Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget
2015-16
L
46
Bilag
1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kil-
deskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
10. november 2015
J.nr. 15-1342223
Skatteudvalget 2015-16
L 46 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
Dansk Aktionærfor-
ening
Dansk Aktionærforening har in-
gen bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv vurderer overord-
net set, at det er positivt, at lov-
forslaget lægger sig op af en
OECD-standard.
Dansk Erhverv stiller dog
spørgsmålstegn ved, om det fort-
sat vil være nødvendigt for virk-
somheder at indlevere oplysninger
om kontrollerede transaktioner ef-
ter selskabsskattelovens § 3B, eller
om det vil være tilstrækkeligt kun
at indrapportere de fælles OECD-
tal.
Dansk Erhverv påpeger endvide-
re, at kravet om at SKAT skal ori-
enteres om, hvilket selskab, der
indgiver rapporten, vil være en
unødig administrativ byrde for
virksomhederne.
Opgørelsesprincipper for de enkelte ele-
menter i land-for-land rapporten
Det er Dansk Erhvervs opfattelse,
at der med lovforslaget mangler at
blive taget stilling til, hvilke regn-
skabsregler der skal anvendes. Så-
fremt der ikke anvendes de samme
regnskabsregler i alle lande, kan
der være store forskelle i tallene
afhængigt af de enkelte opgørel-
Det vil fortsat følge af skattekontrol-
lovens § 3 B, stk. 1, at der i selvangi-
velsen skal afgives oplysninger om art
og omfang af den skattepligtiges kon-
trollede transaktioner. Det vurderes,
at denne oplysningspligt fortsat vil
være nødvendig med henblik på at
vurdere transfer pricing risici, herun-
der om der skal anmodes om fælles-
dokumentationen og den landespeci-
fikke dokumentation. Det ændres der
derfor ikke på med lovforslaget.
Kravet om orientering af skattemyn-
dighederne er en del af den model-
lovgivning, som OECD har udarbej-
det med henblik på at sikre en ensar-
tet implementering af den internatio-
nale standard.
Det fremgår af OECD’s rapport om
transfer pricing dokumentation og
land-for-land rapportering, hvilke
regnskabsregler der skal anvendes. I
rapporten fastslås det, at der skal være
fleksibilitet af hensyn til koncernernes
administrative omkostninger. Der kan
f.eks. tages udgangspunkt i det konso-
Side 3 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
sesprincipper, hvilket vil føre til, at
det vil være svært at benytte land-
for-land rapporten til noget.
Dansk Erhverv stiller sig desuden
spørgende overfor, hvorledes man
skal opgøre indberetningerne om
eksempelvis antal medarbejdere,
og om en forskellig fortolkning af,
hvordan de enkelte elementer skal
opgøres, vil have en indvirkning
på, om den samlede dokumentati-
on anses som mangelfuld.
Tidsfrist på indgivelse på 12 mdr.
Dansk Erhverv bemærker, at selv-
angivelsesfristen i mange lande
ligger senere end 12 mdr. efter af-
slutning af regnskabsåret, hvor de
endelige tal endnu ikke er opgjort.
I den forbindelse ønsker Dansk
Erhverv at få afklaret, om det vil
have konsekvenser for virksom-
hederne, hvis der kommer efter-
følgende ændringer i tallene, såle-
des at der ikke er overensstemmel-
se mellem de faktiske lokale tal og
de tal, der er indrapporteret i land-
for-land rapporten.
liderede årsregnskab eller de enkelt-
stående selskabers årsregnskaber. Det
væsentlige er, at koncernen er konsi-
stent fra år til år. OCED’s bemærk-
ninger om, hvilke regnskabsregler, der
skal anvendes, er skrevet ind i lov-
forslagets bemærkninger.
OECD’s bemærkninger om opgørel-
sen af antallet af medarbejdere er nu
indsat i lovforslagets bemærkninger.
Tilsvarende er OECD’s bemærknin-
ger til de øvrige poster i land-for-land
rapporterne indsat i bemærkningerne.
Dokumentationen vil f.eks. kunne
være mangelfuld, hvis opgørelserne
giver anledning til forvridninger i den
relative fordeling af antallet af medar-
bejdere mellem landene.
Kravet om indsendelse af land-for-
land rapporten senest 12 måneder ef-
ter udløbet af indkomståret skal ses i
sammenhæng med, at rapporterne
skal udveksles senest 15 måneder ef-
ter indkomstårets udløb. Begge tids-
frister er en del af den internationale
standard.
Koncernerne vil skulle indgive rap-
porterne på baggrund af de oplysnin-
ger, der er tilgængelige på rapporte-
ringstidspunktet. Det skal i den for-
bindelse påpeges, at koncernerne alle-
rede i dag er i stand til at lave konso-
liderede årsregnskab i løbet af det ef-
terfølgende kalenderår.
