L 19 - svar på spm. 7 om, hvordan udbudsloven kan bruges til at fremme iværksætteri og lokale virksomheder, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til udbudsloven. (Spørgsmål 7)
Aktører:
- Kopi til: Rasmus Nordqvist
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Rasmus Nordqvist
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
L 19 - Svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L19/spm/7/svar/1277445/1566387.pdf
Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 6. november 2015 Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 19 stillet af udvalget den 4. november 2015 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT). Spørgsmål: Kan ministeren forklare, hvordan udbudsloven kan bruges til at fremme iværksætteri og lokale virksomheder? Svar: Udbudsloven skal gøre det nemmere, billigere og mere fleksibelt for det offentlige at sende opgaver i udbud og for virksomheder at byde ind. Det skal bidrage til at sikre en effektiv konkurrence og den bedst mulige ud- nyttelse af de offentlige midler. Der er en række elementer i lovforslaget, som, jeg mener, vil kunne med- virke til at fremme iværksætteri og lokale virksomheder. Lovforslaget indebærer bl.a. flere konkrete tiltag, der giver små og mel- lemstore virksomheder (SMV’er) bedre muligheder for at deltage i ud- budsprocessen. Da iværksættervirksomheder typisk vil være mindre, vil disse tiltag også være til gavn for iværksætterne. Som noget nyt følger det af lovforslaget, at ordregivere ikke må stille større krav til tilbudsgivernes årsomsætning end det dobbelte af kontraktens værdi. Det gør det nemme- re for virksomheder med en mindre økonomi at være med i konkurren- cen. Lovforslaget indebærer også som noget nyt et følg- eller forklarprin- cip, hvorefter offentlige ordregivere skal dele deres udbud op i mindre dele eller forklare, hvorfor de ikke deler en konkret opgave op. Lovforslaget indebærer desuden, at det bliver mere enkelt for virksomhe- der at byde ind på opgaver under EU’s tærskelværdier, da annoncerings- pligten for mindre indkøb afskaffes. Det betyder, at det offentlige frem- over alene skal sikre sig, at indkøbet sker på markedsmæssige vilkår. Det er til gavn for alle virksomheder, men særligt for mindre virksomheder og iværksættere, der formentlig ofte vil have en større interesse i de mindre opgaver. Loven understøtter også generelt en større mulighed for dialog mellem det offentlige og virksomhederne. Lovforslaget skaber større klarhed om, hvordan offentlige ordregivere kan gennemføre indledende markedsun- dersøgelser, og hvordan ordregivere kan rådføre sig med virksomheder, der er potentielle tilbudsgivere, uden at disse udelukkes fra det efterføl- gende udbud. Gode rammer for dialog bidrager til at sikre et godt match ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 19 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2/2 mellem ordregiverens efterspørgsel i udbudsmaterialet og de tilgængelige løsninger på markedet. Det kan være til gavn for virksomheder, herunder både iværksættere og lokale virksomheder. Sidst skal jeg for en god ordens skyld understrege, at EU’s udbudsdirek- tiv, der implementeres med loven, bl.a. skal understøtte en lige konkur- rence om de offentlige opgaver på tværs af EU. Det er derfor ikke i overenstemmelse med direktivet særligt at tilgodese lokale virksomheder. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen