Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbe-
skatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love.
Dele af lovforslaget har ikke tidligere været i høring, og lovforslaget sendes derfor i hø-
ring samtidig med fremsættelsen, for så vidt angår disse dele. Høringsskema og hørings-
svarene for de nye elementer foreligger dermed ikke endnu, men vil blive fremsendt for-
ud for 1. behandlingen af lovforslaget.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
10. november 2015
J.nr. 15-1432243
Skatteudvalget 2015-16
L 45 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet foreslår, at den fore-
slåede bestemmelse i kursgevinst-
lovens § 22 A, stk. 2, omformule-
res for at skabe endnu mere klar-
hed i selve lovens ordlyd om be-
stemmelsens indhold.
Lovteksten i den foreslåede be-
stemmelse i kursgevinstlovens § 22
A, stk. 2, er delvist omformuleret
efter høringen.
Danmarks National-
bank
Nationalbanken er af den hold-
ning, at det foreslåede rentetillæg
for afregning af overskydende
pensionsafkastskat er relativt højt.
Det skyldes, at de foreslåede rente-
satser for pensionsafkastskat og
rentetillæggene for afregning af
selskabsskat er fastsat på samme
niveau. De foreslåede rentesatser
for afregning af pensionsafkastskat
tager således udgangspunkt i ind-
og udlånsrenter for ikke-finansielle
virksomheder. Disse rentesatser
ligger sædvanligvis højere end de
tilsvarende renter for finansielle
virksomheder, og især í perioder
med negative renter. Lovforslaget
reducerer således ikke pensionssel-
skabernes incitament til at indbeta-
le for meget i overskydende pensi-
onsafkastskat. Det gælder i perio-
der med negative renter, men også
i perioder med positive renter,
hvor finansielle virksomheders
indlånsrenter kan ligge lavere end
indskudsbevisrenten.
Nationalbanken foreslår, at der i
stedet anvendes en pengemarkeds-
referencerente med passende løbe-
tid som grundlag for forrentningen
af pensionsselskabernes oversky-
dende pensionsafkastskat. Alterna-
tivt kan indskudsbevisrenten uden
fast tillæg anvendes. Pensionssel-
Det kan tiltrædes, at der for for-
rentning af overskydende pensi-
onsafkastskat bør anvendes en
rente, der bedst muligt afspejler
pensionsinstitutternes alternative
placeringsrente.
På baggrund af Nationalbankens
anbefalinger er det i det fremsatte
lovforslag foreslået, at oversky-
dende pensionsafkastskat forrentes
med den gennemsnitlige 3-
måneders CITA-renteswap refe-
rencerente for alle bankdage fra og
med den 1. september til og med
den 30. november, der offentliggø-
res af Nasdaq OMX, i det foregå-
ende kalenderår. Der er i det frem-
satte lovforslag valgt en 3-
måneders referencerente under
hensyntagen til, at der går godt 3
måneder fra indbetaling af aconto-
skatten til der sker tilbagebetaling
af eventuel overskydende pensi-
onsafkastskat.
Side 3 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skabernes incitament til at placere
for meget aconto i overskydende
pensionsafkastskat kan desuden
reduceres ved at indføre en be-
grænsning på, hvor stor en del af
den overskydende pensionsafkast-
skat der forrentes til de foreslåede
rentesatser. Overskydende pensi-
onsafkastskat over en sådan græn-
se kunne således med fordel for-
rentes til den laveste af indskuds-
bevisrenten eller nul procent.
Rentesatserne vedrørende over-
skydende og skyldig pensionsaf-
kastskat fastsættes i medfør af lov-
forslaget én gang årligt med ud-
gangspunkt i tre-måneders perio-
den fra juli til september i kalen-
deråret før indkomståret. Det in-
debærer potentielt store forskyd-
ninger i renteniveauet i perioden,
indtil acontoindbetalingen af pen-
sionsafkastskat finder sted.
Nationalbanken foreslår derfor, at
forrentningen gøres variabel med
udgangspunkt i den foreslåede
pengemarkedsreferencerente.
Alternativt bør den periode, der
danner grundlag for renteopgørel-
sen, lægges så tæt på indbetalings-
fristen for aconto pensionsafkast-
skat som muligt.
I et supplerende høringssvar fore-
slår Nationalbanken en konkret
pengemarkedsreferencerente,
nemlig en 6-måneders CITA-
renteswap referencerente (Copen-
hagen Interbank T/N Average).
Referencerenten er en kvoteret
rentesats beregnet på baggrund af
Det kan tiltrædes, at den periode,
for hvilken renten opgøres, bør
ligge så tæt på indbetalingsfristen
for acontoskatten som muligt.
Nationalbankens anbefaling er
imødekommet ved, at den 3-
måneders rente, der skal anvendes
ved forrentningen af overskydende
pensionsafkastskat, er den gen-
gennemsnitlige CITA-renteswap
referencerente fra den 1. septem-
ber til og med den 30. november. I
det udkast til lovforslag, der var på
Side 4 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
de indkomne kvoteringer fra kred-
sen af CITA-stillere. Følgende
banker er p.t. CITA-stillere: Dan-
ske Bank, Jyske Bank, Nordea
Bank, Nykredit Bank, SEB, Syd-
bank og Spar Nord Bank. CITA-
referencerenten indsamles, bereg-
nes og offentliggøres af Nasdaq
OMX på alle danske bankdage.
CITA-renteswap referencerenten
blev etableret ved årsskiftet
2012/2013. Brugen af reference-
renter er meget udbredt, og mange
finansielle aftaler er baseret herpå.
