Fremsat den 11. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 11. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni
2014 og senest ved lov nr. 534 af 29. april 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 3 A ophæves.
2. I § 4 A, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 4, ændres »§§ 3-4« til:
»§§ 3 og 4«.
3. I § 4 A, stk. 2, 1. pkt., og § 5, 1. pkt., ændres »§§ 3, 3 A
eller 4« til: »§§ 3 eller 4«.
§ 2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov
om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og
betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) foretages
følgende ændring:
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af
erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også
den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre
det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfat-
tet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for
et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende
har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er
ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er
det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på erklæringer, der
er afgivet over for Statsforvaltningen før lovens ikrafttræ-
den. For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 53 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2015-9300-0024
CG000067
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Gældende ret
2.1. Grundlovens § 44
2.2. De gældende erklæringsbestemmelser
2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A
3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra juni 2015,
”Sammen for fremtiden”, at regeringen bl.a. vil stille nye og
skærpede krav til udlændinge, der ønsker at erhverve dansk
indfødsret.
Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af
indfødsret er af stor betydning både for den enkelte ansøger
og for det danske samfund, og at der derfor skal stilles høje
krav, der sikrer, at kun personer, som reelt er integrerede og
har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.
Regeringen finder ikke, at erklæringsadgangen i indfødsrets-
lovens § 3 A, som blev etableret ved lov nr. 730 af 25. juni
2014, hvorefter unge udlændinge, der er født og opvokset i
Danmark, kan erhverve dansk indfødsret ved over for Stats-
forvaltningen at afgive en erklæring herom, i tilstrækkelig
grad sikrer, at personer, som i dag erhverver dansk indføds-
ret i medfør af bestemmelsen, reelt er integrerede i det dan-
ske samfund.
På den baggrund foreslås det, at indfødsretslovens § 3 A op-
hæves, således at unge udlændinge, som er født og opvokset
i Danmark, vil være henvist til at søge om dansk indfødsret
ved naturalisation. De unge udlændinge vil i den forbindelse
blive stillet over for de almindelige betingelser for erhver-
velse af dansk indfødsret ved naturalisation, herunder de til
enhver tid gældende betingelser om danskkundskaber og
kendskab til det danske samfund, som er en forudsætning
for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse.
Lovforslaget har således til formål at sikre, at dansk indføds-
ret i højere grad tildeles personer, som reelt er integrerede i
det danske samfund.
Indfødsretslovens erklæringsordning vil med lovforslaget
fremover alene omfatte statsborgere i andre nordiske lande
og tidligere danske statsborgere, og dermed vil flere ansøge-
re blive henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturali-
sation.
1.2. Ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af
lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab
og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) – herefter
lov om dobbelt statsborgerskab – blev der i tilknytning til
indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etable-
ret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse
tidligere danske statsborgere og visse personer, der er opta-
get på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løs-
ning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, kan
erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæ-
ring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens §§ 3 og 4.
Erhverver en person, der er optaget på en lov om indfødsrets
meddelelse med krav om løsning, dansk indfødsret ved afgi-
velse af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsbor-
2
gerskab, tilkommer indfødsretten ikke den pågældendes
barn, herunder adoptivbarn, selvom dette vil være tilfældet
for så vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den
pågældende bliver løst fra statsborgerretlige forhold til
fremmede stater inden for den lovfastsatte løsningsfrist.
Hvis en person derimod erhverver dansk indfødsret ved er-
klæring i medfør af indfødsretslovens bestemmelser herom
eller som tidligere dansk statsborger efter § 3, stk. 1, i lov
om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten som
udgangspunkt også den pågældendes barn, herunder adop-
tivbarn.
Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en per-
son erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i
medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, også tilkom-
mer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmin-
dre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være om-
fattet af erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forud-
sætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen
med den erklærende, at den erklærende har del i forældre-
myndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år
og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en
betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
2. Gældende ret
2.1. Grundlovens § 44
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få ind-
fødsret uden ved lov (naturalisation). Bestemmelsen inde-
bærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overla-
des til administrative myndigheder eller domstolene at træf-
fe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved
lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret automa-
tisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Såle-
des er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen,
jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab,
jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til
hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at udlændinge
kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle be-
stemte i lovens fastsatte betingelser er opfyldt. Sådanne be-
stemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivel-
se af erklæring fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§
3, 3 A og 4 og §§ 3 og 4 i lov om dobbelt statsborgerskab.