Dansk Industri Dansk Industri (DI) støtter gene-
relt åbenhed overfor skattemyn-
dighederne, effektiv skattekontrol
Side 4 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og samarbejde mellem landenes
skattemyndigheder. DI er tillige
positive overfor, at der lægges op
til at følge en international stan-
dard.
Beskyttelsen af fortrolige forretningsop-
lysninger
DI finder, at det er afgørende, at
Danmark sikrer beskyttelsen af
tavshedspligten om fortrolige for-
retningsoplysninger. DI bemær-
ker, at det er et vigtigt modstykke
til, at virksomhederne pålægges at
give disse oplysninger til skatte-
myndighederne, og at det derfor
er vigtigt, at Danmark sikrer, at de
modtagende lande ikke blot for-
melt, men også reelt behandler
rapporterne fortroligt.
Tidspunkt for udpegning af det selskab,
som skal indgive rapporten
DI foreslår, at fristen ændres til at
være tidspunktet for indgivelsen af
selvangivelsen for det omhandlede
år. Hvis fristen i udkastet til lov-
forslag fastholdes, finder DI, at
det bør sikres, at der kan dispense-
res fra fristen, eller at eventuelle
sanktioner for overskridelse af
denne frist ikke er ude af propor-
tioner.
Det er væsentligt at oplysningerne
behandles fortroligt. Der henvises i
øvrigt til kommentaren til Danmarks
Rederiforening.
Bedømmelsen af, om koncernen op-
fylder betingelsen om en omsætning
på mindst 5,6 mia. kr., foretages på
baggrund af omsætningen i regn-
skabsåret før det indkomstår, der skal
afgives land-for-land rapport om.
Denne model er bl.a. valgt for, at
koncernen ved indkomståret start (el-
ler kort tid derefter) er klar over, at
der vil skulle ske afrapportering om
det pågældende indkomstår. Koncer-
nen vil således være i besiddelse af de
nødvendige oplysninger i løbet af det
indkomstår, der skal afrapporteres om
– og vil kunne meddele dette til
SKAT. Dette kan f.eks. ske i forbin-
delse med selvangivelsen for det for-
udgående indkomstår.
Side 5 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Oplysningerne i land-for-land rapporten
er beregnet til overordnet risikovurdering
DI foreslår, at det præciseres i lov-
forslaget, at land-for-land rappor-
ten ikke i sig selv må indgå i
grundlaget for skattemyndighe-
dernes afgørelse om forhøjelser af
indkomsten, og at skattemyndig-
hederne heller ikke kan bruge
land-for-land rapporten som
grundlag for skønsmæssige forhø-
jelser.
Skatterådet bør fortsat godkende regler-
ne om indholdet af transfer pricing do-
kumentationen
DI er af den opfattelse, at fastlæg-
gelse af reglerne til transfer pricing
dokumentation har så væsentlig
betydning, at det indtil videre bør
fastholdes, at bekendtgørelsen skal
godkendes af Skatterådet.
Behov for mere effektiv løsning af uenig-
heder mellem landene
DI er af den opfattelse, at en ved-
tagelse af kravene om land-for-
land rapportering og gennemførel-
sen af OECD’s store skattepakke
er en naturlig anledning for Dan-
mark til at tilslutte sig den lange
række af lande, som er villige til at
acceptere bindende voldgift i alle
sager om dobbeltbeskatning –
henset til, at Danmark tilsigter at
følge den internationale standard,
synes der ifølge DI ikke at være
Det er præciseret i lovforslagets be-
mærkninger, at informationen i land-
for-land rapporterne i overensstem-
melse med den internationale stan-
dard ikke skal anvendes som en er-
statning for transfer pricing analyser.
Land-for-land rapporten kan derfor
ikke i sig selv udgøre afgørende do-
kumentation for, om priser og vilkår
for den koncerninterne aktivitet er
fastsat på armslængde niveau. Infor-
mationen må efter den internationale
standard ikke anvendes til at lave
transfer pricing justeringer på bag-
grund af en global fordeling af ind-
komsten.
Lovforslaget er ændret på dette
punkt, således at det fastholdes, at
bekendtgørelsen om transfer pricing
dokumentation skal godkendes af
Skatterådet.
Danmark er afventende i forhold til
spørgsmålet om indførelse af voldgift.
Baggrunden herfor er, at indholdet af
en bestemmelse om obligatorisk
voldgift, herunder de mulige variatio-
ner heraf, først skal forhandles nu.
Vurderingen af problemstillingen vil
bl.a. bero på den endelige udformning
af den eller de mulige voldgiftsbe-
stemmelser.
Side 6 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
afgørende argumenter imod.
Danmarks Rederifor-
ening
Danmarks Rederiforening støtter
generelt, at OECD-standarder
fsva. BEPS implementeres i dansk
lovgivning, således at kravene føl-
ger internationale standarder, her-
under at dansk implementering er
i tidsmæssig overensstemmelse
med flertallet af OECDs med-
lemmer.
