Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
11. november 2015
J.nr. 2015-4230
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedr. forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (Midlertidig
periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)
Vedlagt sendes til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar og ligestillings-
vurdering, samt udkast til lovforslag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 55 Bilag 1
Offentligt


NO T AT
9. november 2015
J.nr. 15/06574
Arbejdsmarkedsydelser
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov
om ferie (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved
livstruende, alvorlig sygdom m.v.).
1. Indledning
Udkast til lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie (midlertidig periode med ret til sygedagpen-
ge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.) blev sendt i høring hos eksterne parter fre-
dag den 11. september 2015 med frist fredag den 25. september 2015.
Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA) og Lederne, Danske Patienter, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Data-
tilsynet, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen af
kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhand-
lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FTF, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landsforeningen
af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægefor-
eningen, Odense Kommune, Rigsrevisionen og Ældre Sagen.
FA, Forsikring & Pension og Ældre Sagen har henvist til deres tidligere høringssvar til
udkastet til L 199 fra april måned 2015.
Herudover er der modtaget høringssvar fra overlæge Paul Gram-Hansen.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen har ikke bemærknin-
ger til udkastet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
2. Høringsfristens længde
Advokatrådet bemærker, at der ikke i høringsbrevet er angivet en begrundelse for,
hvorfor man har fraveget udgangspunktet om en høringsfrist på 4 uger. Af de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at et udkast til lovforslag er sendt i hø-
ring fra den 11. september 2015 til den 25. september 2015. Advokatrådet opfordrer
derfor til, at der i det lovforslag, der fremsættes for Folketinget, gøres nærmere rede
for den korte høringsfrist.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 55 Bilag 1
Offentligt
2
Kommentar:
For at sikre, at høringsparterne har rimelig tid til at komme med deres bemærkninger,
bestræber Beskæftigelsesministeriet sig på, at der så vidt muligt er en høringsfrist på
mindst 4 uger på ministeriets lovforslag.
I dette tilfælde er fristen på 2 uger, hvilket skal ses i forhold til, at der – med enkelte
justeringer – er tale om en genfremsættelse af lovforslag L 199, som bortfaldt som føl-
ge af udskrivelsen af valg, samt et politisk ønske om, at reglerne skal træde i kraft den
1. januar 2016.
3. Bemærkninger til forslaget om en midlertidig periode med ret til sygedagpen-
ge ved livstruende, alvorlig sygdom
3.1 Generelle bemærkninger
Hovedparten af de organisationer, der har afgivet høringssvar, er positive over for lov-
forslaget, og der er bred enighed om, at forslaget om at udvide muligheden for, at per-
soner med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge, er et positivt
tiltag. Det gælder Advokatrådet, Danske Patienter, DS, Det Faglige Hus, FA, FSD,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FTF, Krifa, LAFS, LO, Lægefor-
eningen, Odense Kommune og Ældre Sagen.
FA bemærker, at de kan tilslutte sig indførelsen af den nævnte sygedagpengeret, som
vil medføre, at virksomhederne får et økonomisk incitament til at påtage sig et socialt
ansvar ved at fastholde medarbejdere, som bliver ramt af en livstruende, alvorlig syg-
dom.
DA og Lederne mener, at det var et skridt i den forkerte retning, da varighedsbe-
grænsningen blev ophævet, og der blev indført en ny, varig offentlig ydelse med syge-
dagpengeaftalen fra december 2013. Dette udkast til lovforslag vil være med til at
trække intentionen i sygefraværsaftalen fra 2013, om at personer i jobafklaringsforløb
modtager en lavere ydelse end sygedagpenge, i den forkerte retning.
3.2 Målgruppen for lovforslaget
Danske Patienter er særdeles positive over for, at også personer, der er overgået til
jobafklaringsforløb, kan få ret til sygedagpenge, hvis de rammes af en livstruende, al-
vorlig sygdom.
Danske Patienter bemærker dog, at kravet om ”aktualitet”, som Ankestyrelsen har ta-
get udgangspunkt i, i deres seneste afgørelser på området, kan gøre målgruppen mere
snæver end forventet. Dette kan for patienter, med en længere periode, hvor tilstanden
er uafklaret, betyde, at denne periode bliver uden sygedagpenge. Danske Patienter
mener derfor, at det er vigtig at være opmærksom på, at der ikke i bestemmelsen ind-
fortolkes et krav om aktualitet.
Danske Patienter gør ud over dette opmærksom på, at lægens præcise ordvalg kan få
afgørende betydning, når kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at tilkende
sygedagpenge for livstruende, alvorlig sygdom.
Paul Gram-Hansen mener, at begrebet alvorligt, livstruende sydom er umuligt at defi-
nere, og derfor vil mange alvorligt syge – selv kræftpatienter – ikke få gavn af de fore-
slåede ændringer. Paul Gram-Hansen påpeger, at der ikke er enighed blandt læger, og
at der er flere fortolkningsmuligheder af begrebet livstruende sygdom. Paul Gram-
Hansen mener, at der derfor eksisterer en forskelsbehandling af endog meget alvorlige
3
diagnoser. Det foreslås derfor, at ordet "livstruende" udgår af lovteksten, således at al-
le alvorlige sygdomme ligestilles.
Lægeforeningen finder det positivt, at der med forslaget gives ret til sygedagpenge til
personer, der rammes af en livstruende, alvorlig sygdom. Lægeforeningen er enig i, at
det skal ske ved en konkret, individuel lægelig vurdering i det enkelte tilfælde af, om
der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom, og at disse oplysninger kan indhentes
hos en læge i form af en statusattest.
Kommentar:
Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer med en livstruende, alvorlig syg-
dom kan opnå ret til sygedagpenge, såfremt de opfylder visse betingelser. Det er der-
for et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i sygedagpengeloven ved § 1, nr. 27,
i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen fra december
2013. Den dagældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af
perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den sygemeldte havde en livstruende
sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen
blev udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en
livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen med ændringen var, at forlængelsesmulig-
heden ikke kun – som tidligere – skal være begrænset til personer med en livstruende
sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer, der har en livstruende, alvorlig
sygdom i tidligere sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har
klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livs-
truende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-
dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en
statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt
ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser
og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb,
kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere
psykoser.
Når der i udkast til lovforslag tales om personer med en livstruende, alvorlig sygdom,
er det således denne persongruppe, der henvises til.
Det kan videre oplyses, at Ankestyrelsen i principafgørelse 30-15 har slået fast, at det
er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at
borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder
derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører,
at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.
I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft
en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at
få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det
fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livs-
truende, og at borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.
4
3.3. Midlertidig ordning
DA og Lederne bemærker, at forlængelsen af forsøgsperioden, i henhold til det først
fremsatte lovforslag, ikke er begrundet. Derfor foreslås det, at forsøgsperioden ikke
forlænges som foreslået.
FTF undrer sig over, at der kun er tale om en midlertidig ordning, eftersom omkost-
ningerne forventes at være relativt lave.
Forhandlingsfællesskabet vil opfordre til, at den midlertidigt udvidede mulighed gøres
permanent.
Krifa mener, at ordningen bør gøres permanent.
LO undrer sig over, at der lægges op til en midlertidig ordning, henset til de lave om-
kostninger, og de positive effekter som ordningen kan have, i forhold til at øge ar-
bejdsgivers incitament til at fastholde en alvorligt syg medarbejder.
Forsikring & Pension mener ikke, at regelændringen alene skal være en midlertidig
forsøgsordning. Den bør gøres permanent, så man også undgår at skabe yderligere
usikkerhed for de borgere, der forventes at være alvorligt livstruende syge ved ordnin-
gens ophør.
Kommentar:
Formålet med forslaget er i en midlertidig periode fra 1. januar 2016 til og med den
31. december 2017 at sikre ret til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse
under jobafklaring til personer med en livstruende, alvorlig sygdom, såfremt de opfyl-
der visse betingelser. Det gør det muligt i sommeren 2017 at kvalificere et skøn over
målgruppens størrelse, og det vil kunne danne grundlag for en drøftelse af, om ord-
ningen skal gøres permanent.
3.4 Kravet om, at en person med livstruende, alvorlig sygdom skal opfylde
sygedagpengelovens beskæftigelseskrav
Det Faglige Hus indvender, at flere kommuner raskmelder borgere for hurtigt med
hjemmel i lov om sygedagpenge § 7, om uarbejdsdygtighed og at disse borgere ikke
kan stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke kan opfylde beskæftigel-
seskravet i § 32. Det betyder, at personer der uretmæssigt er blevet frakendt retten til
sygedagpenge, med hjemmel i § 7, og som bliver ramt af livstruende, alvorlig sygdom,
ikke vil have ret til sygedagpenge igen, da det stadig er et krav jf. lovforslaget, at den
livstruende, alvorligt syge opfylder beskæftigelseskravet i lov om sygedagpenge.
Det Faglige Hus mener også, at løsarbejdere og lønmodtagere, som ikke får sig syge-
meldt på første ledighedsdag, er i risiko for ikke at kunne opfylde sygedagpengelovens
krav om beskæftigelse, og derfor ikke kan få ret til sygedagpenge, i tilfælde af en livs-
truende, alvorlig sygdom.
Videre mener Det Faglige Hus, at det bør systematiseres, at klagesager omhandlende
livstruende, alvorlig sygdom hastebehandles i klagesystemet, og at persongruppen, der
har opfyldt sygemeldingen i forbindelse med den oprindelige sygemelding, skal have
ret til sygedagpenge, hvis de rammes af en livstruende, alvorlig sygdom.
Ankestyrelsen hæfter sig ved, at det efter forslaget er en betingelse, at beskæftigelses-
kravet skal være opfyldt, også når en person i jobafklaringsforløb rammes af en livs-
5
truende sygdom. Det betyder i praksis, at en person, der er i et jobafklaringsforløb, en-
ten skal være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse eller være i et or-
dinært arbejde med løn i jobafklaringsforløbet. Personer i fleksjob vil kunne opfylde
beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5.
Kommentar:
Det er en forudsætning for retten til sygedagpenge, at sygemeldte opfylder beskæfti-
gelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen. Det gælder ligeledes i forhold til
personer med en livstruende, alvorlig sygdom.
Der ændres ikke med lovforslaget på beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra
kommunen.
3.5 Ret til forlængelse, når der ikke længere er en livstruende, alvorlig sygdom
Det er Advokatrådets opfattelse, at det nye lovforslag kommer til at øge kompleksite-
ten af sygedagpengeloven, fordi personer med livstruende, alvorlig sygdom ikke læn-
gere vil være omfattet af revurderingstidspunktet og kan forlænges. Det vil føre til et
særligt b-hold af sygedagpengemodtagere, da personer, som er omfattet af dette lov-
forslag – i modsætning til andre personer, der modtager sygedagpenge – ikke vil få
vurderet, om de på tidspunktet for ophør opfylder en af de øvrige betingelser for for-
længelse af sygedagpenge. Det betyder, at hvis sygedagpengemodtageren gennemgår
et behandlingsforløb og overlever sygdommen, er udgangspunktet for lovforslaget, at
den pågældende skal tildeles et jobafklaringsforløb og dermed ressourceforløbsydelse.
På den baggrund foreslår Advokatrådet, at kommunen, når der skal træffes afgørelse
om ophør af sygedagpenge ved en livstruende, alvorlig sygdom, ligeledes overvejer,
om sygedagpengemodtageren opfylder en af forlængelsesbetingelserne i lovens § 27.
Kommentar:
For personerne omfattet af de nye regler om ret til sygedagpenge ved livstruende, al-
vorlig sygdom, betyder reglerne, at når personen efter en lægelig vurdering ikke læn-
gere er livstruende, alvorligt syg, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af syge-
dagpengene. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter forlængelsesreg-
lerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af sygdom – som ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgel-
sesgrundlag, som en person, der ikke blev livstruende, alvorligt syg under sit jobafkla-
ringsforløb.
3.6 Anmeldelse af fraværet
DA og Lederne understreger, at en arbejdsgiver alene kan anmelde et sygefravær, men
ikke konkret vurdere karakteren af sygdommen. Det gælder også, hvis en medarbej-
ders sygdom ændrer karakter i et jobafklaringsforløb. Det skal derfor slås fast i lov-
forslaget, at der ikke påhviler en arbejdsgiver særlige forpligtelser.
KL vil gerne have præciseret, om der skal ske obligatorisk digital selvbetjening for
personer, der kommer fra ressourceforløbsydelse.
6
Kommentar:
Med lovforslaget ændres ikke på reglerne om, hvem der har pligt til at anmelde løn-
modtagerens sygefravær til kommunen. Arbejdsgiverens pligt til at anmelde en ansats
sygefravær til kommunen og arbejdsløshedskassens pligt til at anmelde et ledigt med-
lems sygefravær til kommunen ændres således ikke, hverken i forhold til fristen for
anmeldelsen eller i forhold til hvilke oplysninger, der skal afgives ved anmeldelsen.
Med lovforslaget ændres ligeledes ikke på reglerne om, i hvilke situationer en syge-
meldte har pligt til at anvende digital selvbetjening i sygedagpengesager fra 1. de-
cember 2015, jf. § 1 i lov nr. 742 af 1. juni 2015.
3.7 Oplysningsskema og lægeattest
Ældre Sagen støtter forslaget om, at kommunen kan fravælge at indhente oplysnings-
skemaet i sager, hvor det konstateres, at der er en livstruende, alvorlig sygdom, da det-
te vil kunne lette den administrative proces.
FA kan tilslutte sig, at kommunernes opfølgning i sygedagpengesager af denne type
forenkles, så kommunen kan undlade at indhente oplysningsskema efter sygedagpen-
gelovens § 11 samt lægeattest efter sygedagpengelovens § 11 a, hvis det på andet
grundlag er fastslået, at lovens betingelser for sygedagpengeret efter den 22. uge er
opfyldt.
DS hilser det velkomment, at der ikke skal indhentes oplysningsskema eller lægeat-
test, hvis sagen findes at være tilstrækkelig belyst i forhold til sygemeldte med ret til
sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6 eller § 24 b, stk. 1, idet DS tidligere har påpeget det
ressourcemæssige spild i, at der skal indhentes oplysninger, som der ikke er behov for
i forhold til oplysning af sagen. I forlængelse heraf anbefaler DS, at denne lovændring
bør udbredes til at gælde alle modtagere af sygedagpenge, så der ikke bruges unødig
tid og ressourcer på at indhente oplysninger, som allerede kan findes i sagen.
FTF mener, at kommunen altid bør have pligt til at indhente oplysninger fra den rele-
vante læge, når en person oplyser, at de har en livstruende, alvorlig sygdom - eller hvis
kommunen har grundlag for at antage, at en person kan have en livstruende, alvorlig
sygdom.
Kommentar:
Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med
et længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning kan kommunen i
opfølgningen vælge ikke at indhente oplysningsskema eller lægeattest fra den syge-
meldte, hvis den enkelte sag er tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Om-
vendt kan kommunen vælge at indhente oplysningsskema eller lægeattest, hvis det
vurderes, at sagen ikke er tiltrækkeligt belyst. Behovet for, om der skal indhentes op-
lysningsskema eller lægeattest i disse sager, beror således på kommunens konkrete
vurdering i den enkelte sag.
3.8 Opfølgning
Danske Patienter finder det meget positivt, at stand by-ordningen respekteres, når
kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysningsskema, i det tilfælde
hvor sagen er tilstrækkelig belyst til kommunens opfølgning.