Der henvises til pkt. 2.2. nedenfor.
Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling
af dansk indfødsret, men har blot til opgave at konstatere, at
den pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i lo-
ven.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til
stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den pågæl-
dende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
(naturalisation).
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis
to gange årligt af udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af
retningslinjer fastlagt i en politisk aftale. Ved aftalen tilken-
degiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer,
der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal
opfylde.
I den forbindelse fastlægger partierne sædvanligvis også,
under hvilke betingelser sager vil skulle forelægges for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stil-
lingtagen til, om der i den enkelte sag bør meddeles dispen-
sation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som
ansøgeren ikke måtte opfylde. Den pågældende vil i givet
fald blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelel-
se.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, vil således enten opfylde kravene i den gælden-
de politiske aftale eller være meddelt dispensation af Folke-
tingets Indfødsretsudvalg.
De gældende retningslinjer er fastlagt i aftale af 5. oktober
2015 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13.
oktober 2015 om naturalisation.
2.2. De gældende erklæringsbestemmelser
2.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
2.2.1.1. De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om
erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring
fremgår af lovens §§ 3, 3 A og 4, hvorefter nordiske stats-
borgere, unge født og opvokset i Danmark samt tidligere
danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.
2.2.1.2. Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den,
der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og
opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk
indfødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for
Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland.
3
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af
personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på erklæ-
ringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i
riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5
år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt for-
anstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede
for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestil-
les bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog
kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land lig-
ger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den
erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at er-
klæring kan afgives af personer, der har erhvervet statsbor-
gerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde
end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i ri-
get i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt fri-
hedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med friheds-
straf.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på
grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhver-
ve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny
erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgø-
relse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23
år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædel-
sen.
2.2.1.3. Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 1, erhverver en
udlænding, der er født her i riget og opfylder betingelserne i
bestemmelsens stk. 2, dansk indfødsret ved at afgive skrift-
lig erklæring herom over for Statsforvaltningen.
Erklæring kan efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 2, afgives
af personer, der har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i
9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på
mindst 02 eller er fyldt 18 år, ikke er fyldt 19 år, på erklæ-
ringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i
riget i sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5
år inden for de sidste 6 år, ikke er idømt eller meddelt en
række nærmere fastsatte sanktioner og ikke er sigtede for en
lovovertrædelse.
Kravet i § 3 A, stk. 2, om, at den erklærende skal have aflagt
folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et
samlet karaktergennemsnit på mindst 02 eller være fyldt 18
år, finder ikke anvendelse for personer, der er fyldt 15 år, og
som ved lægeerklæring dokumenterer at have en langvarig
nedsættelse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller
muligheden for at gennemføre ét eller flere af folkeskolens
afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse, jf. § 3 A, stk. 3.
Efter indfødsretslovens § 3 A, stk. 4, kan personer, som på
grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhver-
ve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3 A, stk. 2, afgive
ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig af-
gørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt
19 år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevet
idømt en sanktion omfattet af stk. 2 eller meddelt tiltalefra-
fald eller advarsel efter stk. 2.
2.2.1.4. Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har no-
gen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og
som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet ind-
fødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her
i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæ-
ring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden
på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så
vidt angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende skal ha-
ve boet her i riget indtil det fyldte 18. år, ligestilles bopæl i
et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i
riget, jf. § 4, stk. 3.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den,
der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har
været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsret-
ten, når han efter at have taget bopæl her i riget over for
Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring
herom.
2.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt
statsborgerskab
2.2.2.1. I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknyt-
ning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborger-
skab etableret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvor-
efter visse tidligere danske statsborgere og visse personer,
der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med
krav om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgi-
ve en skriftlig erklæring herom over for Statsforvaltningen,
jf. lovens §§ 3 og 4.
2.2.2.2. Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsbor-
gerskab, at tidligere danske statsborgere, der har fortabt de-
res danske indfødsret i medfør af § 7 i lov om dansk ind-
fødsret og opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i lov om
dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved in-
den for 5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltnin-
gen at afgive skriftlig erklæring herom.
I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab kan er-
klæring efter stk. 1 afgives af tidligere danske statsborgere,
der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mel-
lem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af er-
klæring.