Danmarks Rederiforening noterer
sig i øvrigt, at lovforslaget vil med-
føre øgede administrative byrder,
hvis størrelse må afhænge af den
praksis og fortolkning, som vil
blive anlagt af de danske skatte-
myndigheder efter lovforslagets
vedtagelse. I forlængelse heraf fo-
reslår Danmarks Rederiforening,
at det i lovforslaget præciseres, at
søfartsindtægter opgøres og af-
rapporteres i overensstemmelse
med OECD modeloverenskom-
stens art. 8, stk. 1, hvorefter det
anføres, at det skattemæssige
hjemsted for et skibs- eller luft-
fartsforetagende er der, hvor den
virkelige ledelse findes. Danmarks
Rederiforening vurderer, at en så-
dan rapportering for multinationa-
le rederiers skatteindtægter vil væ-
re den mest overskuelige.
Danmarks Rederiforening gør
desuden opmærksom på, at land-
for-land rapportering potentielt
kan indeholde forretningsfølsom-
me oplysninger, der kan påvirke
virksomhedernes konkurrenceev-
ne, såfremt oplysningerne offent-
liggøres. Det er derfor afgørende,
Det er forventningen, at en stor del af
OECDs medlemmer og særligt de
store OECD-lande vil implementere
standarden med virkning fra 1. januar
2016. Der henvises i øvrigt til kom-
mentaren til FSR.
Danmark vil i fortolkningen af for-
pligtelsen af land-for-land rapporte-
ring lægge sig op ad den internationa-
le standard, inkl. rapporten fra
OECD, om emnet.
Det er i overensstemmelse med den
internationale standard præciseret, at
indkomst ved international transport
skal opgøres og afrapporteres i over-
ensstemmelse med dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsterne, således at
omsætning, overskud, skat, medarbej-
dere osv. henføres til det land, der har
beskatningsretten efter dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten. Hvis der
ikke er en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, vil allokering følge model-
overenskomstens bestemmelse.
Spørgsmålet om at sikre fortrolighe-
den har været meget centralt i OECD
arbejdet.
Det fremgår af Danmarks aftaler om
udveksling af oplysninger, at det an-
det land skal behandle oplysningerne
fortroligt. Dette gælder allerede i dag
Side 7 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at der sikres fortrolighed ved ud-
veksling af oplysninger mellem
samarbejdslandene. Foreningen
finder ikke, at det af lovforslaget
fremgår, hvorledes de danske
myndigheder vil sikre dette, og
hvilke sanktionstiltag der vil finde
anvendelse ved overtrædelse af en
gensidig fortrolighed. Foreningen
opfordrer derfor til, at sidst nævn-
te element føjes til det endelig lov-
forslag forinden fremsættelsen.
for så vidt angår andre skatteoplys-
ninger, der i dag udveksles mellem
landene. Hvis det andet land imod
forventningen ikke er i stand til at be-
handle oplysningerne fortroligt, vil
der være tale om brud på aftalen om
udveksling af oplysninger, hvilket vil
medføre, at der ikke længere udveks-
les oplysninger med det pågældende
land. Der er fastlagt en særlig proce-
dure for behandlingen af sådanne sa-
ger i det udkast til multilateral aftale
om udveksling af land-for-land rap-
porter, der er udarbejdet som led i
OECD-arbejdet.
Datatilsynet Datatilsynet bemærker, at det ikke
fremstår klart, hvilke oplysninger
og hændelser der bliver omfattet
af lovforslagets § 1, nr. 5. Tilsynet
antager, at hvis oplysninger er
indberettet til SKAT og derefter
bliver omfattet af et brud på sik-
kerheden hos SKAT eller en af
SKATs databehandlere, er det
SKAT som dataansvarlig, der har
underretningspligten. Datatilsynet
stiller herefter spørgsmålstegn ved,
om der gælder en tilsvarende un-
derretningspligt ved brud på data-
sikkerheden for så vidt angår de
samme oplysninger, i det omfang
disse fortsat befinder sig hos den
indberetningspligtige virksomhed,
og hvor lang tid før eller efter en
indberetning der i givet fald gælder
en underretningspligt.
Derudover stiller Datatilsynet
spørgsmålstegn ved, om underret-
ningspligten kun omfatter oplys-
ninger, der er blevet indberettet til
SKAT, eller om den gælder for al-
Det bemærkes, at hvis oplysninger er
indberettet til SKAT og derefter bli-
ver omfattet af et brud på datasikker-
heden hos SKAT eller SKATs data-
behandlere, er det SKAT som dataan-
svarlig, der har underretningspligten.
På samme måde gælder der også en
underretningspligt, selvom oplysnin-
gerne er indrettet til SKAT, for de
indberetningspligtige virksomheder,
såfremt der sker sikkerhedsbrud hos
disse virksomheder. Derudover skal
det bemærkes, at der ikke er en tids-
mæssig begrænsning på pligten, så-
fremt der sker brud på datasikkerhe-
den for så vidt angår disse oplysnin-
ger.
Underretningspligten gælder for alle
oplysninger, som opbevares og indbe-
rettes i henhold til regler udstedt i
medfør af 8 Å.
