Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 10. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven,
kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven1)
(Indførelse af land-for-land-rapportering for store multinationale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet m.v.)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31.
oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1634 af 26.
december 2013, § 2 i lov nr. 1376 af 16. december 2014 og
senest ved § 4 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-tidende
2011, nr. L 64 side 1, som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk auto-
matisk udveksling af oplysninger på beskatningsområ-
det, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.«
2. I § 3 B indsættes som stk. 10-16:
»Stk. 10. Enhver multinational koncerns ultimative mo-
derselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Dan-
mark efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatnings-
lovens § 1, skal til told- og skatteforvaltningen indgive en
land-for-land-rapport for et indkomstår, hvis koncernen har
en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regn-
skabsåret forud for det indkomstår, der skal rapporteres for.
Land-for-land-rapporten skal indgives senest 12 måneder ef-
ter den sidste dag i det indkomstår, som land-for-land-rap-
porten skal indgives for.
Stk. 11. Et koncernselskab, som ikke er det ultimative mo-
derselskab, skal indgive land-for-land-rapporten i overens-
stemmelse med stk. 10, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark efter selskabsskattelovens § 1, og
2) en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
a) koncernens ultimative moderselskab er ikke for-
pligtet til at indgive land-for-land-rapporten i det
land, hvor det er hjemmehørende,
b) der sker ikke automatisk udveksling af land-for-
land-rapporterne som følge af, at der ikke eksisterer
en aftale mellem de kompetente myndigheder i
Danmark og den jurisdiktion, hvor det ultimative
moderselskab er hjemmehørende, selv om der er en
international aftale om udveksling af skatteoplys-
ninger, eller
c) der er en systematisk fejl vedrørende den jurisdikti-
on, hvor det ultimative moderselskab har skatte-
mæssigt hjemsted, og told- og skatteforvaltningen
har meddelt dette til koncernselskabet omfattet af
nr. 1.
Stk. 12. Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2,
er opfyldt, og der er mere end et dansk koncernselskab, jf.
stk. 11, nr. 1, skal koncernselskaberne udvælge et af koncer-
nselskaberne som ansvarlig for indgivelse af land-for-land-
rapporten til told- og skatteforvaltningen i overensstemmel-
se med stk. 10. Udvælgelsen skal meddeles til told- og skat-
teforvaltningen, jf. stk. 14, 1. pkt.
Stk. 13. Et koncernselskab er ikke være forpligtet til at
indgive land-for-land-rapport til told- og skatteforvaltnin-
gen, selv om en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.
Lovforslag nr. L 46 Folketinget 2015-16
Skattemin. j.nr. 15-1342223
AN012265
opfyldt, hvis den multinationale koncern indgiver en land-
for-land-rapport for det pågældende indkomstår gennem et
stedfortrædende moderselskab til den skattemyndighed,
hvor det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt
hjemmehørende, og følgende betingelser er opfyldt:
1) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende modersel-
skab er skattemæssigt hjemmehørende, kræver indgi-
velse af land-for-land–rapportering.
2) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende modersel-
skab er skattemæssigt hjemmehørende, har en internati-
onal aftale om udveksling af oplysninger med Dan-
mark, og der sker automatisk udveksling af land-for-
land-rapporter i henhold til en aftale mellem de kompe-
tente myndigheder
3) Der ikke er en systematisk fejl vedrørende den jurisdik-
tion, hvor det stedfortrædende moderselskab er skatte-
mæssigt hjemmehørende, eller told- og skatteforvalt-
ningen har undladt at meddele en systematisk fejl til
koncernselskabet.
4) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende modersel-
skab er skattemæssigt hjemmehørende, har modtaget
en meddelelse, jf. stk. 14, 1. pkt., fra et koncernselskab,
som er skattemæssigt hjemmehørende i samme juris-
diktion som det stedfortrædende moderselskab, om at
koncernselskabet skal betragtes som det stedfortræden-
de moderselskab.
5) En meddelelse er blevet givet til told- og skatteforvalt-
ningen, jf. stk. 14, 2. pkt.