For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i ud-
landet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er
truffet afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret,
4
endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte
22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i
riget af sammenlagt mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i
lov om dobbelt statsborgerskab.
2.2.2.3. Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt stats-
borgerskab, at personer, der er optaget på lov nr. 1224 af 18.
december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love
om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra stats-
borgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er
blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra
lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive
skriftlig erklæring herom.
2.3. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i
erklærings- og naturalisationssager
2.3.1. Erhverver en person dansk indfødsret omfatter ind-
fødsretten i visse tilfælde også den pågældendes børn, her-
under adoptivbørn.
2.3.2. Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at
hvis en person erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæ-
ring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer indfødsretten
også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmin-
dre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være om-
fattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning
for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklæren-
de har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet
er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn
er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.
2.3.3. Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2,
at reglerne i indfødsretslovens § 5 tilsvarende finder anven-
delse, hvis den, der naturaliseres har børn, herunder adoptiv-
børn.
2.3.4. Herudover følger det af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt
statsborgerskab, at indfødsretten, hvis en tidligere dansk
statsborger erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i
medfør af § 3, stk. 1, også tilkommer den pågældendes barn,
herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angi-
vet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af ind-
fødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af
dansk indfødsret efter bestemmelsen, at den erklærende har
del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift
og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingel-
se, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ophævelse af indfødsretslovens § 3 A
Regeringen lægger vægt på, at kun personer, som reelt er in-
tegrerede i det danske samfund og har vist, at de vil Dan-
mark, tildeles dansk indfødsret.
Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslovens
§ 3 A stilles der i relation til den unge udlændings dansk-
kundskaber og kendskab til danske samfundsforhold alene
krav om, at den unge har aflagt folkeskolens afsluttende prø-
ver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på
mindst 02, og såfremt den unge er fyldt 18 år erhverver den
unge dansk indfødsret i henhold til bestemmelsen, selvom
den pågældende ikke har aflagt folkeskolens afsluttende
prøver, dog forudsat at bestemmelsens øvrige betingelser er
opfyldt.
Regeringen finder ikke, at ovenstående krav vedrørende
danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold i
tilstrækkelig grad sikrer, at unge udlændinge, som i dag til-
deles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 A,
reelt er integrerede i det danske samfund.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne
gruppe af unge udlændinge stilles krav om danskkundskaber
på et vist niveau og kendskab til det danske samfund.
På denne baggrund foreslås det at ophæve adgangen til at er-
hverve dansk indfødsret i medfør af den nugældende be-
stemmelse i indfødsretslovens § 3 A. Indfødsretslovens er-
klæringsordning vil herefter alene omfatte nordiske statsbor-
gere og tidligere danske statsborgere, jf. indfødsretslovens
§§ 3 og 4. Der henvises til pkt. 2.2.1. ovenfor.
Personer, som ikke længere vil være omfattet af erklærings-
ordningen, vil være henvist til at søge om dansk indfødsret
ved naturalisation og skal dermed bl.a. opfylde de krav i re-
lation til danskkundskaber og kendskab til danske sam-
fundsforhold, som er en betingelse for at blive optaget på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
3.2. Ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab
3.2.1. Formålet med lov om dobbelt statsborgerskab var at
indføre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab.
På den baggrund indførte man bl.a. overgangsordningen i §
4 i lov om dobbelt statsborgerskab, hvorefter personer, der
er optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indføds-
rets meddelelse eller senere love om indfødsrets meddelelse
med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til frem-
mede stater, og som ikke er blevet løst, erhverver dansk ind-
fødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for
Statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
5
Som nævnt under pkt. 2.3. ovenfor tilkommer indfødsretten,
hvis en person erhverver dansk indfødsret ved naturalisation
eller erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4
samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, som ud-
gangspunkt også den pågældendes børn, herunder adoptiv-
børn, jf. indfødsretslovens § 5, jf. § 6, stk. 2, og § 3, stk. 4, i
lov om dobbelt statsborgerskab.
Erhverver en person derimod dansk indfødsret ved afgivelse
af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborger-
skab, tilkommer indfødsretten ikke den pågældendes børn,
herunder adoptivbørn, selvom dette vil være tilfældet for så
vidt angår den oprindelige naturalisationssag, hvis den på-
gældende bliver løst inden for den lovfastsatte løsningsfrist.
Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og rime-
ligt, at personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborger-
skab skal vælge mellem enten at lade sig løse inden for den
lovfastsatte løsningsfrist med henblik på at få eventuelle
børn omfattet af indfødsretten eller at erhverve dansk ind-
fødsret ved erklæring i medfør af § 4 uden krav om løsning
med den konsekvens, at indfødsretten ikke vil tilkomme den
pågældendes børn, herunder adoptivbørn.
Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsbor-
gerskab bør ligestilles med børn af personer, der erhverver
dansk indfødsret i medfør af de øvrige erklæringsbestem-
melser eller ved naturalisation.
Det foreslås på den baggrund, at indfødsretten, hvis en per-
son erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i
medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, også tilkom-
mer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmin-
dre den pågældende udtrykkeligt angiver, at et barn ikke
skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en
forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret
sammen med den erklærende, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, un-
der 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tilli-
ge være en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.
3.2.2. Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2,
nr. 1 (forslag til § 4, stk. 2, i lov om dobbelt statsborger-
skab), sikres det fremadrettet, at indfødsretten, når en person
erhverver dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov om dobbelt
statsborgerskab, som udgangspunkt også omfatter den på-
gældendes barn, herunder adoptivbarn.
Den foreslåede bestemmelse omfatter imidlertid ikke børn
af personer, som indtil bestemmelsens ikrafttræden afgiver
erklæring i henhold til § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab.
Dette skyldes, at en erklærende, som på tidspunktet for er-
klæringens afgivelse opfylder betingelserne i § 4 i lov om
dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret med
virkning fra erklæringstidspunktet.
For også at imødekomme disse børn finder regeringen, at
der også for dem skal etableres en hensigtsmæssig og rime-
lig ordning, hvorefter de kan erhverve dansk indfødsret.
På den baggrund vil en ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation fra en person, der ikke har erhvervet dansk
indfødsret som følge af, at den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 2, nr. 1, ikke er trådt i kraft på tidspunktet,
hvor den pågældendes forælder eller adoptivforælder i med-
før af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab indgiver erklæ-
ring, blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med
henblik på udvalgets stillingtagen til, om der skal meddeles
ansøgeren dispensation fra de almindelige naturalisationsbe-
tingelser.
Det vil i den forbindelse være en forudsætning for at kunne
ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation med henblik
på forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, at bar-
net, herunder adoptivbarnet, på tidspunktet for forælderens
erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af § 4 i lov om
dobbelt statsborgerskab opfyldte betingelserne i den foreslå-
ede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4,
stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab).
Det er regeringens hensigt, at ordningen skal gælde for an-
søgninger om dansk indfødsret ved naturalisation indgivet af
en person omfattet af den ovennævnte personkreds, i en pe-
riode på 12 måneder fra ikrafttrædelsen af den foreslåede
ændring i lov om dobbelt statsborgerskab. Det er regerin-
gens vurdering, at en periode på 12 måneder er tilstrækkelig
til, at de pågældende kan orienteres om ordningen og nå at
indgive en ansøgning.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til § 4, stk.
2, i lov om dobbelt satsborgerskab), og bemærkningerne
hertil.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den euro-
pæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil medføre færre erklæringssager i Statsfor-
valtningen. Sagerne forventes fremadrettet indgivet i Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet som naturalisa-
tionssager. Lovforslaget forventes på den baggrund samlet
set at medføre yderligere sagsbehandling, idet sagsbehand-
6
lingen af naturalisationssager er tungere end for erklærings-
sager. Merudgifterne forbundet med den yderligere sagsbe-
handling udgør ca. 2,5 mio. kr. årligt. Merudgifterne afhol-
des inden for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
ets ramme.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Den foreslåede ophævelse af indfødsretslovens § 3 A vil be-
virke, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Dan-
mark, ikke fremover vil kunne erhverve dansk indfødsret
ved afgivelse af erklæring. De unge udlændinge vil således
på lige fod med andre udlændinge være henvist til at søge
om dansk indfødsret ved naturalisation.