Side 8 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
le personoplysninger, der behand-
les hos SKAT og/eller de indbe-
retningspligtige virksomheder.
Datatilsynet opfordrer desuden til,
at såvel SKAT som de virksom-
heder, der omfattes af pligten,
fastsætter retningslinjer for hånd-
tering af sikkerhedsbrud – både
for myndigheden/virksomheden
selv og som led i aftalerne med de
relevante databehandlere.
Det står for Datatilsynet ikke klart,
om der vil være en uafhængig da-
tatilsynsmyndighed, som vil kunne
føre tilsyn med den påtænkte sær-
regel. Såfremt der ikke etableres
en sådan tilsynsmyndighed, er det
Datatilsynets opfattelse, at den re-
gistrerede ikke nødvendigvis bliver
stillet bedre end efter persondata-
loven, hvorefter Datatilsynet har
tilsynskompetence. Datatilsynet
antager herefter, at lovforslagets
bestemmelse om datasikkerhed
må betragtes som et supplement
til persondataloven.
Datatilsynet bemærker afslut-
ningsvist, at Datatilsynet i medfør
af persondatalovens § 57, skal hø-
res over eventuelle bekendtgørel-
ser, der udstedes i medfør af lo-
ven, i det omfang disse har betyd-
ning for beskyttelse af privatlivet i
forbindelse med behandling af
personoplysninger.
SKAT og de virksomheder, der om-
fattes af indberetningspligten, skal sik-
re sig, at bruddet på datasikkerheden
håndteres i overensstemmelse med
gældende regler. Dette skal gælde for
både SKAT og de indberetningsplig-
tige institutter selv og som led i afta-
lerne med de relevante databehandle-
re.
Tilsynets bemærkninger er indarbejdet
i lovforslagets bemærkninger.
Erhvervsstyrelsens Erhvervsstyrelsens Team Effektiv TER’s bemærkninger er indarbejdet i
Side 9 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Team Effektiv Regule-
ring (TER)
Regulering (TER) bemærker, at
lovforslaget vil medføre admini-
strative byrder for erhvervslivet.
TER anfører, at det samlede tids-
forbrug, som de enkelte selskaber
skal bruge på at udarbejde land-
for-land rapporten, vil afhænge af,
hvor stort et antal lande, den en-
kelte koncern vil skulle indberette
for. TER vurderer, at tidsforbru-
get hertil for en regnskabskyndig
vil være omkring en halv time pr.
land. For den enkelte koncern vil
tidsforbruget således kunne være
på nogle dages arbejde eller måske
op til en uge.
TER bemærker endvidere, at der
med lovforslaget stilles krav om, at
koncerner fremover vil skulle lave
en opdeling af en række oplysnin-
ger i en fællesdokumentation og
en landespecifik dokumentation.
På trods af, at nogle koncerner al-
lerede benytter sig af denne opde-
ling, vil det for de resterende kon-
cerner, der ikke allerede foretager
denne opdeling, være en admini-
strativ omstillingsbyrde. Dertil
kommer, at de få nye oplysninger,
som fremover vil skulle indberet-
tes, vil være en løbende admini-
strativ byrde for koncernerne.
Samlet set vurderer TER, at de
administrative byrder for er-
hvervslivet ikke vil overstige 4
mio. kr. årligt på samfundsniveau.
lovforslagets almindelige bemærknin-
ger om de administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
Forsikring & Pension Forsikring og Pensions bemærk-
ninger relaterer sig til lovforslagets
afsnit om land-for-land rapporte-
Det kan bekræftes. Lovforslaget æn-
drer ikke på oplysnings- og dokumen-
tationspligten efter skattekontrollo-
Side 10 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ring. Forsikring og Pension beder
Skatteministeriet bekræfte, at en
række enheder ikke er omfattet af
oplysningspligten og dokumenta-
tionspligten efter skattekontrollo-
vens § 3 B, stk. 1 og 5. Spørgsmå-
let relaterer sig til tværgående pen-
sionskasser, jf. lov om finansiel
virksomhed § 304, og arbejdsmar-
kedsrelaterede livsforsikringssel-
skaber, jf. lov om finansielvirk-
somhed § 307.
Forsikring & Pension beder tillige
Skatteministeriet bekræfte, at plig-
ten til at udarbejde land-for-land
rapporten efter skattekontrollo-
vens § 3 B, stk. 10, kun påhviler
skattepligtige, som opfylder betin-
gelserne for at være omfattet af
oplysnings- og dokumentations-
pligten efter skattekontrollovens §
3 B, stk. stk. 1, og som derudover
opfylder betingelsen om en konso-
lideret omsætning på mindst 5,6
mia. kr.
vens § 3 B, stk. 1 og 5.