Stk. 14. Et ultimativt moderselskab, jf. stk. 10, eller et
dansk stedfortrædende moderselskab, jf. stk. 11, i en multi-
national koncern skal senest inden udgangen af det ind-
komstsår, for hvilket land-for-land-rapporteringen skal ind-
gives, meddele told- og skatteforvaltningen, at det er for-
pligtet til at indgive rapporten. Er koncernselskabet i en
multinational koncern ikke det ultimative moderselskab eller
det stedfortrædende moderselskab, skal koncernselskabet se-
nest inden udgangen af det indkomstår for hvilket land-for-
land-rapporteringen skal indgives, meddele til told- og skat-
teforvaltningen, hvilket koncernselskab, som er forpligtet til
at indgive land-for-land-rapporten, og hvor dette koncern-
selskab er skattemæssigt hjemmehørende.
Stk. 15. Ved følgende begreber i stk. 10-14 forstås:
1) Koncern: en gruppe af virksomheder, der er forbundet
med hinanden gennem ejerskab eller kontrol, således at
de skal udarbejde et konsolideret koncernregnskab efter
de årsregnskabsregler, der anvendes af koncernen, eller
skulle have udarbejdet et sådant, hvis et eller flere af
selskaberne var børsnoterede.
2) Multinational koncern: en koncern, der har koncernsel-
skaber i mere end én skattejurisdiktion.
3) Koncernselskab:
a) Enhver virksomhed i den multinationale koncern,
som optræder som en separat enhed i det konsoli-
derede koncernregnskab eller ville have optrådt så-
dan, hvis koncernen skulle have udarbejdet et kon-
solideret koncernregnskab, hvis et eller flere af sel-
skaberne var børsnoterede.
b) Enhver virksomhed, der er undladt i det konsolide-
rede koncernregnskab alene på grund af virksom-
hedens størrelse eller uvæsentlighed.
c) Ethvert fast driftssted af en virksomhed omfattet af
litra a eller b, hvis der udarbejdes et separat regn-
skab for det faste driftssted af hensyn til aflæggelse
af årsregnskab eller af skatteregnskab, eller af eks-
terne tilsynsformål eller koncerninterne manage-
mentkontrolformål.
4) Ultimativt moderselskab: et koncernselskab, der i en
multinational koncern, opfylder følgende kriterier:
a) Det har direkte eller indirekte tilstrækkelig indfly-
delse over et eller flere andre koncernselskaber i
den multinationale koncern, hvorved selskabet er
forpligtet til at udarbejde et konsolideret koncer-
nregnskab efter de regler, der gælder, hvor det er
skattemæssigt hjemmehørende, eller skulle have
udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret, og
b) der ikke er et andet koncernselskab i den multinati-
onale koncern, som direkte eller indirekte har til-
strækkelig indflydelse over selskabet nævnt i litra
a.
5) Omsætning: Indtægter, der opstår i forbindelse med en
virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering
af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royal-
ties.
6) Stedfortrædende moderselskab: Et koncernselskab, der
i overensstemmelse med stk. 12 er udpeget til at indgi-
ve land-for-land-rapporten i det land, hvor det er skat-
temæssigt hjemmehørende, når en eller flere af betin-
gelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt.
7) Aftale mellem de kompetente myndigheder: En inter-
national aftale mellem de kompetente skattemyndighe-
der i de relevante jurisdiktioner, som kræver automa-
tisk udveksling af land-for-land-rapporter mellem lan-
dene.
8) International aftale om udveksling af skatteoplysnin-
ger: Enhver dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden
international overenskomst eller konvention eller admi-
nistrativt indgået aftale om bistand i skattesager, der
medfører, at der mellem Danmark og en eller flere ju-
risdiktioner kan udveksles skatteoplysninger, herunder
automatisk udveksling af oplysninger.
9) Systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion: Når der ek-
sisterer en aftale mellem de kompetente myndigheder i
Danmark og den pågældende jurisdiktion, men juris-
diktionen har suspenderet den automatiske udveksling
af andre grunde end dem, der er fastsat i aftalen mellem
de kompetente myndigheder, eller på anden måde gen-
tagne gange har undladt automatisk at udveksle land-
for-land-rapporter med Danmark i tilfælde, hvor den
multinationale koncern har koncernselskaber i Dan-
mark.
Stk. 16. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
land-for-land-rapporten.«
3. § 8 X ophæves.