CITA referencerenten tager højde
for løbetiden på placeringen af
overskydende pensionsafkastskat,
mens løbetiden på Nationalban-
kens indskudsbevisrente er en uge.
ekstern høring, skulle forrentning
ske med den gennemsnitlige ind-
skudsbevisrente (med tillæg af 0,75
pct.point) for perioden 1. juli -30.
september. Renten i det fremsatte
lovforslag bidrager dermed til, at
forrentningen i højere grad afspej-
ler pensionsinstitutternes place-
ringsrente.
Danmarks Rederifor-
ening
Ingen bemærkninger
Dansk Aktionærfor-
ening
Ingen bemærkninger
Dansk Erhverv Ingen bemærkninger
Dansk Industri Ingen bemærkninger
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering
(TER)
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER) udtaler:
”Lovforslaget medfører admini-
strative byrder for erhvervslivet.
De løbende administrative byrder
består i, at det tydeliggøres, at der
Udtalelsen er medtaget i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, af-
snit 7.
Side 5 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
påhviler banker og andre indbe-
retningspligtige de samme indbe-
retningspligter i tilfælde med nega-
tiv rente som i tilfælde med positiv
rente. En situation med negativ
rente er ifølge en rapport fra ar-
bejdsgruppen om negative renter
på realkreditlån ”et højest usæd-
vanligt fænomen”. Dette betyder,
at indberetningspligten for negati-
ve renter vil blive aktuel relativt
sjældent, og indberetningerne i den
forbindelse vil i øvrigt være af
samme karakter som dem, der
gælder for positive renter.
Der vil ligeledes være administrati-
ve omstillingsbyrder forbundet
med forslaget. Omstillingsbyrder-
ne består i, at systemerne i banker,
realkreditinstitutter og hos andre
indberetningspligtige vil skulle
omstilles til at kunne håndtere ne-
gative renter. Det er usikkert, hvor
kompliceret og dermed omkost-
ningsfuldt dette vil være, da det
bl.a. afhænger af, om det enkelte
system i forvejen er indrettet, så
omstillingen funktionelt ville kun-
ne implementeres relativt simpelt.
TER vurderer, at de administrative
byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på
samfundsniveau årligt. De vil der-
for ikke blive kvantificeret yderli-
gere.”
Finanstilsynet Finanstilsynet bemærker, at skatte-
lovgivningen flere steder indehol-
der henvisninger til "den af Fi-
nanstilsynet offentliggjorte diskon-
teringsrentekurve". Denne henvis-
ning bør tilrettes, da forsikringssel-
skaberne fra og med den 1. januar
I det fremsatte lovforslag er hen-
visningen i pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 17, stk. 6, til ”den af
Finanstilsynet offentliggjorte dis-
konteringsrentekurve” ændret til
”den basisdiskonteringsrentekurve
incl. volalitetsjustering, som Den
Side 6 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
2016 skal anvende en diskonte-
ringsrentekurve som Den Europæ-
iske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (herefter EIOPA)
offentliggør. Diskonteringsrente-
kurven, der offentliggøres af EI-
OPA, er den regulatorisk gældende
fra den 1. januar 2016, og dermed
også pr. definition den mest retvi-
sende afløser for den af Finanstil-
synet offentliggjorte diskonterings-
rentekurve.
EIOPA’s diskonteringsrentekurve
består af flere komponenter, her-
under en basisdiskonteringsrente-
kurve for Danmark.
I forhold til den 5-årige rente, som
anvendes i skattelovgivningen, lig-
ger den diskonteringsrentekurve,
som Finanstilsynet offentliggør i
dag, rent teknisk tættere på EIO-
PA’s diskonteringsrentekurve,
hvor volatilitetsjusteringen er in-
kluderet, end på den rene basisdis-
konteringsrentekurve.
Det synes ikke at have kontributi-
onsmæssig betydning, om renten i
Pensionsafkastbeskatningslovens §
17, stk. 6, beregnes eksklusive eller
inklusive volatilitetsjustering.
Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensioner offentliggør”.
Forsikring & Pension Forrentning i relation til acontoordningen
for pensionsafkastskat
F&P har noteret sig forslaget ved-
rørende pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 21 og 22 om at æn-
dre grundlaget for fastlæggelse af
satsen for forrentning af oversky-
dende pensionsafkastskat, samt
Den foreslåede rente vedrørende
overskydende pensionsafkastskat
er ændret i det fremsatte lov-
forslag. Der henvises til kommen-
taren til høringssvaret fra Dan-
marks Nationalbank.
Side 7 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forslaget om at sætte et loft på 5
pct. p.a. herfor og 10 pct. p.a. for
satsen for skyldig pensionsafkast-
skat.
F&P har ikke bemærkninger til
den tekniske udformning af forsla-
get, men gør opmærksom på, at
F&P fortsat er modstandere af den
asymmetriske forrentning i acon-
toordningen og henviser til hen-
vendelse herom til Folketingets
skatteudvalg af 10. december 2012.
Forrentning i forbindelse med betaling af
pensionsafkastskat efter pensionsafkast-
beskatningslovens §§ 21 – 23 og ansæt-
telsesændringer
F&P peger på, at rentebestemmel-
serne i pensionsafkastbeskatnings-
lovens §§ 23 og 23 a kun har rele-
vans, hvis betalingsfristerne ikke
overholdes. Den anvendte rente-
sats er renten i opkrævningslovens
Der gælder tilsvarende en asymme-
trisk forrentning i acontoordnin-
gen for selskabsskat.
Acontoskatteordningen er frivillig
for pensionsselskaberne, men den
er ikke frivillig for SKAT, der ikke
kan nægte at modtage en aconto-
indbetaling. Forrentningen af
overskydende skat skal derfor ske
til en rentesats, der ikke indeholder
et incitament for pensionsinstitut-
terne til at anvende staten som
bank.
