturelle, kunstneriske,
sportslige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige udsen-
delser eller begivenheder.
Virksomheder, der har fjernsalg eller som sælger elektro-
niske ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, er omfattet af
kontrollen. Dette omfatter udenlandske virksomheder, her-
under personligt drevne virksomheder. Danske virksomhe-
der kontrolleres efter de mindre indgribende kontrolforan-
staltninger i de gældende regler i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen.
De relevante oplysninger for kontrollen er det samlede be-
løb, som en virksomhed har modtaget fra danske forbrugere.
Forbrugerens identitet samt betalingsmetoden er irrelevant i
denne sammenhæng. Det foreslås derfor i det nye stk. 6, at
de oplysninger, som betalingsudbydere oversender til
SKAT, skal være anonymiseret for oplysninger, der vedrø-
rer køberen af de omfattede varer og ydelser. Herved sikres
det, at der, i overensstemmelse med persondatalovens al-
mindelige bestemmelser, kun overføres oplysninger til
SKAT, som er nødvendige for kontrollen.
Til nr. 5
I henhold til momslovens § 75, stk. 7 kan SKAT give den
oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne for med-
delelse af oplysninger. Den oplysningspligtige kan pålægges
daglige bøder efter momslovens § 77 på mindst 1.000 kr.
indtil påbuddet efterleves.
Det foreslås, at både momslovens § 75, stk. 7 og § 77
kommer til at omfatte den foreslåede § 75, stk. 5. Det er
nødvendigt at have denne sanktionsmulighed for at sikre
kontrolbestemmelsens effekt.
Et påbud skal henvise til den eller de relevante regler og
anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger,
som den oplysningspligtige skal gennemføre for at overhol-
de reglerne. SKAT skal meddele påbuddet skriftligt, og det
skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis den oplys-
ningspligtige ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere
fastsat frist, kan SKAT pålægge den oplysningspligtige dag-
lige bøder, indtil påbuddet efterleves.
Til nr. 6 og 7
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af indsættelsen af et nyt stykke i § 75, jf. lovforslagets §
1, nr. 4.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der i titlen til lov om afgift af ansvarsfor-
sikringer for motorkøretøjer m.v. tilføjes en populærtitel i
parentes, således at lovens titel fremover vil være lov om af-
gift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. (motoran-
svarsforsikringsafgiftsloven).
Til nr. 2
Det foreslås, at den hidtidige sprogbrug ”afgiften svares”
erstattes med det mere nutidige udtryk ”afgiften betales”.
Til nr. 3
Den gældende § 2 i lov om afgift af ansvarsforsikringer
for motorkøretøjer m.v. indeholder to stykker. Af stk. 1
fremgår det, at forsikringsselskaberne, der tegner de i § 1
nævnte ansvarsforsikringer, skal betale afgiften, og at uden-
landske forsikringsselskaber, der ikke er etableret i landet,
over for told- og skatteforvaltningen skal udpege en herbo-
ende repræsentant. Af stk. 2 fremgår det, at både selskaber-
ne og de førnævnte repræsentanter er registreringspligtige.
Det foreslås, at § 2 nyaffattes, og at bestemmelsen opdeles
på seks stykker, herunder fire nye stykker.
Det foreslås, at der fortages en generel sproglig opdatering
af de hidtidige henvisninger til ”forsikringsselskaber” eller
”selskaber”, således at termonologien ikke er begrænset til
virksomheder drevet i selskabsform, men svarer til den an-
vendte terminologi i lov om afgift af skadesforsikringer.
Udøvelse af forsikringsvirksomhed i Danmark, jf. lov om fi-
nansiel virksomhed, skal dog drives i aktieselskabsform.
Det foreslås, at den hidtidige definition i stk. 1, 3. pkt., op-
dateres tilsvarende, således at definitionen omhandler ”for-
sikringsvirksomheder”.
I det nyaffattede stk. 3 foreslås det, at kravet om en herbo-
ende repræsentant opretholdes for de afgiftspligtige selska-
ber, der er etableret i et land uden for EU, som ikke er om-
fattet af den nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land,
med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand
til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Det vil
sige, at der i sådanne tilfælde skal ske registrering ved en
person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksom-
hed, der er etableret her i landet.
Det foreslås endvidere i stk. 5, at forsikringsvirksomheder
fra andre EU-lande, fra et land omfattet af den nordiske bi-
standsaftale eller fra et EØS-land, med hvilket Danmark har
en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til
reglerne inden for EU, ikke længere er pålagt at udpege en
herboende repræsentant. Forslaget sikrer dog, at hvis forsik-
ringsvirksomheden ønsker at udpege og få registreret en så-
dan repræsentant, er der fortsat mulighed for dette. Disse
23
forsikringsvirksomheder kan således frivilligt lade sig regi-
strere hos SKAT ved en herboende repræsentant, men uden
at der stilles krav herom. Muligheden for frivilligt at kunne
lade sig registrere ved en herboende repræsentant kan være
en administrativ fordel for visse virksomheder.
Forskellene i reglerne skal ses i sammenhæng med, at det
følger af EU’s inddrivelsesdirektiv, at Danmark kan få bi-
stand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter,
herunder den omhandlende afgift. Dermed vil en skat eller
en afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er
etableret i et EU-land. Reglerne i medfør af den nordiske bi-
standsaftale sidestilles med de gældende regler i EU’s ind-
drivelsesdirektiv.
Det foreslås, at definitionen af forsikringsvirksomheder i
stk. 1, 3. pkt., suppleres af en definition på en herboende re-
præsentant. En herboende repræsentant, jf. stk. 4, er en per-
son, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der
er etableret her i landet, som de afgiftspligtige forsikrings-
virksomheder efter stk. 1, lader sig repræsentere af. Sidst-
nævnte personer og virksomheder betegnes i det følgende
som repræsentanterne.
Det foreslås, at det hidtidige krav om, at selskaberne har
pligt til at lade sig registrere hos SKAT, opretholdes i stk. 6.
Dog foreslås det, at henvisningen til selskaber erstattes af
forsikringsvirksomheder, og tillige udvides med forsikrings-
virksomheder etableret i et andet EU-land, i et land omfattet
af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-land, i det om-
fang de ikke er omfattet af kravet om at lade sig repræsente-
re af en herboende repræsentant, jf. stk. 3, og i det omfang
de ikke frivilligt lader sig repræsentere af en herboende re-
præsentant, jf. stk. 5. Kravet om anmeldelsespligt for repræ-
sentanterne opretholdes på tilsvarende vis. Det vil sige, at
hvis forsikringsvirksomhederne skal lade sig repræsentere,
jf. stk. 3, eller vælger at lade sig repræsentere, jf. stk. 5, skal
repræsentanterne anmelde sig til registrering hos SKAT.
Til nr. 4-10
I den gældende lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v. er der generelt henvist til forsikringssel-
skaber og selskaber.
De foreslåede ændringer følger af den generelle sproglige
opdatering, hvorefter det bredere begreb ”forsikringsvirk-
somheder” konsekvent anvendes i stedet for forsikringssel-
skaber eller selskaber gennem hele loven.
Til nr. 11
Af den gældende § 2, stk. 2, fremgår det, at selskaberne
og repræsentanterne skal anmelde sig til registrering hos
told- og skatteforvaltningen, der udsteder et bevis for regi-
streringen. Hvis denne registreringspligt overtrædes forsæt-
ligt eller groft uagtsomt, kan dette straffes med bøde, jf. §
10, stk. 1, litra b.
Den foreslåede ændring følger af, at anmeldelsespligten
for forsikringsvirksomhederne og repræsentanterne foreslås
flyttet til et nyt stk. 6.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der i titlen til lov om afgift af lystfartøjs-
forsikringer tilføjes en populærtitel i parentes, således at lo-
vens navn fremover vil være ”lov om afgift af lystfartøjsfor-
sikringer (lystfartøjsforsikringsafgiftsloven)”.
Til nr. 2
Det foreslås, at den hidtidige sprogbrug ”afgiften svares”
erstattes med det mere nutidige udtryk ”afgiften betales”.
Til nr. 3
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren om
fastsættelse af regler for afgiftsfrihed for lystfartøjsforsikrin-
ger, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske
udsendinge m.fl., som i dag er uudnyttet, ophæves.
Det bemærkes, at bestemmelsen efter Grundlovens § 43
alene vil kunne finde anvendelse, hvis Danmark har påtaget
sig en folkeretlig forpligtelse til at undtage de personer, som
nævnt i § 2, stk. 2, i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer,
fra afgiftspligt.
Til nr. 4
Den gældende § 3 i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer
indeholder tre stykker. Af stk. 1 fremgår det, at forsikrings-
selskaberne, der tegner de i § 1 nævnte forsikringer, skal be-
tale afgiften, og at udenlandske forsikringsselskaber, der ik-
ke er etableret i landet, over for told- og skatteforvaltningen
skal udpege en herboende repræsentant. Af stk. 2 fremgår
det, at både selskaberne og de førnævnte repræsentanter er
registreringspligtige. Af stk. 3 fremgår det, at skatteministe-
ren kan fastsætte regler, hvorefter der skal svares afgift af
den, der uden for De Europæiske Fællesskabers område for-
sikrer et her i landet hjemmehørende lystfartøj.
Det foreslås, at § 3 nyaffattes, og at bestemmelsen opdeles
på otte stykker, herunder fem nye stykker.
Det foreslås, at der fortages en generel sproglig opdatering
af de hidtidige henvisninger til ”forsikringsselskaber” eller
”selskaber”, således at termonologien ikke er begrænset til
virksomheder drevet i selskabsform, men svarer til den an-
vendte terminologi i lov om afgift af skadesforsikringer.
Udøvelse af forsikringsvirksomhed i Danmark, jf. lov om fi-
nansiel virksomhed, skal dog drives i aktieselskabsform.
Det foreslås, at den hidtidige definition i stk. 1, 3. pkt., op-
dateres tilsvarende, således at definitionen omhandler ”for-
sikringsvirksomheder”.
I det nyaffattede stk. 3 foreslås det, at kravet om en herbo-
ende repræsentant opretholdes for de afgiftspligtige selska-
ber, der er etableret i et land uden for EU, som ikke er om-
fattet af den nordiske bistandsaftale, eller i et EØS-land,
med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand
til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Det vil
sige, at der i sådanne tilfælde skal ske registrering ved en
person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksom-
hed, der er etableret her i landet.
24
Det foreslås endvidere i stk. 5, at forsikringsvirksomheder
fra andre EU-lande, fra et land omfattet af den nordiske bi-
standsaftale eller fra et EØS-land, med hvilket Danmark har
en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til
reglerne inden for EU, ikke længere er pålagt at udpege en
herboende repræsentant. Forslaget sikrer dog, at hvis forsik-
ringsvirksomheden ønsker at udpege og få registreret en så-
dan repræsentant, er der fortsat mulighed for dette. Disse
forsikringsvirksomheder kan således frivilligt lade sig regi-
strere hos SKAT ved en herboende repræsentant, men uden
at der stilles krav herom. Muligheden for frivilligt at kunne
lade sig registrere ved en herboende repræsentant kan være
en administrativ fordel for visse virksomheder.
Forskellene i reglerne skal ses i sammenhæng med, at det
følger af EU’s inddrivelsesdirektiv, at Danmark kan få bi-
stand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter,
herunder den omhandlede afgift. Dermed vil en skat eller en
afgift kunne inddrives hos virksomheden, hvis denne er
etableret i et EU-land. Reglerne i medfør af den nordiske bi-
standsaftale sidestilles med de gældende regler i EU’s ind-
drivelsesdirektiv.
Det foreslås, at definitionen af forsikringsvirksomheder i
stk. 1, 3. pkt., suppleres af en definition på en herboende re-
præsentant. En herboende repræsentant, jf. stk. 4, er en per-
son, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der
er etableret her i landet, som de afgiftspligtige forsikrings-
virksomheder efter stk. 1 lader sig repræsentere af. Sidst-
nævnte personer og virksomheder betegnes i det følgende
som repræsentanterne.
Det foreslås, at det hidtidige krav om, at selskaberne har
pligt til at lade sig registrere hos SKAT, opretholdes i det
nye stk. 6. Dog foreslås det, at henvisningen til selskaber er-
stattes af forsikringsvirksomheder, og tillige udvides med
forsikringsvirksomheder etableret i et andet EU-land, i et
land omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et EØS-
land, i det omfang de ikke er omfattet af kravet om at lade
sig repræsentere af en herboende repræsentant, jf. stk. 3, og i
det omfang de ikke frivilligt lader sig repræsentere af en
herboende repræsentant, jf. stk. 5. Kravet om anmeldelses-
pligt for repræsentanterne opretholdes på tilsvarende vis.
Det vil sige, at hvis forsikringsvirksomhederne skal lade sig
repræsentere, jf. stk. 2, eller vælger at lade sig repræsentere,
jf. stk. 5, skal repræsentanterne anmelde sig til registrering
hos SKAT.