2
4. I § 8 Å indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. En person, som der skal indberettes oplysninger
om efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2, underrettes
om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om ved-
kommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade
beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller
vedkommendes privatliv.
Stk. 8. Finansielle institutter, der er indberetningspligtige,
skal underrette hver enkelt person, hvorom der skal indbe-
rettes efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2, om, at op-
lysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og vide-
regivet i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af
stk. 1, 3, 5 og 6, og skal give disse personer alle de oplys-
ninger, som vedkommende har ret til i henhold til personda-
talovens § 28 og 29, i tilstrækkelig god tid til, at personen
kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle
omstændigheder inden det finansielle institut indberetter op-
lysninger om den pågældende til Told- og Skatteforvaltnin-
gen.«
5. I § 9, stk. 1, og § 9 A, stk. 1 og 3, udgår »§ 8 X, stk. 1,«.
6. I § 10 E, stk. 1, udgår »8 X,«.
7. § 11, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.
8. I § 11, stk. 1, nr. 2, der bliver stk. 1, nr. 1, indsættes efter
»direktiv 77/799/EØF«: », som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet«.
9. § 11, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
10. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »nr. 2-5« til: »nr.
1-4«.
11. I § 14, stk. 2, udgår »§ 8 X,«.
12. I § 17, stk. 3, ændres »§ 3 B, stk. 5 og 6,« til: »§ 3 B, stk.
5, 6 og 10,«.
§ 2
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12. juni
2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december
2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 4 i lov
nr. 1500 af 18. december 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »kildeskattelovens § 60, stk.
1, litra j« til: »kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra i«.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 118 af 7.
februar 2012, § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012, § 2
lov nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr.
202 af 27. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel ophæves.
2. § 60, stk. 1, litra h, ophæves.
Litra i-l bliver herefter litra h-k.
3. I § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, ændres »EF's bistandsdi-
rektiv (Rådets direktiv nr. 2011/16/EU af 15. februar 2011)«
til: »Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om ad-
ministrativt samarbejde på beskatningsområdet og om op-
hævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets di-
rektiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet,«.
§ 4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7.
september 2015, som ændret ved lov nr. 997 af 30. august
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 16 H, stk. 2, 2. pkt., ændres »bistandsdirektivet« til:
»Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om admi-
nistrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direk-
tiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direk-
tiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet,«.
§ 5
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 3. september 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 15 C, stk. 1, nr. 6, ændres »direktivet om gensidig bi-
stand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder
inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og af-
giftsbelastning af forsikringspræmier« til: »Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet og ophævelse af direktiv
77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU
af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplys-
ninger på beskatningsområdet, Rådets forordning 389/2012
om det administrative samarbejde på punktafgiftsområdet af
2. maj 2012«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 12, træder i kraft den 1. juli
2016 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 2016 eller senere. Skattekontrollovens § 3 B, stk. 11,
som affattet i denne lovs § 1, nr. 2, har dog først virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, for så vidt angår ophævelsen af
skattekontrollovens § 8 X, stk. 1-3, 5 og 6, og lovens § 1, nr.
3
5-11, træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for ind-
beretning og udveksling af oplysninger for 2016 og senere.
Stk. 4. Lovens § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft
den 1. januar 2017. Kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h,
som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december
2010, finder anvendelse på skatteansættelser, der vedrører
perioden til og med den 31. december 2016.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Indførelse af land-for-land-rapportering for multinationale koncerner
2.2. Gennemførelse af ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og konsekvensændrin-
ger som følge af ophævelse af rentebeskatningsdirektivet
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Indførelse af land-for-land-rapportering for multinationale koncerner
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Indberetning og videregivelse af oplysninger om danske betalingsagenters udbetaling af indkomst fra opsparing til
personer i andre stater
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Underretningspligt
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Grundlag for udveksling af oplysninger med udenlandske skattemyndigheder
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Modregning
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I 2013 indledte OECD og G20-landene et projekt, der
skulle modvirke udhuling af skattebasen og flytning af over-
skud (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)). Et af punk-
terne i projektets handlingsplan (punkt 13) fokuserede på at
øge gennemsigtigheden for skattemyndighederne. Dette skal
ske ved, at den information og dokumentation vedrørende
koncerninterne transaktioner (tranfer pricing dokumentati-
on), som skatteyderne skal tilvejebringe bliver tilstrækkelig
til, at skattemyndighederne er i stand til at vurdere risici ved
transfer pricing og andre BEPS-relaterede situationer. Hand-
lingsplanen sigter mod at sikre, at multinationale koncerners
overskud beskattes der, hvor den økonomiske aktivitet, der
har genereret overskuddet, har fundet sted, og hvor værdien
er skabt.