7
Kommentar:
Opfølgningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsæt-
ninger, behov og helbredsforhold. Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diag-
noselisten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af standby-ordningen.
Sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom fra diagnoselisten har ret til at vælge,
om de vil deltage i kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen.
Standby-ordningens diagnoseliste er ikke udtømmende. I særlige tilfælde kan en sy-
gemeldt på baggrund af kommunens konkrete vurdering blive omfattet af standby-
ordningen, selvom den pågældendes diagnose ikke er på listen. Personer på standby-
ordningen kan på ethvert tidspunkt anmode kommunen om at være omfattet af kom-
munens almindelige opfølgning.
Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på standby-ordningens diagnoseliste.
3.9 Beregning af sygedagpengenes størrelse
Forhandlingsfællesskabet har med tilfredshed noteret, at Beskæftigelsesministeriet får
hjemmel til at fastsætte regler for beregningen af sygedagpenge, således at lønmodta-
gere, hvor det ugentlige timetal nu er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpen-
ge, får lagt timetallet fra den tidligere periode til grund for sygedagpengeberegningen.
KL understreger, at det er vigtigt, at beregningsreglerne for sygedagpengesatsen for
personer, som kommer fra ressourceforløbsydelse, meget hurtigt fastsættes.
Kommentar:
Der vil blive fastsat regler om beregningen af sygedagpenge, inden loven træder i
kraft den 1. januar 2016.
3.10 Tidspunktet for retten til sygedagpenge
Forhandlingsfællesskabet finder det vigtigt, at en eventuel forsinkelse af statusattesten
ikke skal komme den sygemeldte til skade, og at dagpengeretten i disse tilfælde skal
ske fra det tidspunkt, hvor den konkrete, individuelle læge vurdering forelå, fx på det
tidspunkt hvor diagnosen er konstateret.
FTF påpeger, at det i forbindelse med ændringsforslaget til sygedagpengelovens § 24
b fremstår uklart fra hvilket konkret tidspunkt, den sygemeldte med en livstruende/ al-
vorlig sygdom får ret til at modtage sygedagpenge. I forslaget tæller retten fra "den
dag, hvor en læge vurderer, at en person har en livstruende, alvorlig sygdom". Det bør
her præciseres, at det er datoen for lægens journalnotat af denne vurdering, der tæller,
så det ikke bliver datoen for en lægeerklæring.
LO mener, at det bør præciseres, at retten indtræder fra den dag, hvor diagnosen er
konstateret, således at det ikke kommer til at ligge den sygemeldte til last, hvis lægens
vurdering er forsinket.
Vedrørende lovforslagets bemærkninger om beskæftigelseskravet, på lovforslagets
side 13, vil KL gerne have uddybet, om beskæftigelseskravet altid beregnes fra 1. fra-
værsdag eller fra den dato, hvor en læge vurderer, at det livstruende, alvorlige sygdom
er opstået, herunder også om det er en læge, der fastlægger denne dato.
8
Kommentar:
Efter sætningen: ”Det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på det tids-
punkt, hvor en læge vurderer, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig
sygdom” i bemærkningerne til § 1, nr. 6 i lovforslaget, er følgende sætning tilføjet:
”Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det lægeligt dokumenteres, at uar-
bejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt kan
kommunen således lægge den foreliggende lægeerklæring til grund, medmindre kom-
munen får oplysninger om, at uarbejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig
sygdom er lægeligt dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjournal.”
3.11 Valgfrihed mellem sygedagpenge og ressourceforløbsydelse
Det fremgår af lovforslaget, at der er valgfrihed mellem, om lønmodtageren vil have
kontanthjælpsydelsen under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt. For løn-
modtagere, der modtager løn under sygdom, er arbejdsgiveren berettiget til at modtage
refusion svarende til ydelsen. DA og Lederne foreslår, at arbejdsgivere, der udbetaler
løn under sygdom, modtager en information om medarbejderens valg, da det vil lette
evt. mulighed for at klage over lønmodtagerens valg.
KL foreslår, at de tekniske udfordringer, der opstår som følge af, at borgerne skal
spørges, om de ønsker sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse, afvejes af det forhold, at størstedelen af sagerne forventes at ende med udbeta-
ling af sygedagpenge.
Kommentar:
Den sygemeldte kan vælge imellem sygedagpenge eller jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse. Der er givet valgfrihed, fordi ressourceforløbsydelsen i ganske
særlige situationer vil kunne være højere end sygedagpengene. Det er den sygemeldte,
der har mulighed for at foretage valget. Arbejdsgivers ret til refusion er en afledt ret.
Arbejdsgiver kan derfor ikke klage over den sygemeldtes valg.
Ved kommunens bevilling af sygedagpenge, herunder ved overgang fra jobafklarings-
forløb til sygedagpenge, bliver der sendt en bevillingsskrivelse til arbejdsgiver. På
denne måde vil arbejdsgiveren blive informeret om, at den ansatte vil modtage syge-
dagpenge.
4. Beskæftigelseskravet over for selvstændige
Danske Patienter har forståelse for regeringens argumentation, for så vidt angår den
ophævede lov om børnepasningsorlov, men mener, at eftersom reglerne for godtgørel-
se af tabt arbejdsfortjeneste og reglerne om plejevederlag er regler, der i dag benyttes
af forældre til sygdomsramte børn og andre pårørende, finder de forslaget om at se
bort fra disse perioder, i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet for helt urime-
ligt.
Kommentar:
Efter de gældende regler ses der ved vurderingen af, om selvstændige erhvervsdriven-
de opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, bort fra perioder på indtil 1
år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvi-
dere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfor-
tjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge
til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.
9
Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det,
at denne del af bestemmelsen udgår, og der sker således ingen ændring af, at der som
hidtil kan ses bort fra periode på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt ar-
bejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller
dagpenge til forældre med alvorlige syge børn efter barselsloven.
5. Præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder
regler om ressourceforløbsydelsen
5.1 Præcisering af målgruppen for ressourceforløb og jobafklaringsforløb
Forsikring & Pension finder det positivt, at det foreslås at præcisere i lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats § 2 nr. 14, at borgere i jobafklaringsforløb, der ikke modtager res-
sourceforløbsydelse på grund af fuld modregning af indtægter, er berettiget til samme
indsats, som de, der modtager ressourceforløbsydelse.
Forsikring & Pension foreslår, at samme ændring tilføjes til samme lovs § 2 nr. 11, så
det sikres, at også borgere visiteret til ressourceforløb, der ikke modtager ressourcefor-
løbsydelse på grund af modregning af indtægter, har ret til samme indsats som dem,
der ikke har en forsikring.
Kommentar:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at ændringen i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, også kommer til at gælde for personer, der er omfattet af § 2, nr.
11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. borgere i ressourceforløb.
5.2 Præcisering af periode for fradrag i ressourceforløbsydelsen
Forsikring & Pension støtter præciseringen i lov om organisering og understøttelse
m.v. § 69 j, stk. 5, af, at indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før modta-
geren er begyndt i jobafklaringsforløb, ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydel-
sen, og at det samme gælder indtægter for en periode efter ophør i et jobafklaringsfor-
løb. Det gælder, selvom udbetalingen sker, mens personen modtager ressourceforløbs-
ydelse.
I bemærkningerne til lovforslaget omtales sygedagpenge som en indtægt, der ikke skal
give fradrag, såfremt den vedrører en anden periode, men som det er formuleret, må
det gælde alle indtægter, der er beregnet til forbrug, herunder også løbende udbetalin-
ger fra en forsikrings- eller pensionsordning.
Danske Patienter håber, at det er intentionen, at ordlyden "indtægt" i lovforslaget kan
fortolkes bredt, således at det f.eks. også omfatter udbetaling af invaliderente fra et
pensionsselskab, som udelukkende vedrører en forudgående periode med sygedagpen-
ge.
DS mener, at det er rigtig godt, at det nu i loven jf. den nye § 68 a, stk. 1, 1. pkt. 2 og
3, præciseres, at indtægter der ligger før påbegyndelse, eller efter ophør af et ressour-
ceforløb, ikke medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Krifa mener, at det er særdeles positivt, at det nu præciseres i loven, at der ikke skal
foretages fradrag for indtægter, som hidrører fra en periode forud for, at personen er
påbegyndt et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. De mener dog at ændringen
bør ske med tilbagevirkende kraft fra sygedagpengereformens ikrafttræden den 1. juli
2014, idet intentionen fra lovgivers side fra starten, harmonerede med det nu frem-
sendte lovforslag.
10
Kommentar:
Ordet indtægter skal i denne forbindelse fortolkes som alle indtægter, der medfører
fradrag i ressourceforløbsydelse efter § 68 a, stk. 1, og § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Det fremgår af forslaget til ændring af § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at der
er tale om indtægter. En udbetaling fra en privat forsikring af en løbende ydelse vil
således også være omfattet af bestemmelsen. Hvis personen overgår til et jobafkla-
ringsforløb midt i en måned, skal der således ske en forholdsmæssig fordeling af det
udbetalte beløb, således at det alene er den del af indtægten, der vedrører perioden ef-
ter overgang til jobafklaringsforløb, der fradrages i ressourceforløbsydelsen.
Det samme vil være gældende for personer, der er visiteret til ressourceforløb, da der
er indsat et tilsvarende forslag til ændring i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Krifas forslag, om at ændringen skal have tilbagevirkende kraft, imødekommes ikke.
Baggrunden er, at der normalt ikke lovgives med tilbagevirkende kraft. Indtil loven er
ændret, er gældende ret på baggrund af Ankestyrelsens praksis, at der foretages fra-
drag for indtægter, der vedrører perioder forud for overgang til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse. Ændringen får således alene virkning for fremtiden.
5.3 Præcisering af opgørelsen af lønindtægten
KL mener, at der i lovteksten bør indskrives, at det er lønindtægten efter fradrag af ar-
bejdsmarkedsbidrag, fordi 30 pct./ 55 pct. fradragsreglen også findes i ledighedsydelse
og fleksløntilskud, men her trækkes arbejdsmarkedsbidrag ikke fra, før der sker fra-
drag af 30 pct./ 55 pct.
Kommentar:
Bestemmelsen er nu enslydende med bestemmelsen i § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv soci-
alpolitik, om fradrag i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Bemærkninger-
ne til § 68 j, stk. 9, i samme lov er uddybet, således at det nu fremgår af bemærknin-
gerne, at arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag
skal trækkes fra lønindtægten, inden fradraget beregnes, hvilket også fremgik af be-
mærkningerne til L 194 om sygedagpengereformen.
5.4 Ressourceforløbsydelse frem til pensionsalderen
KL mener, at det bør præciseres, om "frem til pensionsalderen" betyder til og med en
borgers 65 års fødselsdag - eller frem til udgangen af måneden, fordi personen først
fra den følgende måned optjener folkepension.
Advokatrådet bemærker, at bevillingen af ressourceforløb til en person, der er tæt på
pensionsalderen, er uhensigtsmæssig, især henset til lovforslaget, som betyder, at for-
løbet vil afsluttes, når personen når pensionsalderen. Advokatrådet er kritisk ud fra
både et retssikkerhedsmæssigt og ressourcemæssigt synspunkt, i forhold til at iværk-
sætte et forløb, der forudsætter udvikling af arbejdsevnen over en meget lang periode,
kort inden pensionsalderen. Det er Advokatrådets opfattelse, at der i stedet bør indfø-
res en aldersgrænse for ressourceforløb, som den man kender fra seniorførtidspension,
jf. lov om social pension § 17, stk. 3, svarende til 5 år forud for pensionsalderen.
11
Kommentar:
Det fremgår af forslaget til § 2, nr. 3, og 6, at et ressourceforløb ikke kan gives ud
over det tidspunkt, hvor personen har nået folkepensionsalderen, og at varigheden af
et jobafklaringsforløb ikke kan gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folkepen-
sionsalderen.
Udbetalingen af ressourceforløbsydelsen sker frem til udgangen af en måned, da per-
sonen først kan modtage folkepension fra den 1. i måneden efter, at personen når den-
ne alder. Bemærkningerne i lovforslaget tilrettes.
Det beror i øvrigt altid på en konkret vurdering i den enkelte sag, herunder borgerens
behov, forudsætninger og helbredstilstand, hvilken hjælp der er den rette til den enkel-
te borger. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en tidligere alders-
grænse i forhold til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb end folkepensionsalde-
ren.
6. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt når borgeren
forventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller gå på barsel
inden for 4 uger samt personer som forventes raskmeldt inden 8 uger regnet fra
overgangen til jobafklaringsforløbet, skal ikke rehabiliteringsteamet
Forsikring & Pension støtter forslaget, der lemper krav til kommunens indsats i tilfæl-
de, hvor sygemeldte forventes raskmeldt inden for 8 uger eller mindre. Udover at give
mulighed for mere hensigtsmæssigt ressourceforbrug fra kommunens side forebygger
det også, at borgere skal møde til en samtale eller indsats, der ikke giver mening for
dem.
Kommentar:
Lovforslaget indebærer en mere hensigtsmæssig brug af ressourcer i sager, hvor den
sygemeldte er på vej tilbage i arbejde. Endvidere bidrager forslaget til en hensigts-
mæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet. Kommunen kan altid ud fra en konkret
vurdering vælge at anmode rehabiliteringsteamet om at give indstilling i en sag.
7. Muligheden for udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb
Arbejdsmarkedets Feriefond bemærker, at ændringsforslaget kan medføre en redukti-
on af fondens indtægter fra uhævede feriepenge. Fonden har alene mulighed for at fi-
nansiere et muligt indtægtstab ved krone-for-krone-reduktion i feriehjælpen til vanske-
ligt stillede familier. Derfor ønskes præciseret, at lovændringen ikke må medføre for-
højet refusionskompensationsprocent for Arbejdsmarkedets Feriefond.
Kommentar:
Uhævede feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter hvert tredje år inden 1. september, hvor
stor en del af de uhævede feriepenge, der tilfalder statskassen. Fastsættelsen sker på
baggrund af en undersøgelse af, hvor stor en procentdel af de uhævede feriepenge i et
givet år, der kan henføres til personer, som i stedet for at holde deres optjente ferie
med feriepenge har fået udbetalt en række nærmere definerede offentlige ydelser. Ak-
tuelt er procentsatsen 42 procent.
8. Øvrige bemærkninger
8.1 Ændring af fradragsreglerne i ressourceforløbsydelsen
Forsikring & Pension bemærker, at op mod 2,5 mio. danskere har en forsikring, der
sikrer deres egen og familiens tryghed i tilfælde af, at de bliver for syge til at arbejde
12
og dermed tjene den løn, familien har indrettet sig efter. Udbetalingen fra forsikringen
er indrettet som et supplement til de offentlige ydelser og kan sikre, at den sygemeldte
kan blive boende i sit hjem og koncentrere sig om at blive rask med hjælp fra bl.a.
kommunen. Siden sygedagpengereformen har denne gruppe oplevet en væsentlig for-
ringelse af deres muligheder for at sikre deres økonomiske tryghed og vej tilbage til
jobbet. Deres forsikringsudbetaling fradrages krone for krone i den offentlige ressour-
ceforløbsydelse, så de skal indrette sig på en væsentligt lavere levestandard og kan
blive tvunget til at flytte fra deres hjem af økonomiske årsager. Dertil kommer, at de i
tilfælde af, at deres forsikringsudbetaling er lige så stor eller større end ressourcefor-
løbsydelsen kan opleve, at kommunen ikke tilbyder dem samme helhedsorienterede
individuelle indsats for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, som andre borgere kan
få. Det er ikke rimeligt over for den enkelte, men heller ikke i samfundets interesse, at
denne gruppe ikke får alle muligheder for at komme hurtigt og godt tilbage på arbejde.
Forsikring & Pension foreslår at ændre selve fradragsreglerne, så sygemeldte ikke
kommer i den situation, at de slet ikke modtager ressourceforløbsydelse under jobaf-
klarings- og ressourceforløb. Det er de facto en privatisering af forsørgelsen, som har
negative konsekvenser for såvel borger som samfund.
De mulige produkttilpasninger fra forsikringerne er at gå over til sumudbetalinger,
forsikre indtægten fuldt ud eller ikke udbetale under ressourceforløbsydelse. Løsnin-
gerne har hver især samfundsmæssige ulemper.
Det er værd at holde sig for øje, at både overgang til sumudbetalinger og undtagelse af
perioder med ressourceforløbsydelse fra forsikringsdækningen betyder, at det offentli-
ge ikke får nogen besparelse ved fradrag for forsikringsudbetalingen, men alle de ne-
gative effekter ved modregningen.
Kommentar:
Forslaget er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget. Forsikring
& Pension har tidligere fremsat samme forslag, som er behandlet i BEU alm. del spm.
77 og 101 (FT 2014-2015, 1. samling).
8.2 Konsekvenser for erhvervslivet
FA opfordrer til, at styrelsen ved en yderligere bearbejdning af lovudkastet mere præ-
cist analyserer de kvalitative og kvantitative konsekvenser for erhvervslivet ved gen-
nemførelse af lovændringen.
Kommentar:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der vil være meget begrænsede økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under
sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil
modtage refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i jobafkla-
ringsforløb.
Der vil derudover være meget begrænsede økonomiske konsekvenser til finansiering af
ATP for private arbejdsgivere.
Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
13
8.3 Evalueringer
FA ønsker at udvide evalueringen af ordningen til også at omfatte effekten af de nye
og tidsubegrænsede offentlige ydelser, som blev indført ved sygedagpengereformen i
2014. En evaluering heraf kan ske med henblik på at få belyst, i hvilken grad den ud-
videde ret til offentlige ydelser medfører en reduktion i udbud af arbejdskraft.
Danske Patienter bemærker, at der kan være vanskeligheder forbundet med at tage
stilling til den sygemeldtes situation, inden for 22 uger, som loven foreskriver. Derfor
efterspørges en generel evaluering af den kortere sygedagpengeperiode, herunder
hvilke implikationer, den kortere periode har for lægernes mulighed for at løse den på-
lagte opgave og syge borgeres adgang til sygedagpenge.
LAFS håber, at man i den planlagte forsøgsperiode vil indhente systematiske erfarin-
ger med henblik på en yderligere lempelse af lovgivningen på området.
Kommentar:
Der gennemføres i efteråret 2015 en evaluering af implementeringen af sygedagpen-
gereformen. Evalueringen skal afdække, hvordan de enkelte elementer i sygedagpen-
gereformen er blevet implementeret, og om de fungerer efter hensigten.
Herudover vil der fra 2016 og frem årligt blive udarbejdet statusredegørelser til for-
ligskredsen med særligt fokus på;
 Antallet af borgere på henholdsvis sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder
varighed og effekt
 Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængelses-
regel ved livstruende, alvorlig sygdom
 Udvikling i den aktive indsats for henholdsvis sygedagpenge- og jobafklaringsfor-
løb, herunder den tidlige og tværfaglige indsats.
 Udvikling i brugen af fast-track-ordningen
Herudover gennemføres der efter 2 år en grundig evaluering af, om revurderingstids-
punktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsnet, herunder ud-
redningstider. Hvis det viser sig, at der er uhensigtsmæssigt mange uafklarede syge-
meldte ved revurderingstidspunktet efter 5 måneder, skal forligskredsen drøfte mulige
justeringer i sygedagpengesystemet, som sikrer, at flere sygemeldte kan nå at blive af-
klarede inden revurderingen.
8.4 Øvrige bemærkninger, som ligger uden for lovforslaget.
DA og Lederne bemærker, at når en medarbejder overgår til førtidspension/ folkepen-
sion, har vedkommende ikke længere ret til sygedagpenge. Som en afledet ret har ar-
bejdsgiveren ikke længere ret til refusion af eventuel løn udbetalt under sygdom. Der-
for foreslås det, at arbejdsgiveren som minimum modtager en orienteringsskrivelse om
tilkendelsen af førtidspension. Dernæst foreslås det, at når en lønmodtager tilkendes
førtidspension, har arbejdsgiveren ret til at modtage refusion, så længe arbejdsgiveren
udbetaler løn.
DA og Lederne mener, at det er uhensigtsmæssigt, at arbejdsgiver betaler en arbejds-
giverperiode, ved fornyet eller ændret fravær. Derfor foreslår DA, at det skal fremgå
af lovforslaget, at en delvis raskmelding, ikke kan udløse en ny arbejdsgiverbetalt sy-
gedagpengeperiode.
14
DA er blevet gjort bekendt med, at man ved overgangen til den digitale beregning af
sygedagpengesatsen på grund af en fejl, har oplevet at arbejdsgivere får udbetalt for
lidt refusion. DA vil foreslå, at arbejdsgiverne oplyses om dette, indtil fejlen er rettet.
Dernæst mener DA, at der er behov for information til arbejdsgiverne om, at der vil
ske genberegning af deres refusion, så den manglende refusion udbetales.
LAFS bemærker, at de generelt mener, at sygedagpengeperioden bør kunne forlænges,
indtil der foreligger en situation, hvor den enkelte borgers helbredssituation er helt af-
klaret. Den foreslåede lempelse for livstruende, alvorlige syge anser LAFS for util-
strækkelig til at dække behovet for forsørgelse i den forbindelse.
FSD har benyttet høringen til at gøre opmærksom på, at det er meget omkostnings-
tungt og bureaukratisk, at sagsbehandlingen også for en stor del af de sygemeldte, som
følge af sygedagpengereformen, skal omfatte behandling i rehabiliteringsteam.
Kommentar:
Forslagene er ikke en del af den aftale, som ligger til grund for lovforslaget.


Beskæftigelsesudvalget
2015-16
L
55
Bilag
1
Offentligt


LIGE S T IL LLI N GS VU R DER IN G
AF LO VF O R S L AG
J.nr. 15/06574
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social-
politik og lov om ferie (midlertidig periode med ret til sygedag-
penge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)
Myndighed/Afsender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2016
Kontaktperson Mie Skovbæk Mortensen
Telefon 72 14 21 29
E-mail msm@star.dk
Baggrund for loven
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Libe-
ral Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesy-
stemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Som opfølgning på reformen har aftalepartierne den 10. marts 2015 besluttet at ud-
vide muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til
sygedagpenge.
Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne for personer, som får en livstruen-
de, alvorlig sygdom, således at:
- en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder be-
skæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kom-
munen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedag-
penge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalen-
dermåneder.
- en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig syg-
dom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til
sygedagpenge fra kommunen.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslagets primære målgruppe er således personer med en livstruende, alvorlig
sygdom.
Generelt bliver der sygemeldt flere kvinder end mænd. I 2014 var sygedagpenge-
forløb fordelt således, at andelen af mænd var 300.039, mod 410.094 kvinder. Det
skønnes, at ca. 400 berørte personer årligt vil blive omfattet af det fremsatte for-
slag.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 55 Bilag 1
Offentligt
2
Forslaget betyder, at såfremt en læge vurderer, at en person er ramt af en livstruen-
de, alvorlig sygdom, vil en person der opfylder beskæftigelseskravet i lov om sy-
gedagpenge §§ 32, 34 eller § 42, kunne få udbetalt sygedagpenge. Da det er et ge-
nerelt billede, at flere kvinder er sygemeldt end mænd, må det forventes at flere
kvinder vil blive omfattet af ændringen, end mænd.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at mænd og kvinder bliver berørt af forslaget på samme måde. Ande-
len af kvinder, der berøres af lovforslaget, er højere end andelen af mænd, hvilket
skyldes, at der er flere kvinder end mænd, der modtager sygedagpenge. Særligt er
der flere kvinder, der har langvarige sygedagpengeforløb. Det har forholdt sig såle-
des de seneste 10 år. Der er således tale om en permanent overrepræsentation af
kvinder i forhold til mænd.


Fremsat den 11. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie
(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af
12. august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni
2015 og § 34 i lov nr. 994 af 30. august 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom
med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.«
2. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen
således, at kommunen i disse sager hverken skal indhente
1) et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrække-
ligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølg-
ning, eller
2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vurdering af den
sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle
skånebehov, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst,
eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger
om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig
sygdom.«
3. I § 13 b, stk. 4, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på
vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4
uger,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
4. I § 24 a, stk. 1, indsættes efter »lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.
5. I § 24 a indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den
31. december 2017 kan en person, der er omfattet af stk. 1, i
stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læ-
ge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom.
Stk. 7. Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for
lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige er-
hvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første
fraværsdag.«
6. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den
31. december 2017 kan en person, der er i jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage
sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at per-
sonen har en livstruende, alvorlig sygdom og personen op-
fylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§
32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uar-
bejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig
sygdom.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1
indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at
personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den
lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder
retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-
gives.
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/06574
BE006534
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 55 Bilag 1
Offentligt
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbeta-
ling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,
når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fort-
sat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livs-
truende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der ef-
ter den 31. december 2017 fortsat er uarbejdsdygtige på
grund af sygdom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
regningen af sygedagpenge for personer, der har ret til syge-
dagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.«
7. § 30, stk. 5, ophæves.
8. § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter
stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der
er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og
plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dag-
penge til forældre med alvorligt syge børn efter barselslo-
ven.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved §
35 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 2 i lov nr. 1000 af
30. august 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 11, affattes således:
»11) personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel
12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ik-
ke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressour-
ceforløb på grund af fradrag for indtægter,«.
2. I § 2, nr. 14, indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«:
»herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsy-
delsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for ind-
tægter«.
3. I § 68 a, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tids-
punkt, hvor personen når folkepensionsalderen.«
4. I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter §
24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobaf-
klaringsforløb ved ophør af sygedagpengene.«
5. I § 68 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Stk. 2 finder ikke
anvendelse,«: »når fuld raskmelding forventes inden 8 uger
regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,
eller«.
6. I § 68 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor
personen når folkepensionsalderen.«
7. I § 68 d indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Et jobafklaringsforløb ophører, når en person
overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i
lov om sygedagpenge.«
8. I § 68 f indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet
fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der
ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i syge-
dagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurde-
ring beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet ind-
sats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapi-
tel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel 11.«
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages
følgende ændring:
1. I § 9, stk. 2, indsættes efter »sager om jobafklaringsfor-
løb,«: »når borgeren forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger
regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb,
eller«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 1. juli 2015, som ændret ved § 33 i lov nr. 994 af 30.
august 2015 og § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 69, stk. 4 og 5,«: »§ 69 k,
stk. 4,«.
2. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før
modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et res-
sourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydel-
sen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en
periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressource-
forløb.«
3. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger før
modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobaf-
klaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsy-
delsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en
periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafkla-
ringsforløb.«
4. I § 69 j, stk. 9, ændres »indtil lønindtægten« til: »indtil
den samlede lønindtægt inkl. pension«.
2
§ 5
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 34 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kontantydelse,«:
»ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,«.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 7
§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 6, finder anvendelse for en person i et
jobafklaringsforløb, som før 1. januar 2016 af en læge har
fået konstateret en livstruende, alvorlig sygdom, hvis perso-
nen den 1. januar 2016 opfylder beskæftigelseskravet for ret
til sygedagpenge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov
om sygedagpenge, og af en læge vurderes fortsat at have en
livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal anmode om sy-
gedagpenge senest den 1. marts 2016 for at overgå til at
modtage sygedagpenge med virkning fra den 1. januar 2016.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge
2.1.1. Beskæftigelseskrav
2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge
2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefravær
2.1.4. Opfølgning m.v.
2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegræns-
ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge og som har en livstruende, alvorlig sygdom
2.2.1. Gældende regler
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation
2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygdom
2.2.2.4. Opfølgning m.v.
2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
og som får en livstruende, alvorlig sygdom
2.3.1. Gældende regler
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumentation
2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge
2.3.2.4. Opfølgning m.v.
2.4. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i re-
habiliteringsteamet
2.4.1. Gældende regler
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt
raskmeldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger.
2.5.1. Gældende regler
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.6.1. Gældende regler
2.6.2 Den foreslåede ordning
2.7. Ændringer og præciseringer i reglerne om ressourceforløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om res-
sourceforløbsydelse
2.7.1. Gældende regler
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Forholdet til frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 199 fremsat den 29.
april 2015 (FT, 2014-2015, 1. samling). Ved genfremsættel-
sen er der foretaget enkelte ændringer, herunder er perioden
med den midlertidige ordning foreslået til den 1. januar
2016 til og med den 31. december 2017. Derudover er det
foreslået, at reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når
4
den pågældende påbegynder et ordinært arbejde i et jobaf-
klaringsforløb, præciseres og at bestemmelserne i sygedag-
pengeloven om at se bort fra perioder med børnepasningsor-
lov ophæves. Endelig er de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget opdateret.
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-
gik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedag-
pengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt
en tidligere og bedre indsats.
Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni
2014, blev den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr.
5, i lov om sygedagpenge ændret, idet forlængelsesmulighe-
den ikke kun skulle være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,
der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-
faser, dvs. personer, for hvem man ikke har klarhed over,
hvilket forløb sygdommen vil få.
Partierne bag sygedagpengereformen har efterfølgende gen-
nemført en ændring i lov om sygedagpenge ved § 4, nr. 1, i
lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelses-
indsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannel-
sesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrette-
de tilbud m.v.). Ved ændringen blev § 24 a indsat i lov om
sygedagpenge. § 24 a sikrer, at personer, der bliver syge
igen efter en kortere periode som raskmeldte, og som har
modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgå-
ende kalendermåneder, og som opfylder beskæftigelseskra-
vet overfor kommunen, får ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Som opfølgning på reformen har partierne den 10. marts
2015 besluttet at udvide muligheden for, at personer med en
livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.
Med dette lovforslag foreslås det derfor at ændre reglerne
for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, såle-
des at:
– en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og
som opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen,
får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om per-
sonen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i
en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgå-
ende kalendermåneder.
– en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsfor-
løbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfyl-
der beskæftigelseskravet overfor kommunen, får ret til
sygedagpenge fra kommunen.
Som det fremgår, er det i begge tilfælde en betingelse, at
personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedag-
penge fra kommunen. Det er endvidere en betingelse, at en
læge har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig
sygdom.
Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ord-
ning, der løber fra den 1. januar 2016 til og med den 31. de-
cember 2017. Det gør det muligt i sommeren 2017 at kvali-
ficere et skøn over målgruppens størrelse, som vil kunne
danne grundlag for en drøftelse af, om ordningen skal gøres
permanent.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte tilfø-
jelser til og ændringer og præciseringer af bestemmelser i
lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om fe-
rie. Det foreslås her, at:
– det tilføjes, at kommunen ud fra en konkret vurdering
skal fastlægge, om der skal gives en beskæftigelsesrettet
indsats for personer, som har fået et jobafklaringsforløb,
som forventes fuldt raskmeldt inden 8 uger regnet fra
overgangen til jobafklaringsforløbet, eller for hvem der
ikke allerede er iværksat en tværfaglig indsats som led i
et sygedagpengeforløb.
– det tilføjes, at kommunens opfølgning skal kunne ske te-
lefonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte for-
ventes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i
arbejde eller at gå på barsel inden for 4 uger.
– det tilføjes, at antallet af dage med ressourceforløbsydel-
se og uddannelseshjælp skal trækkes fra antallet af dage
med evt. uhævede feriepenge ved en udbetaling af ferie-
penge efter ferieårets udløb.
– det præciseres, at hverken ressourceforløb eller jobafkla-
ringsforløb kan gives ud over det tidspunkt, hvor en per-
son har nået folkepensionsalderen.
– reglerne ændres, så der alene skal ske fradrag i ressour-
ceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder,
hvor personen er overgået til et ressourceforløb eller job-
afklaringsforløb.
– reglerne vedrørende fradrag for lønindtægt, når den på-
gældende påbegynder et ordinært arbejde i et jobafkla-
ringsforløb, præciseres.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende regler i lov om sygedagpenge
Der er i lov om sygedagpenge en række regler om betingel-
serne for at kunne få sygedagpenge, tidspunktet for beretti-
gelsen til sygedagpenge, beregning og anmeldelse af syge-
dagpenge m.v., som har betydning for de foreslåede nye reg-
ler om ret til sygedagpenge for personer med en livstruende,
alvorlig sygdom.
2.1.1. Beskæftigelseskrav
For at have ret til sygedagpenge skal et af beskæftigelses-
kravene i lov om sygedagpenge kapitel 11 for så vidt angår
lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige
erhvervsdrivende være opfyldt.
5
Beskæftigelseskravet for en lønmodtager kan efter § 32 i lov
om sygedagpenge opfyldes ved at personen:
1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst
240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermå-
neder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse
måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver
måned (løntimer, timer med ferie med løn/feriegodtgø-
relse, timer med syge- og barselsdagpenge og timer
med arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 240 timer),
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have
været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervs-
mæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret
ved eller i henhold til lov, eller
5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende
kan efter § 42 i lov om sygedagpenge opfyldes ved, at per-
sonen inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed i mindst 6 måneder, heraf den sene-
ste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være
udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomst-
mæssige ugentlige arbejdstid. Hvis virksomheden har været
udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til beva-
relse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde be-
skæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge for
at have ret til sygedagpenge.
Endelig vil beskæftigelseskravet være opfyldt i de tilfælde,
hvor en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af ar-
bejdsskadesikringslovgivningen, jf. § 34 i lov om sygedag-
penge.
2.1.2. Tidspunkt for ret til sygedagpenge
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under syg-
dom, har som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra ar-
bejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Løn-
modtageren skal have været ansat uafbrudt i de seneste 8
uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i den-
ne periode have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i
mindst 74 timer, jf. § 30 i lov om sygedagpenge.
Efter § 33 i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til
sygedagpenge fra kommunen:
1) fra lønmodtagerens første fraværsdag,
2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller
udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra ar-
bejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. §
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er op-
hørt, eller
4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets
begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er
nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge.
En selvstændig har ret til sygedagpenge fra kommunen fra
første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sy-
gedagpengeforsikring, har den selvstændige erhvervsdriven-
de ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf.
§ 41 i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, hvorefter
udbetalingen af sygedagpenge ophører, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgåen-
de kalendermåneder, er ikke berettiget til sygedagpenge fra
kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens be-
skæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgi-
verperioden, uanset at den sygemeldte ikke er fri af tidsbe-
grænsningen på 22 uger i de 9 forudgående kalendermåne-
der. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i forhold
til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.
2.1.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af sygefra-
vær
Efter beregningsreglerne i kapitel 17-18 i lov om sygedag-
penge og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af be-
skæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. skal
beregningen for lønmodtagere (herunder fleksjob efter § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som udgangs-
punkt ske på grundlag af det ugentlige timetal under syge-
fraværet og af timefortjenesten i de seneste 3 afsluttede ka-
lendermåneder. For en person, der er ansat i fleksjob inden
den 1. januar 2013, beregnes sygedagpengene på grundlag
af det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kom-
munens tilskud til arbejdsgiveren.
For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger
hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver den af-
talte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjene-
ste, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.
For ledige udgør sygedagpengene efter § 51 i lov om syge-
dagpenge som udgangspunkt samme beløb, som personen
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse, hvis personen ikke havde været
syg.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til sygedagpen-
ge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden,
som udgangspunkt ud fra årsopgørelsen for det seneste regn-
skabsår. Selvstændige erhvervsdrivende er som udgangs-
punkt berettiget til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom. Den
selvstændige erhvervsdrivende kan efter sygedagpengeloven
6
tegne en forsikring, der giver ret til sygedagpenge under de
første 2 ugers sygefravær. Den selvstændige erhvervsdriven-
de kan også vælge at være forsikret fra 3. fraværsdag. Hvis
den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring,
udbetales sygedagpengene med mindst 2/3 af sygedagpen-
genes højeste beløb (minimumsydelsen).
For en person, der opfylder det særlige beskæftigelseskrav i
§ 34 i lov om sygedagpenge (om at have pådraget sig en ar-
bejdsskade) – men hvor personen ikke er fuldt ud beskæfti-
get ved erhvervsmæssigt arbejde, eller normalt er uden er-
hvervsmæssig beskæftigelse – bliver den indtægt, sygedag-
pengene beregnes efter, fastsat efter et skøn, jf. § 48 i lov
om sygedagpenge.
Sygefravær skal anmeldes til kommunen inden for visse
frister, jf. kapitel 12 i lov om sygedagpenge. Anmeldelse
sker til kommunen via den digitale indberetningsløsning
Nemrefusion. Arbejdsløshedskassen anmelder et ledigt med-
lems sygefravær, og arbejdsgiver anmelder ansattes fravær.
Selvstændige anmelder eget sygefravær.
2.1.4. Opfølgning m.v.
Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpen-
ge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor
kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge
og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be-
hov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplys-
ningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den rele-
vante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til ar-
bejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om
en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis
den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt in-
den for 8 uger regnet fra første fraværsdag, jf. § 11 a, stk. 1,
i lov om sygedagpenge. Lægeattesten skal indeholde lægens
vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt
eventuelle behov for skånehensyn.
Kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den syge-
meldte, jf. § 13 b, stk. 5, i lov om sygedagpenge. Denne ord-
ning kaldes standby-ordningen. Ordningen er beregnet til si-
tuationer med alvorlig sygdom, hvor kontakt til den syge-
meldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af om en syg-
dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru-
ende.
Sygemeldte med en alvorlig, livstruende sygdom fra neden-
stående diagnoseliste har ret til at vælge, om de vil deltage i
kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ord-
ningen. Sygemeldte med en diagnose, der fremgår af diag-
noselisten, kan meddele kommunen, at de ønsker at blive
omfattet af standby-ordningen. Kommunen sætter herefter
sagen på standby.
Opfølgningen sker uden samtale og kontakt i øvrigt til den
sygemeldte, og der gives heller ikke beskæftigelsesrettede
tilbud. Opfølgningen sker på baggrund af sagens oplysnin-
ger, og kommunen indhenter de lægelige oplysninger i form
af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation.
Ordningen er beregnet til situationer med alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller
mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Føl-
gende sygdomme er omfattet af diagnoselisten:
– Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
– Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunkti-
on
– Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
– Sværere hjertesvigt
– Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, f.eks.
hjerteindgreb
– Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
– Amyotrofisk lateralsklerose
– AIDS i udbrud
– Større organtransplantationer
– Svære psykoser
– Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræ-
ning.
Diagnoselisten er ikke udtømmende. Det er kommunen, som
tager stilling hertil, og det er den sygemeldtes samlede situa-
tion, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om op-
følgningen skal sættes på standby. Den sygemeldtes psyki-
ske tilstand skal således også indgå i vurderingen.
2.2. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som
på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruen-
de, alvorlig sygdom
2.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-
ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-
gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-
måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det bety-
der, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af
denne tidsbegrænsning, ikke er berettiget til sygedagpenge
fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens
beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 1486 af 23. december 2014 blev § 24
a indsat i lov om sygedagpenge. Derved er det sikret, at per-
soner, der på første fraværsdag ville have haft ret til syge-
dagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 66 i lov
om aktiv socialpolitik.
Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal
have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats
med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, be-
hov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er,
7
at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe
personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafkla-
ringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalifi-
cering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og
mentor efter kapitel 9 b - 12 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, samt indsats efter anden lovgivning, herunder ef-
ter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et an-
sættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med
fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med ind-
dragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbageven-
den til jobbet.
Den tværfaglige indsats gives på baggrund af en indstilling
fra rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets
behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbe-
handler og personen rehabiliteringsplanens forberedende del
med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressour-
cer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og
den koordinerende sagsbehandler deltager i rehabiliterings-
teamets møde om personens sag. Efterfølgende udarbejder
den koordinerende sagsbehandler og personen rehabilite-
ringsplanens indsatsdel, som indeholder personens beskæfti-
gelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser
fra de forskellige forvaltninger, der skal iværksættes for at
bringe den enkelte person i et jobafklaringsforløb tættere på
arbejdsmarkedet.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer,
der har en livstruende, alvorlig sygdom, og som ville have
haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde væ-
ret fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, skal kunne få sygedagpenge.
Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den
1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 - at perso-
ner, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedag-
penge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og som
har en livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at
modtage sygedagpenge fra kommunen i stedet for et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Forslaget omfatter således udelukkende personer, der er om-
fattet af § 24 i lov om sygedagpenge. Det betyder, at perso-
ner omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge - herunder per-
soner, der har nået folkepensionsalderen og personer, der
modtager førtidspension - ikke er omfattet af forslaget, lige-
som de ikke var omfattet af sygedagpengereformens be-
stemmelse om ret til et jobafklaringsforløb.
For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kom-
munen, skal de grundlæggende regler i lov om sygedagpen-
ge være opfyldt. Det betyder, at beskæftigelseskravet i §§
32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge, jf. ovenfor under
2.1.1., skal være opfyldt på tidspunktet for den nye sygemel-
ding, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende,
alvorlig sygdom. Ud over betingelsen om, at beskæftigelses-
kravet skal være opfyldt, er det et helt grundlæggende krav,
at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. §
7 i lov om sygedagpenge.
2.2.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumenta-
tion
Det er et krav, at en læge har vurderet, at sygemeldte har en
livstruende, alvorlig sygdom.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om
sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 27. juni 2014,
som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-
længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af
perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-
meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-
handlingsmuligheder ansås for udtømte. Bestemmelsen blev
udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen
med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun –
som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også omfatte personer,
der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere sygdoms-
faser. Det vil sige også personer, for hvem man ikke har
klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. ju-
ni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-
dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-
dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-
dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende
læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat læ-
gekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksem-
pel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som syg-
domme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes
sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose
(ALS) og sværere psykoser.
I principafgørelse 30-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen
slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sy-
gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har
en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen
finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har
en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har
en øget risiko for at få en livstruende sygdom.
I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hoved-
kranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange.
Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en
ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge
af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige op-
lysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at
borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.
2.2.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
Det foreslås, at de almindelige regler i § 33 i lov om syge-
dagpenge om, hvornår en lønmodtager har ret til sygedag-
penge fra kommunen, ligeledes skal finde anvendelse for
8
personer med livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor
under 2.1.2.
Det foreslås endvidere, at for selvstændige erhvervsdrivende
skal der være ret til sygedagpenge fra kommunen fra første
fraværsdag. Det svarer til, at selvstændige erhvervsdrivende
efter de gældende regler om ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse for personer, der på første fraværs-
dag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, har ret til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse fra første fraværsdag. Hvis der ikke bliver
ret til sygedagpenge fra første fraværsdag for selvstændige
erhvervsdrivende, vil det betyde, at ikke-forsikrede selv-
stændige først får ret til to uger med jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, og forsikrede selvstændige er-
hvervsdrivende først i visse tilfælde får ret til 2 dage med
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse – og i begge
tilfælde først derefter får ret til sygedagpenge på grund af en
livstruende, alvorlig sygdom.
Formålet med den midlertidige ordning er at sikre ret til sy-
gedagpenge for personer, som får en livstruende, alvorlig
sygdom. Det foreslås, at når en læge har vurderet, at perso-
nen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, skal
kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.
Hvis personen ved kommunens afgørelse om ophør af udbe-
taling af sygedagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom, vil der være ret til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat
uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag,
som en person, der ikke havde en livstruende, alvorlig syg-
dom på sin første nye sygedag.
Da § 24 a ikke omfatter personkredsen i lovens § 25 – her-
under personer, der har nået folkepensionsalderen og perso-
ner, der modtager førtidspension – betyder det, at disse per-
soner ikke har ret til sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1. Hvis
en person, der er berettiget til sygedagpenge efter § 24 b,
stk. 1, bliver førtidspensionist eller når folkepensionsalde-
ren, vil personen være omfattet af reglerne i § 25 i lov om
sygedagpenge og således ikke længere være berettiget til sy-
gedagpenge.
Idet der med forslaget er tale om en midlertidig periode for
ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december 2017,
foreslås det, at sygemeldte, der efter forslaget får ret til at
modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgår til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sik-
res, at formålet med den midlertidige ordning imødekom-
mes, og at personen stilles ydelsesmæssigt som før den fore-
slåede midlertidige ordning.
2.2.2.3. Beregning af sygedagpenge og anmeldelse af syg-
dom
Det foreslås, at beregningen af sygedagpenge i det nye syge-
forløb sker efter de gældende beregningsregler i kapitel
17-18 i lov om sygedagpenge og kapitel 5-8 i bekendtgørel-
se om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af syge-
dagpenge m.v., jf. ovenfor under 2.1.3.
Lønmodtagere, der har været raskmeldt og i arbejde (herun-
der fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats), vil dog ikke altid have nået at få løn i 3 afsluttede ka-
lendermåneder inden den nye sygemelding, eller være nyan-
satte hos en ny arbejdsgiver.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel
til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for
personer, der får ret til at vælge at modtage sygedagpenge i
stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at for lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke
har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den
nye sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplys-
ninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.
Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-
dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst
2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-
dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af
sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,
hvis indtægten berettiger til det.
Forslaget ændrer ikke på, at anmeldelsen af det nye sygefra-
vær skal ske efter de gældende anmeldelsesregler i kapitel
12 i lov om sygedagpenge.
2.2.2.4. Opfølgning m.v.
Kommunen skal også i sager om sygemeldte, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge, og som har en livstruende, alvor-
lig sygdom efter § 24 a, stk. 6, i lovforslagets § 1, nr. 5, til-
rettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt op-
følgningsforløb med visitation og samtaler.
Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende,
alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående for-
løb med sygedagpengeopfølgning foreslås det, at kommu-
nen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente oplysnings-
skema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er tilstræk-
keligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås endvi-
dere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeattesten
til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt
lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for lægelige op-
lysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvor-
lig sygdom.
