Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    CG59

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L53/20151_L53_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)
    Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
    (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og
    opvokset i Danmark m.v.)
    (Lovforslag nr. L 53).
    Lovforslaget har navnlig til formål at sikre, at dansk ind-
    fødsret i højere grad tildeles personer, som reelt er integrere-
    de i det danske samfund.
    Det er anført i regeringsgrundlaget fra juni 2015, ”Sam-
    men for fremtiden”, at regeringen vil stille nye og skærpede
    krav til udlændinge, der ønsker at erhverve dansk indfødsret.
    Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af
    indfødsret er af stor betydning både for den enkelte ansøger
    og for det danske samfund, og at der derfor skal stilles høje
    krav, der sikrer, at kun personer, som reelt er integrerede og
    har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.
    Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslo-
    vens § 3 A stilles der i relation til unge udlændinges dansk-
    kundskaber og kendskab til danske samfundsforhold alene
    krav om, at de pågældende har aflagt folkeskolens afslutten-
    de prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergen-
    nemsnit på mindst 02. Såfremt unge udlændinge er fyldt 18
    år erhverver de pågældende dansk indfødsret i henhold til
    bestemmelsen, selvom de ikke har aflagt folkeskolens af-
    sluttende prøver, dog forudsat at bestemmelsens øvrige be-
    tingelser er opfyldt.
    Regeringen finder ikke, at de nugældende krav vedrøren-
    de danskkundskaber og kendskab til danske samfundsfor-
    hold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge udlændinge, som i
    dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens §
    3 A, reelt er integrerede i det danske samfund. Det bemær-
    kes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne gruppe af
    unge udlændinge stilles krav om danskkundskaber på et vist
    niveau og kendskab til det danske samfund.
    Forslaget indebærer på den baggrund en ophævelse af be-
    stemmelsen i indfødsretslovens § 3 A, således at unge ud-
    lændinge, som er født og opvokset i Danmark, vil være hen-
    vist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. De
    unge udlændinge vil i den forbindelse blive stillet over for
    de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk indføds-
    ret ved naturalisation, herunder de til enhver tid gældende
    betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske
    samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et
    lovforslag om indfødsrets meddelelse.
    I forbindelse med indførelsen af fuld accept af dobbelt
    statsborgerskab blev der etableret en 2-årig overgangsord-
    ning, hvorefter udenlandske statsborgere, som har været op-
    taget på en lov om indfødsrets meddelelse, der er vedtaget i
    december 2012 eller senere, med krav om løsning fra hidti-
    digt statsborgerskab, og som ikke er blevet løst fra deres
    hidtidige statsborgerskab, kan afgive en erklæring over for
    Statsforvaltningen, hvorefter de erhverver dansk indfødsret
    uden at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab, jf. § 4 i
    lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om
    dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og beta-
    ling af gebyr i sager om dansk indfødsret) – herefter lov om
    dobbelt statsborgerskab. Afgivelse af en sådan erklæring vil
    ikke omfatte den erklærendes børn.
    Hvis en person erhverver dansk indfødsret ved naturalisa-
    tion eller erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3, 3 A
    og 4 samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, til-
    kommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågæl-
    dendes barn, herunder adoptivbarn.
    Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og ri-
    meligt, at personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsbor-
    gerskab skal vælge mellem enten at lade sig løse fra et hidti-
    digt statsborgerskab inden for den lovfastsatte løsningsfrist
    med henblik på at få eventuelle børn omfattet af indfødsret-
    ten eller at erhverve dansk indfødsret ved erklæring i medfør
    af § 4 uden krav om løsning med den konsekvens, at ind-
    fødsretten ikke tilkommer den pågældendes børn, herunder
    adoptivbørn.
    Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt stats-
    borgerskab bør ligestilles med børn af personer, der erhver-
    ver dansk indfødsret i medfør af de øvrige erklæringsbe-
    stemmelser eller ved naturalisation.
    Forslaget indebærer på den baggrund en ændring af § 4 i
    lov om dobbelt statsborgerskab, således at indfødsretten,
    hvis en person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af
    erklæring i medfør af bestemmelsen, også tilkommer den
    pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det
    udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af
    erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forudsætning for
    et barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den
    erklærende, at den erklærende har del i forældremyndighe-
    den over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat
    Til lovforslag nr. L 53 Folketinget 2015-16
    Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2015-9300-0024
    CG000059
    her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en betingel-
    se, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2