Det enkelte pensionsinstitut har
mulighed for – rentefrit – at indbe-
tale frivillig acontoskat frem til den
19. februar i året efter indkomst-
året. På dette tidspunkt kender det
enkelte pensionsinstitut sit realise-
rede formueafkast i det foregående
indkomstår. Pensionsinstitutterne
har således gode muligheder for at
indbetale en acontoskat, der er
meget tæt på eller lig med den en-
delige skat. De kan dermed i stort
omfang reducere eller helt undgå
skyldig pensionsafkastskat og
dermed renteudgifter.
Efter pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 23, stk. 1, og § 23 a, stk.1,
gælder der særlige frister for indbe-
taling af pensionsafkastskatten for
ophævelse af en pensionsordning
og ved ophør af skattepligt for en
Side 8 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
§ 7, stk. 1, der benyttes helt frem
til den 31. maj året efter indkomst-
året.
F&P anfører, at rentebestemmel-
serne i pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 27, stk. 5, 1. pkt., derimod
har det sigte at regulere forrent-
ningen af betalinger i tilknytning til
ansættelsesændringer.
F&P anfører, at der også i relation
til pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 23 og 23 a kan optræde an-
sættelsesændringer.
Der er efter F&Ps opfattelse ingen
konflikt mellem de to sæt rentebe-
stemmelser, nemlig henholdsvis
manglende overholdelse af en be-
talingsfrist efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 23 og § 23 a og
sædvanlig forrentning af betaling i
forbindelse med ansættelsesæn-
dringer efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 27, stk. 5.
F&P kan ikke genkende, når det i
lovforslagsudkastets side 17 anfø-
res, at der er ”forskel på det tids-
punkt, hvorfra et ændret skattebe-
løb skal forrentes, når ændringen
foretages efter sidste rettidige beta-
lingsdag (f.eks. den 31. maj året ef-
ter indkomståret for pensionsinsti-
tutter), og når ændringen foretages
før sidste rettidige betalingsdag.
Denne del af lovforslaget skaber
således overensstemmelse med
forrentningstidspunkterne og sik-
rer dermed mere sammenhængen-
de renteberegningsregler.”
pensionsberettiget. Indbetaling
skal ske senest 3 dage efter udbeta-
lingen og i andre tilfælde end ud-
betaling 1 måned efter ophævel-
sen. Efter pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 23, stk. 2, skal for-
sikringsselskaber m.v. indbetale
den resterende skat senest den 31.
maj efter indkomstårets udløb,
mens pengeinstitutter skal indbeta-
le senest den 22. januar efter ind-
komstårets udløb. Det foreslås, at
den forrentning, der sker af beløb,
der indbetales senere end 3 dage
henholdsvis 1 måned efter beta-
lingsfristen, uanset årsagen hertil,
skal ske til en markedsrente efter
pensionsafkastbeskatningslovens §
27, stk. 5, i stedet for morarente-
satsen efter opkrævningsloven.
Forslaget svarer i øvrigt til den for-
rentning, der gjaldt i pensionsaf-
kastbeskatningsloven indtil 2010,
hvorefter renten i pensionsafkast-
beskatningslovens blev anvendt.
Afsnittet omhandler ikke spørgs-
målet om, hvilken rente der skal
anvendes for indbetalte beløb,
men derimod fra hvilket tidspunkt
forrentning skal ske.
Sker ansættelsesændringen for en
pensionsordning i et pensionsinsti-
tut før sidste rettidige betalingsdag,
f.eks. den 30. maj i året efter ind-
komståret, sker der efter gældende
regler forrentning tilbage til 3 dage
efter udbetalingen af pensionsord-
ningen, eksempelsvis den 1. juli i
indkomståret. Sker ansættelsesæn-
dringen for samme pensionsord-
ning efter sidste rettidige betalings-
dag, eksempelvis den 1. juni i året
Side 9 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Samtidig vil forslaget om at an-
vende renten i pensionsafkastbe-
skatningslovens § 27, stk. 5, ved
for sen betaling i tilknytning til
ophør efter § 23 og 23 a være en
undtagelse fra hovedreglen om, at
renten efter opkrævningslovens §
7, stk. 1, er den rente, der anven-
des ved for sen betaling af pensi-
onsafkastskat. Dermed fraviges ef-
ter F&P’s den klare arbejdsdeling
mellem de to rentesatser
F&P kan ikke støtte forslaget og
anfører, at det ydermere vil med-
føre, at pensionsinstitutterne i for-
bindelse med ansættelsesændringer
skal administrere efter to parallelle
efter indkomståret, sker der efter
gældende regler kun forrentning
fra den 20. februar i året efter ind-
komståret.
Forslaget sikrer, at der ikke er for-
skel på det tidspunkt, hvorfra et
ændret skattebeløb skal forrentes,
når ændringen foretages efter sidste
rettidige betalingsdag (den 31. maj
i året efter indkomståret for pensi-
onsinstitutter), og når ændringen
foretages før sidste rettidige beta-
lingsdag.
Endvidere indebærer forslaget den
fordel for pensionskunderne, at
indebærer en ansættelsesændring
for en pensionsordning, der skal
udbetales, overskydende skat, så
får pensionskunden en forrentning
fra betalingsfristen og ikke som i
dag først fra den 8. januar hen-
holdsvis den 20. februar i året efter
indkomståret.
Der henvises til kommentaren
ovenfor om, at indtil 2010 anvend-
tes renten i pensionsafkastbeskat-
ningsloven og ikke morarentesat-
sen.