OECD og G-20 landene har nu færdiggjort projektet. Der
er bl.a. enighed om, at multinationale koncerner årligt skal
rapportere om deres økonomiske aktivitet i alle de lande,
hvor koncernen opererer. Denne rapport kaldes en land-for-
land-rapport og skal indeholde oplysninger om koncernens
samlede aktiviteter, globale allokering af indkomst og skat-
tebetaling. Det foreslås, at danske multinationale koncerner
med en årlig omsætning på mindst 5,6 mia. kr. forpligtes til
at udarbejde land-for-land-rapporter i overensstemmelse
med den internationale standard. Omsætningsgrænsen på 5,6
mia. kr. svarer omtrentligt til omsætningsgrænsen på 750
mio. euro i den internationale standard.
Derudover offentliggjorde OECD i 2014 en global stan-
dard for indberetning og udveksling af kontooplysninger.
Standarden er indført i EU-retten ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet. Det foreslås
også at gennemføre denne standard i dansk ret. Som følge af
overgangen til denne nye standard bliver rentebeskatnings-
direktivet ophævet, og derfor foreslås det, at den danske im-
plementering af dette direktiv ophæves.
I forbindelse med indførelsen i EU-retten af den globale
standard for indberetning og udveksling af kontooplysninger
er der fastsat nogle særlige underretningspligter for de finan-
sielle institutter og SKAT. Disse særlige underretningsplig-
ter indføres med lovforslaget i dansk ret. Endvidere indebæ-
5
rer overgangen til den nye standard og ophævelsen af rente-
beskatningsdirektivet, at SKATs hjemmel til udveksling af
oplysninger med udlandet skal ændres, så udvekslingen
fremover skal ske efter den nye standard og ikke efter rente-
beskatningsdirektivet. Endelig fører ophævelsen af rentebe-
skatningsdirektivet til, at nogle regler om modregning af
udenlandsk kildeskat efter direktivet i den danske skat kan
ophæves.
Tidligere erfaring har understreget nødvendigheden for, at
der på nationalt og globalt plan tages skridt mod at stoppe
skatteunddragelse. De to OECD standarder skal bidrage til
skattemæssig transparens på beskatningsområdet og være
med til at stoppe aggressiv skatteplanlægning og lyssky
skatteaftaler. Det er vigtigt for regeringen, at Danmark går
forrest i kampen ved allerede nu at implementere de to inter-
nationale standarder, som skal bidrage til, at skatter og afgif-
ter retmæssigt tilfalder den danske stat.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Indførelse af land-for-landrapportering for
multinationale koncerner
OECD har på baggrund af BEPS-projektet udarbejdet et
opdateret sæt dokumentationskrav for transfer pricing-trans-
aktioner. Denne internationale standard bør Danmark følge
– også af hensyn til virksomhederne. OECD anbefaler, at
dokumentationen fremover skal bestå af tre dele. En fælles-
dokumentation (master file) indeholdende standardiseret in-
formation relevant for alle enheder i en koncern, og en lan-
despecifik dokumentation (local file), som henviser specielt
til kontrollerede transaktioner foretaget af den lokale skatte-
pligtige enhed. Tredje del er den såkaldte land-for-land-rap-
port.
Fællesdokumentationen (master filen) skal give et over-
blik over den multinationale koncerns transfer pricing prak-
sis i en global økonomisk, juridisk, finansiel og skattemæs-
sig sammenhæng. Multinationale koncerner skal levere in-
formation om deres globale virksomhedsdrift og transfer
pricing politikker, koncernens fordeling af indkomst og øko-
nomisk aktivitet, som skal være tilgængelig for de relevante
landes skattemyndigheder, således at informationerne kan
hjælpe skattemyndighederne med at evaluere tilstedeværel-
sen af betydelige transfer pricing risici samt indgå i skatte-
myndighedernes revision af de selvangivne indkomster ve-
drørende transfer pricing.