Opfølgningen skal således tilrettelægges under hensyntagen
til den enkelte sygemeldtes forudsætninger, behov og hel-
bredsforhold. Det vil derfor også bero på en konkret vurde-
ring i den enkelte sag, om der skal iværksættes en beskæfti-
gelsesrettet eller tværfaglig indsats. Det forudsættes, at ho-
vedparten af de sygemeldte af helbredsmæssige grunde ikke
vil kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Der skal
9
dog være fokus på at støtte de sygemeldte, der på trods af
livstruende, alvorlig sygdom fastholder en tilknytning til de-
res arbejde evt. med ganske få timers arbejde.
Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoseli-
sten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af
standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden
kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.
2.3. Nye regler om ret til sygedagpenge for personer, som er
i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som
får en livstruende, alvorlig sygdom
2.3.1. Gældende regler
Sygemeldte, som deltager i jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse, har efter de gældende regler ikke ret til at
overgå til sygedagpenge.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Partierne bag sygedagpengereformen ønsker, at personer,
der er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
og som får en livstruende, alvorlig sygdom, skal kunne få
sygedagpenge, hvis de opfylder beskæftigelseskravet for ret
til sygedagpenge fra kommunen.
Det foreslås - som en midlertidig ordning i perioden fra den
1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 - at en per-
son, som er i et jobafklaringsforløb, og som får en livstruen-
de, alvorlig sygdom, får ret til at vælge at overgå til at mod-
tage sygedagpenge, såfremt personen opfylder beskæftigel-
seskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen.
For at den sygemeldte kan overgå til sygedagpenge fra kom-
munen, foreslås det, at de grundlæggende regler i lov om sy-
gedagpenge skal være opfyldt. Det betyder, at beskæftigel-
seskravet i §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedagpenge skal
være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at per-
sonen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. ovenfor under
2.1.1.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis
personen, såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage ar-
bejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, jf. § 32,
stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en per-
son, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobaf-
klaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32,
stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i
fleksjob vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk.
1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.
Ud over betingelsen om, at beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, er det et helt grundlæggende krav, at personen er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sy-
gedagpenge.
2.3.2.1. Livstruende, alvorlig sygdom, herunder dokumenta-
tion
Det er et krav, at der foreligger lægelig dokumentation for,
at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i lov om
sygedagpenge ved § 1, nr. 27, i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
som udmønter sygedagpengereformen. Den dagældende for-
længelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, gav ret til forlængelse af
perioden med udbetaling af sygedagpenge, når den syge-
meldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige be-
handlingsmuligheder ansås for udtømt. Bestemmelsen blev
udvidet til at omfatte personer, hvor en læge vurderer, at den
sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Intentionen
med ændringen er, at forlængelsesmuligheden ikke kun –
som tidligere – skal være begrænset til personer med en livs-
truende sygdom i terminalfasen, men også skal omfatte per-
soner, der har en livstruende, alvorlig sygdom i tidligere
sygdomsfaser. Det vil sige også personer, for hvem man ik-
ke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.
Som det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25. ju-
ni 2014, skal kommunens afgørelse om forlængelse af syge-
dagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig syg-
dom ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vur-
dering af, om der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom.
Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende
læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat læ-
gekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Som eksem-
pel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som syg-
domme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes
sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose
(ALS) og sværere psykoser.
I principafgørelse 30-15 af 30. juni 2015 har Ankestyrelsen
slået fast, at det er en forudsætning for forlængelse efter sy-
gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har
en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen
finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har
en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har
en øget risiko for at få en livstruende sygdom.
I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hoved-
kranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange.
Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en
ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge
af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige op-
lysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at
borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.
2.3.2.2. Tidspunktet for retten til og ophør af sygedagpenge
Det foreslås, at der er ret til sygedagpenge fra kommunen
fra det tidspunkt, hvor personen af en praktiserende eller an-
den behandlende læge vurderes at have en livstruende, al-
vorlig sygdom. Dette gælder såvel for lønmodtagere som for
selvstændige erhvervsdrivende. Det er en betingelse, at per-
sonen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter lægen
har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig syg-
dom. Hvis personen indgiver anmodningen senere, bliver
10
der først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen
indgiver sin anmodning.
Formålet med den midlertidige ordning er at sikre, at perso-
ner, som – mens de er i et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse får en livstruende, alvorlig sygdom – får ret
til sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse. Det
foreslås, at når en læge har vurderet, at personen ikke længe-
re har en livstruende, alvorlig sygdom, skal kommunen træf-
fe afgørelse om ophør af sygedagpengene. Hvis personen
ved kommunens afgørelse om ophør af udbetaling af syge-
dagpenge fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil
der være ret til igen at få et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uar-
bejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som
hvis personen ikke var overgået fra jobafklaringsforløb til
sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig sygdom.
Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sy-
gedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås
det endvidere, at sygemeldte, der er overgået til at modtage
sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under job-
afklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgår til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved sikres, at
formålet med den midlertidige ordning imødekommes, og at
personen stilles ydelsesmæssigt som før den midlertidige
ordning.
2.3.2.3. Beregning af sygedagpenge
Det foreslås, at for personer, der får ret til at komme tilbage
til sygedagpenge fra et jobafklaringsforløb, skal beregnin-
gen af sygedagpenge i det nye sygeforløb som udgangs-
punkt ske efter de gældende beregningsregler i lovens kapi-
tel 17-18 og bekendtgørelsens kapitel 5-8, jf. ovenfor under
2.1.3.
Lønmodtagere, der får ret til at komme tilbage til sygedag-
penge fra jobafklaringsforløb, vil i nogle tilfælde have få/
færre løntimer, end de havde tidligere. Hvis det nuværende
timetal lægges til grund for beregningen af sygedagpenge i
det nye sygedagpengeforløb, kan de dermed få udbetalt sy-
gedagpenge ud fra et lavt/lavere timetal end under deres
sidste sygedagpengeforløb. Hvis en person f.eks. har genop-
taget arbejdet delvist med 10 timer pr. uge, og derudover er i
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil perso-
nen opfylde beskæftigelseskravet, men vil kun have ret til
sygedagpenge for 10 timer pr. uge.
En person, der fortsat er ansat i sit fleksjob, men som er i
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og ikke
modtager løn eller sygedagpenge fra sin arbejdsgiver, vil
opfylde beskæftigelseskravet (fordi vedkommende er ansat i
fleksjob), men vil ikke have et aktuelt beregningsgrundlag i
forhold til sygedagpenge.
Selvstændige erhvervsdrivende, der er eller har været i job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil som ud-
gangspunkt have haft en lavere indkomst i perioder med res-
sourceforløbsydelse. Hvis sygedagpengene beregnes ud fra
deres seneste indkomstgrundlag, kan de derfor få udbetalt
sygedagpenge ud fra et lavt/lavere indkomstgrundlag end i
deres sidste sygedagpengeforløb.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel
til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for
personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge
fra jobafklaringsforløb. Hjemlen skal anvendes, hvor gæl-
dende beregningsregler i lovens kapitel 17-18 og bekendtgø-
relsens kapitel 5-8 ikke er hensigtsmæssige.
Hjemlen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, at for lønmodtagere, hvor det ugentlige timetal er la-
vere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommu-
nen, lægges timetallet under det sygeforløb, hvor personen
sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for
beregningen af sygedagpenge. Det gælder også for lønmod-
tagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
For lønmodtagere ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013,
beregnes sygedagpenge på grundlag af det timetal, der er
lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til ar-
bejdsgiveren.
For personer i fleksjob, som ikke har en aktuel indkomst fra
arbejdsgiveren, vil hjemlen desuden kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at sygedagpengene beregnes ud fra det
samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sy-
gedagpenge fra kommunen.
Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomst-
grundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedag-
penge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget
fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedag-
penge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sy-
gedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige
erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i
egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en syge-
dagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst
2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes syge-
dagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af
sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb,
hvis indtægten berettiger til det.
2.3.2.4. Opfølgning m.v.
Kommunen skal også i sager om sygemeldte med livstruen-
de, alvorlig sygdom, som vælger at modtage sygedagpenge i
stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
efter § 24 b, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 6, tilrettelægge og
gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
med visitation og samtaler.
11
Under hensyn til sagernes særlige karakter med livstruende,
alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående for-
løb med sygedagpenge og jobafklaringsforløb foreslås det,
at kommunen i opfølgningen kan vælge ikke at indhente op-
lysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er
tilstrækkeligt belyst til kommunens opfølgning. Det foreslås
endvidere, at kommunen kan vælge ikke at indhente lægeat-
testen til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstræk-
keligt lægeligt belyst, eller hvis der alene er behov for læge-
lige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende,
alvorlig sygdom.
Sygemeldte med sygdom, som er medtaget på diagnoseli-
sten, kan vælge, om de vil anmode om at blive omfattet af
standby-ordningen, så kommunens opfølgning kan ske uden
kontakt til den sygemeldte, jf. ovenfor under 2.1.4.
2.4. Personer, som forventes raskmeldte inden 8 uger regnet
fra overgang til jobafklaringsforløb, skal ikke i rehabilite-
ringsteamet
2.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler skal en person senest 4 uger efter
overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have
sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre perso-
nen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-
forløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings-
forløb sker ved revurderingstidspunktet. Ved overgangen til
jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats ef-
ter reglerne i kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
2.4.2. Den foreslåede ordning
For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra overgang
til jobafklaringsforløb, og der ikke allerede er iværksat en
tværfaglig indsats som led i et sygedagpengeforløb, foreslås
det, at kommunen ud fra en konkret vurdering fastlægger,
om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud
om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virk-
somhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person med et for-
ventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal have sin sag
behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal bidrage til
en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliteringsteamet.
Kommunen kan altid vælge at anmode rehabiliteringsteamet
om at give indstilling i en sag.
2.5. Opfølgningssamtale kan ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt, når borgeren forventes enten at være fuldt rask-
meldt og på vej tilbage i arbejde eller at gå på barsel inden
for 4 uger
2.5.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpen-
ge kan kommunens opfølgning ske telefonisk, digitalt eller
skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefo-
nisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes
enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde in-
den for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på bar-
sel inden for 4 uger. Forslaget indebærer en bedre ressour-
ceanvendelse for både kommunen og den enkelte sygemeld-
te.
2.6. Udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb
2.6.1. Gældende regler
En lønmodtager kan efter ferieårets udløb få udbetalt uhæ-
vede feriepenge, uden at ferien er holdt, hvis feriepengene
enten vedrører den 5. ferieuge, eller feriepengene stammer
fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieårets ud-
løb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om ferie. Udbetaling sker på
baggrund af en ansøgning, som lønmodtageren sender til
den, der skal udbetale feriepengene. Har lønmodtageren i fe-
rieåret modtaget arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannel-
sesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
integrationsydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse el-
ler kontanthjælp, skal antallet af dage med de nævnte ydel-
ser trækkes fra antallet af dage med uhævede feriepenge, jf.
§ 34 b, stk. 3, i lov om ferie. Har lønmodtageren i ferieåret
eksempelvis fået kontanthjælp i 20 dage og har uhævede fe-
riepenge for 25 dage, kan lønmodtageren få udbetalt uhæve-
de feriepenge for 5 dage. Lønmodtageren skal søge om ud-
betaling af de uhævede feriepenge senest den 30. september
efter ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 4, i lov om ferie.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ydelserne i § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også
omfatter ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp efter
lov om aktiv socialpolitik.
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb blev indført
ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om social pension og forskellige andre love, og res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb blev indført
ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om syge-
dagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre
love.
Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, blev
kontanthjælpssystemet ændret, således at unge under 30 år,
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
12
fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kon-
tanthjælp.
Det foreslås, at ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp
efter lov om aktiv socialpolitik også skal medføre fradrag i
uhævede feriepenge efter § 34 b, stk. 3, i lov om ferie, på
samme måde som der i dag foretages fradrag i uhævede fe-
riepenge for de ydelser, der er nævnt i bestemmelsen. For-
målet med forslaget er at undgå, at en lønmodtager, der har
optjent feriepenge til brug for afholdelse af ferie i ferieåret,
skal kunne undlade at holde sin optjente ferie for i stedet at
modtage offentlig forsørgelse i ferieåret og efter ferieårets
udløb få udbetalt de uhævede feriepenge (sikring mod dob-
beltforsørgelse).
Det antal dage, hvor lønmodtageren i ferieåret har modtaget
ressourceforløbsydelse eller uddannelseshjælp eller en af de
i bestemmelsen øvrige nævnte ydelser (arbejdsløshedsdag-
penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn,
fleksydelse, ledighedsydelse og kontanthjælp), skal trækkes
fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, før der
kan ske udbetaling af feriepenge for eventuelle resterende
feriedage efter ferieårets udløb.
2.7. Ændringer og præciseringer i reglerne om ressource-
forløb og jobafklaringsforløb, herunder regler om ressour-
ceforløbsydelse
2.7.1. Gældende regler
I de gældende regler er det for det første ikke præciseret, at
ordningen med ressourceforløb og jobafklaringsforløb
længst kan have en varighed frem til det tidspunkt, hvor per-
sonen når folkepensionsalderen.
For det andet fremgår det af de gældende regler, at indtægter
medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Det fremgår
imidlertid ikke af reglerne, om indtægter, som er udbetalt
for en periode forud for overgangen til ressource- eller job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, skal medføre
fradrag i ressourceforløbsydelse.
Efter de gældende regler medfører lønindtægter fradrag i
ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten inkl.
pension, når indtægten er på 13.648 kr. (2015) og derefter
med 55 pct. af lønindtægt over dette beløb.
Efter de gældende regler om jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse har personen ret til ferie med ressource-
forløbsydelse, når den pågældende har været i et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse i sammenhængende
12 måneder. Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med
ressourceforløbsydelse inden for de næste 12 måneder.
Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpo-
litik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med
ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb.
Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledig-
hedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr.
ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledig-
hedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under
ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i fe-
rieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende
for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under fe-
rie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under fe-
rien. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse
A-17-05.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres, at et ressourceforløb ikke kan
gives ud over det tidspunkt, hvor personen har nået folke-
pensionsalderen, og at varigheden af et jobafklaringsforløb
ikke kan gå ud over det tidspunkt, hvor personen når folke-
pensionsalderen.
Det foreslås endvidere, at der indføres regler om, at der ikke
skal foretages fradrag for indtægter, som hidrører fra en pe-
riode forud for, at personen er påbegyndt et ressourceforløb
eller et jobafklaringsforløb. Baggrunden for forslaget er, at
en del kommuner har foretaget fradrag for f.eks. sygedag-
penge, som den pågældende har været berettiget til fra den
1. til den 10. i en måned, hvor den pågældende overgår til et
ressourceforløb eller et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse fra den 11. i måneden. Samtidig har Ankesty-
relsen i sager, hvor der er klaget over kommunens afgørelse,
jf. ovenstående, truffet afgørelse om, at der skal foretages
fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.
Der skal således fremover alene ske fradrag for indtægter,
der vedrører perioder, hvor personen er overgået til et res-
sourceforløb eller et jobafklaringsforløb. Der foreslås endvi-
dere indført regler om, at der ikke skal ske fradrag for ind-
tægter i ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb el-
ler et jobafklaringsforløb, hvis indtægten hidrører fra en pe-
riode efter at den pågældende – f.eks. den 15. i en måned –
overgår til sygedagpenge på grund af livstruende, alvorlig
sygdom. De udbetalte sygedagpenge medfører således ikke
fradrag i ressourceforløbsydelsen i denne situation.