I forbindelse med Skatteministeriets opdatering af be-
kendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift af lystfartøjs-
forsikringer tegnet i udlandet, som har hjemmel i § 3, stk. 3,
i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, er ministeriet blevet
opmærksom på, at bemyndigelsen i stk. 3, som har været
uændret siden afgiftens indførelse i 1976, strider mod
Grundlovens § 43 om, at ”ingen skat kan pålægges, foran-
dres eller ophæves uden ved lov”. Det fremgår således bl.a.
af bemærkningerne til lovforslaget fra 1976, at ”[b]estem-
melsen i stk. 3 åbner mulighed for at pålægge bådejere at
svare afgift i tilfælde, hvor forsikringen tegnes i udlandet”.
Det foreslås, at den hidtidige bemyndigelse i stk. 3 ophæ-
ves, og at angivelses- og indbetalingspligterne fra bekendt-
gørelsen i stedet skrives ind i lystfartøjsforsikringsafgiftslo-
ven, jf. nedenfor.
Til nr. 5
I bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift af lyst-
fartøjsforsikringer tegnet i udlandet er det i dag reguleret,
hvordan afgift af forsikringer for lystfartøjer, der er tegnet
hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, angi-
ves, betales m.v. Det er forsikringstageren selv, der har pligt
til at angive m.v., beregne og indbetale afgiften.
Det foreslås, at angivelses- og indbetalingspligterne skri-
ves ind i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven ved at indsætte
henvisning til forsikringstageren i § 3, stk. 8, og ved at ind-
sætte de hidtidige krav fra bekendtgørelsen i § 7. Forsik-
ringstagere, der tegner forsikringer hos forsikringsvirksom-
heder etableret uden for EU og EØS, pålægges således frem-
over i loven at meddele SKAT om forsikringens art og om-
fang, forsikringssummen og præmiens størrelse samt forsik-
ringsvirksomhedens navn og hjemsted, jf. stk. 1. Endvidere
pålægges forsikringstagere fremover i loven at angive til
SKAT størrelsen af forsikringssummen og afgiften heraf ef-
ter udgangen af den måned, hvori præmien forfalder til beta-
ling, og senest den 15. i den følgende måned, jf. stk. 2.
Agenter eller lignende, der medvirker til formidling eller
vejledning af ejere i forbindelse med tegning af forsikringer
i lande uden for EU og EØS, herunder forhandlere af lyst-
fartøjer, der formidler eller medvirker ved forsikringsteg-
ning, pålægges fremover i loven at meddele SKAT efter ud-
løbet af hvert kalenderår og senest 15. januar om de forsik-
ringer, der er tegnet i det forløbne år, med oplysning om for-
sikringstagernes navne og adresser, jf. stk. 3.
En efterfølgende ændring af reguleringen vil herefter skul-
le ske ved en lovændring og vil ikke længere kunne ske ved
en bekendtgørelsesændring.
§ 7 har tidligere indeholdt bestemmelser om betalingsfri-
ster og gebyr samt rente ved for sen indbetaling, men blev
ved lov nr. 165 af 15. marts 2000 ophævet og overflyttet til
opkrævningslovens §§ 6 og 7.
Til nr. 6-8
I den gældende lov om afgift af lystfartøjsforsikringer er
der generelt henvist til forsikringsselskaber og selskaber.
De foreslående ændringer følger af den generelle sprogli-
ge opdatering, hvorefter det bredere begreb ”forsikringsvirk-
somheder” konsekvent anvendes i stedet for forsikringssel-
skaber eller selskaber gennem hele loven.
Til nr. 9
I bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift af lyst-
fartøjsforsikringer tegnet i udlandet er det i dag reguleret,
hvordan afgift af forsikringer for lystfartøjer, der er tegnet
hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, angi-
ves, betales m.v. Det er forsikringstageren selv, der har pligt
til at angive m.v., beregne og indbetale afgiften.
Det foreslås, at angivelses- og indberetningspligterne, jf.
den gældende bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994, skri-
25
ves ind i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven ved at indsætte
henvisning til forsikringstageren i § 3, stk. 8, og ved at ind-
sætte de hidtidige krav fra bekendtgørelsen i § 7, jf. ovenfor.
Til nr. 10
I den gældende lov om afgift af lystfartøjsforsikringer er
der generelt henvist til forsikringsselskaber og selskaber.
De foreslåede ændringer følger af den generelle sproglige
opdatering, hvorefter det bredere begreb ”forsikringsvirk-
somheder” konsekvent anvendes i stedet for forsikringssel-
skaber eller selskaber gennem hele loven.
Til nr. 11 og 12
Af den gældende § 10, stk. 1, fremgår det, at såfremt et
selskab eller en repræsentant har afgivet urigtige oplysnin-
ger med for lidt betalt afgift til følge, vil dette medføre, at
det skyldige beløb afkræves til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
De foreslåede ændringer følger af den generelle sproglige
opdatering, hvorefter det bredere begreb ”forsikringsvirk-
somheder” konsekvent anvendes gennem hele loven, og er
endvidere en følge af, at angivelses- og indbetalingspligter-
ne i bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift af
lystfartøjsforsikringer tegnet i udlandet foreslås skrevet ind i
loven. Angivelses- og indbetalingspligterne i forhold til for-
sikringstagere m.v. i medfør af § 7 foreslås således omfattet
af bestemmelserne om afgivelse af urigtige oplysninger i
medfør af § 10, stk. 1, hvilket svarer til den gældende be-
kendtgørelse.
Til nr. 13
De foreslåede ændringer følger af den generelle sproglige
opdatering, hvorefter det bredere begreb ”forsikringsvirk-
somheder” konsekvent anvendes i stedet for forsikringssel-
skaber eller selskaber gennem hele loven.
Til nr. 14
Af den gældende § 11, stk. 1, litra b, fremgår det bl.a., at
hvis registreringspligten for forsikringsvirksomheder og re-
præsentanter forsætligt eller groft uagtsomt overtrædes, jf.
den gældende § 3, stk. 2, kan dette straffes med bøde.
De foreslåede ændringer følger af, at anmeldelsespligten
for forsikringsvirksomhederne og repræsentanterne foreslås
flyttet til et nyt stk. 6, samt at angivelses- og indbetalings-
pligterne i bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift
af lystfartøjsforsikringer tegnet i udlandet foreslås skrevet
ind i loven. Angivelses- og indbetalingspligterne i forhold til
forsikringstagere m.v. i medfør af § 7 foreslås således om-
fattet af bestemmelserne om bødestraf i medfør af § 11, stk.
1, litra b, hvilket svarer til den gældende bekendtgørelse.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om registrering af køretø-
jer, at SKAT kan autorisere en virksomhed til at registrere i
Køretøjsregisteret, herunder til at udlevere nummerplader og
modtage nummerplader retur.
Af § 15, stk. 2, fremgår det herefter, at virksomheder kun
kan autoriseres, hvis de opfylder følgende betingelser:
1) Virksomheden skal have fast forretningssted her i lan-
det
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med eller
lease køretøjer af den type, der skal registreres, før de
tages i brug
3) Virksomheden må ikke have gæld til staten
4) Virksomheden må ikke være under rekonstruktion,
konkurs eller likvidation.
SKAT har fortolket reglerne således, at virksomheder,
som reparerer, men ikke samtidig sælger, køretøjer, også
kan autoriseres til at registrere i Køretøjsregisteret. Baggrun-
den herfor er, at det er vurderet hensigtsmæssigt, at disse re-
paratører på egen hånd har mulighed for at registrere såkald-
te synsfri sammenkoblinger, dvs. en teknisk ændring af et
køretøj, i form af montering af en trækkrog eller lignende.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 2, udvides, så bestemmel-
sen fremover er i overensstemmelse med SKATs fortolk-
ning i relation til at autorisere reparatører til at registrere i
Køretøjsregisteret.
Til nr. 2
Det følger af § 15, stk. 8, i lov om registrering af køretø-
jer, at SKAT kan autorisere følgende myndigheder og virk-
somheder til at registrere i Køretøjsregisteret i det angivne
omfang:
1) Politiet til at registrere egne køretøjer i Køretøjsregiste-
ret.
2) Politiet, forsikringsselskaber og virksomheder, der er
godkendt til at foretage miljørigtig skrotning af køretø-
jer, til at afmelde køretøjer, der er registreret i Køre-
tøjsregisteret.
Forsikringsvirksomheder kan således, jf. § 15, stk. 8, nr.
2, autoriseres til at afmelde køretøjer i Køretøjsregisteret. En
afmelding af et totalskadet køretøj medfører samtidig, at for-
sikringsvirksomheden indsætter en såkaldt totalskadebloke-
ring i Køretøjsregisteret, som medfører, at bilen ikke kan
indregistreres på ny, uden at der betales ny registreringsaf-
gift.
Udover ovenstående har SKAT også givet forsikringsvirk-
somheder mulighed for at registrere en såkaldt skadebloke-
ring.
En skadeblokering indsættes i de tilfælde, hvor et køretøj
bliver skadet, men ikke i et sådant omfang, at det anses for
totalskadet, og hvor køretøjet dermed kan repareres eller
genopbygges uden fornyet betaling af registreringsafgift.
Registreringsattesten for det pågældende køretøj afleveres i
forbindelse med skadeblokeringen til forsikringsselskabet,
jf. § 22, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om
registreringsafgift. Processen sikrer, at køretøjet ikke ejer-
skiftes i den periode, hvor det repareres eller genopbygges.
Når forsikringsvirksomheden har kontrolleret den foretagne
26
reparation eller genopbygning, fjernes skadeblokeringen fra
Køretøjsregisteret, og registreringsattesten udleveres igen.
Det foreslås, at § 15, stk. 8, udvides, så bestemmelsen
fremover indeholder hjemmel til forsikringsvirksomheders
registrering af skadeblokeringer.
Til nr. 3
I henhold til § 17, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer
har enhver adgang til oplysninger om et køretøjs tekniske
forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Dette er begrun-
det i, at det er i samfundets interesse, at der er gennemsigtig-
hed om de køretøjer, man møder på vejene eller selv bruger.
Der udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køre-
tøjs ejer eller bruger eller om skattemæssige forhold, jf. be-
stemmelsens 3. pkt. Af bestemmelsens 4. pkt. fremgår det, at
SKAT afgør, om en oplysning skal udleveres.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres, således at det
fremover i 3. pkt. tydeliggøres, at SKATs hjemmel til at
træffe afgørelse om, hvorvidt en oplysning skal udleveres,
alene er gældende for så vidt angår bestemmelsens 1. og 2.
pkt., dvs. oplysninger om et køretøjs tekniske forhold, syns-
forhold og forsikringsforhold.
Det foreslås endvidere, at det i 4. pkt. tydeliggøres, at der
ikke udleveres oplysninger om et køretøjs skattemæssige
forhold, samt at oplysninger om identiteten af et køretøjs nu-
værende eller forhenværende ejer eller bruger alene udleve-
res med hjemmel i henholdsvis § 17, stk. 2, dvs. efter regle-
rne om terminaladgang til Køretøjsregistret, eller § 17, stk.
3, dvs. efter reglerne om udlevering af oplysninger til uden-
landske myndigheder efter anmodning.
Der er således ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden for
så vidt angår § 17, stk. 1.
Til nr. 4
Skatteministeren er i § 17, stk. 2, i lov om registrering af
køretøjer bemyndiget til at fastsætte regler om adgang til op-
lysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret.
Af forarbejderne til § 17, jf. lovforslag nr. L 144 af 25. ja-
nuar 2006, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4298,
og L 24 af 8. oktober 2008, Folketingstidende 2008-09, til-
læg A, side 593, må det udledes, at bestemmelsen åbner mu-
lighed for, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at
forsikringsvirksomheder og autoriserede nummerpladeope-
ratører kan opnå terminaladgang til oplysninger om ejer- og
brugerforhold i Køretøjsregisteret. Regler herfor er fastsat i
§§ 104 og 105 i bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december
2014 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgø-
relsen).
Til forsikringsvirksomheder og nummerpladeoperatører
kan der gives terminaladgang til oplysninger om navn og
adresse på nuværende ejer og/eller bruger af køretøjet. For-
sikringsvirksomheder har adgang til cpr-nummer i de tilfæl-
de, hvor den registrerede har givet tilladelse hertil. SKAT er
endvidere i §§ 104 og 105 i registreringsbekendtgørelsen be-
myndiget til at give forsikringsvirksomheder og nummerpla-
deoperatører adgang til historiske oplysninger. Denne ad-
gang er dog i praksis alene givet til forsikringsvirksomhe-
der.
Ud over adgangen for nummerpladeoperatører og forsik-
ringsvirksomheder modtager SKAT løbende henvendelser
fra virksomheder og offentlige myndigheder, som ønsker at
indgå en aftale om terminaladgang til oplysninger om ejer-
og brugerforhold i Køretøjsregisteret. Der er fortrinsvis tale
om henvendelser fra advokat- og inkassovirksomheder, par-
keringsvirksomheder og kommuner.
Til kommuner og andre offentlige myndigheder gives ter-
minaladgang til oplysninger om navn, adresse, cpr- eller
cvr-nummer på nuværende eller forhenværende ejer og/eller
bruger på baggrund af reglerne i forvaltningslovens § 28,
stk. 1 og 2, og persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.
Til private virksomheder gives terminaladgang til oplys-
ninger om navn og adresse på nuværende ejer og/eller bru-
ger af køretøjet på baggrund af reglerne i persondatalovens
§ 6, stk. 1, nr. 7. Oplysningerne videregives ikke, hvis den
registrerede har navnebeskyttelse.
Persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, finder alene anvendelse
for så vidt angår udlevering af personoplysninger. På bag-
grund af SKATs fortolkning af reglerne i forbindelse med
overtagelse af administration af Køretøjsregisteret fra Rigs-
politiet i 2008, har SKAT endvidere givet terminaladgang til
Køretøjsregisteret for så vidt angår selskabsoplysninger.
Det er SKATs vurdering, at der sker ca. 100.000 opslag i
Køretøjsregisteret via private virksomheders terminaladgang
hver måned.
Med forslaget skabes der en udtrykkelig hjemmel i § 17,
stk. 2, i lov om registrering af køretøjer til SKATs indgåelse
af aftaler om terminaladgang til Køretøjsregisteret med of-
fentlige myndigheder og private virksomheder vedrørende
oplysninger om ejer- og brugerforhold. Hjemlen omfatter
både udlevering af oplysninger om private og juridiske per-
soner.
Udlevering af oplysninger til offentlige myndigheder sker
som hidtil inden for rammerne af forvaltningslovens § 28,
stk. 1 og 2, og persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6. På dette
punkt udgør forslaget således ikke en fravigelse af de gæl-
dende regler, men alene en præcisering af rammerne for af-
taler om terminaladgang.
Udlevering af oplysninger til private virksomheder vil for
så vidt angår oplysninger om privatpersoner som hidtil ske
indenfor rammerne af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. På
dette punkt udgør forslaget således ikke en fravigelse af de
gældende regler, men alene en præcisering af rammerne for
aftaler om terminaladgang.
Udlevering af oplysninger til private virksomheder om ju-
ridiske personer er ikke omfattet af persondataloven. Der-
med udgør forslaget på dette punkt en fravigelse af SKATs
særlige tavshedspligt, der som hovedregel medfører en ube-
tinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomi-
ske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.
27
Efter forslaget kan offentlige myndigheder og følgende
virksomhedstyper herefter opnå terminaladgang til Køretøjs-
registeret vedrørende oplysninger om ejer- og brugerfor-
hold:
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
2) Autoriserede nummerpladeoperatører.
3) Parkeringsvirksomheder.
4) Advokater og inkassovirksomheder.
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.
Forsikringsvirksomheder og autoriserede nummerpladeo-
peratører er som nævnt de eneste typer af virksomheder, der
efter de gældende regler i lov om registrering af køretøjer
har hjemmel til at opnå adgang til oplysninger om ejer- og
brugerforhold i Køretøjsregisteret. Denne adgang bibeholdes
uændret. Nedenfor redegøres der herefter for, hvorfor det er
fundet velbegrundet, at offentlige myndigheder og de øvrige
ovenstående virksomhedstyper, som i dag har mulighed for
at opnå terminaladgang til Køretøjsregisteret på baggrund af
reglerne i persondataloven og forvaltningsloven, fortsat skal
have denne mulighed.
Offentlige myndigheder, fortrinsvis kommuner, anvender
terminaladgang til som led i almindelig myndighedsudøvel-
se, dvs. udstedelse af forvaltningsakter, herunder afgørelser
om sociale ydelser m.v. Terminaladgang gives på baggrund
af reglerne i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, og forvalt-
ningslovens § 28, stk. 1 og 2. Adgang gives til oplysninger
om navn og adresse på nuværende og forhenværende ejere
og/eller brugere af køretøjet, samt til oplysninger om cpr- el-
ler cvr-nummer.
Parkeringsvirksomheder er den virksomhedstype, som an-
vender terminaladgang mest. Terminaladgangen anvendes,
når parkeringsvirksomheden skal kæde nummerpladeoplys-
ninger sammen med et navn og en adresse, hvortil kravet
om betaling af en parkeringsafgift kan rettes. En løsning,
som indebærer en manuel forespørgsel hos de relevante
myndigheder, hver gang en parkeringsafgift skal sendes ud,
vil udgøre en væsentlig merbelastning for både myndighe-
der og for virksomhederne selv i forhold til løsningen med
terminaladgang. Adgang gives til oplysninger om navn og
adresse på nuværende ejer og/eller bruger af køretøjet, men
ikke til oplysninger om cpr- eller cvr-nummer.
I det tilfælde, hvor der er tale om en kommunal parke-
ringsordning, og denne ikke er udliciteret til en privat parke-
ringsvirksomhed, vil kommunen have terminaladgang på det
retsgrundlag, som er gældende for kommunale myndighe-
der. Denne adgang berøres ikke af forslaget.
Advokater og inkassovirksomheder anvender terminalad-
gangen, når de skal kontrollere, om en skyldner ejer køretø-
jer, hvori der kan gøres udlæg. Endvidere vil advokater,
f.eks. som repræsentanter for værksteder m.v., have et be-
hov for terminaladgang i de tilfælde, hvor det skal afgøres,
over for hvem et retskrav skal rettes. Virksomhederne vil ty-
pisk have et jævnligt behov for at søge de pågældende op-
lysninger, og en løsning, som indebærer en manuel fore-
spørgsel hos de relevante myndigheder, hver gang et behov
for oplysninger opstår, vil udgøre en merbelastning for de
berørte myndigheder og ikke mindst for virksomhederne
selv i forhold til løsningen med terminaladgang. Adgang gi-
ves alene til oplysninger om navn og adresse på den nuvæ-
rende ejer og/eller bruger.
Genbrugspladser aflæser bilernes nummerplader, når de
kører ind på en genbrugsplads. Terminaladgang til oplysnin-
ger om navn og adresse bruges på den måde til at udskille
erhverv (som skal betale) fra private (som ikke skal betale).
I det tilfælde, at der ikke kan ske elektronisk aflæsning af
nummerplader og sammenkædning af ejeroplysninger, ville
det alt andet lige medføre, at hvert enkelt køretøj ville skulle
stoppes og registreres, inden der kunne gives adgang til gen-
brugspladsen. Endvidere skulle erhvervskøretøjer medbrin-
ge dokumentation for, at de havde tilladelse til at aflæsse af-
fald på den pågældende genbrugsplads. Dette ville dels være
en administrativ byrde for de enkelte genbrugspladser, dels
til gene for brugerne af genbrugspladsen. Af hensyn til kon-
trollen af, hvorvidt det enkelte erhvervskøretøj har tilladelse
til at benytte genbrugspladsen, vurderes det fremadrettet
hensigtsmæssigt, at der i disse tilfælde ligeledes er adgang
til oplysninger om cvr-nummer. Dette er en udvidelse i for-
hold til gældende ret og SKATs nuværende praksis. Privates
cpr-nummer udleveres ikke, ligesom der ikke er adgang til
historiske oplysninger om forhenværende ejer og bruger af
køretøjet.
Den renovationsopgave, som sker på en genbrugsplads, er
i udgangspunktet af kommunal karakter, men kan dog være
udskilt fra kommunen, enten i et kommunalt interessentsel-
skab eller i et rent kommercielt aktieselskab. Aktiviteterne
er nogenlunde de samme, uanset organiseringsform. Kom-
munale genbrugspladser, hvor opgaven ikke er udskilt, vil
således have terminaladgang på det retsgrundlag, som er
gældende for kommunale myndigheder.
Redningstjenester anvender terminaladgang til at kæde
nummerpladeoplysninger sammen med et navn og en adres-
se – eksempelvis i det tilfælde, hvor en forulykket bil skal
fjernes. Redningstjenester varetager en vigtig samfundsop-
gave, og det vurderes derfor nødvendigt, at disse virksomhe-
der på en hurtig og nem måde kan opnå informationer om,
hvor en bil kan leveres tilbage til, eller hvem der skal under-
rettes, når en bil fjernes. Adgang gives alene til oplysninger
om navn og adresse på den nuværende ejer og/eller bruger.
Finansieringsvirksomheder anvender terminaladgang til at
kontrollere, om en låntager har foretaget uberettigede dispo-
sitioner over det køretøj, som virksomheden finansierer.
SKAT skal i overensstemmelse med gældende praksis i afta-
ler om terminaladgang med finansieringsvirksomheder be-
tinge sig, at der alene søges oplysninger om ejer- og bruger-
forhold i Køretøjsregisteret, når den enkelte låntager har gi-
vet samtykke hertil. Baggrunden herfor er, at långivers kon-
trol af en låntager er af så privatretlig karakter, at det kræver
en konkret aftale mellem parterne herom. Adgang gives ale-
ne til oplysninger om navn og adresse på den nuværende
ejer og/eller bruger. Under betegnelsen finansieringsvirk-
somheder hører ligeledes banker, som yder billån.
28
Registreringsbekendtgørelsen vil på baggrund af forslaget
blive ændret, så det heraf fremgår, hvilke typer af oplysnin-
ger offentlige myndigheder og de enkelte virksomhedstyper
har adgang til, herunder om hvert enkelt opslag i Køretøjsre-
gisteret for nogle virksomhedstypers vedkommende skal
være betinget af, at den enkelte registrerede har givet sam-
tykke hertil. Der vil i enkelte tilfælde, hvor der er tungtve-
jende grunde, der taler herfor, og hvor det i øvrigt vurderes
relevant og nødvendigt, kunne gives terminaladgang til hi-
storiske oplysninger til de enkelte virksomhedstyper, dvs.
oplysninger om forhenværende ejere og brugere. Offentlige
myndigheder og forsikringsvirksomheder har efter de gæl-
dende regler adgang til historiske oplysninger. Offentlige
myndigheders adgang til historiske oplysninger er begrundet
i varetagelsen af den almindelige myndighedsudøvelse. For-
sikringsselskabers adgang til historiske oplysninger begrun-
des hovedsagligt i behovet for at søge informationer om ska-
der på afmeldte køretøjer, skader forvoldt af uforsikrede kø-
retøjer, samt generelt at kunne søge de fornødne oplysninger
om et køretøj på et givent skadestidspunkt.
Den historiske adgang for offentlige myndigheder og for-
sikringsselskaber foreslås på denne baggrund bibeholdt
uændret. Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke, at andre
virksomhedstyper opfylder betingelserne for at få adgang til
historiske oplysninger.
Når der indgås en aftale med SKAT om terminaladgang,
underskriver parterne en tilslutningsaftale. Tilslutningsafta-
len regulerer blandt andet, i hvilket omfang terminaladgang
må anvendes, regler for videregivelse, tavshedspligt, kontrol
og konsekvenser for aftaleforholdet i tilfælde af mislighol-
delse. Efter forslaget vil tilslutningsaftalen blive begrænset
til en periode på fem år, hvorefter behovet for terminalad-
gang vil skulle revurderes ud fra ovenstående kriterier.
Hvert opslag i Køretøjsregisteret logges, og SKAT kan
med rimelig grund, f.eks. ved mistanke om misbrug, uden
varsel, bringe aftalen om adgang til Køretøjsregisteret til op-
hør, hvis der opstår mistanke om misbrug. Misbrug af termi-
naladgang kan endvidere udløse bødestraf, jf. § 20, stk. 2, i
lov om registrering af køretøjer og § 117 i registreringsbe-
kendtgørelsen.
Til nr. 5
SKAT modtager løbende anmodninger fra udenlandske
myndigheder, eksempelvis politimyndigheder eller trafik-
myndigheder, der har brug for oplysninger om et køretøjs
ejer og/eller bruger til brug for behandlingen af en konkret
sag. Oplysningerne bruges eksempelvis til opkrævning af
bøder/afgifter som følge af færdselsforseelser begået i det
pågældende land.
Der findes ikke en særlig hjemmel i lov om registrering af
køretøjer, hvorefter SKAT kan videregive oplysninger fra
Køretøjsregisteret til udenlandske myndigheder. SKAT vi-
deregiver, som dataansvarlig for registeret, oplysninger om
identiteten af et køretøjs ejer og/eller bruger til udenlandske
myndigheder, der anmoder herom, efter de almindelige reg-
ler om videregivelse af oplysninger om fysiske personer i
persondataloven og efter principperne om videregivelse af
oplysninger om juridiske personer i forvaltningsloven.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at der skabes hjemmel til, at
SKAT kan videregive oplysninger om et køretøjs ejer og/
eller bruger til udenlandske myndigheder efter anmodning.
Efter forslaget får SKAT adgang til efter en konkret vur-
dering at videregive oplysninger om et køretøjs nuværende
og forhenværende ejer og/eller bruger fra Køretøjsregisteret
til en udenlandsk myndighed, når det må antages, at oplys-
ningen vil være nødvendig eller af væsentlig betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndighe-
den skal træffe, og når der foreligger en anmodning fra den
pågældende myndighed. Hvis SKAT i særlige tilfælde kom-
mer i tvivl, om det vil være berettiget at videregive bestemte
oplysninger, eller kommer i tvivl om, hvilke af flere oplys-
ninger den rekvirerende myndighed har brug for, må SKAT
kontakte den rekvirerende myndighed for at få tilvejebragt
et grundlag for at afgøre, om oplysningerne kan videregives.
Der kan efter forslaget alene videregives oplysninger om
navn og adresse og alene til brug for behandlingen af en
konkret sag.
Ved eventuel videregivelse af oplysninger til myndigheder
uden for EU, skal persondatalovens bestemmelser om over-
førsel af oplysninger til tredjelande endvidere overholdes.