Det kan bekræftes, at pligten til at ud-
arbejde en land-for-land rapport efter
lovforslaget kun påhviler selskaber og
fonde, der er skattepligtige efter sel-
skabsskattelovens § 1 eller fondsbe-
skatningslovens § 1 - og hvor koncer-
nen tillige har en konsolideret omsæt-
ning på mindst 5,6 mia. kr. Dette er
præciseret i ordlyden af den foreslåe-
de § 3 B, stk. 10.
FSR – danske reviso-
rer
FSR støtter, at Danmark indfører
regler, der er i overensstemmelse
med internationale standarder på
området, men udtrykker samtidig
bekymring om de øgede byrder,
der med lovforslaget pålægges det
danske erhvervsliv.
FSR bemærker, at forslaget også
stiller nye krav til transfer pricing
dokumentationen, som ikke kun
ville ramme store multinationale
selskaber, men alle transfer pricing
dokumentationspligtige virksom-
heder i Danmark. FSR vurderer, at
dette vil medføre øgede admini-
De administrative byrder er søgt
mindsket ved netop at holde sig til
den internationale standard, således at
transfer pricing dokumentationen kan
anvendes i alle lande, der implemente-
rer den internationale standard.
Som beskrevet i lovforslaget indføres
der i overensstemmelse med den in-
ternationale standard nye dokumenta-
tionspligter om koncernens skatteaf-
taler, væsentlige immaterielle aktiver
og finansiering i koncernen i den nye
fællesdokumentation for alle doku-
mentationspligtige virksomheder.
Side 11 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
strative byrder for ikke kun de sto-
re koncerner, hvilket ikke fremgår
af lovforslaget.
Ophævelse af SKL § 3 B, stk. 5, 6.
pkt.
FSR udtrykker betænkelighed ved,
at de væsentlige udvidede krav til
danske virksomheder, der indføres
med lovforslaget, ikke fortsat un-
dergives kontrol, idet kravet om
Skatterådets godkendelse afskaf-
fes.
Henvisning til fondsbeskatningsloven
I relation til lovforslagets henvis-
ning til fondsbeskatningslovens §
1, bemærker FSR, at denne frem-
står forkert, idet det antages, at en
skattepligtig omfattet af fondsbe-
skatningsloven altid vil være det
ultimative moderselskab.
Rækkeviden af stk. 11
FSR beder Skatteministeriet rede-
gøre nærmere for indholdet og
rækkeviden af den foreslåede SKL
Dette er nu også beskrevet i lov-
forslagets bemærkninger om admini-
strative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Det vurderes imidlertid, at der er
tale om informationer, som koncer-
nerne allerede er i besiddelse af. End-
videre bemærkes, at de danske kon-
cerner vil blive afkrævet fællesdoku-
mentationen i udlandet, i det omfang
koncernen har datterselskaber eller fa-
ste driftssteder i lande, der implemen-
terer den internationale standard.
Samtidigt vil udenlandske koncerner
kunne anvende standard fællesdoku-
mentationen i Danmark.
Det skal også bemærkes, at små og
mellemstore virksomheder – som ho-
vedregel – ikke er omfattet af doku-
mentationspligten.
Lovforslaget er ændret, således at kra-
vet om Skatterådets godkendelse af
transfer pricing dokumentations be-
kendtgørelsen opretholdes.
Det er korrekt. Lovforslaget er juste-
ret i overensstemmelse hermed.
Det danske selskab vil efter stk. 11
skulle udarbejde og indgive den fulde
land-for-land rapport. Denne forplig-
Side 12 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
§ 3 B, stk. 11, herunder om det
påhviler det danske selskab at ud-
arbejde og indgive den fulde land-
for-land rapport omfattende kon-
cernernes globale aktiviteter.
Meddelelse om land-for-land rapport
(stk. 14)
FSR beder Skatteministeriet oply-
se, hvorledes kravet i stk. 14 om at
give meddelelse til SKAT forven-
tes at skulle ske. FSR bemærker i
den henseende, at det kunne være
hensigtsmæssigt, at meddelelses-
pligten fulgte selvangivelsesplig-
ten, og dermed blev en integreret
del af selvangivelsesblanketten.
Definition af koncern (stk. 15, nr. 1)
I relation til lovforslagets definiti-
on af en koncern beklager FSR, at
der med lovforslaget tilføjes end-
nu et koncernbegreb i skatteretten,
der afviger fra de øvrige koncern-
begreber, herunder koncernbegre-
bet i SKL § 3 B, stk. 1.
Definition af koncernselskab (stk. 15,
nr. 3)
FSR beder Skatteministeriet rede-
gøre nærmere for indholdet af
”eksterne tilsynsformål eller kon-
cerninterne managementkontrol-
formål”.
telse er i overensstemmelse med den
internationale standard – og giver
koncernen en mulighed for at indgive
en land-for-land rapport, selvom det
ultimative moderselskab ikke er
hjemmehørende i et land, der har im-
plementeret land-for-land rapporte-
ring. Det bemærkes, at sanktionsbe-
stemmelsen i skattekontrollovens §
17, stk. 3, alene vedrører stk. 10.
Der henvises til kommentaren til DI.