De foreslåede ændringer har virk-
ning for ansættelsesændringer, der
vedrører indkomståret 2016 og se-
nere indkomstår. For ansættelses-
ændringer, der vedrører indkomst-
Side 10 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
regelsæt i en årrække, så vidt ses.
Det er i øvrigt F&P’s synspunkt, at
forrentnings- og betalingsbestem-
melserne i pensionsafkastbeskat-
ningslovens er ret uoverskuelige,
og at der er behov for at samle og
forenkle bestemmelser vedrørende
begge dele med det formål at opnå
større klarhed og administrativ
forenkling. Dette bør gennemføres
som en samlet pakke efter grundig
forberedelse.
Forrentning i forbindelse med betaling af
pensionsafkastskat efter § 24 og ansæt-
telsesændringer
F&P har samme principielle syns-
punkt, nemlig at de gældende reg-
ler er korrekt udformet. Der er her
tale om regulering, som kun yderst
sjældent vil komme i anvendelse.
F&P gør opmærksom på, at § 24,
stk. 2, mangler regulering for den
situation, hvor et ophørende pen-
sionsinstitut har indbetalt aconto
pensionsafkastkat for det foregå-
ende indkomstår, således at der i
relation til den endelige opgørelse
af dette indkomstår skal udbetales
overskydende pensionsafkastsakt.
året 2015 og tidligere indkomstår,
anvendes gældende regler fortsat.
Begrundelsen for de foreslåede
virkningstidspunkter er hensynet
til at undgå lovgivning med tilba-
gevirkende kraft.
F&P’s synspunkt er noteret, og der
indledes gerne en dialog med F&P
om mulighederne for at skabe
større klarhed over og forenkling
af rente- og betalingsreglerne. Det-
te kan dog - som F&P også synes
at have forståelse for - ikke ske in-
den for rammerne af lovforslaget.
Der henvises til kommentaren
ovenfor vedrørende pensionsaf-
kastbeskatningslovens §§ 23 og 23
a.
Det kan tiltrædes, at det sjældent
forekommer, at der sker ophørs-
beskatning efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 24.
F&P har ret i, at der mangler en
regel for forrentning af oversky-
dende skat i ophørsåret fra den 20.
februar til udbetaling sker i den si-
tuation, hvor det ophørende pen-
sionsinstitut har indbetalt aconto-
skat for det foregående indkomst-
år, der skal tilbagebetales.
I det fremsatte lovforslag er der
indsat en regel om forrentning af
overskydende skat.
Side 11 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vedrørende ændringen af pensi-
onsbeskatningsloven bemærker
F&P overordnet følgende:
Det fremgår af bemærkningerne,
at der ikke er tale om en ind-
holdsmæssig ændring. Dette er
ifølge F&P ikke rigtigt. Afkastfor-
ventningen til obligationer og pan-
tebreve er i forbindelse med æn-
dringen af samfundsforudsætnin-
ger delt i en forventning på kort
sigt, som er 4 år, og en forventning
på lang sigt som er alt efter 4 år.
Med den foreslåede formulering
peger § 2, stk. 2, på den korte af de
to rentesatser, hvor bestemmelsens
gamle formulering pegede på en
afkastsats, der forventedes som
gennemsnit i en meget lang årræk-
ke fremover.
I øvrigt har F&P tre hovedbud-
skabet vedrørende ændringen af
pensionsbeskatningsloven:
- Afkastforventningen, der ind-
går i den maksimale bereg-
ningsrente i pensionsbeskat-
ningslovens § 2, stk. 2, skal
være en langsigtet afkastfor-
ventning. Uanset om man be-
finder sig i en høj- eller lavren-
tescenarium vil en forventet
gennemsnitlig afkastsats for
20-25 år være mere rigtig at
anvende på beregning af livs-
varige ydelser, end en forven-
tet sats for de kommende 4 år.
Høringsudgaven af lovforslaget er
en præcisering. Ved at anvende det
senest udmeldte afkast af obligati-
oner og pantebreve for det kalen-
derår, hvor ydelserne beregnes,
som grundlag for beregningen af
den maksimale afkastforudsætning,
forhindres i udgangspunktet en år-
lig ydelse, der overstiger, hvad der
på kort sigt – og derfor umiddel-
bart mest sandsynligt – kan for-
ventes af afkast på pensionsord-
ningen. Derved forfølges værns-
reglens oprindelige formål isoleret
set bedst. F&Ps forslag til ændrin-
ger er dog i vidt omgang efter-
kommet, jf. nærmere nedenfor.
Der kan argumenteres for, at det
mest sandsynlige afkast er det af-
kast, der forventes på kort sigt. Jo
længere prognoserne er, des større
vil usikkerheden være.
På den anden side er det rigtigt, at
den reelt tidsubegrænsede lange
prognose retrospektivt vil kunne
vise sig at være mere rigtig end en
forventet sats for de kommende fi-
re år. Ganske vist kan det vise sig,
at en oprindeligt anlagt høj afkast-
forudsætning på langt sigt ikke
holder stik, men det adskiller sig
principielt fra den situation, at man
fra begyndelsen af udbetalingen
Side 12 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
- Pensioner med løbende ydel-
ser, der er under udbetaling og
hvor udbetalingerne er bereg-
net på baggrund af en bereg-
ningsrente, der på beregnings-
tidspunktet levede op til pen-
sionsbeskatningslovens § 2,
stk. 2, skal ikke automatisk
genberegnes, hvis de fremtidi-
ge afkastforventninger falder.
F&P anfører, at genberegning
kan være til stor gene for kun-
der/medlemmer, og en genbe-
regningspligt er ikke nødven-
dig for at varetage hensynet
bag bestemmelsen.