Det følger af persondatalovens § 27, stk. 1, at der som ud-
gangspunkt kun må overføres oplysninger til et tredjeland,
hvis dette kan sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. En
række tredjelande er af Kommissionen vurderet som sikre
tredjelande, dvs. lande, der generelt enten via lovgivning el-
ler via andre foranstaltninger sikrer et tilstrækkeligt beskyt-
telsesniveau. Listen over sikre tredjelande er tilgængelig på
Datatilsynets hjemmeside.
Til § 5
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktieavan-
cebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om boligop-
sparing (Enklere beskatning af udlodninger fra investerings-
foreninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fra-
flytterbeskatning m.v.) blev ligningslovens § 16 A, stk. 5,
ophævet, hvorefter stk. 6 blev stk. 5, jf. § 8, nr. 6.
Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring
af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, der inde-
holder en henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 6, såle-
des at henvisningen blev ændret til § 16 A, stk. 5.
Med forslaget rettes henvisningen i arbejdsmarkedsbi-
dragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, til ligningslovens § 16 A, stk.
5.
Til § 6
Til nr. 1
Ved lov nr. 516 af 6. juni 2007 om ændring af forsikrings-
aftaleloven og forskellige andre love (Begunstigelser i for-
29
sikringsordninger og ændringer som følge af arveloven
m.v.) blev der i boafgiftslovens § 3, stk. 1, efter litra b indsat
et nyt litra c. § 3, stk. 1, litra c-f, blev herefter § 3, stk. 1,
litra d-g, jf. § 6, nr. 2, i den nævnte ændringslov.
Ved en fejl blev der ikke foretaget en konsekvensændring
af boafgiftslovens § 3, stk. 2, der indeholder en henvisning
til § 3, stk. 1, litra f, således at henvisningen blev ændret til
§ 3, stk. 1, litra g.
Med forslaget rettes henvisningen i boafgiftslovens § 3,
stk. 2, til stk. 1, litra g.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring.
Det er i ligningslovens § 7, nr. 9, fastsat, at bl.a. ydelser
efter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven og andre ydelser efter
integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter integrationslovens § 28 a, stk. 4,
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Ved lov nr. 1364 af 28. december 2011 om ophævelse af
starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsæt-
telsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v. blev §
28 a i integrationsloven ophævet med virkning fra den 1. ja-
nuar 2012, jf. § 2, nr. 17.
Det foreslås på den baggrund at tilpasse reglerne i lig-
ningslovens § 7, nr. 9.
Til nr. 2
Forslaget er en lovfæstelse af en praksis.
Det er i ligningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., fastsat, at udgif-
ter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9, stk.
1, § 9 B, stk. 4, §§ 9 C og 9 D (befordringsfradrag), i forbin-
delse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet
ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter
overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medreg-
nes i den danske indkomstopgørelse.
Begrænsningen i ligningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., omfat-
ter i kraft af henvisningen til stk. 1 i praksis også rejseudgif-
ter efter ligningslovens § 9 A. Det fremgår således af Den
juridiske vejledning 2015-2, afsnit C·A·7.3.1, at fradrag ef-
ter ligningslovens § 9 A, sammen med andre fradrag, der ve-
drører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke kan overstige
den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den
danske indkomstopgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 2.
Det foreslås at tydeliggøre dette ved i ligningslovens § 9,
stk. 2, 2. pkt., at indsætte en henvisning til ligningslovens §
9 A.
Til nr. 3
Efter en praksisændring i 2013, der har virkning fra og
med indkomståret 2008, har personer med indkomst, der er
objektivt skattefritaget, kunnet fradrage udgifter, herunder
til befordring, der vedrører erhvervelsen af den pågældende
indkomst, i anden skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens
§ 9, stk. 1. Det gælder ud over udgifter til befordring også
rejseudgifter, flytteudgifter og udgifter til dobbelt husførel-
se, jf. ligningslovens § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C og § 9 D.
Det er i ligningslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., fastsat, at udgif-
ter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9, stk.
1, § 9 B, stk. 4, § 9 C og § 9 D, i forbindelse med udførelse
af indtægtsgivende arbejde i udlandet ikke kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de
nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst,
der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Der foreslås i ligningslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., en regel
om, at udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af
arbejde, hvorfra indkomsten er objektivt skattefritaget, ikke
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Henvisningen i den foreslåede regel til de udgifter, der er
nævnt i 2. pkt., har til formål at afgrænse de udgiftstyper,
der efter forslaget ikke kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Forslaget omfatter udgifter i forbindelse med udførelsen
af det indtægtsgivende arbejde, der er omfattet af ligningslo-
vens § 9, stk. 1. Det gælder eksempelvis udgifter til flytning,
kurser, studierejser og faglitteratur, arbejdstøj samt arbejds-
værelse, kontorhold, telefon og computer, når den pågæl-
dende udgift vedrører udførelsen af arbejde, hvorfra ind-
komsten er objektivt skattefritaget. Det gælder også rejseud-
gifter (kost, logi og småfornødenheder) omfattet af lignings-
lovens § 9 A. Efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, kan løn-
modtagere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
vælge at fratrække rejseudgifter som nævnt i ligningslovens
§ 9 A, stk. 1, enten med standardsatserne i ligningslovens §
9 A, stk. 2 og 3, eller med de faktiske udgifter. En lønmod-
tager er på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden
mellem sin bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (selv-
valgt rejse). Der er endvidere tale om en rejse, når arbejdsgi-
veren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet ar-
bejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og
dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at
overnatte på sin sædvanlige bopæl (tjenesterejse).
Forslaget omfatter endvidere udgifter til befordring efter
ligningslovens § 9 B, stk. 4, (erhvervsmæssig befordring) og
udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejds-
plads efter ligningslovens §§ 9 C og 9 D.
Fradraget for udgifter til befordring mellem sædvanlig bo-
pæl og arbejdsplads er som udgangspunkt uafhængigt af,
hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed de fakti-
ske udgifter, som befordringen indebærer. Fradraget opgøres
med et beløb, der som udgangspunkt beregnes på grundlag
af den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og ar-
bejdsplads ved bilkørsel. Der er ikke fradrag for de første 24
km af transporten. Fradraget for daglig transport mellem
25-120 km udgør 2,05 kr. pr. km og for transport over 120
km 1,03 kr. pr. km (2015-niveau).
30
Afskaffelsen af fradragsretten for de nævnte udgifter har
betydning for personer med indkomst, der er objektivt skat-
tefritaget. Det gælder bl.a. ansatte i EU, EU-Kommissionens
medlemmer samt dommere, generaladvokater, justitssekre-
tærer og assisterende referenter ved EU-domstolen, jf. arti-
kel 12 i protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions
privilegier og immuniteter. Forslaget omfatter også ansatte i
internationale organisationer såsom FN, FN’s særorganisati-
oner, NATO, OECD, Verdensbanken, Europarådet m.fl.
SKATs Juridiske Vejledning indeholder i afsnit C·F·7·2·2
en oversigt over organisationer, hvor lønnen er objektivt
skattefri for den ansatte.
Forslaget omfatter derimod ikke fradrag for udgifter, der
vedrører erhvervelsen af indkomst, der skattelempes efter
eksemptionsmetoden. Eksemptionsmetoden består i, at
dansk skat nedsættes forholdsmæssigt med den del, der kan
henføres til udlandet. Det skyldes, at disse udgifter henføres
til og dermed fragår i den udenlandske indkomst, inden der
beregnes lempelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 3.5.2.
Til nr. 4 og 5
Ved lov nr. 651 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
social service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og lov om forpligtende kommunale samar-
bejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtil-
syn m.v.) blev der gennemført en række konsekvensændrin-
ger af lov om social service (serviceloven) som følge af ind-
førelse af lov om socialtilsyn. Blandt andet blev servicelo-
vens §§ 142, 143 og 145 ophævet, jf. lovens § 1, nr. 23. Ind-
holdet af den ophævede § 142 i serviceloven blev i det store
og hele videreført i en ny § 66 a i serviceloven. De indholds-
mæssige ændringer i den nye § 66 a i serviceloven i forhold
til den ophævede § 142 i serviceloven er uden skattemæssig
betydning.
Ved en fejl blev en henvisning i ligningslovens § 9, stk. 6,
1. pkt., til § 142, stk. 1 og 2, i lov om social service ikke
ændret til § 66 a, stk. 1 og 2, i lov om social service. Heller
ikke en henvisning i ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., til §
142, stk. 8, i lov om social service, blev ændret til § 66 a,
stk. 7, i lov om sociale service. Henvisningen i ligningslo-
vens § 9, stk. 6, 2. pkt., til § 142, stk. 8, i lov om social ser-
vice er ved en tidligere fejl ikke rettet til § 142, stk. 10, i lov
om social service i forbindelse med lov nr. 628 af 11. juni
2010 om ændring af lov social service, lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og forældreansvars-
loven (Barnets Reform).
Med forslaget rettes henvisningen i ligningslovens § 9,
stk. 6, 1. pkt., til § 66 a, stk. 1 og 2, i lov om social service,
og henvisningen i ligningslovens § 9, stk. 6, 2. pkt., rettes til
§ 66 a, stk. 8, jf. lov nr. 529 af 29. april 2015.
Til nr. 6
Ved lov nr. 1386 af 21. december 2009 om ændring af lov
om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, regi-
streringsafgiftsloven og forskellige andre love (Brændstof-
forbrugsafgift af nye varebiler, ændret registreringsafgift af
taxaer og harmonisering af satsreguleringsbestemmelser)
blev den dagældende § 2 i vægtafgiftsloven ophævet, og i
stedet blev der indsat nye §§ 2, 2 a og 2 c, jf. § 3, nr. 2. Be-
stemmelsen i vægtafgiftslovens § 2 a er en videreførelse af
tidligere bestemmelser i vægtafgiftslovens § 2, stk. 2-4.
Ved en fejl blev der ikke ved lov nr. 1386 af 21. december
2009 foretaget en ændring af henvisningen i ligningslovens
§ 16, stk. 4, fra vægtafgiftslovens § 2 til vægtafgiftslovens §
2 a.
Med forslaget rettes henvisningen i ligningslovens § 16,
stk. 4, 13. pkt., til vægtafgiftslovens § 2 a.
Til nr. 7
Det foreslås, at værdien af privat brug af Marienborg kun
medregnes til den til enhver tid siddende statsministers skat-
tepligtige indkomst, såfremt statsministeren tager bopæl på
Marienborg. Tilsvarende foreslås i forhold til et andet med-
lem af regeringen, som råder over Marienborg.
Det er således en betingelse for skattefritagelsen, at den til
enhver tid siddende statsminister eller et andet regerings-
medlem ikke tager permanent ophold på Marienborg. Tager
statsministeren eller et andet regeringsmedlem permanent
ophold på Marienborg, beskattes vedkommende efter reg-
lerne om fri helårsbolig.
Den foreslåede bestemmelse muliggør, at den til enhver
tid siddende statsminister eller det medlem af regeringen i
øvrigt, som råder over Marienborg, kan overnatte lejligheds-
vist på Marienborg uden at blive beskattet heraf.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 3.6.
Til § 8
Til nr. 1
Det er i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, 6.
pkt., fastsat, at i det omfang de ufordelte midler ved opgø-
relsen af beskatningsgrundlaget ved indkomstårets udgang
er ændret, bl.a. som følge af betaling af afgift efter pensions-
beskatningslovens § 25, stk. 4 og 5, eller § 29 A, stk. 4 og 5,
jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6, ses der bort fra
ændringen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Ved § 6, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Opkrævning via én skattekonto) er der indsat et nyt
stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 38, hvorefter stk. 6 bli-
ver til stk. 7. § 6, nr. 1, i nævnte lov trådte i kraft den 1. au-
gust 2013, jf. bekendtgørelse nr. 577 af 30. maj 2013.
Med forslaget rettes henvisningen i pensionsafkastnings-
beskatningslovens § 8, stk. 4, 6. pkt., fra pensionsbeskat-
ningslovens § 38, stk. 6, til pensionsbeskatningslovens § 38,
stk. 7.
31
Til § 9
Til nr. 1
Det er i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, 1. pkt.,
fastsat, at når afgiftspligt indtræder som følge af en udbeta-
ling, påhviler pligten den eller dem, der er berettiget til ud-
betalingen, jf. dog stk. 6.
Ved § 6, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Opkrævning via én skattekonto) er der indsat et nyt
stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 38, hvorefter stk. 6 bli-
ver til stk. 7. § 6, nr. 1, i nævnte lov trådte i kraft den 1. au-
gust 2013, jf. bekendtgørelse nr. 577 af 30. maj 2013.
Med forslaget rettes henvisningen i pensionsbeskatnings-
lovens § 38, stk. 1, 1. pkt., som følge af, at ændringen af
pensionsbeskatningslovens § 38 er trådt i kraft, fra stk. 6 til
stk. 7.
Til nr. 2
Det er i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6, 4. pkt.,
fastsat, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
Ved § 6, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Opkrævning via én skattekonto) er der indsat en ny be-
stemmelse i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, om, at
opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbeta-
ling af afgift som nævnt i § 38, stk. 1, i pensionsbeskat-
ningsloven. § 6, nr. 1, i nævnte lov trådte i kraft den 1. au-
gust 2013, jf. bekendtgørelse nr. 577 af 30. maj 2013.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6, 4.
pkt., i overensstemmelse med § 6, nr. 1, i lov nr. 513 af 7.
juni 2006, at fastsætte en regel om, at den nye bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, skal finde tilsvaren-
de anvendelse, således at stk. 2-4 finder tilsvarende anven-
delse.