De praktiske procedurer for land-for-
land rapportering er endnu ikke fast-
lagt. Ved fastlæggelsen heraf vil FSRs
forslag indgå i overvejelserne.
Koncernbegrebet, som følger regn-
skabsreglerne i land-for-land rappor-
teringen, følger af den internationale
standard. Dette koncernbegreb er
valgt med henblik på at gøre det enk-
lere at fastslå, om koncernen opfylder
omsætningskravet på 5,6 mia. kr.
Definitionen følger af den internatio-
nale standard. Et regnskab som følge
af eksterne tilsynsformål vil f.eks.
kunne være et regnskab for en filial,
der skal udarbejdes efter regler om fi-
nansielt tilsyn. Et regnskab efter kon-
cerninterne managementkontrolfor-
mål dækker de tilfælde, hvor det
hverken følger af regnskabs-, skatte-
eller tilsynsregler, at der skal udarbej-
Side 13 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Definition af omsætning (stk. 15, nr. 5)
FSR finder det hensigtsmæssigt, at
definitioner, så som opgørelse af
omsætningen, defineres mere præ-
cist, idet rapporteringskravet gæl-
der for indkomståret 2016, og de
berørte virksomheder dermed alle-
rede nu skal indrette deres bogfø-
ringssystemer til at kunne genere
de krævede data til land-for-land
rapporten.
Fortrolighed om oplysningerne (stk. 15,
nr. 7)
FSR udtrykker stor bekymring
des et separat regnskab, men hvor
koncernen alligevel udarbejder et så-
dant af koncerninterne management-
kontrolformål.
Et koncernselskab er i lovforslaget
defineret som enhver virksomhed i
den multinationale koncern, som op-
træder som en separat enhed i det
konsoliderede koncernregnskab eller
ville have optrådt sådan, hvis koncer-
nen skulle have udarbejdet et konsoli-
deret koncernregnskab, hvis et eller
flere af selskaberne var børsnoterede,
enhver virksomhed, der er undladt i
det konsoliderede koncernregnskab
alene på grund af virksomhedens
størrelse eller uvæsentlighed, og et-
hvert fast driftssted af en virksomhed
omfattet af litra a eller b, hvis der ud-
arbejdes et separat regnskab for det
faste driftssted af hensyn til aflæggelse
af årsregnskab eller af skatteregnskab,
eller af eksterne tilsynsformål eller
koncerninterne managementkontrol
formål.
Beskrivelsen i lovforslaget er præcise-
ret ved, at definitionerne fra OECDs
rapport om land-for-land rapporte-
ring er medtaget i lovforslagets be-
mærkninger.
Omsætning er herefter defineret som
indtægter, der opstår i forbindelse
med en virksomheds ordinære drift,
herunder varesalg, levering af tjene-
steydelser, honorarer, renter, udbytte
og royalties.
Der henvises til bemærkningerne til
Side 14 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
overfor landenes efterlevelse af
krav om fortrolighed. FSR vurde-
rer, at det ikke er i overensstem-
melse med regeringens fokus på
retssikkerhed, at danske skatte-
myndigheder fremover automatisk
udveksler virksomhedsfølsomme
oplysninger med lande, som
Danmark normalt ikke vil sam-
menligne sig med, og som ikke
nødvendigvis kan forventes at ha-
ve samme krav om fortrolighed
indarbejdet i sine arbejdsgange.
FSR beder Skatteministeriet uddy-
be, hvorledes man vil sikre fortro-
lighed omkring de multinationale
koncerners oplysninger.
Land-for-land rapport
FSR finder det bemærkelsesvær-
digt, at der ikke findes en definiti-
on af begrebet ”land-for-land rap-
port”.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at ”oplysninger for hver ju-
risdiktion, hvor den multinationale
koncerngruppe opererer” betyder,
at oplysningerne skal afgives for
de jurisdiktioner, hvori koncernen
har selskaber eller faste driftsste-
der.
Endvidere beder FSR Skattemini-
steriet bekræfte, at i de tilfælde,
hvor en koncerns aktiviteter i et
land er fritaget for beskatning ef-
ter en artikel om international
skibs – eller luftfart i en dobbelt-
beskatningsoverenskomst, svaren-
de til art. 8 i OECD’s modelkon-
vention, skal der ikke gives lande-
specifikke oplysninger for det på-
Danmarks Rederiforening.
Land-for-land rapport er ikke define-
ret i den internationale standard, men
de elementer, den omfatter, fremgår
af lovforslaget.
Det kan bekræftes, at der skal afgives
oplysninger for de skattejurisdiktio-
ner, hvor koncernen har koncernsel-
skaber som defineret i det foreslåede
stk. 15, nr. 3.
Det kan bekræftes, idet der henvises
til kommentaren til Danmarks Rederi-
forening.
Side 15 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gældende land.