- Ændringen af § 2, stk. 2, bør
udskydes til Finanstilsynets
arbejde vedr. prognose bereg-
ninger er afsluttet. Kilden til
afkastforventning bør efter
bevidst søger at opnå en højere
ydelse i begyndelsen af udbeta-
lingsforløbet.
Forslaget om, at den lange afkast-
sats skal danne grundlag for be-
regningen er derfor efterkommet.
Under anvendelse af de senest
udmeldte samfundsforudsætninger
for 2016 vil det betyde, at den
maksimale afkastforudsætning ved
beregning af pensionsydelser efter
lovens ikrafttræden vil udgøre
4,6585 pct.
Forslaget er efterkommet. Essen-
sen af reglen om den maksimale
afkastforudsætning er, at det ikke
skal være muligt at indrette udbe-
talingen af en alderspension sådan,
at udbetalingerne i de første år af
udbetalingsforløbet markant over-
stiger udbetalingerne i resten af
forløbet ved at anvende en afkast-
forudsætning, der reelt alene er an-
lagt med henblik på at omgå rate-
loftet.
Et værn mod skjult ratepension
varetages tilstrækkeligt med krav
om en maksimal beregningsrente
ved udbetalingens start. Det be-
mærkes dog, at hvis der rent fak-
tisk foretages en genberegning, ef-
ter udbetalingen er påbegyndt, vil
reglen om en maksimal afkastfor-
udsætning finde anvendelse også
på dette tidspunkt.
Kan en anden og ekstern, retvi-
sende kilde til levering af afkast-
forudsætninger tilvejebringes, kan
det tiltrædes, at denne i givet fald
med fordel vil kunne anvendes ef-
Side 13 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
F&Ps opfattelse være den
samme, som selskaberne
kommer til at arbejde med i
forhold til prognoseberegnin-
ger, jf. det pågående arbejde i
regi af Finanstilsynet. Over-
gangsreglen i § 6 i lov nr. 398
af 9. maj 2012 bør i den for-
bindelse efter F&Ps opfattelse
forlænges.
I øvrigt anfører F&P, at amortisa-
tionsrenten i pensionsbeskatnings-
lovens § 11 A bør denne læne sig
op af den samme afkastforvent-
ning, som anvendes i pensionsbe-
skatningslovens § 2, stk. 2. Da der
ikke i dag er en tilsvarende over-
gangsregel i forhold til § 11 A, fo-
reslår Forsikring & Pension, at
overgangsbestemmelsen ændres,
således at det er den langsigtede af
de to afkastforventninger i sam-
fundsforudsætningerne for 2016,
der finder anvendelse.
Den maksimale rente som ydelser
fra en livrente kan beregnes efter,
bør ifølge F&P ligge fast en tid
forud for det faktiske tilbagetræk-
ningstidspunkt af hensyn til den
kommende pensionists planlæg-
ningsmuligheder.
ter en ændring af pensionsbeskat-
ningslovens § 2, stk. 2. Så længe
der ikke er konkretiseret et nyt
grundlag for beregningen af den
maksimale afkastforudsætning,
fastholdes samfundsforudsætnin-
gerne dog som det mest retvisende
grundlag. Er et nyt grundlag i form
af et sæt af afkastforventninger le-
veret fra en ekstern ekspertkilde
enten ikke på plads i efteråret
2016, eller viser sig ikke at være
anvendeligt ift. beregningen af den
maksimale afkastforudsætning i
pensionsbeskatningslovens § 2,
stk. 2, vil en forlængelse af over-
gangsreglen med et år desuden vi-
se sig at være utilstrækkelig.
Overgangsreglen var begrundet i
et ønske fra pensionsbranchen om
i en periode at fastholde en mak-
simal afkastforudsætning for livs-
varige alderspensioner, så man
havde et længere tidsrum at indret-
te sig på de nye regler uden at skul-
le lave genberegninger. For så vidt
angår rateopsparinger, jf. pensi-
onsbeskatningslovens § 11 A, har
der derimod altid skullet beregnes
nye rater ved hvert kalenderårs be-
gyndelse. Overgangsreglen bør
derfor ikke udvides til rateopspa-
ringer.
Ønsket er ikke konkretiseret nær-
mere, og er i øvrigt ikke efter-
kommet. Pensionsinstituttet bør i
sin rådgivning kunne tage højde
for, at den faktiske afkastforud-
sætning, der vil blive anlagt ved
påbegyndelsen af udbetalingen, vil
kunne vise sig at divergere fra den
prognose, som udarbejdes op til
Side 14 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Endelig bør det ifølge F&P sikres,
at ændringer i den maksimale be-
regningsrente, ikke på uhensigts-
mæssig vis påvirker størrelse af in-
validepensioner, når størrelsen af
denne er koblet til prognosen for
alderspension.
flere år før pensioneringstidspunk-
tet, jf. F&Ps eksempler i hørings-
skemaet.
F&Ps ønske er noteret, og Skatte-
ministeriet indgår gerne i dialog
med branchen herom.
FSR – danske revisorer Ingen bemærkninger
Investeringsfondsbranchen Investeringsfondsbranchen (IFB)
foreslår, at investeringsforeninger-
nes muligheder for at fratrække
renteudgifter ved opgørelsen af
minimumsindkomsten bliver gjort
generel, således at både renter af
gæld og negativ rente af fordringer
kan fratrækkes.
IFB foreslår, at det præciseres, at
negativ rente af fordringer kan fra-
trækkes ved opgørelse af mini-
mumsindkomsten.