Til nr. 3
Ved § 6, nr. 3 og 4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om æn-
dring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskelli-
ge andre love (Opkrævning via én skattekonto) er henvisnin-
gen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8, og § 49 B,
stk. 8, til pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 5 og 6, ænd-
ret til pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6 og 7. Ved §
101, nr. 1, i lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring
af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) blev pensions-
beskatningslovens § 38, stk. 5, ophævet, hvorefter stk. 6
blev stk. 5. Og ved samme lov udgik i konsekvens heraf
henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8, og
§ 49 B, stk. 8, til pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6.
Der blev imidlertid ikke foretaget ændringer i lov nr. 513 af
7. juni 2006.
Ved § 6, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Opkrævning via én skattekonto) er der indsat et nyt
stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 38, hvorefter stk. 6 bli-
ver til stk. 7. § 6 i nævnte lov trådt i kraft den 1. august
2013, jf. bekendtgørelse nr. 577 af 30. maj 2013.
Henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8,
og § 49 B, stk. 8, skal således rettelig kun være til pensions-
beskatningslovens § 38, stk. 6. Med forslaget rettes henvis-
ningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8, og § 49
B, stk. 8, til pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6.
Til § 10
Til nr. 1 og 2
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktieavan-
cebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og
forskellige andre love og om ophævelse af lov om boligop-
sparing (Enklere beskatning af udlodninger fra investerings-
foreninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fra-
flytterbeskatning m.v.) blev de dagældende bestemmelser i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 18, ophævet, jf. § 9,
nr. 2 og 3. Nr. 16 blev herefter det sidste nummer i person-
skattelovens § 4, stk. 1.
Ved en fejl blev der ikke foretaget de afledte redaktionelle
ændringer i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15 og 16, som
følge af de ophævede bestemmelser i personskattelovens §
4, stk. 1, hvorefter nr. 16 blev det sidste nummer.
Med forslaget foretages de redaktionelle ændringer i per-
sonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15 og 16.
Til § 11
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en notehenvisning i lov om
energiafgift og mineralolieprodukter m.v.
Fra den 1. januar 2014 fik Mayotte status som region i den
yderste periferi i stedet for at have status som et af de over-
søiske lande eller territorier. For at denne statusændring ikke
fik utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser, blev det fastsat
med vedtagelse af direktiv 2013/61/EU, at EU´s afgiftsom-
råde ikke gælder for Mayotte.
EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte imidler-
tid ved brev af 27. marts 2015 EU-Kommissionens åbnings-
skrivelse vedrørende manglende gennemførelse af direktiv
2013/61/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen, at EU-Kom-
missionen endnu ikke havde fået meddelelse om foranstalt-
ninger til gennemførelse af direktivet.
Da anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove hen-
viser til EU´s afgiftsområde, var det ikke nødvendigt at fore-
tage materiel ændring af lovgivningen for at gennemføre di-
rektivet. Det er imidlertid et formkrav, at der indsættes en
henvisning til direktivet i loven. Ved en fejl var en sådan
henvisning ikke blevet indsat. En sådan notehenvisning til
direktiv 2013/61/EU foreslås derfor indsat, således at form-
kravet iagttages.
32
Til § 12
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en notehenvisning i spiritu-
safgiftsloven.
Fra den 1. januar 2014 fik Mayotte status som region i den
yderste periferi i stedet for at have status som et af de over-
søiske lande eller territorier. For at denne statusændring ikke
fik utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser, blev det fastsat
med vedtagelse af direktiv 2013/61/EU, at EU´s afgiftsom-
råde ikke gælder for Mayotte.
EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte imid-
lertid ved brev af 27. marts 2015 EU-Kommissionens åb-
ningsskrivelse vedrørende manglende gennemførelse af di-
rektiv 2013/61/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen, at EU-
Kommissionen endnu ikke havde fået meddelelse om foran-
staltninger til gennemførelse af direktivet.
Da anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove
henviser til EU´s afgiftsområde, var det ikke nødvendigt at
foretage materiel ændring af lovgivningen for at gennemføre
direktivet. Det er imidlertid et formkrav, at der indsættes en
henvisning til direktivet i loven. Ved en fejl var en sådan
henvisning ikke blevet indsat. En sådan notehenvisning til
direktiv 2013/61/EU foreslås derfor indsat, således at form-
kravet iagttages.
Til § 13
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en notehenvisning i tobaks-
afgiftsloven.
Fra den 1. januar 2014 fik Mayotte status som region i den
yderste periferi i stedet for at have status som et af de over-
søiske lande eller territorier. For at denne statusændring ikke
fik utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser, blev det fastsat
med vedtagelse af direktiv 2013/61/EU, at EU´s afgiftsom-
råde ikke gælder for Mayotte.
EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte imid-
lertid ved brev af 27. marts 2015 EU-Kommissionens åb-
ningsskrivelse vedrørende manglende gennemførelse af di-
rektiv 2013/61/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen, at EU-
Kommissionen endnu ikke havde fået meddelelse om foran-
staltninger til gennemførelse af direktivet.
Da anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove
henviser til EU´s afgiftsområde, var det ikke nødvendigt at
foretage materiel ændring af lovgivningen for at gennemføre
direktivet. Det er imidlertid et formkrav, at der indsættes en
henvisning til direktivet i loven. Ved en fejl var en sådan
henvisning ikke blevet indsat. En sådan notehenvisning til
direktiv 2013/61/EU foreslås derfor indsat, således at form-
kravet iagttages.
Til § 14
Til nr. 1
Der er tale om en indsættelse af en notehenvisning i vejbe-
nyttelsesafgiftsloven.
Vejbenyttelsesafgiftsloven fastsætter de nærmere regler
for registrering, betaling mv. af vejbenyttelsesafgift. Afgif-
ten betales for retten til at benytte det danske vejnet eller
visse dele af dette. Afgiften gælder for lastbiler og last-
vognstog mv. til vejgodstransport, der har en tilladt total-
vægt på 12 tons eller derover.
Som følge af de seneste ændringer af direktiv 1999/62/EF
om afgifter på tunge køretøjer for benyttelse af visse infra-
strukturer som gennemført ved direktiv 2011/76/EU blev
vejbenyttelsesafgiftsloven gennemgået med henblik på at
vurdere, hvorvidt direktiv 2011/76/EU gav anledning til æn-
dringer i loven. Det var og er vurderingen, at de relevante
ændringer som følger af direktiv 2011/76/EU kan rummes
indenfor vejbenyttelsesafgiftslovens nuværende ordlyd. EU-
Kommissionen blev på den baggrund notificeret om, at di-
rektiv 2011/76/EU ikke vurderes at medføre ændringer i na-
tional ret.
EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte imid-
lertid ved brev af 27. november 2014 EU-Kommissionens
åbningsskrivelse vedrørende manglende gennemførelse af
direktiv 2011/76/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen, at
EU-Kommissionen endnu ikke havde fået meddelelse om
foranstaltninger til gennemførelse af direktivet.
Efter en fornyet gennemgang på baggrund af denne åb-
ningsskrivelse blev det konstateret, at vejbenyttelsesafgifts-
loven på et punkt ikke opfylder et formkrav til implemente-
ring af et direktiv i national lovgivning. Efter normal praksis
vil en dansk afgiftslov, der implementerer et direktiv i natio-
nal ret, således indeholde en notehenvisning til det relevante
direktiv samt senere ændringer hertil. Ved en fejl er dette
formkrav ikke opfyldt i vejbenyttelsesafgiftsloven. En sådan
notehenvisning foreslås derfor indsat i vejbenyttelsesafgifts-
loven.
Til § 15
Til nr. 1
Der er tale om indsættelse af en notehenvisning i øl- og
vinafgiftsloven.
Fra den 1. januar 2014 fik Mayotte status som region i den
yderste periferi i stedet for at have status som et af de over-
søiske lande eller territorier. For at denne statusændring ikke
fik utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser, blev det fastsat
med vedtagelse af direktiv 2013/61/EU, at EU´s afgiftsom-
råde ikke gælder for Mayotte.
EU-Kommissionens Generalsekretariat fremsendte imid-
lertid ved brev af 27. marts 2015 EU-Kommissionens åb-
ningsskrivelse vedrørende manglende gennemførelse af di-
rektiv 2013/61/EU. Det anføres i åbningsskrivelsen, at EU-
Kommissionen endnu ikke havde fået meddelelse om foran-
staltninger til gennemførelse af direktivet.
33
Da anvendelsesområdet for de danske punktafgiftslove
henviser til EU´s afgiftsområde, var det ikke nødvendigt at
foretage materiel ændring af lovgivningen for at gennemføre
direktivet. Det er imidlertid et formkrav, at der indsættes en
henvisning til direktivet i loven. Ved en fejl var en sådan
henvisning ikke blevet indsat. En sådan notehenvisning til
direktiv 2013/61/EU foreslås derfor indsat, således at form-
kravet iagttages.
Til § 16
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2016 og har
virkning fra og med samme dato.
For så vidt angår lovforslagets del vedrørende momsgodt-
gørelse, vil de foreslåede regler gælde for anmodninger om
godtgørelse for køb foretaget fra 1. januar 2016 og frem-
over. Køb foretaget før 1. januar 2016, som søges godtgjort
fra og med 1. januar 2016, vil således være omfattet af de
regler, der gælder til og med den 31. december 2015.
Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede regel i ligningslo-
vens § 9 stk. 2, 3. pkt., om afskæring af fradragsret for ud-
gifter, som personer har ved erhvervelsen af objektivt skat-
tefritaget indkomst får virkning fra og med indkomståret
2016, jf. lovforslagets § 7, nr. 3.
Det foreslås i stk. 4, at forslaget om skattefritagelse af den
til enhver tid siddende statsminister eller et andet regerings-
medlems private brug af Marienborg får virkning fra frem-
sættelsesdatoen. Det vil sige fra og med den 11. november
2015. Derved sikres det, at de ændrede regler får virkning
hurtigst muligt.
Da bestemmelsen i den gældende bekendtgørelse nr. 812
af 28. juni 2010 ved dette lovforslag foreslås flyttet til
momsloven, foreslås det i stk. 5, at bekendtgørelsen ophæ-
ves ved lovens ikrafttrædelse.
Da bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse nr. 14
af 7. januar 1994 ved dette lovforslag foreslås flyttet til lyst-
fartøjsforsikringsafgiftsloven, foreslås det ligeledes i stk. 5,
at bekendtgørelsen ophæves ved lovens ikrafttrædelse.
34
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1637 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554 af
2. juni 2014 og senest ved § 3 i lov nr. 578 af 4.
maj 2015, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17.
november 1986 om harmonisering af medlemssta-
ternes lovgivning om omsætningsafgifter - Foran-
staltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L
326, side 40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssy-
stem, EU-Tidende 2006, nr. L 347, side 1, Rådets
direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsespe-
rioden for merværdiafgiftssystemet for radio- og
tv-spredningstjenester og visse elektronisk levere-
de tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384,
side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar
2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med
hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-
Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv
2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede reg-
ler for tilbagebetaling af moms i henhold til direk-
tiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ik-
ke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008,
nr. L 44, side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af
16. december 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
med henblik på forebyggelse af momsunddragelse
i forbindelse med transaktioner inden for Fælles-
skabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring
af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiaf-
giftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbin-
1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »og Rådets di-
rektiv 2013/43/EU af 22. juli 2013« til: », Rådets
direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013«, og efter
»som kan være udsat for svig, EU-Tidende 2013,
nr. L 201, side 4-6« indsættes: », og Rådets direk-
tiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om ændring
af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad an-
går de franske regioner i den yderste periferi og
særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side
5-6«.
35
delse med indførsel, EU-Tidende 2009, nr. L 175,
side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. okto-
ber 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet
for artikel 143, litra b) og c), i direktiv
2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for mer-
værdiafgift ved visse former for endelig indførsel
af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292, side 5, Rå-
dets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009
om ændring af visse bestemmelser i direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy-
stem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets
direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om æn-
dring af direktiv 2006/112/EF om det fælles mer-
værdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ
og midlertidig anvendelse af ordningen for om-
vendt betalingspligt ved levering af bestemte tjene-
steydelser, som kan være udsat for svig, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv
2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direk-
tiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssy-
stem for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 189, side 1, og Rådets direktiv
2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af moms-
systemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte varer og
tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-
Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6.
§ 45. - - - 2. I § 45, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Der ydes godtgørelse af afgift, som frem-
mede staters herværende ambassader mv., interna-
tionale organisationer samt tilknyttet personale har
betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet.
Tilsvarende kan der ydes afgiftsgodtgørelse af
fremmede staters herværende honorære konsulers
indkøb, i det omfang de indkøbte varer og ydelser
skal anvendes fuldt ud i forbindelse med den kon-
sulære tjeneste. Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med udenrigsministeren og forsvars-
ministeren, for hvilke varer og ydelser afgiften kan
godtgøres. For punktafgiftspligtige varer samt for
teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelses-
ordning.