Indholdet og krav til land-for-land rap-
porten
FSR beder Skatteministeriet rede-
gøre for, om de i land-for-land
rapporten indeholdte oplysninger
skal baseres på lokale regnskabs-
krav som udtrykt i de(t) lokale
regnskab(er) for de(n) berørte en-
hed(er).
FSR bemærker, at man kan fore-
stille sig situationer, hvor en kon-
cern har flere datterselskaber, der
aflægger regnskab efter forskellige
principper – FSR beder i den for-
bindelse Skatteministeriet om at
oplyse, hvorledes ”revenue” for
”tax jurisdiction” skal opgøres.
FSR beder endvidere Skattemini-
steriet oplyse, om der ved angivel-
se af ”revenue” for en ”tax ju-
risdiction” skal foretages elimine-
ring af koncernens samhandel
mellem de koncenforbundne sel-
skaber indenfor ”tax jurisdiction”.
Land-for-land rapporter udarbejdet af
udenlandske ultimative moderselskaber
FSR antager, at de krav vedrøren-
Beskrivelsen er præciseret i lovforsla-
gets bemærkninger. Der er efter den
internationale standard fleksibilitet af
hensyn til koncernernes administrati-
ve omkostninger. Der kan f.eks. tages
udgangspunkt i det konsoliderede års-
regnskab eller de enkeltstående sel-
skabers årsregnskaber. Det væsentlige
er, at koncernen i valg af metode m.v.
er konsistent fra år til år.
Det fremgår af den internationale
standard, at det ikke er nødvendigt at
foretage justeringer for forskelle i
regnskabsprincipper mellem skatteju-
risdiktionerne, hvis koncernen opgør
land-for-land rapporten på baggrund
af datterselskabernes egne regnskaber.
Dette ses ikke at fremgå af den inter-
nationale standard. Det forekommer
at være korrekt, at der skal foretages
eliminering af den koncerninterne
samhandel ved opgørelse af omsæt-
ningen inden for en skattejurisdiktion.
Det rapporterende selskab kan med
fordel angive i land-for-land rappor-
tens tabel 3 om yderligere informati-
on, hvordan sådanne forhold, der ikke
direkte fremgår af den internationale
standard, er afrapporteret. Dette vil
lette forståelsen af rapporten og vil
medvirke til, at misforståelser undgås.
Dette kan bekræftes.
Side 16 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
de land-for-land rapportens ind-
hold, som skatteministeren efter
det foreslåede stk. 16 fastsætter,
gælder i relation til land-for-land
rapporter udarbejdet af selskaber,
der i henhold til stk. 10 og stk. 11,
er pligtige til at udarbejde sådanne
rapporter, og beder Skatteministe-
riet bekræfte dette.
FSR beder endvidere Skattemini-
steriet bekræfte, at i de tilfælde,
hvor et dansk selskab indgår i en
koncern med et ultimativt moder-
selskab, der er hjemmehørende i
et land, der også har krav om land-
for-land rapportering, og med
hvilket der sker automatisk ud-
veksling af land-for-land rappor-
ter, ikke kan pålægges det danske
datterselskab at afgive yderligere
land-for-land oplysninger i forhold
til, hvad der følger af det uden-
landske moderselskabs land-for-
land rapportering.
Ikrafttrædelse (lovforslagets § 6)
FSR foreslår i relation til lovens
ikrafttrædelse, at det alene er dan-
ske multinationale ultimative mo-
dervirksomheder, der er omfattet
af implementering med virksom-
hed for kalenderåret 2016, og at
ikrafttrædelse for et dansk stedfor-
trædende moderselskab udskydes,
såfremt det danske selskab bliver
stedfortrædende som følge af
manglende implementering af
land-for-land rapport i det land,
hvor den ultimative modervirk-
somhed er hjemmehørende.
Tidspunkt for udarbejdelse af transfer
pricing dokumentation
Det kan bekræftes.
Lovforslaget er justeret i overens-
stemmelse med FSR’s bemærkning.
Side 17 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR bemærker, at det i lovforsla-
get er anført, at ”.. transfer pricing
dokumentation skal udarbejdes
løbende og senest færdiggøres på
selvangivelsestidspunktet”, hvilket
efter FSR’s opfattelse ikke fremgår
af den nuværende lovgivning.
FSR beder herefter Skatteministe-
riet oplyse, hvor der findes hjem-
mel til at kræve dokumentationen
færdiggjort på selvangivelsestids-
punktet.
Samtidighed i kontrolindsatsen
FSR henstiller til, at der bør stilles
krav til skattemyndighederne om
en vis samtidighed i kontrolindsat-
sen, idet der pålægges virksomhe-
derne en øget og stor administra-
tiv byrde, at SKAT i realiteten kan
vente op til 5 år med kontrollen af
de oplysninger, som virksomhe-
derne årligt indberetter.