Som ligningslovens § 16 C er for-
muleret i lovudkastets § 2, nr. 7, er
det muligt at fratrække negativ ren-
te af fordringer ved opgørelsen af
minimumsindkomsten. Af lovbe-
mærkningerne kan man imidlertid
få det indtryk, at bestemmelsen er
begrænset til negativ rente af obli-
gationer. IFB skal foreslå, at det
bemærkningerne præciseres, at be-
stemmelsen generelt gælder nega-
tiv rente af alle typer af fordringer.
En sådan præcisering er af afgø-
rende betydning, idet investerings-
IFB’s synspunkt er noteret. IFB´s
forslag om at ændre på opgørelsen
af minimumsindkomsten ved at
give mulighed for at nedsætte be-
skatningen af investorerne med in-
vesteringsinstituttets renter af gæld
falder dog uden for rammerne af
nærværende lovforslag.
I det omfang et minimumsbeskat-
tet investeringsinstitut placerer
overskudslikviditet som bankind-
skud, behandles dette på lige fod
med øvrige fordringer omfattet af
forslaget. Der er derfor også fra-
drag for negative renter på et
bankindskud. Dette er præciseret i
bemærkningerne.
Side 15 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
foreningernes negative renter ty-
pisk opstår i forbindelse med al-
mindelige bankindskud. En dansk
UCITS kan ifølge lovgivningen
placere op til 15 pct. af formuen i
likvide midler, som blandt andet
kan anvendes til indløsning af op-
sparerne, idet opsparende ifølge
lovgivningen kan kræve sig indløst
til enhver tid.
Som følge af det lave renteniveau
er investeringsforeningerne imid-
lertid i en situation, hvor renten på
bankindskuddene i mange tilfælde
er negativ. Hvis negativ rente af
bankindskud ikke kan fratrækkes
ved opgørelsen af minimumsind-
komsten bliver investorerne ikke
behandlet på samme måde som
ved en direkte investering, hvilket
vil stride mod neutralitetsprincip-
pet.
Realkreditforeningen Realkreditforeningen har ingen
bemærkninger til selve lovteksten,
men takker for regeringens lyd-
hørhed og vilje til at løse det af
Realkreditforeningen påpegede
problem i relation til rentegulve og
straksbeskatning af kursgevinster
på visse obligationstyper.
Den fundne løsning er efter Real-
kreditforeningens opfattelse til-
fredsfredsstillende.
Realkreditrådet Realkreditrådet takker indled-
ningsvist for indsatsen med at til-
passe lovgivningen til et rentemiljø
med negative renter og sætter stor
pris på, at der er lydhør over for
Side 16 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
branchens ønsker om at adressere
det problematiske i up-front be-
skatning af overkurs, når obligati-
oner udstedes med et rentegulv
som alternativ til løbende afreg-
ning af negative renter.
Overkurs ved refinansiering
Målsætningen for den foreslåede §
22 A er at sidestille den skattemæs-
sige behandling af lån hhv. med og
uden rentegulv. Hvis det resultat
skal nås, er det efter Realkreditrå-
dets opfattelse nødvendigt, at
overkurs ved refinansiering også
bliver omfattet af skattepligt. El-
lers vil der i et marked med negati-
ve markedsrenter netop blive for-
skel på, om lånet er med eller uden
rentegulv. Lånet uden rentegulv vil
have negative renter, som uden
tvivl vil være skattepligtige, mens
lånet med rentegulv vil give en
kursgevinst, der ikke er hjemmel til
at beskatte.
Efter Realkreditrådets opfattelse
giver den foreslåede § 22 A hver-
ken nogen ny eller udvidet hjem-
mel til beskatning, end hvad der
efter gældende ret er skattepligtigt
efter § 22.
For at undgå tvivl om, at overkurs
opstået ved refinansiering skal væ-
re skattepligtig efter § 22, stk. 1,
opfordrer Realkreditrådet til at det
præciseres i § 22.
§ 22 A har virkning for gæld, som
stiftes den 1. januar 2016 eller se-
nere. Realkreditrådet mener, at det
vil give ulige forhold for låntager-
ne, hvis den foreslåede § 22 A kun
Hjemmel til beskatning af kursge-
vinster opnået ved en refinansie-
ring i lånets løbetid foreslås med
lovforslaget indført i værnsreglen i
kursgevinstlovens § 22, stk. 1.
Denne del af lovforslaget er først
offentliggjort samtidig med frem-
sættelsen, ligesom denne del først
er sendt i ekstern høring samtidig
med fremsættelsen. Idet ændringen
skal sikre, at værnsreglen i kursge-
vinstlovens § 22, stk. 1, ikke kan
omgås, tillægges ændringen virk-
ning for gæld, som er stiftet fra og
med datoen for lovforslagets
fremsættelse.
Lovforslaget er justeret efter hø-
ringen. Ændringen i § 22, stk. 1,
hvorefter overkurs opnået ved re-
finansiering gøres skattepligtig, til-
lægges virkning fra og med frem-
Side 17 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gælder for lån, der er stiftet 1. ja-
nuar 2016 eller senere (for både
overkurs ved låneoptagelse og se-
nere refinansieringer) og dermed
ikke efterfølgende refinansieringer
af lån, der er stiftet før 1. januar
2016
Kommentarer til § 22 A i øvrigt
Efter Realkreditrådets opfattelse
skal § 22 A udvides, så den finder
anvendelse på alle obligationer ud-
stedt til overkurs, og ikke begræn-
ses til obligationer med et rente-
gulv på 0 pct.
Årsagen skal her findes i, at man
kan forestille sig en obligationsva-
riant uden rentegulv, hvor rentetil-
lægget sættes så højt, at man kan få
en overkurs. Denne overkurs bør
ligeledes kunne omfattes af § 22 A.
sættelsesdatoen.