Der foreslås også indsat direkte i reglen om fradrag for løn-
indtægter, når den pågældende påbegynder et arbejde under
et jobafklaringsforløb, at lønindtægten er inkl. pension. Det-
te fremgår direkte af bestemmelsen om ressourceforløb med
ressourceforløbsydelse, men ikke af bestemmelsen om res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen i forbindelse med ind-
førelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor-
løb, at lønindtægten er inkl. pension. Der er således alene ta-
le om en præcisering af bestemmelsen.
Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af
lov om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, kan opholde sig i udlandet
under ferien i lighed med, hvad der gælder for personer i
ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.
13
2.8. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigel-
sesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på be-
skæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse
til forsøg med visitation og opfølgning på sygedagpengeom-
rådet i Vesthimmerland, Viborg, Odense, Vejle, Fredens-
borg, Gladsaxe og Gentofte kommuner. Forsøgsperioden lø-
ber til den 1. juli 2017.
Der vil blive iværksat en proces, der skal sikre, at frikom-
muneforsøgene kan videreføres i forhold til de personer, der
med dette lovforslag foreslås at få ret til sygedagpenge.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget indebærer, at personer med en livstruende, alvor-
lig sygdom ved en ny sygemelding får ret til sygedagpenge i
stedet for jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Endvidere indebærer forslaget, at personer, som er i et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som får en
livstruende, alvorlig sygdom, får ret til at overgå til syge-
dagpenge. Det skønnes, at ca. 400 berørte personer årligt vil
blive omfattet af forslaget.
Forslaget indebærer øgede offentlige udgifter til sygedag-
penge, men samtidig mindskede udgifter til ressourcefor-
løbsydelse. Forslaget indebærer yderligere merudgifter til
drift, herunder udgifter til indhentning af lægeerklæringer.
I nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske
konsekvenser af lovforslaget i 2016-2019. Da reglerne er
foreslået som en midlertidig ordning, der løber frem til den
1. januar 2018, er udgifterne i 2018 og 2019 sat til 0.
Den skitserede løsning skønnes at indebære merudgifter på
ca. 9,4 mio. kr. i 2016 og 2017, jf. tabel 1. Det skønnes, at
merudgiften til staten udgør 2,7 mio. kr. i 2016 og 2017 (er
afrundet fra 2,74 mio. kr.), mens merudgiften til kommuner-
ne skønnes at udgøre 6,7 mio. kr. (heri indgår udgifter til
drift) i 2016 og 2017. Der skønnes ingen udgifter til regio-
nerne.
De samlede nettoudgifter er sammensat af merudgifter til
sygedagpenge samt administration i forbindelse med revur-
dering og lægeerklæringer, hvilket delvist modsvares af
mindreudgifter til ydelse under jobafklaringsforløb.
Tabel 1. Offentlige udgifter i forbindelse med lovforslaget før skat og tilbageløb opgjort på henholdsvis stats-
lige og kommunale udgifter
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019
I alt 9,4 9,4 0 0
Heraf
-Stat 2,7 2,7 . .
-Kommuner 6,7 6,7 . .
Tabel 2 giver en oversigt over de samlede udgifter til lovfor-
slaget, når der er taget højde for skatter og tilbageløb. Det
skitserede forslag forventes at medføre merudgifter på 4,5
mio. kr. i 2016 og 2017, heraf forventede udgifter på 0,3
mio. kr. til drift i form af merudgifter til administration i for-
bindelse med revurdering og indhentning af lægeerklærin-
ger.
Tabel 2. Offentlige udgifter ifm. lovforslaget efter skat og tilbageløb
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019
I alt 4,5 4,5 0 0
Merudgifter til ydelse efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet 4,2 4,2 . .
Merudgifter til drift 0,3 0,3 . .
Som udgangspunkt skal de lempelser, partierne bag syge-
dagpengereformen ønsker at gennemføre, finansieres inden
for sygedagpengeområdet.
Der lægges derfor op til at finansiere merudgifterne på 4,5
mio. kr. i 2016 og 2017 ved en omprioritering fra puljen til
vidensudvikling i indsatsen for sygemeldte, som blev afsat
som led i sygedagpengereformen.
Forslaget indebærer en udvidelse af loftet for indkomstover-
førsler. Dette modsvares gennem den foreslåede finansiering
af en tilsvarende reduktion af driftsloftet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der udbeta-
ler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra jobaf-
14
klaringsforløb til sygedagpenge, vil modtage refusion sva-
rende til sygedagpenge i stedet for den mindre ydelse i job-
afklaringsforløb.
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekvenser
til finansiering af ATP for private arbejdsgivere.
Der vil være meget begrænsede administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at kommunens opfølgning kan skulle ske tele-
fonisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes
enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller at
gå på barsel inden for 4 uger, medfører en lettelse for ydel-
sesmodtageren, idet det ikke længere er nødvendigt at møde
op i et rehabiliteringsteam.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. september
2015 til den 25. september 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløs-
hedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Fe-
riefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommu-
nernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, For-
sikring & Pension, Fredensborg kommune, Fredericia Kom-
mune, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, In-
stitut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-
ening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-
vægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Lands-
foreningen for førtidspensionister, Lægeforeningen, Odense
kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Produ-
centforeningen, Rigsrevisionen, Vejle kommune, Vesthim-
merland kommune, Viborg kommune og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Staten:
2016: -8,8 mio. kr.
2017: -8,8 mio. kr.
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
2016: -20,5 mio. kr.
2017: -20,5 mio. kr.
Staten:
2016: 11,5 mio. kr.
2017: 11,5 mio. kr.
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
2016: 26,9 mio. kr.
2017: 26,9 mio. kr.
Administrative kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Staten: Ingen
Regionerne: Ingen
Kommunerne:
2016: 0,3 mio. kr.
2017: 0,3 mio. kr.
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Der vil være meget begrænsede økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgivere, der
udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der over-
går fra jobafklaringsforløb til sygedagpenge, vil modta-
Der vil være meget begrænsede
økonomiske konsekvenser til finan-
siering af ATP for private arbejdsgi-
vere.
15
ge refusion svarende til sygedagpenge i stedet for den
mindre ydelse i jobafklaringsforløb.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Der vil være meget begrænsede administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Ingen
Miljømæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Forslaget om, at kommunens opfølgning kan ske telefo-
nisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forven-
tes enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job
eller at gå på barsel inden for 4 uger, medfører en lettel-
se for ydelsesmodtageren, idet det ikke længere er nød-
vendigt at møde op i et rehabiliteringsteam.
Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, i lov om sygedagpen-
ge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor
kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge
og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb
under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes be-
hov og forudsætninger. Kommunen skal indhente oplys-
ningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den rele-
vante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til ar-
bejde, jf. § 8, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom og med et
længerevarende forudgående forløb med sygedagpenge og
jobafklaringsforløb, jf. § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1, i lov-
forslagets § 1, nr. 5 og 6, er der behov for, at der tilrettelæg-
ges en fleksibel opfølgning under hensyn til sagernes særli-
ge karakter med livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 4, at anvende reg-
lerne i lovforslagets § 10 a. Det indebærer, at der kan ske
undtagelser fra den gældende opfølgning efter § 8, stk. 1. I
den ny bestemmelse i § 10 a, foreslås yderligere regler om
oplysningsskema og lægeattest for sygemeldte med livstru-
ende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.4.
og pkt. 2.3.2.4.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 11 og § 11 a i lov om sygedag-
penge, skal kommunen som led i opfølgningen i sygedag-
pengesager indhente oplysningsskema og lægeattest.
Der er behov for, at sygemeldte med livstruende, alvorlig
sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller §
24 b, stk. 1, får tilrettelagt en fleksibel opfølgning.
Det foreslås derfor i § 10 a, at opfølgningen tilrettelægges
således, at kommunen i disse sager ikke nødvendigvis skal
indhente oplysningsskema eller indhente lægeattest til brug
for den første opfølgning. Det er den enkelte kommune, der
ud fra den enkelte sag vælger, om der skal indhentes oplys-
ningsskema eller lægeattest. I vurderingen indgår behovet
for belysning af sagen.
Kommunen skal i øvrigt følge op i sygedagpengesagen efter
de gældende regler i kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
Det indebærer bl.a., at kommunen skal holde samtale, frem-
me gradvis tilbagevenden til arbejde og ud fra den konkrete
sag iværksætte en indsats, som kan understøtte, at den syge-
meldte fastholdes på arbejdsmarkedet og hurtigst muligt
vender tilbage i arbejde.
Opfølgningen skal således også i disse sager tilrettelægges
under hensyntagen til den enkelte sygemeldtes forudsætnin-
ger, behov og helbredsforhold samt under hensyntagen til,
om den sygemeldte omfattes af ordningen med opfølgning
uden kontakt (standby) efter § 13 b, stk. 5, i lov om syge-
dagpenge.
Den første samtale finder i overensstemmelse med de gæl-
dende regler i § 13 a og § 13 b sted inden udgangen af 8.
fraværsuge regnet fra første fraværsdag i det nye sygedag-
pengeforløb efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.4.
og pkt. 2.3.2.4.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 13 b, stk. 1, nr. 4, i lov om sy-
gedagpenge kan kommunens opfølgning ske telefonisk, di-
gitalt eller skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
16
2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller
3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
Det foreslås, at kommunens opfølgning også kan ske telefo-
nisk, digitalt eller skriftligt, når den sygemeldte forventes
enten at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde in-
den for 4 uger, eller den sygemeldte forventes at gå på bar-
sel inden for 4 uger.
Ændringen skal ses i lyset af den tidligere gældende § 13 a i
lov om sygedagpenge, som er ophævet pr. 5. januar 2015
med reform af sygedagpengesystemet. Bestemmelsen gav
mulighed for, at sygemeldte, der inden for 6 uger forvente-
des fuldt raskmeldte og på vej tilbage i arbejde eller forven-
tedes at gå på barsel, ikke skulle møde personligt til samtale.
Opfølgningen kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt.
Formålet med bestemmelsen var, at kommunen skulle have
mulighed for at tilrettelægge en fleksibel opfølgning i de til-
fælde, hvor den sygemeldte var på vej i arbejde eller på vej
på barsel. Denne mulighed for at tilrettelægge en fleksibel
opfølgning blev ved en fejl ikke medtaget i lovforslaget til
udmøntning af reform om sygedagpengesystemet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 4
I forslagets § 1, nr. 5, er der indsat en bestemmelse om, at en
person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedag-
penge og som dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, i stedet kan vælge at modtage sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at perso-
nen har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen ind-
sættes efter forslaget i § 24 a, stk. 6. Det er derfor nødven-
digt med en tilføjelse i den nuværende § 24 a, stk. 1, om ret
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, der
henviser til undtagelsen i stk. 6 om ret til sygedagpenge.
Til nr. 5
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-
ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-
gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-
måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har
efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på
første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-
dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder
et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt
angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-
dige erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at i perioden fra den 1. januar
2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der
er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge i stedet
for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge
at modtage sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at perso-
nen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfæl-
de forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig do-
kumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig
sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den prak-
tiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt
ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Der
henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.1.
Personen får ret til at vælge mellem at modtage sygedagpen-
ge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse. For en person, der er på deltid – og dermed
f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr.
uge – kan det være en fordel at vælge et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, idet denne ikke beregnes i for-
hold til den tidligere ansættelse.
I § 24 a, stk. 7, foreslås, at for de personer, der på første sy-
gefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
bliver der ret til sygedagpenge for en lønmodtager fra det
tidspunkt, der følger af den gældende regel i § 33 i lov om
sygedagpenge. Efter § 33 indtræder retten:
– fra lønmodtagerens første fraværsdag,
– fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller
udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
– fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til
arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra ar-
bejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. §
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er op-
hørt, eller
– fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets
begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er
nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås i § 24 a, stk. 7, at selvstændige erhvervsdriven-
des ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, indtræder fra
første sygefraværsdag. Denne bestemmelse afviger fra be-
stemmelsen i § 41 i lov om sygedagpenge om, at selvstændi-
ge erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen
fra første fraværsdag efter to ugers sygdom, medmindre sær-
lige omstændigheder gør sig gældende, såsom at der f.eks.
er tegnet en sygedagpengeforsikring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.
Til nr. 6
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpen-
ge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sy-
gedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalender-
måneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
17
En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sy-
gedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har
efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på
første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om syge-
dagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder
et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt
angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstæn-
dige erhvervsdrivende.
I § 24 b, stk. 1, foreslås det, at i perioden fra den 1. januar
2016 til og med den 31. december 2017 skal personer, som
er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og
som får en livstruende, alvorlig sygdom, have ret til at vælge
at overgå til sygedagpenge.
Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter, at de
grundlæggende betingelser i lov om sygedagpenge er op-
fyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uar-
bejdsdygtig, og at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42
skal være opfyldt. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.1. Det er en betingelse, at beskæftigelseskra-
vet er opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at
uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig syg-
dom. Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det læ-
geligt dokumenteres, at uarbejdsdygtigheden skyldes en
livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt kan kom-
munen således lægge den foreliggende lægeerklæring til
grund, medmindre kommunen får oplysninger om, at uar-
bejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig sygdom er
lægeligt dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjour-
nal.
Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis
personen, såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage ar-
bejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i
lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som fortsat
er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet,
kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov
om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil kunne
opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5.
Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfæl-
de forudsætter desuden, at der er en konkret, individuel læ-
gelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra
den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En
kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne
vurdering. Der henvises til de almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.1.
Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er
omfattet af bestemmelsen. En person, som er i et jobafkla-
ringsforløb, men som ikke får udbetalt ressourceforløbsydel-
se på grund af fradragsreglerne i § 69 j i lov om aktiv social-
politik, er således også omfattet af bestemmelsen.
Personer, som har frasagt sig at deltage i et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, vil ikke være omfattet af
bestemmelsen. Det kan f.eks. være personer, som ønsker at
søge familiesammenføring, der som udgangspunkt er betin-
get af, at den herboende person i tre år forud for afgørelsen
om opholdstilladelsen ikke har modtaget ydelser efter blandt
andet lov om aktiv socialpolitik. En person, som bor i et an-
det land, og ikke er i et ansættelsesforhold i Danmark, og
som derfor ikke er berettiget til et jobafklaringsforløb, vil
heller ikke være omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der opfylder betingel-
serne i § 24 b, stk. 1, kan vælge, om de vil fortsætte med at
få udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaring, eller
overgå til sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i få
tilfælde kunne være højere end sygedagpengene. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding,
der gik forud for jobafklaringsforløbet med ressourcefor-
løbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En sådan person
vil ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse være berettiget til fuld ressourceforløbsydelse
under jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Det foreslås i § 24 b, stk. 2, at for personer, der får ret til at
komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb ef-
ter stk. 1, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag,
hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvor-
lig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder
om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurde-
ring. Hvis anmodningen bliver indgivet senere, indtræder
retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-
gives.
I § 24 c, stk. 1, foreslås det, at når personen efter en lægelig
vurdering ikke længere er livstruende, alvorligt syg, skal
kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene.
Som ved andre afgørelser efter lov om sygedagpenge, skal
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig
oplysning af sagen, om partshøring, eller om en helhedsvur-
dering ved ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, iagtta-
ges. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter
forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom
– som ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen
er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det
samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke blev
livstruende, alvorligt syg under sit jobafklaringsforløb.
Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sy-
gedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås
det endvidere, at sygemeldte, der som følge af § 24 b, stk. 1,
i lov om sygedagpenge modtager sygedagpenge i stedet for
18
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fra den 1.
januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse. Derved stilles disse personer ydelsesmæs-
sigt som før den midlertidige ordning.
Personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge – herunder
personer, der har nået folkepensionsalderen og personer, der
modtager førtidspension – er ikke omfattet af personkred-
sen. Det skyldes, at personer omfattet af § 25 i lov om syge-
dagpenge ikke ved sygedagpengereformen fik mulighed for
at overgå til et jobafklaringsforløb.
I § 24 c, stk. 2, foreslås indført en hjemmel for beskæftigel-
sesministeren til at fastsætte regler om beregningen af syge-
dagpenge for personer, der efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, får ret til at modtage sygedagpenge.
Hjemlen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for
lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke har nået at få
løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemel-
ding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra ar-
bejdsgiver om timefortjenesten.
Hjemlen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler
om timetallet for lønmodtagere, der er i et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse og som har genoptaget et ar-
bejde eller er påbegyndt et arbejde med lavt timetal. Deres
ugentlige timetal kan være lavere end i sidste sygeforløb
med sygedagpenge fra kommunen, og efter de almindelige
beregningsregler vil det medføre, at de får udbetalt sygedag-
penge ud fra et lavere timetal i det nye forløb, hvis der ikke
fastsættes andre regler om deres timetal. Det gælder også for
lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at sygedagpengene for personer i fleksjob, som stadig er
i ansættelse, men som ikke har aktuel indkomst fra arbejds-
giveren, beregnes ud fra det samme beregningsgrundlag som
i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.
Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomst-
grundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedag-
penge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget
fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedag-
penge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sy-
gedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige
erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i
egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Hjemlen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om,
at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedag-
pengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af
sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpen-
gene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedag-
pengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis ind-
tægten berettiger til det.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i § 30, stk. 5, i lov om sygedagpen-
ge, ses der ved vurderingen af, om en lønmodtager opfylder
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra arbejdsgi-
veren, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt
orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.
Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra
1. juni 2011, foreslås det, at bestemmelsen udgår.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om sygedagpen-
ge, ses der ved vurderingen af, om selvstændige erhvervsdri-
vende opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpen-
ge, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt or-
lovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvi-
dere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgø-
relse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag
efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til foræl-
dre med alvorligt syge børn efter barselsloven.
Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra
1. juni 2011, foreslås det, at denne del af bestemmelsen ud-
går.
Herefter vil det således alene være perioder med godtgørelse
for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter §
120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med
alvorligt syge børn efter barselsloven, der kan ses bort fra,
når det skal vurderes, om den selvstændige erhvervsdriven-
de opfylder beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sy-
gedagpenge.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, er personer, der modtager ressourceforløb
efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik omfattet af mål-
grupper efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
§ 2, nr. 11, foreslås nyaffattet, således at det klart fremgår, at
en person, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel
12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modta-
ger ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik er en del af målgruppen i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Samtidig foreslås det præciseret, at reglerne om ressource-
forløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også gælder
for personer, der som følge af fradragsbestemmelser i § 68 a
i lov om aktiv socialpolitik får foretaget fuldt fradrag i res-
sourceforløbsydelsen under ressourceforløb, således at per-
sonen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.
19
En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydel-
se, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får
udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet
af de øvrige regler om samtaler og tilbud i lovens kapitler 7
og 8-12, vedrørende personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, er personer, der som led i jobafklaringsfor-
løb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, omfattet af målgrup-
per efter afsnit III-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås præciseret, at reglerne om jobafklaringsforløb i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også gælder for perso-
ner, der som følge af fradragsbestemmelser i § 69 j i lov om
aktiv socialpolitik får foretaget fuldt fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen under jobafklaringsforløb, således at personen
ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydel-
se, men som på grund af fradragsreglerne ikke aktuelt får
udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet
af de øvrige regler om samtaler og tilbud i lovens kapitler 7
og 8-12 vedrørende personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb.
Til nr. 3
For personer over 40 år er der fastsat gældende regler om
ressourceforløb i § 68 a, stk. 9, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats. Herunder fremgår det, at et ressourceforløb
skal være på mindst 1 år og højst 5 år.
Det foreslås præciseret, at en person, der er visiteret til res-
sourceforløb alene er omfattet af forløbet frem til det tids-
punkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen. Der
kan udbetales ressourceforløbsydelse efter § 68 i lov om ak-
tiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den pågældende
ville kunne modtage folkepension, hvis den pågældende
havde søgt om dette. Det vil sige frem til det tidspunkt, hvor
den pågældende er berettiget til at modtage folkepension,
hvilket er ved udgangen af den måned, hvori personen når
pensionsalderen, da personen først kan modtage folkepen-
sion fra den 1. i måneden efter, at personen er fyldt 65 år, jf.
§ 12 og § 33 i lov om social pension. Folkepensionsalderen
stiger løbende som led i tilbagetrækningsreformen.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov
om sygedagpenge har en person, der ikke kan få forlænget
sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund
af sygdom, ret til et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse.
Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 4, foreslås det
i § 68 d, stk. 1, at en person, som fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom, men hvor retten til sygedagpenge
ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, fordi
personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom,
har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse ved ophør af sygedagpengene, jf. § 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at en person, som fortsat er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom, har ret til at få et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, når retten til sygedagpenge
ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som føl-
ge af, at den midlertidige ordning med sygedagpenge ved
livstruende, alvorlig sygdom, som foreslås indført ved dette
lovforslags § 1, nr. 5 og 6, ophører fra den 1. januar 2018.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal en person senest 4 uger efter
overgang fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb have
sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet, medmindre perso-
nen har fået en tværfaglig indsats som led i sygedagpenge-
forløbet, og overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings-
forløbet sker ved revurderingstidspunktet. Hvis personen
ved overgangen til jobafklaringsforløbet får en tværfaglig
indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, videreføres
den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.
For en person, der har fået et jobafklaringsforløb, og hvor
fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første
fraværsdag i jobafklaringsforløbet, og der ikke allerede er
iværksat en tværfaglig indsats som led i et sygedagpengefor-
løb, foreslås det, at kommunen ud fra en konkret vurdering
fastlægger, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats
med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10
eller virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Forslaget indebærer, at en person
med et forventet kortvarigt jobafklaringsforløb ikke skal ha-
ve sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Forslaget skal
bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af rehabiliterings-
teamet.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 5, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, er det fastsat, at et jobafklaringsforløb
højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
Det foreslås præciseret, at en person, der er overgået til job-
afklaringsforløb alene er omfattet af forløbet frem til det
tidspunkt, hvor den pågældende når folkepensionsalderen.
Der kan udbetales ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov
om aktiv socialpolitik frem til det tidspunkt, hvor den på-
gældende ville kunne modtage folkepension, hvis den på-
gældende havde søgt om dette. Det vil sige frem til det tids-
punkt, hvor den pågældende er berettiget til at modtage fol-
20
kepension, hvilket er ved udgangen af den måned, hvori per-
sonen opnår folkepensionsalderen, da personen først kan
modtage folkepension fra den 1. i måneden efter, at perso-
nen er fyldt 65 år, jf. § 12 og § 33 i lov om social pension.
Folkepensionsalderen stiger løbende som led i tilbagetræ-
kningsreformen.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 5, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, er det fastsat, at et jobafklaringsforløb
højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
Som følge af nærværende lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter en
person med livstruende, alvorlig sygdom kan vælge at over-
gå til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, foreslås det udtrykkeligt fastslået, at et jobaf-
klaringsforløb ophører, når den sygemeldte overgår til syge-
dagpenge.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 68 d, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal alle sager om jobafklaringsforløb
behandles i rehabiliteringsteamet inden for 4 uger efter over-
gangen fra sygedagpenge.
I sammenhæng med nærværende lovforslags § 2, nr. 5, som
indebærer, at en person med et forventet kortvarigt jobafkla-
ringsforløb ikke skal have sin sag behandlet i rehabilite-
ringsteamet, foreslås det, at kommunen i de sager, hvor fuld
raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra første fra-
værsdag i jobafklaringsforløbet, og hvor der ikke allerede er
iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforlø-
bet, ud fra en konkret vurdering kan beslutte, om der skal gi-
ves en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning
og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik
efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For-
slaget skal bidrage til, at kommunen fleksibelt kan tilrette-
lægge indsatsen ud fra den enkelte persons behov.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet ikke afgive
indstilling i sager om jobafklaringsforløb, hvor personen har
fået en tværfaglig indsats efter § 13 d i lov om sygedagpen-
ge, og hvor personen overgår fra sygedagpenge til jobafkla-
ringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i
lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet ikke skal afgive ind-
stilling i sager om jobafklaringsforløb, når fuld raskmelding
forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til
jobafklaringsforløbet. Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget til § 2, nr. 5 og 8.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik om jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse har personen ret til ferie med ressourceforløbsydelse,
når den pågældende har været i et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse i sammenhængende 12 måneder.
Personen kan herefter holde 5 ugers ferie med ressourcefor-
løbsydelse inden for de følgende 12 måneder.
Det fremgår ikke direkte af reglerne i lov om aktiv socialpo-
litik, at personen i jobafklaringsforløbet kan holde ferie med
ressourceforløbsydelse i udlandet. Dette fremgår alene for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb, jf. § 5, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter Ankestyrelsens praksis kan en person få udbetalt ledig-
hedsydelse under ferieophold i udlandet i indtil 5 uger pr.
ferieår. Begrundelsen er, at personer, der modtager ledig-
hedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under
ferie. Modtageren skal ikke stå til rådighed for fleksjob i fe-
rieperioder. Det samme vil formodentlig gøre sig gældende
for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under fe-
rie, hvorfor personen kan opholde sig i udlandet under fe-
rien. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse
A-17-05.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 5, stk. 4, i lov
om aktiv socialpolitik, at en person i et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse kan opholde sig i udlandet
under ferien, jf. § 69 k, stk. 4, i lighed med, hvad der gælder
for personer i ressourceforløb.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter medfører fradrag
i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Det fremgår
dog ikke klart af de gældende regler, om indtægter, der ve-
drører perioder forud for overgangen til ressourceforløb el-
ler jobafklaringsforløb, medfører fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen.
Hvis en person er overgået til ressourceforløb med ressour-
ceforløbsydelse og f.eks. først har fået sygedagpenge udbe-
talt den 15. i en måned, dvs. efter at personen er begyndt at
modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommuner fore-
taget fradrag for de udbetalte sygedagpenge i ressourcefor-
løbsydelsen. Ankestyrelsen har endvidere i sager, hvor der
er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenstående, givet
kommunerne ret i denne fortolkning.
Da det i lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås, at indtægter ikke
skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb, hvis indtægterne hidrører fra en periode for-
ud for overgangen til jobafklaringsforløbet, foreslås det, at
dette også skal gælde for ressourceforløbsydelse under res-
sourceforløb. Derfor foreslås det indsat i § 68 a, stk. 1, at
21
indtægter, der er optjent i en periode forud for overgangen
til et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, ikke skal
medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen, selv om udbeta-
lingen af indtægten først sker, mens den pågældende modta-
ger ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et res-
sourceforløb den 11. i en måned. Den pågældende er heref-
ter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra denne
dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den på-
gældende være berettiget til at modtage ressourceforløbs-
ydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage
været berettiget til at modtage sygedagpenge.
Med den foreslåede ændring kommer det herefter til at
fremgå direkte af § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik,
at der ikke skal ske fradrag for indtægter, der er optjent for-
ud for overgangen til ressourceforløb. Hvis der er optjent ret
til feriegodtgørelse i en ansættelse forud for overgangen til
ressourceforløbet til brug for et ferieår, hvori den pågælden-
de modtager ressourceforløbsydelse, skal der ske fradrag for
denne indtægt efter § 68 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpoli-
tik.
Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 68 a,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at indtægter, der er op-
tjent efter, at den pågældende er ophørt i et ressourceforløb,
ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette
gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til ressour-
ceforløbsydelse i de første 10 dage af en måned og derefter
overgår til førtidspension, eller f.eks. er blevet visiteret til et
fleksjob og modtager løn og fleksløntilskud fra den 11. i
måneden. Det udbetalte fleksløntilskud og løn eller den ud-
betalte førtidspension skal ikke medføre fradrag i ressource-
forløbsydelsen, når disse ydelser udbetales sidst på måne-
den.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik, er udgangspunktet, at indtægter medfører fradrag
i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det
fremgår dog ikke klart af de gældende regler, om indtægter,
der vedrører perioder forud for overgangen til ressourcefor-
løb eller jobafklaringsforløb medfører fradrag i ressource-
forløbsydelsen.
Hvis en person er overgået til jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse og f.eks. først har fået sygedagpengene
udbetalt den 15. i en måned, dvs. efter at personen er be-
gyndt at modtage ressourceforløbsydelse, har nogle kommu-
ner foretaget fradrag for de udbetalte sygedagpenge i res-
sourceforløbsydelsen. Ankestyrelsen har endvidere i sager,
hvor der er klaget over kommunens afgørelse, jf. ovenståen-
de, truffet afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i res-
sourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb for indtæg-
ter, f.eks. sygedagpenge, der vedrører en periode forud for
overgangen til et jobafklaringsforløb.
Med indførelsen af jobafklaringsforløb med ret til ressource-
forløbsydelse for personer, der ikke længere er berettiget til
sygedagpenge, herunder efter forlængelsesreglerne, jf. lov
om sygedagpenge, er der indført en ny ydelse for denne
målgruppe, således at de ved overgangen til jobafklarings-
forløbet er sikret forsørgelse, så længe de er uarbejdsdygtige
på grund af egen sygdom. Disse personer har ret til at mod-
tage ressourceforløbsydelse fra det tidspunkt, hvor de over-
går til jobafklaringsforløbet. Ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb er i modsætning til uddannelses- eller
kontanthjælp ikke det underste økonomiske sikkerhedsnet,
idet ydelsen er uafhængig af modtagerens egen og en even-
tuel ægtefælle/samlevers formue og en ægtefælles/samlevers
indtægter. Det har derfor ikke været hensigten, at der skulle
foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb for indtægter, der er optjent i en periode før
overgangen til jobafklaringsforløb, selv om udbetalingen
først sker efterfølgende. Da det imidlertid ikke fremgår klart
af reglerne og vejledning nr. 9456 af 30. juni 2014 om job-
afklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafkla-
ringsforløb, har Ankestyrelsen, som nævnt ovenfor, truffet
afgørelse om, at der skal ske fradrag i ressourceforløbsydel-
sen for indtægter, der vedrører perioder forud for overgan-
gen til jobafklaringsforløbet. Ankestyrelsen har dermed fast-
lagt praksis på området.
Det foreslås på denne baggrund, at det kommer til at fremgå
direkte af § 69 j, stk. 5, at indtægter, der er optjent i en peri-
ode forud for overgangen til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse ikke skal medføre fradrag i ressource-
forløbsydelsen, selv om udbetalingen af indtægten først
sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydel-
se. Det kan f.eks. være, at den pågældende overgår til et job-
afklaringsforløb den 11. i en måned. Den pågældende er
herefter berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra
denne dato. Hvis der i en måned er 30 kalenderdage, vil den
pågældende være berettiget til at modtage ressourceforløbs-
ydelse i 20 af de 30 dage. Personen har i de første 10 dage
været berettiget til at modtage sygedagpenge. Hvis der er
optjent ret til feriegodtgørelse i en ansættelse forud for over-
gangen til jobafklaringsforløbet til brug for et ferieår, hvori
den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, skal der
ske fradrag for denne indtægt efter § 69 j, stk. 11, i lov om
aktiv socialpolitik.