»Stk. 2. Der ydes godtgørelse af afgift, som frem-
mede staters herværende ambassader og personale,
der er diplomatisk anmeldt, har betalt ved indkøb
af varer og ydelser her i landet. Der ydes godtgø-
relse af afgift, som fremmede staters herværende
konsulære repræsentationer med udsendt og konsu-
lært anmeldt personale samt det udsendte og kon-
sulært anmeldte personale har betalt ved indkøb af
varer og ydelser her i landet. Der ydes godtgørelse
af afgift, som herværende internationale organisati-
oner og tilknyttet personale, der i henhold til den
enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt
som godtgørelsesberettiget, eller som ifølge aftale
med NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens
medlemslande, har betalt ved indkøb af varer og
ydelser her i landet. Tilsvarende kan der ydes af-
giftsgodtgørelse af fremmede staters herværende
honorære konsulers indkøb, i det omfang de ind-
36
købte varer og ydelser skal anvendes fuldt ud i for-
bindelse med den konsulære tjeneste.«
3. I § 45 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
Stk. 3-6. - - - »Stk. 3. Der ydes ikke godtgørelse efter stk. 2 af
afgiften ved køb af antikviteter, løsøre købt på auk-
tion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker, broaf-
gifter, entrébilletter til underholdning, medlemska-
ber af klubber og foreninger, medicin, ammunition
og våben.
Stk. 4. Fremmede staters herværende ambassader
m.v., internationale organisationer samt tilknyttet
personale efter stk. 2 kan her i landet afgiftsfrit
indkøbe teleydelser samt varer fra punktafgiftsregi-
strerede virksomheder i samme omfang, som disse
varer kan købes punktafgiftsfrit.
Stk. 5. Godtgørelsesordningen efter stk. 2, 1-3.
pkt., administreres af Udenrigsministeriet, jf. dog
stk. 6. Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvortil henvendelser til og fra Udenrigs-
ministeriet, i relation til godtgørelse skal foretages,
herunder at henvendelser til og fra Udenrigsmini-
steriet skal være i elektronisk form (digital kom-
munikation), og fravige formkrav i lovgivningen,
der er til hinder for digital kommunikation. Uden-
rigsministeren kan dispensere fra kravet om digital
indberetning, hvis særlige omstændigheder taler
herfor. Udenrigsministeren kan endvidere fastsætte
regler om udstedelse af dokumenter uden under-
skrift eller med maskinelt gengivet underskrift el-
ler på tilsvarende måde, således at et sådant doku-
ment i retlig henseende sidestilles med et person-
ligt underskrevet dokument. Skatteforvaltningslo-
vens §§ 31 og 32 finder anvendelse ved Udenrigs-
ministeriets genoptagelse og ændring af en ydet
godtgørelse.
Stk. 6. Godtgørelse af afgift til NATO og NA-
TO’s tilknyttede personale, som efter aftale med
NATO er udsendt til tjeneste i et af alliancens
medlemslande, administreres af Forsvarsministeri-
et. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om, hvortil henvendelser til og fra Forsvarsmi-
nisteriet, i relation til godtgørelse skal foretages,
herunder at henvendelser til og fra Forsvarsmini-
steriet skal være i elektronisk form (digital kom-
munikation), og herunder fravige formkrav i lov-
givningen, der er til hinder for digital kommunika-
tion. Forsvarsministeren kan dispensere fra kravet
37
om digital indberetning, hvis særlige omstændig-
heder taler herfor. Forsvarsministeren kan endvide-
re fastsætte regler om udstedelse af dokumenter
uden underskrift eller med maskinelt gengivet un-
derskrift eller på tilsvarende måde, således at et så-
dant dokument i retlig henseende sidestilles med et
personligt underskrevet dokument. Skatteforvalt-
ningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse ved
Forsvarsministeriets genoptagelse og ændring af en
ydet godtgørelse.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen administrerer
godtgørelsesordningen efter stk. 2, 4. pkt., til hono-
rære konsuler.
Stk. 8. Klager over afgørelser truffet af Udenrigs-
ministeriet og Forsvarsministeriet kan påklages til
Landsskatteretten, med mindre andet følger af reg-
ler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens §
35 b, stk. 3.
Stk. 9. For at opnå godtgørelse af afgift efter stk.
2 skal det enkelte køb mindst udgøre et grundbeløb
på 1.432 kr. inkl. moms (2010-niveau) og fremgå
af én regning eller faktura og være betalt i én trans-
aktion. Godtgørelsen opgøres pr. kvartal, og an-
modning skal være indgivet senest den 20. i måne-
den efter kvartalets udløb. Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet kan dog vælge at behandle en
anmodning om momsgodtgørelse, som er indgivet
efter fristens udløb, hvis særlige omstændigheder
taler herfor. Anmodningen skal underskrives af
chefen for den pågældende ambassade, konsulat el-
ler den internationale organisation eller en person,
som er bemyndiget af denne til at underskrive an-
modninger om momsgodtgørelse.
Stk. 10. Beløbsgrænsen nævnt i stk. 9 gælder ik-
ke for leverancer af elektricitet, bygas, naturgas,
vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloak-
ydelser.
Stk. 11. Det i stk. 9 nævnte beløb reguleres efter
personskattelovens § 20.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 12-15.
§ 75. - - - 4. I § 75 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
Stk. 2-6. - - - »Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan, hvis
det har væsentlig betydning for kontrol af afgifts-
grundlaget, med Skatterådets tilladelse pålægge
udbydere af betalingstjenester at levere oplysnin-
ger om betalinger til brug for kontrol af:
1) Varer, der sælges ved fjernsalg.
38
2) Elektronisk leverede ydelser solgt til ikkeaf-
giftspligtige personer.
Stk. 6. De i stk. 5 omhandlede oplysninger skal
anonymiseres for oplysninger, der vedrører købere
af de omfattede varer og ydelser.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan give den
oplysningspligtige påbud om at efterleve reglerne
for meddelelse af oplysninger efter stk. 1-4. Told-
og skatteforvaltningen kan pålægge den oplys-
ningspligtige daglige bøder efter § 77, indtil på-
buddet efterleves. Et påbud skal henvise til den el-
ler de relevante regler og anvise, hvilke konkrete
handlinger eller foranstaltninger den oplysnings-
pligtige skal gennemføre for at overholde reglerne.
Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbud-
det skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige
meddelelse, at hvis den oplysningspligtige ikke ef-
terlever påbuddet inden for en nærmere fastsat
frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den
oplysningspligtige daglige bøder, indtil påbuddet
efterleves.
5. I § 75, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
§ 77. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige dag-
lige ledelse heraf daglige bøder for manglende ef-
terlevelse af påbud efter § 47, stk. 7 og 8, § 74, stk.
6, og § 75, stk. 7. De daglige bøder skal udgøre
mindst 1.000 kr. pr. dag.
6. I § 77, 1. pkt., ændres »§ 75, stk. 7« til: »§ 75,
stk. 9«.
§ 81. - - -
1) - - -
2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2.
pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3,
nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller 2.
pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt., eller
stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52 a, stk. 1, 3,
5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk. 1, 1.
pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57,
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt.,
§ 65, stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74,
stk. 3 eller 5, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, eller § 78,
stk. 1,
7. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 75, stk. 1, 2, 3, 4
eller 5« til: »§ 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 7«.
3-6) - - -
39
§ 2
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motor-
køretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 12.
marts 2007, som ændret ved § 8 i lov nr. 1344 af
19. december 2008 og § 20 i lov nr. 1532 af 27. de-
cember 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motor-
køretøjer m.v.
»Lov om afgift af ansvarsforsikringer for mo-
torkøretøjer m.v. (motoransvarsforsikringsaf-
giftsloven)«.
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en
afgift til statskassen af ansvarsforsikringer for de
ifølge lov om registrering af køretøjer registrerede
motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sætte-
vogne, sidevogne og påhængsredskaber. Endvidere
svares afgift af ansvarsforsikringer for cykler med
hjælpemotor (knallerter).
2. To steder i § 1 ændres ”svares” til: ”betales”.
3. § 2 affattes således:
§ 2. Afgiften svares af de forsikringsselskaber,
der tegner de i § 1 nævnte ansvarsforsikringer.
Udenlandske forsikringsselskaber, som ikke er
etableret her i landet, skal over for told- og skatte-
forvaltningen udpege en herboende repræsentant.
Forsikringsselskaber, der er etableret i Danmark,
betegnes i det følgende selskaberne.
Ȥ 2. Afgiften betales af de forsikringsvirksom-
heder, der tegner de i § 1 nævnte ansvarsforsikrin-
ger.
Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal an-
melde sig til registrering hos told- og skatteforvalt-
ningen, der udsteder et bevis for registreringen.
Stk. 2. Forsikringsvirksomheder etableret i Dan-
mark, og forsikringsvirksomheder etableret i et an-
det EU-land, i et land omfattet af den nordiske bi-
standsaftale eller i et EØS-land, som ikke skal lade
sig repræsentere ved en herboende repræsentant, jf.
stk. 3, og som ikke vælger at lade sig repræsentere
ved en herboende repræsentant, jf. stk. 5, betegnes
i det følgende forsikringsvirksomhederne.
Stk. 3. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder
efter stk. 1, etableret i et land uden for EU, som ik-
ke er omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i
et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en af-
tale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer
til reglerne inden for EU, skal registreres ved en
herboende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 4. Med en herboende repræsentant forstås i
denne lov en person, der er bosiddende her i lan-
det, eller en virksomhed, der er etableret her i lan-
det, som afgiftspligtige forsikringsvirksomheder
40
efter stk. 1 lader sig repræsentere af. Sidstnævnte
personer og virksomheder betegnes i det følgende
repræsentanterne.
Stk. 5. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder
efter stk. 1, etableret i et andet EU-land, i et land
omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et
EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om
gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til regle-
rne inden for EU, kan lade sig registrere ved en
herboende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 6. Forsikringsvirksomhederne og repræsen-
tanterne for afgiftspligtige virksomheder, jf. stk.
2-5, skal anmelde sig til registrering hos told- og
skatteforvaltningen, der udsteder et bevis for regi-
streringen.«
§ 3. - - - 4. I § 3, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,3. pkt., § 7, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, § 8 og § 16, stk. 1, ændres »sel-
skaberne« til: »forsikringsvirksomhederne«.
Stk. 2. Såfremt afgiften efter stk. 1, 1. pkt., for et
kalenderår udgør mindre end 47,2 pct. af de udbe-
talte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrø-
rende fra biler, der er afgiftspligtige med 42,9 pct.
af præmien, eller såfremt afgiften efter stk. 1, 3.
pkt., for et kalenderår udgør mindre end 37,8 pct.
af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvars-
skader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige
med 34,4 pct. af præmien, indbetaler selskaberne
eller repræsentanterne forskelsbeløbet i afgift. Ved
opgørelsen af de i kalenderåret udbetalte erstatnin-
ger kan udbetalinger hidrørende fra en enkelt for-
sikringsbegivenhed højst indgå med en andel på 5
pct. og udbetalinger hidrørende fra tre enkelte for-
sikringsbegivenheder højst indgå med en andel på
10 pct. af de samlede erstatningsudbetalinger. Ved
opgørelsen af de procentdele, der er nævnt i 2.
pkt., indgår erstatningsudbetalinger for den enkelte
forsikringsbegivenhed med højst 1 mio. kr.
Stk. 3. Selskaber eller repræsentanter kan for en
periode på 5 år vælge at opgøre eventuelle for-
skelsbeløb på grundlag af de præmieindtægter hid-
rørende fra biler som nævnt i stk. 2, som kan hen-
føres til kalenderåret, og erstatninger, der kan hen-
føres til skader sket i kalenderåret. Valget skal se-
nest foretages den 1. april i det kalenderår, der føl-
ger seneste 5-års-periode. Såfremt den henførte af-
gift beregnet som 42,9 pct. af de henførte præmie-
indtægter vedrørende biler, der er afgiftspligtige
41
med 42,9 pct. af præmien, udgør et mindre beløb
end 47,2 pct. af de således opgjorte erstatninger
vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der
er afgiftspligtige med 42,9 pct., eller såfremt den
henførte afgift beregnet som 34,4 pct. af de henfør-
te præmieindtægter vedrørende biler, der er af-
giftspligtige med 34,4 pct. af præmien, udgør et
mindre beløb end 37,8 pct. af de således opgjorte
erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende
fra biler, der er afgiftspligtige med 34,4 pct., ind-
betaler selskaberne eller repræsentanterne forskels-
beløbet i afgift. Ved opgørelsen af de til kalender-
året henførte erstatninger kan erstatninger hidrø-
rende fra en enkelt forsikringsbegivenhed højst
indgå med en andel på 5 pct. og erstatninger hidrø-
rende fra tre enkelte forsikringsbegivenheder højst
indgå med en andel på 10 pct. af de samlede erstat-
ninger. Ved opgørelsen af de procentdele, der er
nævnt i 4. pkt., indgår erstatningsudbetalinger for
den enkelte forsikringsbegivenhed med højst 1
mio. kr.