Den landespecifikke dokumentation skal indeholde detal-
jeret information, om de specifikke koncerninterne transak-
tioner, som det enkelte dokumentationspligtige selskab eller
faste driftssted har med de øvrige selskaber og faste drifts-
steder i koncernen. Denne information supplerer informatio-
nen i fællesdokumentationen og skal vise, at den skatteplig-
tige har handlet i overensstemmelse med armslængdeprin-
cippet (dvs. priser og vilkår for handelsmæssige og økono-
miske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber
m.v. sker i overensstemmelse med, hvad der kunne været
opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængi-
ge parter) i en transfer pricing-transaktion.
Informationen i fællesdokumentationen, den landespeci-
fikke dokumentation og land for land rapporten vil til sam-
men udgøre det grundlag, som SKAT i fremtiden vil skulle
anvende ved vurdering af, om priser og vilkår for den skat-
tepligtiges transaktioner og forbindelser med andre enheder
i koncernen er fastsat i overensstemmelse med armslængde-
princippet.
Når der ses bort fra land-for-land-rapporteringen, stiller
det samlede indhold i den nye OECD-standard krav til en
transfer pricing dokumentation, som ligner de krav, der også
tidligere har været stillet til en dansk transfer pricing doku-
mentation. Der vil dog i enkelte tilfælde skulle gives oplys-
ninger i videre omfang end hidtil. I fællesdokumentationen
stilles der bl.a. krav om oplysninger om koncernens skatte-
aftaler, immaterielle aktiver og finansiering.
Hidtil har det været op til de enkelte virksomheder i Dan-
mark at vælge, hvordan de ønskede at indgive deres transfer
pricing dokumentation, når blot de opfyldte de danske be-
stemmelser fastsat i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006
om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede
transaktioner. Der har også været mulighed for at udarbejde
transfer pricing dokumentationen efter den standard, som er
fastsat for en EU transfer pricing dokumentation. Den nye
OECD standard minder om EU-transfer pricing dokumenta-
tionsstandarden med opdeling i flere dele. Den afgørende
forskel er dog, at hvor EU standarden kun indeholder krav
om en fællesdokumentation og en landespecifik dokumenta-
tion, indeholder OECD standarden også krav om en årlig
land-for-land-rapportering. Konceptet med fællesdokumen-
tation og landedokumentation findes således også i EU-
transfer pricing dokumentationen.
De eksisterende transfer pricing dokumentationsregler
skal dog tilpasses i et vist omfang. Tilpasningen af de eksi-
sterende transfer pricing dokumentationsregler vil ske ved
ændring af den nuværende bekendtgørelse om dokumentati-
on af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Det vil
bl.a. blive obligatorisk at anvende fællesdokumentationen
og landedokumentationen og de nye krav om oplysninger
om koncernens skatteaftaler, immaterielle aktiver og finan-
siering vil indgå i fællesdokumentattionen. Ændringerne vil
således ske med udgangspunkt i de standardskabeloner, som
er udarbejdet af OECD.
OECDs opdatering af Transfer Pricing Guidelines kapitel
V om transfer pricing dokumentation indebærer, at de eksi-
sterende regler skal suppleres med regler for land-for-land-
rapportering.
Land-for-land-rapportering er en nyskabelse. Den medfø-
rer rapportering, som indeholder bestemt information relate-
ret til en multinational koncerns globale fordeling af ind-
komst og betalte skatter samt bestemte indikatorer for, hvor
den økonomiske aktivitet foregår inden for en koncern.
Yderligere skal den multinationale koncern identificere hver
enhed i koncernen, angive enhedernes skattemæssige place-
ring og angive de aktiviteter, som hver enhed er involveret i.
Lovforslagets formål er derfor at forpligte de store danske
multinationale koncerner til at indgive land-for-land-rappor-
ter for hvert år.
6
Land-for-land-rapportering vil give skattemyndighederne
yderligere brugbar information til at vurdere transfer pricing
risici, og eksempelvis gøre det lettere for skattemyndighe-
derne at identificere, hvorvidt koncerner har flyttet indkomst
til lande, hvor de indkomstskabende aktiviteter ikke er ud-
ført.