Låntagere, som har optaget et lån
før fremsættelsesdatoen, vil ikke
være skattepligtige af den over-
kurs, som låntagerne opnår ved ef-
terfølgende refinansieringer i lå-
nets løbetid. Eksisterende lån bli-
ver altså ikke berørt af skærpelsen
af værnsreglen.
Samtidig foreslås det, at den nye
bestemmelse i kursgevinstlovens §
22 A skal have virkning fra og med
1. januar 2016.
I det omfang der opstår en skatte-
pligtig overkurs i forbindelse med
en refinansiering eller overtagelse
af lånet den 1. januar 2016 eller
senere, vil kursgevinstlovens § 22
A i alle tilfælde finde anvendelse.
Bestemmelsen er målrettet de situ-
ationer, hvor en låntager opnår en
kursgevinst som følge af et låne-
vilkår om, at renten ikke kan blive
mindre end 0 pct. og er i øvrigt
begrænset til tilfælde, hvor lånets
rente ved stiftelsen er 0 pct.
Begrænsningen af bestemmelsen
skal bl.a. ses i lyset af bestemmel-
sens tilblivelse. Bestemmelsen har
netop til formål at afhjælpe den
problemstilling, som realkreditsek-
toren rejste over for Skatteministe-
riet i forbindelse arbejdet i den
hurtigtarbejdende arbejdsgruppe
om negative renter på realkredit-
lån.
Bestemmelsen sigter således på at
Side 18 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Realkreditrådet mener ikke, at det
bør være et krav, at lånet er inkon-
verterbart.
Derudover ønsker Realkreditrådet
en uddybning af fortolkningen af
kravet om at lånet skal være ”direk-
te” finansieret af obligationer opta-
get til handel på et reguleret mar-
ked i relation til forskellige fun-
dingmetoder.
løse de problemer, som blev påpe-
get i forhold til negative renter, og
ikke generelt at ændre beskatnin-
gen af lån udstedt til overkurs.
Begrænsningen skal endvidere ses i
lyset af de pligter, som følger med
lovforslaget. Bl.a. indføres med
lovforslaget en indberetningspligt
for den, der som led i sin virk-
somhed yder eller formidler lån.
Indberetningspligten består af ind-
beretning af de beregnede rente-
indtægter i henhold til § 22 A.
Kravet om, at lånet skal være in-
konverterbart, skyldes, at låntager i
modsat fald ville kunne realisere
hele gevinsten ved ekstraordinær
indfrielse til kurs 100. Låntager
ville således kunne opnå en situa-
tion, hvor låntager realiserede hele
gevinsten lang tid før beskatning af
hele gevinsten var indtrådt.
Det bemærkes endvidere, at be-
skatningen af låntager netop pga.
kravet om, at lånet skal være in-
konverterbart, bortfalder for den
resterende periode, hvis låntager
frigøres for gælden ved f.eks. eks-
traordinær indfrielse eller overdra-
gelse af gælden.
Kravet om, at lånet skal være di-
rekte baseret på obligationer opta-
get til handel på et reguleret, skyl-
des, at beskatningen efter § 22 A,
stk. 2, er afhængig af de bagvedlig-
gende obligationers løbetid. Det er
derfor nødvendigt, at der er sam-
menhæng mellem lånet og de ud-
stedte obligationer, således at den
relevante obligationsløbetid kan
Side 19 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Realkreditrådet mener heller ikke,
at der er taget højde for den mu-
lighed, at lånet er finansieret med
obligationer, der løber længere end
lånets restløbetid og givet et for-
slag til en formulering herom, så
kursgevinsten fordeles over den
korteste periode af lånets restløbe-
tid og obligationens restløbetid.
Efter Realkreditrådets opfattelse
skal sætningen om behandlingen af
mulighed for afdragsfrihed slettes.
Lån med og uden afdrag kan gives
i samme obligation, og kursgevin-
sten, der skal beskattes, er i det til-
fælde ens.
Kommentarer til bemærkningerne
til lovforslaget
Realkreditrådet påpeger, at eksem-
plerne vedrørende § 22 A muligvis
kan skabe en unødvendig forvir-
ring pga. manglende overens-
stemmelse mellem kurs og kursge-
vinst.
fastslås. I modsat fald finder reglen
ikke anvendelse.
Reglen omfatter således alene lån,
hvor der er en direkte sammen-
hæng mellem lånet og obligatio-
nerne i hele lånets løbetid, og ikke
kontantlån eller lignende, hvor re-
alkreditinstituttet mv. finansierer
udlånet ved at udstede obligationer
på et reguleret marked.
Den foreslåede § 22 A, stk. 2, er i
det fremsatte lovforslag omformu-
leret, så kursgevinsten fordeles
over den korteste periode af hhv.
lånets restløbetid og obligationens
restløbetid.
Sondringen mellem afdragsfrihed
og mulighed for afdragsfrihed i
den foreslåede § 22 A, stk. 2, har
alene betydning for beregningen af
de skattepligtige negative renter.
Dette gælder, uanset om lånene er
givet i samme obligationsserie eller
ej, og bestemmelsens indhold er
dermed ikke overflødigt. Bestem-
melsen er i øvrigt præciseret efter
den eksterne høring.
Eksemplerne i høringsudkastet er i
det fremsatte lovforslag erstattet af
et nyt eksempel. Se i øvrigt be-
mærkningerne til SEGES’ hørings-
svar.
Side 20 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SEGES SEGES har følgende bemærknin-
ger:
Kursgevinstlovens § 22 A
SEGES finder det hensigtsmæs-
sigt, at der indføres en undtagelse
fra beskatningen af en overkurs ef-
ter kursgevinstlovens § 22.