Det fremgår af ordlyden af skattekon-
trollovens § 3 B, stk. 5, at de selvangi-
velsespligtige skal ”udfærdige og op-
bevare” dokumentation for, hvorledes
priser og vilkår er fastsat for de kon-
trollerede transaktioner, og at doku-
mentationen på SKATs begæring skal
”forelægges” denne. Herved er der
opstillet et krav om, at der løbende
udarbejdes transfer pricing dokumen-
tation, således at dokumentationen på
forlangende umiddelbart kan udleve-
res til SKAT efter indleveringen af
selvangivelsen.
Samtidighed i kontrolindsatsen bør
tilstræbes, men transfer pricing sager
er ofte særdeles komplicerede, hvilket
medfører, at kontrolindsatsen ofte er
betydeligt mere tidskrævende end
”almindelige” sager.
Landbrug & Fødeva-
rer
Landbrug & Fødevarer ser gene-
relt positivt på, at indførelsen af
en fælles standard for land-for-
land rapportering tager udgangs-
punkt i de internationale standar-
der på området, og at det sker i
overensstemmelse med anbefalin-
gerne i OECD’s rapporter om
”Action 13”.
Landbrug & Fødevarer fremhæver
dog flere konkrete problemstillin-
ger ved lovforslaget.
For det første pointeres, at det i
visse situationer kan være vanske-
ligt for et moderselskab at indhen-
Der kan henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Side 18 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
te de nødvendige oplysninger fra
udenlandske datterselskaber inden
for den foreslåede frist på 12 må-
neder. Landbrug & Fødevarer fo-
reslår derfor, at der indføres en
mulighed for dispensation fra fri-
sten.
Landbrug & Fødevarer anfører
endvidere, at den praktiske proce-
dure for indgivelse af meddelelse
om, hvorvidt et selskab er omfat-
tet af kravet om land-for-land
rapportering og for selve land-for-
land rapporteringen, ikke er be-
skrevet i lovforslaget. Landbrug &
Fødevarer antager, at der vil blive
tale om særlig IT-løsning til brug
for indrapporteringen, eksempel-
vis via TastSelv Selskabsskat, samt
at en sådan løsning vil være vel-
fungerende, og vil blive testet in-
den reglernes ikrafttræden.
Landbrug & Fødevarer henstiller
til, at man præciserer kravene til
indholdet af de indrapporterede
oplysninger og påpeger, at det
fremstår uklart, hvorledes eksem-
pelvis ”revenue” og ”intangibles
and transactions” skal fortolkes,
samt hvilket lands skatteregler, der
skal anvendes ved opgørelsen af
de pågældende værdier.
På trods af, at Landbrug & Føde-
varer stiller sig positivt over for, at
kravene nu er i overensstemmelse
med OECD-anbefalinger, finder
organisationen dog, at lovforslaget
medfører en reel risiko for, at dan-
ske virksomheder pålægges nye
krav til transfer-pricing-
dokumentationen og dermed på-
De praktiske procedurer for land-for-
land rapporteringen er det endnu ikke
fastlagt. Proceduren vil blive fastlagt
ved udstedelse af bekendtgørelse her-
om. En sådan bekendtgørelse er end-
nu ikke udarbejdet. I forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelsen vil
Skatteministeriet inddrage organisati-
onerne og virksomhederne.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Herudover bemærkes, at immaterielle
aktiver skal fortolkes bredt i overens-
stemmelse med den nye version af
kapital 6 i OECD’s transfer pricing
guidelines.
Det vurderes, at virksomhederne vil
være i besiddelse af oplysningerne om
koncernens skatteaftaler, væsentlige
immaterielle aktiver og finansieringen
i koncernen, som er de nye elementer,
der følger af fællesdokumentationen.
Der skulle således ikke være væsentli-
ge byrder ved at fremskaffe doku-
mentationen.
Side 19 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lægges øgede administrative byr-
der. Landbrug & Fødevarer henvi-
ser til, at det i lovforslaget er an-
ført, at ”der dog i enkelte tilfælde
[vil] skulle gives oplysninger i vi-
dere omfang end hidtil,”.
Landbrug & Fødevarer kan ikke
følge ræsonnementet i at afskære
Skatterådet muligheden for at
godkende fremtidige regler om
transfer pricing-dokumentation.
Landbrug & Fødevarer så gerne,
at Skatterådet fortsat fik lov til at
fungere som en ekstra kontrolin-
stans for at sikre, at implemente-
ringen sker korrekt, da der ellers
på sigt kan blive tale om nye og
byrdefulde krav.
Herudover bemærkes det, at danske
virksomheder med selskaber eller fa-
ste driftssteder i udlandet vil skulle
udarbejde fællesdokumentationen
(inkl. disse nye elementer), i det om-
fang andre lande implementerer den
internationale standard. Dette medfø-
rer, at virksomhederne i givet fald vil
blive pålagt evt. øgede byrder – uan-
set om de indføres i Danmark eller ej.
Lovforslaget er ændret på dette
punkt, således at Skatterådet fortsat
skal godkende bekendtgørelsen om
transfer pricing dokumentation.
SRF – Skattefaglig
Forening
SRF – Skattefaglig Forening har
ingen bemærkninger til lovforsla-
get.