Udgangspunktet for land-for-land-rapporterne er, at de ud-
arbejdes af det ultimative moderselskab i den multinationale
koncern og indrapporteres til skattemyndigheden i det land,
hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende. Denne
skattemyndighed vil herefter automatisk skulle udveksle
land-for-land-rapporten med de lande, hvor koncernen ope-
rerer via datterselskaber eller faste driftssteder.
Det vil være en forudsætning for udvekslingen af rappor-
terne, at der både findes en aftale om udveksling af skatte-
oplysninger, herunder automatisk udveksling, mellem Dan-
mark og det land, hvor det ultimative moderselskab er hjem-
mehørende og en aftale mellem de kompetente skattemyn-
digheder om de mere specifikke elementer vedrørende den
automatiske udveksling af land-for-land-rapporter.
Danmark har et meget bredt netværk af aftaler om udveks-
ling af oplysninger via dobbeltbeskatningsoverenskomster-
ne, særlige bilaterale aftaler om udveksling af oplysninger,
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om admini-
strativt samarbejde på beskatningsområdet og konventionen
om administrativ bistand i skattesager. Skattekontrolloven §
11 giver hjemmel til, at SKAT kan udlevere land-for-land-
rapporter til andre skattemyndigheder, når der findes et di-
rektiv eller en aftale om udvekslingen.
Det er samtidig intentionen at indgå i en multilateral ud-
vekslingsaftale med de kompetente skattemyndigheder i de
øvrige OECD lande og andre interesserede lande om de spe-
cifikke elementer i den automatiske udveksling af land-for-
land-rapporterne. Herved vil SKAT kunne modtage land-
for-land-rapport for udenlandske multinationale koncerner,
der opererer i Danmark. Samtidigt vil SKAT kunne sende de
danske multinationale koncerners land-for-land-rapporter til
de lande, hvor koncernerne opererer, og som har en aftale
med Danmark om udveksling af skatteoplysninger. Det er i
den forbindelse væsentligt, at det land, der modtager land-
for-land-rapporterne, er forpligtet til at behandle rapporterne
som fortrolige. Forpligtelsen til at behandle rapporterne for-
troligt vil fremgå som et tydeligt krav i de aftaler, der skal
indgås mellem de kompetente myndigheder om automatisk
udveksling af rapporterne.
2.2. Gennemførelse af ændring af direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
konsekvensændringer som følge af ophævelse af
rentebeskatningsdirektivet
Kommissionen har den 18. marts 2015 fremsat et forslag
til rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv
2003/48/EF, også benævnt rentebeskatningsdirektivet. Det
forventes, at ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet bliver
vedtaget den 10. november 2015, idet samtlige EU-lande
støtter en ophævelse inden udgangen af 2015.
Formålet med dette lovforslag er at sikre, at der kun er én
standard, der gælder for automatisk informationsudveksling
vedrørende finansielle konti inden for EU.
Rentebeskatningsdirektivet blev vedtaget i 2003. Formålet
med direktivet er bl.a. at sikre en reel beskatning af rentebe-
talinger til personer, som er hjemmehørende i en anden
medlemsstat end den medlemsstat, hvor den, der udfører el-
ler formidler betalingen, er hjemmehørende.
Kommissionen foreslog en række ændringer af direktivet i
november 2008 med henblik på mere effektivt at kunne for-
hindre skatteunddragelse. Ændringerne blev vedtaget af Rå-
det ved direktiv 2014/48/EU af 24. marts 2014 om ændring
af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra op-
sparing i form af rentebetalinger. Medlemsstaterne skal se-
nest den 1. januar 2016 have implementeret ændringen af
rentebeskatningsdirektivet, og reglerne vil skulle anvendes
fra den 1. januar 2017. På grund af, at rentebeskatningsdi-
rektivet vil blive ophævet, skal ændringsdirektivet ikke gen-
nemføres i dansk ret.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 21. marts
2014 Rådet til at sikre, at EU-retten – med vedtagelsen af en
ændret tekst til direktivet om administrativt samarbejde in-
den udgangen af 2014 – er fuldt ud i overensstemmelse med
den nye globale standard for automatisk udveksling af op-
lysninger, der er udarbejdet af OECD.