Lovforslaget indebærer endvidere, at børn vil kunne erhver-
ve dansk indfødsret i forbindelse med en forælders afgivelse
af erklæring i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborger-
skab. Disse børn vil således ikke længere være henvist til at
ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober
2015 til den 27. oktober 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Central-
organisation, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vil-
kår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Cen-
trale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimi-
nation, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finansrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvan-
drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-
nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen
Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorga-
nisation, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt
Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politifor-
bundet i Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forsk-
ningscentret for Torturofre, Retspolitisk Forening, Retssik-
kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary
Denmark, Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskonto-
ret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme,
Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening,
Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelses-
styrelsen, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/merud-
gifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Merudgifter forbundet med
yderligere sagsbehandling på
ca. 2,5 mio. kr. årligt, der af-
holdes inden for Udlændinge-,
Integrations- og Boligministe-
riets ramme.
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Yderligere sagsbehandling som
følge af, at sagerne vil blive
indgivet og behandlet som na-
7
turalisationssager i stedet for
erklæringssager.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgere
Visse børn erhverver dansk
indfødsret i forbindelse med
en forælders afgivelse af er-
klæring om erhvervelse af
dansk indfødsret. Disse børn
vil således ikke længere være
henvist til at søge om dansk
indfødsret ved naturalisation.
Unge udlændinge, der er født
og opvokset i Danmark, vil væ-
re henvist til at søge dansk ind-
fødsret ved naturalisation. Dis-
se personer vil således ikke
længere kunne erhverve dansk
indfødsret ved afgivelse af er-
klæring herom.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A
erhverver en udlænding, der er født i riget og opfylder de i
bestemmelsen nærmere fastsatte betingelser, dansk indføds-
ret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Statsfor-
valtningen.
Med henblik på at sikre, at udlændinge, der tildeles dansk
indfødsret, reelt er integrerede og har vist, at de vil Dan-
mark, foreslås bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 A op-
hævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 1, kan erklæ-
ring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3, 3 A og 4
alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklærin-
gens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan
dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågæl-
dende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand
om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår
for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 1, er en konsekvens-
ændring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3
A. Bestemmelsen i § 4 A, stk. 1, vil herefter alene omfatte
erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 og 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at til
brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk
indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 3 A og 4, kan den myn-
dighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, og-
så i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, er en konsekvensæn-
dring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3 A.
Bestemmelsen i § 12, stk. 4, vil herefter alene omfatte er-
klæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 og 4.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 2, afvises en
erklæring afgivet efter lovens §§ 3, 3 A eller 4 af den myn-
dighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndig-
heden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk
indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæ-
ring kan påklages til Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet.
Den foreslåede ændring af § 4 A, stk. 2, er en konsekvens-
ændring af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 3
A. Bestemmelsen i § 4 A, stk. 2, vil herefter alene omfatte
erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 eller
4.
Det følger af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens
§ 5, at erhverver en person indfødsret ved afgivelse af er-
klæring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer indfødsret-
ten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, med-
mindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være
omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsæt-
ning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den er-
klærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at
barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adop-
tivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldig-
hed efter dansk ret.
8
Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 5, er en kon-
sekvensændring af den foreslåede ophævelse af bestemmel-
sen i § 3 A. Bestemmelsen i § 5 vil herefter alene omfatte
erklæringer afgivet i henhold til indfødsretslovens §§ 3 eller
4.
Til § 2
Med den foreslåede bestemmelse i § 2 indføres der mulig-
hed for, at indfødsretten, hvis en person erhverver dansk
indfødsret i medfør af § 4 i lov nr. 1496 af 23. december
2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af
dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om
dansk indfødsret) – herefter lov om dobbelt statsborgerskab
– også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptiv-
barn.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at hvis en
person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring
i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer
indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptiv-
barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke
skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at det
er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk ind-
fødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden
over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i
riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adop-
tionen har gyldighed efter dansk ret. Disse betingelser svarer
til bestemmelsen om børns erhvervelse af dansk indfødsret
som bipersoner i indfødsretslovens § 5 og i det væsentlige til
§ 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsborgerskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. og 3.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 3
Stk. 1 fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det
foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Det fremgår af stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på er-
klæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen før lo-
vens ikrafttræden.
Erklæringer, som er afgivet over for Statsforvaltningen i
medfør af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens §
3 A før lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdig-
behandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, behandles
således efter reglerne i den nugældende bestemmelse i ind-
fødsretslovens § 3 A.
Ligeledes behandles erklæringer, som er afgivet over for
Statsforvaltningen i medfør af § 4 i lov om dobbelt statsbor-
gerskab før lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er fær-
digbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, efter
den nugældende bestemmelse i § 4. Disse erklæringer vil så-
ledes ikke omfatte den erklærendes børn, herunder adoptiv-
børn, selvom erklæringen færdigbehandles efter lovens
ikrafttræden.
Som det nærmere er beskrevet i pkt. 3.2.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, vil regeringen for at imødekomme
disse børn, herunder adoptivbørn, til personer, som har afgi-
vet erklæring inden lovens ikrafttræden, etablere en særlig
ordning, hvorefter de pågældende børn kan erhverve dansk
indfødsret ved naturalisation.
Til § 4
Den foreslåede § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning
helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7.
juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni 2014
og senest ved lov nr. 534 af 29. april 2015, foretages følgen-
de ændringer:
§ 3 A. En udlænding, der er født her i riget og opfylder be-
tingelserne i stk. 2, erhverver dansk indfødsret ved over for
statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
1. § 3 A ophæves.
Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10.
klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst
02 eller er fyldt 18 år,
2) ikke er fyldt 19 år,
3) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
4) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 12 år,
heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
5) ikke er idømt
a) bøde på 3.000 kr. og derover,
b) 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffe-
loven,
c) bøde for spirituskørsel,
d) bøde for overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer,
e) bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12
og 13,
f) betinget eller ubetinget frihedsstraf, eller
g) forvaring, anbringelses- eller behandlingsdom eller
ungdomssanktion,
6) ikke er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retspleje-
lovens § 723,
7) ikke er meddelt advarsel efter lov om euforiserende
stoffer, og
8) ikke er sigtede for en lovovertrædelse.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for personer,
der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring, jf. bilag 1, do-
kumenterer at have en langvarig nedsættelse af funktionsev-
nen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gennem-
føre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. el-
ler 10. klasse.
Stk. 4. Personer, som på grund af en sigtelse for en lov-
overtrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæ-
ring, jf. stk. 2, nr. 8, kan afgive ny erklæring inden for 1 år
efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den
pågældende forinden er fyldt 19 år, hvis den pågældende
ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion omfattet af
stk. 2, nr. 5, eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter
stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 4 A. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af
§§ 3-4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet for
2. I § 4 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 3-4« til: »§§ 3 og 4«.
10
erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæ-
ring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den
pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt på-
stand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som
vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende ud-
vises.
Stk. 2. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3, 3 A eller 4
afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over
for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at er-
hverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning
af en erklæring kan påklages til Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration.
3. I § 4 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 3, 3 A eller 4« til: »§§ 3
eller 4«.
§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæ-
ring i medfør af §§ 3, 3 A eller 4, tilkommer indfødsretten
også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmin-
dre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være om-
fattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning
for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklæren-
de har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet
er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn
er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.
3. I § 5, 1. pkt., ændres »§§ 3, 3 A eller 4« til: »§§ 3 eller 4«.
§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, og ved
indgivelse af ansøgning om bevis for eller bevarelse af
dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr. Ved afgivelse
af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100
kr. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af foræl-
dres erklæring eller ansøgning om dansk indfødsret, jf. § 5
og § 6, stk. 2. Der betales kun gebyr en gang for ansøgning
om naturalisation, en gang for ansøgning om bevis for dansk
indfødsret, en gang for ansøgning om bevarelse af dansk
indfødsret og en gang for afgivelse af erklæring om dansk
indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den erklærende at do-
kumentere, at eventuelle gebyrer tidligere er betalt. Gebyrer-
ne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekom-
mes, eller hvis erklæringen afvises.
Stk. 2-3. (Udelades)
Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan er-
hverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3-4, kan den
myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysnin-
ger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregi-
ster.
2. I § 12, stk. 4, ændres »§§ 3-4« til: »§§ 3 og 4«.
Stk. 5-8. (Udelades)
§ 2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om
dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og beta-
ling af gebyr i sager om dansk indfødsret) foretages følgen-
de ændring:
§ 4. Den, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. december
2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om ind-
fødsrets meddelelse med krav om løsning fra statsborgerret-
11
lige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet løst,
erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens
ikrafttræden, jf. § 2, over for statsforvaltningen at afgive
skriftlig erklæring herom.
1. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af er-
klæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den
pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det ud-
trykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af er-
hvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, un-
der 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige
en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på erklæringer, der er
afgivet over for Statsforvaltningen før lovens ikrafttræden.
For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Fæ-
røerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
12