Stk. 4-5. - - -
§ 7. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn hos selskaberne eller repræsentanterne og
til at efterse selskabernes eller repræsentanternes
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance mv. I det omfang oplysninger som
nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter
myndighedernes adgang til disse oplysninger også
en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Repræsentanterne eller de i selskaberne
beskæftigede personer skal yde told- og skattefor-
valtningen fornøden vejledning og hjælp ved fore-
tagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. - - -
§ 8. Offentlige myndigheder skal på begæring
meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplys-
ning til brug ved forvaltningens registrering af sel-
skaberne eller repræsentanterne og kontrollen med
afgiftens betaling.
§ 16. Præmien for ansvarsforsikringer kan af sel-
skaberne eller repræsentanterne forhøjes med af-
giften.
Stk. 2. - - -
42
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Selskaber eller repræsentanter kan for en
periode på 5 år vælge at opgøre eventuelle for-
skelsbeløb på grundlag af de præmieindtægter hid-
rørende fra biler som nævnt i stk. 2, som kan hen-
føres til kalenderåret, og erstatninger, der kan hen-
føres til skader sket i kalenderåret. Valget skal se-
nest foretages den 1. april i det kalenderår, der føl-
ger seneste 5-års-periode. Såfremt den henførte af-
gift beregnet som 42,9 pct. af de henførte præmie-
indtægter vedrørende biler, der er afgiftspligtige
med 42,9 pct. af præmien, udgør et mindre beløb
end 47,2 pct. af de således opgjorte erstatninger
vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der
er afgiftspligtige med 42,9 pct., eller såfremt den
henførte afgift beregnet som 34,4 pct. af de henfør-
te præmieindtægter vedrørende biler, der er af-
giftspligtige med 34,4 pct. af præmien, udgør et
mindre beløb end 37,8 pct. af de således opgjorte
erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende
fra biler, der er afgiftspligtige med 34,4 pct., ind-
betaler selskaberne eller repræsentanterne forskels-
beløbet i afgift. Ved opgørelsen af de til kalender-
året henførte erstatninger kan erstatninger hidrø-
rende fra en enkelt forsikringsbegivenhed højst
indgå med en andel på 5 pct. og erstatninger hidrø-
rende fra tre enkelte forsikringsbegivenheder højst
indgå med en andel på 10 pct. af de samlede erstat-
ninger. Ved opgørelsen af de procentdele, der er
nævnt i 4. pkt., indgår erstatningsudbetalinger for
den enkelte forsikringsbegivenhed med højst 1
mio. kr.
5. I § 3, stk. 3, 1. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., ændres »Selskaber« til: »Forsikrings-
virksomheder«.
Stk. 4-5. - - -
§ 5 a. Selskaber og repræsentanter, der opgør
eventuelle forskelsbeløb efter § 3, stk. 2, jf. § 3,
stk. 4, skal senest den 1. april efter hvert kalende-
rår til told- og skatteforvaltningen angive summen
af de udbetalte erstatninger i det foregående kalen-
derår fordelt på de i § 3, stk. 2, nævnte køretøjska-
tegorier. Angivelsen skal være underskrevet af re-
præsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Selskaber og repræsentanter, der har valgt
at opgøre eventuelle forskelsbeløb efter § 3, stk. 3,
skal senest den 1. april efter hvert kalenderår til
told- og skatteforvaltningen angive de præmieind-
tægter, som kan henføres til de foregående 5 ka-
43
lenderår, og de erstatninger, der kan henføres til
skader sket i de foregående 5 kalenderår, fordelt på
de i § 3, stk. 3, nævnte køretøjskategorier. Angi-
velserne skal være underskrevet af repræsentanten
eller selskabets ansvarlige ledelse.
§ 4. Selskaberne og repræsentanterne skal føre et
regnskab over præmieindtægterne for de afgifts-
pligtige forsikringer, der kan danne grundlag for
opgørelse af det i hver måned opkrævede afgifts-
beløb og for kontrollen med afgiftens rigtige er-
læggelse.
6. I § 4, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Selskaberne« til: »Forsikringsvirksomhederne«.
Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal føre
et regnskab over udbetalte erstatninger, der kan
danne grundlag for afgiftens erlæggelse og endeli-
ge opgørelse efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 4, eller §
3, stk. 3, jf. § 3, stk. 5.,
§ 5. Selskaberne og repræsentanterne skal efter
udløbet af hver afregningsperiode til told- og skat-
teforvaltningen angive størrelsen af den afgifts-
pligtige præmieindtægt og afgiften heraf for den
forløbne måned fordelt på de i § 3 nævnte afgifts-
satser. Angivelsen skal være underskrevet af re-
præsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. - - -
§ 5. Selskaberne og repræsentanterne skal efter
udløbet af hver afregningsperiode til told- og skat-
teforvaltningen angive størrelsen af den afgifts-
pligtige præmieindtægt og afgiften heraf for den
forløbne måned fordelt på de i § 3 nævnte afgifts-
satser. Angivelsen skal være underskrevet af re-
præsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.
7. I § 5, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, 2. pkt., og § 9, stk. 2, ændres »selskabets« til:
»forsikringsvirksomhedens«.
Stk. 2. - - -
§ 5 a. Selskaber og repræsentanter, der opgør
eventuelle forskelsbeløb efter § 3, stk. 2, jf. § 3,
stk. 4, skal senest den 1. april efter hvert kalende-
rår til told- og skatteforvaltningen angive summen
af de udbetalte erstatninger i det foregående kalen-
derår fordelt på de i § 3, stk. 2, nævnte køretøjska-
tegorier. Angivelsen skal være underskrevet af re-
præsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Selskaber og repræsentanter, der har valgt
at opgøre eventuelle forskelsbeløb efter § 3, stk. 3,
skal senest den 1. april efter hvert kalenderår til
told- og skatteforvaltningen angive de præmieind-
tægter, som kan henføres til de foregående 5 ka-
lenderår, og de erstatninger, der kan henføres til
44
skader sket i de foregående 5 kalenderår, fordelt på
de i § 3, stk. 3, nævnte køretøjskategorier. Angi-
velserne skal være underskrevet af repræsentanten
eller selskabets ansvarlige ledelse.
§ 9. - - -
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som på-
hviler selskabet eller repræsentanten, ikke opgøres
på grundlag af selskabets eller repræsentantens
regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fore-
tage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.
§ 6. Eventuel afgift efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 4,
eller § 3, stk. 3, jf. § 3, stk. 5, indbetales senest den
15. april i det følgende kalenderår. Eventuelle af-
giftsbeløb opstået som følge af fornyet opgørelse
for tidligere kalenderår skal indbetales senest den
15. april i det år, hvor de er opgjort i henhold til §
5 a, stk. 2. Eventuelt for meget indbetalt forskels-
beløb opstået som følge af fornyet opgørelse for
tidligere kalenderår tilbagebetales. I det omfang
tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning,
udbetales beløbet til selskabet efter de i § 12 i lov
om opkrævning af skatter og afgifter mv. anførte
regler.
8. I § 6, 4. pkt., og to steder i § 9, stk. 1, og i stk. 2,
ændres »selskabet« til: »forsikringsvirksomhe-
den«.
§ 9. Såfremt det konstateres, at et selskab eller en
repræsentant har afgivet urigtig angivelse efter § 5
eller § 5 a, således at selskabet eller repræsentan-
ten har betalt for lidt i afgift, afkræves selskabet el-
ler repræsentanten det skyldige beløb til betaling
senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som på-
hviler selskabet eller repræsentanten, ikke opgøres
på grundlag af selskabets eller repræsentantens
regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fore-
tage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet.
§ 7. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn hos selskaberne eller repræsentanterne og
til at efterse selskabernes eller repræsentanternes
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance mv. I det omfang oplysninger som
nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter
myndighedernes adgang til disse oplysninger også
en elektronisk adgang hertil.
9. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskabernes« til:
»forsikringsvirksomhedernes«.
Stk. 2-3. - - -
45
§ 9. Såfremt det konstateres, at et selskab eller en
repræsentant har afgivet urigtig angivelse efter § 5
eller § 5 a, således at selskabet eller repræsentan-
ten har betalt for lidt i afgift, afkræves selskabet el-
ler repræsentanten det skyldige beløb til betaling
senest 14 dage efter påkrav.
10. I § 9, stk. 1, ændres »et selskab« til: »en forsik-
ringsvirksomhed«.
Stk. 2. - - -
§ 10. - - -
a) - - -
11. I § 10, stk. 1, litra b, ændres »§ 2, stk. 2« til: »§
2, stk. 6«.
b) Overtræder § 2, stk. 2, § 4, § 5, stk. 1, § 5a el-
ler § 7, stk. 2.
Stk. 2-5. - - -
§ 3
I lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1082 af 10. november 2005,
som ændret ved § 84 i lov nr. 1336 af 19. decem-
ber 2008 og ved § 9 i lov nr. 1394 af 23. december
2012, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer »Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (lyst-
fartøjsforsikringsafgiftsloven)«.
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en
afgift til statskassen af forsikringer for her i landet
hjemmehørende 1) lystfartøjer af enhver art, 2)
herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr.
Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer,
der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.
2. I § 1, 1. pkt., og § 4, stk. 2, ændres »svares« til:
»betales«.
§ 4. - - -
Stk. 2. Der svares kun afgift for perioder, hvor
lystfartøjet er dækket af en forsikring efter § 1, jf.
§ 2.
§ 2. - - - 3. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som
tilhører fremmede staters herværende diplomatiske
udsendinge m.fl.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. - - -
4. § 3 affattes således:
§ 3. Afgiften svares af de forsikringsselskaber,
der tegner de i § 1 nævnte forsikringer. Udenland-
ske forsikringsselskaber, der ikke er etableret her i
landet, skal over for told- og skatteforvaltningen
Ȥ 3. Afgiften betales af de forsikringsvirksom-
heder, der tegner de i § 1 nævnte forsikringer, jf.
dog stk. 7.
46
udpege en herboende repræsentant. Forsikringssel-
skaber, der er etableret i Danmark, betegnes i det
følgende selskaberne.
Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal an-
melde sig til registrering hos told- og skatteforvalt-
ningen, der udsteder et bevis for registreringen.
Stk. 2. Forsikringsvirksomheder etableret i Dan-
mark, og forsikringsvirksomheder etableret i et an-
det EU-land, i et land omfattet af den nordiske bi-
standsaftale eller i et EØS-land, som ikke skal lade
sig repræsentere ved en herboende repræsentant, jf.
stk. 3, og som ikke vælger at lade sig repræsentere
ved en herboende repræsentant, jf. stk. 5, betegnes
i det følgende forsikringsvirksomhederne.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler,
hvorefter der skal svares afgift af den, der uden for
De Europæiske Fællesskabers område forsikrer et
her i landet hjemmehørende lystfartøj.
Stk. 3. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder
efter stk. 1, etableret i et land uden for EU, som ik-
ke er omfattet af den nordiske bistandsaftale, eller i
et EØS-land, med hvilket Danmark ikke har en af-
tale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer
til reglerne inden for EU, skal registreres ved en
herboende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 4. Med en herboende repræsentant forstås i
denne lov en person, der er bosiddende her i lan-
det, eller en virksomhed, der er etableret her i lan-
det. Sidstnævnte personer og virksomheder beteg-
nes i det følgende repræsentanterne.
Stk. 5. Afgiftspligtige forsikringsvirksomheder
efter stk. 1, etableret i et andet EU-land, i et land
omfattet af den nordiske bistandsaftale eller i et
EØS-land, med hvilket Danmark har en aftale om
gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til regle-
rne inden for EU, kan lade sig registrere ved en
herboende repræsentant, jf. stk. 4.
Stk. 6. Forsikringsvirksomhederne og repræsen-
tanterne for afgiftspligtige virksomheder, jf. stk.
2-5, skal anmelde sig til registrering hos told- og
skatteforvaltningen, der udsteder et bevis for regi-
streringen.
Stk. 7. Afgiften af forsikringer for her i landet
hjemmehørende lystfartøjer, jf. § 1, der er tegnet
hos forsikringsvirksomheder etableret uden for
EØS, betales af forsikringstageren, jf. stk. 8.
Stk. 8. Forsikringstageren er den, der lader fartø-
jet forsikre, jf. stk. 7.«
§ 5. Størrelsen af forsikringssummerne for de af-
giftspligtige forsikringer med oplysning om præ-
miernes dækningsperiode skal fremgå af selska-
bernes og repræsentanternes regnskaber.
5. I § 5 indsættes efter »regnskaber«: », jf. dog §
7«.
47
§ 5. Størrelsen af forsikringssummerne for de af-
giftspligtige forsikringer med oplysning om præ-
miernes dækningsperiode skal fremgå af selska-
bernes og repræsentanternes regnskaber.
6. I § 5 og § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskaber-
nes« til: »forsikringsvirksomhedernes«.
§ 8. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig le-
gitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn hos selskaberne eller repræsentanterne og
til at efterse selskabernes eller repræsentanternes
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v. I det omfang oplysninger
som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, om-
fatter myndighedernes adgang til disse oplysninger
også en elektronisk adgang hertil.
7. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Selskaberne« til:
»Forsikringsvirksomhederne«.
Stk. 2-3. - - -
§ 4
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 16 af 9. januar 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 15. - - - 1. I § 15, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »handle
med«: », reparere«.
Stk. 2. - - -
1) - - -
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle
med eller lease køretøjer af den type, der skal regi-
streres, før de tages i brug, jf. § 2.