Den valgte model er dog særdeles
vanskeligt tilgængelig, og vil efter
SEGES’ vurdering give anledning
til vanskeligheder i praksis.
Når man vælger en model, bør den
være udformet på en sådan måde,
at den er forståelig i praksis for
skatteyderne. SEGES anser mo-
dellen for tillige at være admini-
strativt besværlig.
Overkursreglen i kursgevinstlo-
vens § 22, stk.1, er en værnsregel,
som har til formål at modvirke, at
der skattemæssigt kan spekuleres i
udstedelse af fordringer med en så
høj pålydende rente, at fordringer-
ne udstedes til kurser over pari.
Baggrunden for reglen er asymme-
trien i beskatningen af henholdsvis
kursgevinst på gæld (ingen beskat-
ning) og renter (fradragsret).
Ved udformningen af undtagelses-
bestemmelsen i den foreslåede be-
stemmelse til kursgevinstlovens §
22 A er det derfor afgørende, at
denne værnsregel ikke udvandes,
og at der dermed åbnes op for de
spekulationsmuligheder, som reg-
len netop havde til formål at mod-
virke.
Dette er baggrunden for den valg-
te beregningsmetode.
Det bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse er fulgt op af en ind-
beretningspligt, således at banker
m.v., der som led i deres virksom-
hed yder eller formidler lån, skal
foretage indberetning til SKAT af
de beregnede renteindtægter.
Derudover bemærkes, at den skat-
tepligtige, hvis der ikke indberet-
tes, gives adgang til at vælge, at be-
skatningen af hele gevinsten i ste-
det skal ske på det tidspunkt, hvor
lånet optages. Den skattepligtige
Side 21 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Desuden bemærker SEGES, at
hvis man fastholder modellen, så
er beskrivelsen i de særlige be-
mærkninger til § 1 efter SEGES’
opfattelse ufyldestgørende.
Det er tillige ikke hensigtsmæssigt,
at debitor skal medregne en bereg-
net skattepligtig renteindtægt på
trods af afdrag på gælden, således
at der ikke sker en omberegning i
tilfælde af ordinær eller ekstraordi-
nær afdrag, mens indfriel-
se/debitorskifte medfører bort-
fald. Man bør fastholde skattelov-
givningens almindelige udgangs-
punkt, nemlig at et afdrag er en
delvis indfrielse, og der bør derfor
ske omberegning.
En forholdsmæssig indfrielse i lø-
bet af året bør også beskrives i sel-
ve loven og ikke bare i bemærk-
ningerne.
har dermed i disse tilfælde mulig-
hed for at fravælge beregningsme-
toden i § 22 A.
Eksemplerne er efter høringen ud-
skiftet med et nyt eksempel, som
både viser beskatningen ved opta-
gelsen og ved refinansiering.
Udgangspunkt i gældende ret er, at
den skattepligtige overkurs opgø-
res på stiftelsestidspunktet, uden
hensyntagen til efterfølgende af-
drag m.v.
Med § 22 A foreslås det i overens-
stemmelse hermed, at der ved stif-
telsen m.v. beregnes en renteind-
tægt ud fra den af låntager og lån-
giver aftalte afdragsprofil. Efter-
følgende ekstraordinære afdrag,
som ikke var forudsat ved stiftel-
sen, tillægges dermed ikke betyd-
ning, medmindre lånet indfris fuldt
ud.
Efter den foreslåede regel skal der
altså kun foretages én beregning,
og den foretages på optagelses-
tidspunktet.
En regel om, at der skal foretages
en omberegning, hver gang der be-
tales ekstraordinære afdrag, uanset
størrelsen heraf, vil medføre en
væsentlig forøgelse af ordningens
kompleksitet og de administrative
byrder ved ordningen.
Lovteksten er i øvrigt præciseret
efter høringen.
Side 22 af 22
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SEGES har i et supplerende hø-
ringssvar redegjort for en alterna-
tiv model til skyggelånsberegnin-
gen, som efter SEGES’ opfattelse
er mere simpel. SEGES foreslår, at
overkursen i stedet beskattes i takt
med, at den realiseres, dvs. i takt
med afdragene på gælden.
Ligningslovens § 5 C - ikrafttræ-
delse
SEGES vil for at undgå tvivl fore-
trække en præcisering af ikrafttræ-
delsesbestemmelsen i lovforslagets
§ 7, stk. 3, (nu § 8, stk. 4) i forhold
til fordringer eller gæld, som er
stiftet før den 1. januar 2016.
Hvis beskatningen skete efter rea-
lisationsprincippet, ville det bl.a.
medføre, at der – hver gang der
betales et afdrag – skal foretages
en beregning af den skattepligtige
kursgevinst, som er realiseret i
forbindelse med afdraget.
Derudover ville afdragsfrie lån
først blive beskattet på indfrielses-
tidspunktet, hvilket medfører en
uens behandling af afdragsfrie lån
med og uden rentegulv. Skatteyde-
ren, der optager et afdragsfrit lån
med rentegulv, ville dermed opnå
en bedre retsstilling, end hvis lånet
var optaget uden rentegulv, hvor
skatteyderen løbende ville blive
beskattet af renteindtægten. Dette
ville medføre risiko for spekulation
i beskatningen og dermed en ud-
vanding af værnsreglen. Den fore-
slåede model vurderes derfor ikke
at være anvendelig.
Det er uddybet i de specielle be-
mærkninger til bestemmelsen, at
ikrafttrædelsesbestemmelsen gæl-
der uanset stiftelsestidspunktet.
SRF Skattefaglig For-
ening
Ingen bemærkninger
Ældresagen Ingen bemærkninger.


Skatteudvalget
2015-16
L
45
Bilag
1
Offentligt