Den 12. juni 2013 foreslog Kommissionen ændringer til
direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet. Dette ændringsdirektiv blev i en justeret
form, der levede op til opfordringen fra Det Europæiske
Råd, vedtaget den 9. december 2014 og er nu Rådets direk-
tiv 2014/107/EU. Hovedformålet med direktivet er på EU-
plan at gennemføre den nye globale standard. Anvendelses-
området for ændringsdirektivet er bredere end rentebeskat-
ningsdirektivet, da det dækker alle typer af finansielle pro-
dukter (med specifikke undtagelser), som indehaves direkte
eller indirekte af fysiske personer eller af ikke-offentlige en-
heder.
Implementeringsfristen er den 31. december 2015, de nye
regler skal anvendes fra den 1. januar 2016, og informati-
onsudvekslingen skal påbegyndes senest i september 2017.
Østrig kan dog begynde at anvende direktivet op til et år se-
nere end de øvrige medlemsstater. På tidspunktet for vedta-
gelsen af direktivet meddelte Østrig imidlertid, at informati-
onsudvekslingen vil blive påbegyndt i september 2017 for
en begrænset række af konti, hvorimod undtagelsen vil blive
brugt for andre konti.
Ændringsdirektivet om administrativt samarbejde har for-
rang for det reviderede rentebeskatningsdirektiv, og da der
er et markant overlap mellem de to direktiver, ville der kun
være få tilfælde, hvor rentebeskatningsdirektivet stadig ville
finde anvendelse. Rentebeskatningsdirektivet kunne dog
fortsat have fundet anvendelse i nogle få situationer bl.a.
som følge af, at alene juridiske personer er indberetnings-
pligtige efter det ændrede direktiv om administrativt samar-
bejde, mens også fysiske personer kan være indberetnings-
pligtige efter rentebeskatningsdirektivet, og som følge af at
7
det ændrede direktiv om administrativt samarbejde indehol-
der undtagelser for visse finansielle produkter, hvor risikoen
for skatteunddragelse er lav.
Fordelen ved at lade de to direktiver fungere sideløbende
vurderedes at være minimal. Eksistensen af to retsinstru-
menter med næsten samme anvendelsesområde ville des-
uden gå ud over klarheden og retssikkerheden, og der ville
være byrder forbundet med at skulle anvende to sideløbende
indberetnings- og udvekslingssystemer for såvel de indbe-
retningspligtige virksomheder som myndighederne. Om-
kostningerne hertil ville veje tungere end fordelene ved den
ekstra dækning, som rentebeskatningsdirektivet giver.
Ophævelse af rentebeskatningsdirektivet er samordnet
tidsmæssigt med anvendelsen af det ændrede direktiv om
administrativt samarbejde. Det vil sige, at rentebeskatnings-
direktivet ophæves pr. 1. januar 2016, mens reglerne om
indberetning og udveksling af oplysninger mellem med-
lemslandene fortsat finder anvendelse, indtil oplysningerne
vedrørende 2015 er indberettet og udvekslet.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Indførelse af land-for-land-rapportering for
multinationale koncerner
3.1.1. Gældende ret
Skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B skal
give oplysninger om art og omfang af deres kontrollerede
transaktioner i tilknytning til selvangivelsen. Der er tale om
summariske oplysninger. Skattepligtige er fysiske personer,
selskaber, faste driftssteder, fonde, dødsboer m.v.
De skattepligtige skal tillige udfærdige og opbevare skrift-
lig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat
for kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentati-
on skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for
en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstem-
melse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktioner-
ne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængde vil-
kår).
Af bekendtgørelse nr. 42. af 24. januar 2006 fremgår det
nærmere indhold af en transfer pricing dokumentation.
Transfer pricing dokumentationen skal indeholde de oplys-
ninger, som er centrale for en armslængdevurdering, og be-
kendtgørelsen er i overensstemmelse med OECD’s Transfer
Pricing Guidelines (2010-udgaven). Efter bekendtgørelsens
§ 4-6 skal en transfer pricing dokumentation indeholde en
beskrivelse af koncernen og de kontrollerede transaktioner,
en sammenlignelighedsanalyse, herunder information om
tilgængelige interne og eksterne sammenlignelige uafhængi-
ge transaktioner og anvendelse af metode til fastsættelse af
priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner. Der skal
ifølge bekendtgørelsens § 7 også være indeholdt en beskri-
velse af implementeringen af den koncerninterne prisfast-
sættelse.