Samtidig foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 69 j,
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at indtægter, der er op-
tjent efter, at den pågældende er ophørt i et jobafklaringsfor-
løb, ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Dette gælder f.eks., hvis den pågældende er berettiget til res-
sourceforløbsydelse i de først 10 dage af en måned og deref-
ter overgår til sygedagpenge, eller f.eks. er blevet visiteret til
et fleksjob og modtager ledighedsydelse fra den 11. i måne-
den. Den udbetalte ledighedsydelse eller de udbetalte syge-
dagpenge skal ikke medføre fradrag i ressourceforløbsydel-
sen, når disse ydelser udbetales sidst på måneden.
Til nr. 4
22
Efter de gældende regler skal der foretages fradrag for løn-
indtægt i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb,
jf. § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 69 j, stk. 9, er indsat i lov om aktiv socialpolitik ved § 3,
nr. 3, i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedag-
pengereformen. Det fremgår af bemærkningerne til § 69 j,
stk. 9, at reglerne i bestemmelsen skal svare til § 68 a, stk. 2,
i den gældende lov om aktiv socialpolitik, hvorefter ressour-
ceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusive
pension op til en løn på 13.446 kr. før skat (2014) og deref-
ter med 55 pct. af lønnen. Den lempeligere fradragsregel
gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det
ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmod-
tagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers kon-
kurs m.v.
Reglen i § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik skulle så-
ledes administreres på samme måde som fradragsreglen i §
68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår imid-
lertid ikke direkte af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpoli-
tik, at der foretages fradrag for lønindtægten inkl. pension i
ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på
samme måde, som det fremgår af den tilsvarende bestem-
melse vedrørende fradrag for lønindtægt inkl. pension i res-
sourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. § 68 a, stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås derfor, at der i § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv so-
cialpolitik indsættes, at det er lønindtægt inkl. pension, der
medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb, således at de to bestemmelser bliver enslyden-
de.
Det skal bemærkes, at fradraget i ressourceforløbsydelsen
sker efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejds-
markedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensi-
onsbidrag. Det vil sige, at det er ressourceforløbsydelses-
modtagerens skattepligtige personlige indkomst opgjort på
månedsbasis, som trækkes fra, jf. dog ovennævnte.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler kan en lønmodtager efter ferieårets
udløb få udbetalt uhævede feriepenge, uden at ferien er af-
holdt, hvis feriepengene enten vedrører den 5. ferieuge, eller
feriepengene stammer fra et ansættelsesforhold, der er op-
hørt inden ferieårets udløb, jf. § 34 b, stk. 1 og 2, i lov om
ferie. Udbetaling sker på baggrund af en ansøgning, som
lønmodtageren sender til den, der skal udbetale feriepenge-
ne.
Har lønmodtageren i ferieåret modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, efterløn,
fleksydelse, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal antallet
af dage med de nævnte ydelser trækkes fra antallet af dage
med uhævede feriepenge, jf. gældende § 34 b, stk. 3, i lov
om ferie.
Det foreslås, at § 34 b, stk. 3, i lov om ferie også omfatter
ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp, således at an-
tallet af dage med disse ydelser også skal trækkes fra i dag-
ene med de uhævede feriepenge.
Formålet med ændringen er at udvide de offentlige ydelser,
der medfører fradrag, for at sikre mod dobbeltforsørgelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Sager, som efter § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, skal behandles i rehabiliteringsteam inden 4
uger efter overgang til jobafklaringsforløb, og som den 1. ja-
nuar 2016 endnu ikke har været behandlet i teamet, er om-
fattet af lovforslagets § 2, nr. 5.
Til § 7
Det foreslås, at en person som er i et jobafklaringsforløb, og
som før den 1. januar 2016 af en læge har fået konstateret en
livstruende, alvorlig sygdom, er omfattet af § 24 b, stk. 1,
som affattet ved § 1, nr. 6. Personen kan således overgå til
sygedagpenge, hvis beskæftigelseskravet for ret til sygedag-
penge fra kommunen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om syge-
dagpenge, er opfyldt den 1. januar 2016. Det er således ikke
i disse tilfælde en betingelse, at beskæftigelseskravet skal
være opfyldt på det tidspunkt, hvor det konstateres, at perso-
nen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås, at personen skal anmode om sygedagpenge se-
nest den 1. marts 2016 for at overgå med virkning fra 1. ja-
nuar 2016. Perioden er valgt for at sikre en rimelig frist for
personer, der er omfattet af bestemmelsen, til at tage stilling
til, om de ønsker at overgå til sygedagpenge og til at anmo-
de kommunen herom.
23
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse
nr. 938 af 12. august 2015, som ændret ved § 1
i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 34 i lov nr.
994 af 30. august 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 8....
Stk. 2. …
Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgnings-
forløbet, uanset om der er tale om en hel eller
delvis sygemelding, indhente oplysningsskema,
visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats m.v. og iværk-
sætte den relevante indsats, herunder fremme
gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.
1. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For sygemeldte med livstruende, al-
vorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, anvendes regle-
rne i § 10 a.«
2. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. For sygemeldte med ret til sygedag-
penge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1,
tilrettelægges opfølgningen således, at kommu-
nen i disse sager hverken skal indhente
1) et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen
er tilstrækkeligt belyst i forhold til kom-
munens visitation og opfølgning, eller
2) en lægeattest efter § 11 a med lægens vur-
dering af den sygemeldtes muligheder for
at arbejde og eventuelle skånebehov, hvis
sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, el-
ler hvis der alene er behov for lægelige
oplysninger om, hvorvidt der er tale om en
livstruende, alvorlig sygdom.«
§ 13 b. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk,
digitalt eller skriftligt, når
3. I § 13 b, stk. 4, indsættes efter nr. 1 som nye
numre:
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet
delvis,
»2) den sygemeldte forventes at være fuldt
raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden
for 4 uger,
24
2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
3) sygdommen er til hinder for en individuel
samtale.
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel
inden for 4 uger,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
Stk. 5....
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag vil-
le have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24,
stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5....
4. I § 24 a, stk. 1, indsættes efter »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«: », jf. dog stk. 6«.
5. I § 24 a indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. I perioden fra den 1. januar 2016 til
og med den 31. december 2017 kan en person,
der er omfattet af stk. 1, i stedet for et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge
at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis
en læge vurderer, at personen har en livstruen-
de, alvorlig sygdom.
Stk. 7. Retten til sygedagpenge efter stk. 6
indtræder for lønmodtagere efter reglerne i §
33. For selvstændige erhvervsdrivende indtræ-
der retten til sygedagpenge fra første fraværs-
dag.«
6. Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24 b. I perioden fra den 1. januar 2016 til
og med den 31. december 2017 kan en person,
der er i jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at
modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en
læge vurderer, at personen har en livstruende,
alvorlig sygdom og personen opfylder beskæf-
tigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§
32, 34 eller 42, på det tidspunkt, hvor det vur-
deres, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes
en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommu-
nen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læ-
ge vurderer, at personen har en livstruende, al-
vorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at
personen anmoder om sygedagpenge senest 8
uger efter den lægelige vurdering. Indgives an-
modningen senere, indtræder retten til syge-
25
dagpenge fra den dag, hvor anmodningen ind-
gives.
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om op-
hør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vur-
deret, at personen ikke længere har en livstru-
ende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har
ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg-
dom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til
at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for
personer, der efter den 31. december 2017 fort-
sat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om beregningen af sygedagpenge for
personer, der får ret til sygedagpenge efter § 24
a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.«
§ 30. …
Stk. 2-4....
Stk. 5. Ved vurderingen af, om beskæftigelses-
kravet efter stk. 2 er opfyldt, ses bort fra perio-
der på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovs-
ydelse efter lov om børnepasningsorlov.
7. § 30, stk. 5, ophæves.
§ 42. …
Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigelses-
kravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra pe-
rioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovs-
ydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses
endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor
der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjene-
ste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov
om social service eller dagpenge til forældre
med alvorligt syge børn efter barselsloven.
8. § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved vurdering af, om beskæftigelses-
kravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perio-
der på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse
for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og pleje-
vederlag efter § 120 i lov om social service el-
ler dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn efter barselsloven.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som
ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august
2015 og § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015,
foretages følgende ændringer:
26
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov
er:
1-10)… 1. § 2, nr. 11, affattes således:
11) personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv so-
cialpolitik, bortset fra personer, der er om-
fattet af nr. 14,
»11) personer, der som led i et ressourcefor-
løb efter kapitel 12 a modtager ressourcefor-
løbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv so-
cialpolitik, herunder personer, der ikke får ud-
betalt ressourceforløbsydelsen under ressour-
ceforløb på grund af fradrag for indtægter,«.
12) personer, der modtager uddannelseshjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
uddannelsesparate,
2. I § 2, nr. 14, indsættes efter »lov om aktiv
socialpolitik«: »herunder personer, der ikke får
udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobaf-
klaringsforløb på grund af fradrag for indtæg-
ter«.
13) personer, der modtager uddannelseshjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
aktivitetsparate, og
14) personer, der som led i et jobafklaringsfor-
løb efter kapitel 12 b modtager ressource-
forløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om ak-
tiv socialpolitik.
§ 68 a. …
Stk. 2-8. …
Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7
tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kom-
munen tilbyde mere end ét ressourceforløb.
3. I § 68 a, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan alene gives ressourceforløb frem til
det tidspunkt, hvor personen når folkepensi-
onsalderen.«
§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7
i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få for-
længet sygedagpengene efter § 27 i lov om sy-
gedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsfor-
løb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende
gælder for en person, der på første fraværsdag
ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu-
nen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbe-
grænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. Under
jobafklaringsforløbet skal personen have en in-
dividuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsoriente-
ret indsats med udgangspunkt i personens for-
udsætninger og behov, herunder helbredstil-
stand, jf. § 68 f.
Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et job-
afklaringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, be-
handles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i
4. I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom, men hvis ret til syge-
dagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, har ret til at få et jobafklarings-
forløb ved ophør af sygedagpengene. «
27
kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når per-
sonen har fået en tværfaglig og helhedsoriente-
ret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge,
hvis personen overgår fra sygedagpenge til job-
afklaringsforløb ved revurderingstidspunktet ef-
ter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved
overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres
den tværfaglige indsats som et jobafklaringsfor-
løb.
Stk. 4. …
Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have
en varighed på 2 år, når personen er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
5. I § 68 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Stk.
2 finder ikke anvendelse,«: »når fuld raskmel-
ding forventes inden 8 uger regnet fra tids-
punktet for overgang til jobafklaringsforløb, el-
ler«.
6. I § 68 d, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Et jobafklaringsforløb ophører på det tids-
punkt, hvor personen når folkepensionsalde-
ren.«
7. I § 68 d indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Et jobafklaringsforløb ophører, når
en person med livstruende, alvorlig sygdom
overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24
b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.«
§ 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give perso-
nen en individuelt tilpasset, tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats, med henblik på at perso-
nen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang
med en uddannelse.
Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af til-
bud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter an-
den lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan end-
videre bestå i indsatser, der kan stabilisere og
forbedre personens fysiske, psykiske og sociale
tilstand med henblik på at understøtte, at perso-
nen kan deltage i tilbud efter denne lov og der-
med udvikle arbejdsevnen og fremme tilknyt-
ningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesfor-
hold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med
fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet
og med inddragelse af arbejdsgiveren.
8. I § 68 f indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8
uger regnet fra tidspunktet for overgang til job-
28
afklaringsforløb, og er der ikke allerede iværk-
sat en tværfaglig indsats som led i sygedagpen-
geforløbet, kan kommunen ud fra en konkret
vurdering beslutte, om der skal gives en be-
skæftigelsesrettet indsats med tilbud om vej-
ledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller
virksomhedspraktik efter kapitel 11.«
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. foretages følgende ændring:
§ 9. …
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager
om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en
tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter §
13 d i lov om sygedagpenge og borgeren over-
går fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved
ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov
om sygedagpenge.
Stk. 3. …
1. I § 9, stk. 2, indsættes efter »sager om jobaf-
klaringsforløb,«: »når borgeren forventes fuldt
raskmeldt inden 8 uger regnet fra tidspunktet
for overgang til jobafklaringsforløb, eller«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved §
33 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 1 i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan
ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i ud-
landet, mens pågældende har ret til ferie efter §
13, stk. 11 og 12, § 54 a, § 69, stk. 4 og 5, § 74,
stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.
1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 69, stk. 4 og
5,«: »§ 69 k, stk. 4,«.
§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2-5. …
2. I § 68 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der
ligger før modtageren af ressourceforløbsydel-
se er begyndt i et ressourceforløb, medfører ik-
ke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsva-
rende gælder for udbetaling af indtægter for en
29
periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i
et ressourceforløb.«
§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafkla-
ringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager ressourcefor-
løbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse
gælder uden hensyn til egen formue og en even-
tuel ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,
indtægts- og formueforhold.
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf.
dog stk. 7-12.
Stk. 6. …
3. I § 69 j, stk. 5, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Indtægter, der udbetales for en periode, der
ligger før modtageren af ressourceforløbsydel-
se er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører
ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsva-
rende gælder for udbetaling af indtægter for en
periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i
et jobafklaringsforløb.«
§ 69 j....
Stk. 2-8. …
Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsy-
delsen lønindtægter, herunder beløb, som den
pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller
Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af an-
sættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7,
nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2
med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten
udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct.
af lønindtægten derudover.
Stk. 10-14. …
4. I § 69 j, stk. 9, ændres »indtil lønindtægten«
til: »indtil den samlede lønindtægt inkl. pen-
sion«.
§ 5
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177
af 9. oktober 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 34 b....
Stk. 2. …
Stk. 3. Har lønmodtageren modtaget arbejds-
løshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydel-
se, integrationsydelse, efterløn, fleksydelse, le-
dighedsydelse eller kontanthjælp i ferieåret, kan
udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun
ske efter direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings forudgående godken-
delse. Antallet af dage med de nævnte ydelser
skal trækkes fra det antal dage, de uhævede fe-
1. I § 34 b, stk. 3,1. pkt., indsættes efter »kon-
tantydelse,«: »ressourceforløbsydelse, uddan-
nelseshjælp,«.
30
riepenge svarer til. Hvis der resterer et antal fe-
riedage, meddeler direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering arbejdsgiveren,
FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 admi-
nistrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage
der kan udbetales til lønmodtageren.
Stk. 4....
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 7
§ 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder anven-
delse for en person i et jobafklaringsforløb,
som før 1. januar 2016 af en læge har fået kon-
stateret en livstruende, alvorlig sygdom, hvis
personen den 1. januar 2016 opfylder beskæfti-
gelseskravet for ret til sygedagpenge fra kom-
munen, jf. §§ 32, 34 eller 42 i lov om sygedag-
penge, og af en læge vurderes fortsat at have
en livstruende, alvorlig sygdom. Personen skal
anmode om sygedagpenge senest den 1. marts
2016 for at overgå til at modtage sygedagpen-
ge med virkning fra den 1. januar 2016.
31