Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)
Tilhører sager:
Aktører:
CG59
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L53/20151_L53_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (11. november 2015) Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.) (Lovforslag nr. L 53). Lovforslaget har navnlig til formål at sikre, at dansk ind- fødsret i højere grad tildeles personer, som reelt er integrere- de i det danske samfund. Det er anført i regeringsgrundlaget fra juni 2015, ”Sam- men for fremtiden”, at regeringen vil stille nye og skærpede krav til udlændinge, der ønsker at erhverve dansk indfødsret. Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af indfødsret er af stor betydning både for den enkelte ansøger og for det danske samfund, og at der derfor skal stilles høje krav, der sikrer, at kun personer, som reelt er integrerede og har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret. Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslo- vens § 3 A stilles der i relation til unge udlændinges dansk- kundskaber og kendskab til danske samfundsforhold alene krav om, at de pågældende har aflagt folkeskolens afslutten- de prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergen- nemsnit på mindst 02. Såfremt unge udlændinge er fyldt 18 år erhverver de pågældende dansk indfødsret i henhold til bestemmelsen, selvom de ikke har aflagt folkeskolens af- sluttende prøver, dog forudsat at bestemmelsens øvrige be- tingelser er opfyldt. Regeringen finder ikke, at de nugældende krav vedrøren- de danskkundskaber og kendskab til danske samfundsfor- hold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge udlændinge, som i dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 A, reelt er integrerede i det danske samfund. Det bemær- kes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne gruppe af unge udlændinge stilles krav om danskkundskaber på et vist niveau og kendskab til det danske samfund. Forslaget indebærer på den baggrund en ophævelse af be- stemmelsen i indfødsretslovens § 3 A, således at unge ud- lændinge, som er født og opvokset i Danmark, vil være hen- vist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. De unge udlændinge vil i den forbindelse blive stillet over for de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk indføds- ret ved naturalisation, herunder de til enhver tid gældende betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. I forbindelse med indførelsen af fuld accept af dobbelt statsborgerskab blev der etableret en 2-årig overgangsord- ning, hvorefter udenlandske statsborgere, som har været op- taget på en lov om indfødsrets meddelelse, der er vedtaget i december 2012 eller senere, med krav om løsning fra hidti- digt statsborgerskab, og som ikke er blevet løst fra deres hidtidige statsborgerskab, kan afgive en erklæring over for Statsforvaltningen, hvorefter de erhverver dansk indfødsret uden at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab, jf. § 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og beta- ling af gebyr i sager om dansk indfødsret) – herefter lov om dobbelt statsborgerskab. Afgivelse af en sådan erklæring vil ikke omfatte den erklærendes børn. Hvis en person erhverver dansk indfødsret ved naturalisa- tion eller erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, til- kommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågæl- dendes barn, herunder adoptivbarn. Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og ri- meligt, at personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsbor- gerskab skal vælge mellem enten at lade sig løse fra et hidti- digt statsborgerskab inden for den lovfastsatte løsningsfrist med henblik på at få eventuelle børn omfattet af indfødsret- ten eller at erhverve dansk indfødsret ved erklæring i medfør af § 4 uden krav om løsning med den konsekvens, at ind- fødsretten ikke tilkommer den pågældendes børn, herunder adoptivbørn. Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt stats- borgerskab bør ligestilles med børn af personer, der erhver- ver dansk indfødsret i medfør af de øvrige erklæringsbe- stemmelser eller ved naturalisation. Forslaget indebærer på den baggrund en ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, således at indfødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af bestemmelsen, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at den erklærende har del i forældremyndighe- den over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat Til lovforslag nr. L 53 Folketinget 2015-16 Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2015-9300-0024 CG000059 her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en betingel- se, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. 2