3-4) - - -
Stk. 3-7. - - -
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan autorise-
re følgende myndigheder og virksomheder til at re-
gistrere i Køretøjsregisteret i det angivne omfang:
2. I § 15, stk. 8, indsættes som nr. 3:
1) Politiet til at registrere egne køretøjer i Køre-
tøjsregisteret.
»3) Forsikringsvirksomheder til at registrere re-
paration eller genopbygning af skadet køretøj.«
2) Politiet, forsikringsselskaber og virksomheder,
der er godkendt til at foretage miljørigtig skrotning
af køretøjer, til at afmelde køretøjer, der er regi-
streret i Køretøjsregisteret.
Stk. 9-11. - - -
3. § 17, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
§ 17. Enhver har efter anmodning adgang til op-
lysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret,
om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og
»Told- og skatteforvaltningen afgør, om en op-
lysning skal udleveres. Der udleveres ikke oplys-
ninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bru-
48
forsikringsforhold. Oplysningerne kan gives om et
enkelt køretøj, om alle køretøjer eller om grupper
af køretøjer. Der oplyses ikke om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger eller om skattemæssige
forhold. Told- og skatteforvaltningen afgør, om en
oplysning skal udleveres. Told- og skatteforvalt-
ningen kan kræve betaling for omkostninger ved at
efterkomme en anmodning om at udlevere oplys-
ninger.
ger, jf. dog stk. 2 og 3, eller om skattemæssige for-
hold.«
4. § 17, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
adgang til oplysninger, der er registreret i Køre-
tøjsregisteret.
»Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myn-
digheder og for følgende virksomhedstyper fast-
sætte regler om terminaladgang til oplysninger i
Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger:
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretø-
jer.
2) Autoriserede nummerpladeoperatører.
3) Parkeringsvirksomheder.
4) Advokater og inkassovirksomheder.
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.«
5. I § 17 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere
oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af
et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlin-
gen af en konkret sag.«
§ 5
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12.
juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december
2011 og § 4 i lov nr. 1500 af 18. december 2013,
foretages følgende ændring:
§ 2. - - - 1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
1) - - -
2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige
indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden
for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efter-
betalinger m.v. i forbindelse hermed samt den
49
skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i lig-
ningslovens § 16 A, stk. 6.
3-5) - - -
Stk. 2-3. - - -
§ 6
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af
12. januar 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 540
af 29. april 2015, foretages følgende ændring:
§ 3. - - - 1. I § 3, stk. 2, ændres »litra f« til: »litra g«.
Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at be-
vilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring
mv., som ikke er omfattet af stk. 1, litra f, og som
tilfalder offentlige institutioner, den danske folke-
kirke, valgmenigheder, religiøse samfund, forenin-
ger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende
eller andet almennyttigt formål, jf. dog § 14, stk. 2.
Stk. 3. - - -
§ 7
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af
7. september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af
30. august 2015, foretages følgende ændringer:
§ 7. - - - 1. I § 7, nr. 9, udgår »ydelser efter § 28 a, stk. 4, i
integrationsloven, andre ydelser efter integrations-
loven, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter integrationslovens §
28 a, stk. 4,«.
1-8) - - -
9) Ydelser efter lov om social service, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækn-
ing af nærmere bestemte udgifter for modtageren,
ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i
lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes
på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydel-
ser efter § 28 a, stk. 4, i integrationsloven, andre
ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse
ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
integrationslovens § 28 a, stk. 4, ydelser efter lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående ud-
50
dannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelse efter
§ 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter
lov om repatriering.
10-29) - - -
§ 9. - - - 2. I § 9, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »§
9 A,«.
Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1
omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fra-
drage efter § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C, § 9 D og §
13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse
efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter § 49,
stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om
beskatningen af pensionsordninger mv. Udgifter,
der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 4,
og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af
indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fra-
drages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte
udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst,
der skal medregnes i den danske indkomstopgørel-
se.
Stk. 3-5. - - -
3. I § 9, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udfø-
relse af arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra
skattepligt, kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.«
Stk. 6. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost
og logi i forbindelse med formidlet døgnophold
omfattet af § 142, stk. 1 og 2, i lov om social ser-
vice, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.
Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der
ikke overstiger satser, som fastsættes efter § 142,
stk. 8, i lov om social service. Udgifter, der er
godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved ind-
komstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves
som selvstændig erhvervsvirksomhed.
4. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 142, stk. 1 og 2,«
til: »§ 66 a, stk. 1 og 2,«.
5. I § 9, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 142, stk. 8,« til:
»§ 66 a, stk. 8,«.
51
§ 16. - - - 6. I § 16, stk. 4, 13. pkt., ændres »efter § 2« til: »ef-
ter § 2 a«.
Stk. 2-3. - - -
Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsæt-
tes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren mv. for råderetten, men nedsæt-
tes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter
reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk.
1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. fin-
der 1.-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal be-
tales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i
lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der
er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller
tidligere finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på bi-
ler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen
er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk.
1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt.
Stk. 5-7. - - -
Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en
helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejds-
giver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har
pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ik-
ke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig),
nedsættes med 10%. Den skattepligtige værdi efter
1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.
7. I § 16, stk. 8, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Værdien af privat brug af Marienborg medreg-
nes kun til statsministerens skattepligtige ind-
komst, såfremt statsministeren tager bopæl på Ma-
rienborg. Tilsvarende gælder for et andet medlem
af regeringen, som råder over Marienborg.«.
Stk. 9-16. - - -
§ 8
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, fore-
tages følgende ændring:
§ 8. - - - 1. I § 8, stk. 4, 6. pkt., ændres »stk. 6,« til: »stk.
7,«.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Beskatningsgrundlaget opgøres som de
ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang
fratrukket de ufordelte midler opgjort ved ind-
komstårets begyndelse. Beskatningsgrundlaget ef-
ter 1. pkt. tillægges rente og positive beløb fra
egenkapitalen uden for årets risiko- og omkost-
ningsresultat, der tilskrives tekniske hensættelser,
der ikke er en del af de ufordelte midler, jf. stk. 2,
eller en del af de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2,
52
eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Et negativt risiko-
og omkostningsresultat for tekniske hensættelser
tillægges beskatningsgrundlaget efter 2. pkt. Et po-
sitivt omkostningsresultat for et forudgående år
kan tillægges årets negative omkostningsresultat,
og et positivt risikoresultat for et forudgående år
kan tillægges årets negative risikoresultat. Det er
en betingelse for modregning efter 4. pkt., at pen-
sionsinstituttet kan dokumentere, at de opsparede
midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte
midler, der anvendes til modregning i et års negati-
ve omkostningsresultat, stammer fra overskud på
omkostningsresultatet for tekniske hensættelser fra
årene forud for indkomståret, og at de opsparede
midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte
midler, der anvendes til modregning i et års negati-
ve risikoresultat, stammer fra overskud på risikore-
sultatet for tekniske hensættelser fra årene forud
for indkomståret. I det omfang de ufordelte midler
opgjort ved indkomstårets udgang er ændret som
følge af beskatning efter stk. 1 eller betaling af af-
gift efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 4 og
5, eller § 29 A, stk. 4 og 5, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 38, stk. 6, bortses fra ændringen ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Stk. 5-7. - - -
§ 9
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1088 af 3. september 2015, foretages følgen-
de ændringer:
§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en
udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der ef-
ter pensionsordningen eller forsikringen er beretti-
get til udbetalingen, jf. dog stk. 6. Når afgiftspligt
indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten
den eller dem, der ville være berettiget til udbeta-
lingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette
tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller
den pågældende myndighed, pensionskasse, bank,
sparekasse eller anden institution skal tilbageholde
afgiften og indbetale den til statskassen inden 3
hverdage (bankdage) efter, at forsikringsselskabet
m.v. har udbetalt den afgiftspligtige ydelse. Hvor
afgiftspligten ikke indtræder som følge af en udbe-
taling, skal det pågældende forsikringsselskab eller
1. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk.
7«.
53
den pågældende myndighed, pensionskasse, bank,
sparekasse eller anden institution tilbageholde af-
giften og indbetale den til statskassen inden 1 må-
ned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået
kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den af-
giftspligtige underretning om indbetalingen.
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7. Afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og 5, jf.
§ 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. §
29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., påhviler det livsforsikrings-
selskab m.v., der overfører, herunder konverterer,
ordningen eller den supplerende engangsydelse.
Livsforsikringsselskabet m.v. indgiver senest den
31. maj efter udløbet af det kalenderår, hvor over-
førslen, herunder konverteringen, sker, en samlet
opgørelse til told- og skatteforvaltningen af afgifts-
grundlaget for afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og
5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5,
jf. § 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., og af afgiften for det
nævnte kalenderår. Skatten indbetales samtidig
med indsendelse af opgørelsen. Stk. 2 og 3 finder
tilsvarende anvendelse.
2. I § 38, stk. 7, 4. pkt., ændres »Stk. 2 og 3« til:
»Stk. 2-4«.
§ 49 A. - - - 3. I § 49 A, stk. 8, 4. pkt., og i § 49 B, stk. 8, 4. pkt.,
udgår »og 7«.
Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af
kontant udbetaling, påhviler afgiftspligten den el-
ler dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er berettiget til den kontante udbetaling. Af-
giften tilbageholdes ved den kontante udbetaling
og skal indbetalestil statskassen inden 3 hverdage
(bankdage) efter den kontante udbetaling. Den af-
giftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen.
§ 38, stk. 6 og 7, og § 39 finder tilsvarende anven-
delse.
§ 49 B. - - -
Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en
kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den
eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget
til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbage-
holdes ved den kontante tilbagebetaling og skal
indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bank-
dage) efter den kontante tilbagebetaling. Den af-
giftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen.
§ 38, stk. 6 og 7, og § 39 finder tilsvarende anven-
delse.
54
§ 10
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1163 af 8. oktober 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 4. - - - 1. I § 4, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »stk. 9,«:
»og«.
1-14) - - -
15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsbe-
rettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller
stk. 9,
16) beløb, der er skattepligtige eller fradragsbe-
rettigede efter afskrivningslovens § 40 C, og
2. I § 4, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 40 C, og« til: »§
40 C.«
§ 11
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
ber 2014, som senest ændret ved § 18 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, foretages følgende æn-
dring:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober
2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne
for beskatning af energiprodukter og elektricitet,
EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51, dele af Rå-
dets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om æn-
dring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin
og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side 10,
og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december
2008 om den generelle ordning for punktafgifter
og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 9, side 12.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets di-
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophæ-
velse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009,
nr. L 9, side 12 « til: », Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene-
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9,
side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de-
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i
den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 12
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 5
i lov nr. 1361 af 8.december 2010 og senest ved §
26 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages
følgende ændring:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok-
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets di-
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
55
tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direk-
tiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 29, og Rådets direktiv 2008/118/EF af
16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.
generelle ordning for punktafgifter og om ophæ-
velse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009,
nr. L 9, side 12« til: », Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene-
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9,
side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de-
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i
den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 13
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
379 af 1. april 2014, som ændret ved § 9 i lov nr.
1174 af 5. november 2014 og § 28 i lov nr. 1532 af
27. december 2014, foretages følgende ændring:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december
2008 om den generelle ordning for punktafgifter
og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Ti-
dende 2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv
2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstruk-
turen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 176, side 24.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets di-
rektiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktaf-
giftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak,
EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24« til: », Rådets
direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktaf-
giftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak,
EU-Tidende 2011, nr. L 176, side 24, og Rådets di-
rektiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om æn-
dring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF
hvad angår de franske regioner i den yderste peri-
feri og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L
353, side 5-6«.
§ 14
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 896 af 15. august 2011, som ændret ved §
29 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages
følgende ændring:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Rådets direktiv 1999/62/EF af 17.
juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer, EU-tidende
1999, nr. L 187, side 42, dele af Rådets direktiv
2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direk-
tiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer
for benyttelse af visse infrastrukturer, EU-tidende
56
2006, nr. L 157, side 8, og dele af Rådets direktiv
2011/76/EU om ændring af direktiv 1999/62/EF
om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse
af visse infrastrukturer, EU-tidende 2011, nr. L
269, side 1. «
§ 15
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1062 af 26. august 2013, som ændret ved § 15 i lov
nr. 1634 af 26. december 2013 og § 32 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, foretages følgende æn-
dring:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. ok-
tober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direk-
tiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 29, og Rådets direktiv 2008/118/EF af
16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv
1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets di-
rektiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophæ-
velse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009,
nr. L 9, side 12« til: », Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene-
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9,
side 12, og Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. de-
cember 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF
og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i
den yderste periferi og særlig Mayotte, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 353, side 5-6«.
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Køb, jf. § 1, nr. 2 og 3, foretaget før den 1.
januar 2016, som søges godtgjort fra og med den 1.
januar 2016, vil være omfattet af de regler, som
gælder til og med den 31. december 2015.
Stk. 3. § 7, nr. 3, har virkning fra og med ind-
komståret 2016.
Stk. 4. § 7, nr. 7, har virkning fra og med den 11.
november 2015.
Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 812 af 28. juni 2010
om momsgodtgørelse for ambassader m.v., inter-
nationale organisationer og tilknyttet personale og
bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 1994 om afgift
af lystfartøjsforsikringer tegnet i udlandet ophæ-
ves.
57