Det er som følge af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, også
muligt at udarbejde transfer pricing dokumentationen efter
en EU-standard. Denne EU standard er udarbejdet af Joint
Transfer Pricing Forum, som er en teknisk arbejdsgruppe i
EU med deltagelse af både medlemsstater og erhvervsliv.
Standarden indeholder to dele, en fællesdokumentation og
en landespecifik dokumentation, som tilsammen udgør
transfer pricing dokumentationen for en virksomhed. Væl-
ger en virksomhed at udarbejde dokumentationen efter EU’s
transfer pricing dokumentationsretningslinjer, skal beskri-
velserne, som er fastsat efter de danske krav, være indeholdt
i EU transfer pricing dokumentationen, enten som en del af
fællesdokumentationen eller som en del af den landespeci-
fikke dokumentation. EU transfer pricing dokumentationen
vil i givet fald skulle omfatte både grænseoverskridende
transaktioner og transaktioner mellem koncernforbundne
danske selskaber.
Små og mellemstore koncerner skal efter skattekontrollo-
vens § 3 B, stk. 6, alene udfærdige og opbevare skriftlig do-
kumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for
kontrollerede transaktioner med koncernforbundne parter
hjemmehørende i lande uden for EU og EØS, der ikke har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved
små og mellemstore koncerner forstås ifølge skattekontrol-
lovens § 3 B, stk. 6, koncerner, der har under 250 beskæfti-
gede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio.
kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.
Transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løben-
de og senest færdiggøres på selvangivelsestidspunktet, hvil-
ket følger af, at de selvangivelsespligtige efter skattekontrol-
lovens § 3 B, stk. 5, skal udfærdige og opbevare dokumenta-
tion for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrol-
lerede transaktioner, og at dokumentationen på SKATs be-
gæring skal forelægges denne. Såfremt SKAT anmoder den
skattepligtige om at indsende dokumentationen i forbindelse
med en ligningsmæssig gennemgang af den skattepligtige,
har den skattepligtige efter bekendtgørelsens § 2, stk. 4, en
frist på 60 dage til at indsende dokumentationen til SKAT.
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet en transfer
pricing dokumentation, eller dokumentationen er mangel-
fuld, kan den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrol-
lerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 9,
fastsættes skønsmæssigt. Endvidere kan der – såfremt der
ikke er udarbejdet en fyldestgørende transfer pricing doku-
mentation pålægges en bøde efter skattekontrollovens § 17,
stk. 3 og 4. Ved vurderingen af, om der skal pålægges en
bøde, skal der anlægges en helheds- og proportionalitetsbe-
tragtning.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der – efter anbefaling fra OECD – indføres
en land-for-land-rapportering, som gør, at SKAT kan få
yderligere brugbar information og dokumentation fra multi-
nationale koncerner. SKAT kan herefter langt bedre vurde-
re, hvorvidt der er transfer pricing risici forbundet med
transaktionerne.
Det foreslås først og fremmest, at alle danske multinatio-
nale koncerner med en konsolideret omsætning på mindst
5,6 mia. kr., skal indgive en land-for-land-rapport, som her-
8
efter via udveksling af skatteoplysninger gøres tilgængelig
for alle de lande, hvor koncernen opererer gennem dattersel-
skaber og/eller faste driftssteder. Hvis det ultimative moder-
selskab i koncernen er skattemæssigt hjemmehørende i Dan-
mark, skal denne land-for-land-rapport indgives til SKAT.
Det foreslås derudover, hvilke andre selskaber i koncer-
nen, som vil skulle indgive land-for-land-rapporten, hvis
visse betingelser er opfyldt, herunder hvis det ultimative
moderselskab ikke er forpligtet til at indgive en land-for-
land-rapport i den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt
hjemmehørende, eller hvis det ultimative moderselskab
befinder sig i en jurisdiktion, som har en aftale om udveks-
ling af oplysninger med Danmark, men endnu ikke har ind-
gået en specifik aftale om automatisk udveksling af land-
for-land-rapporten med Danmark.
Oplysningerne i land-for-land-rapporteringen vil, sammen
med de øvrige transfer pricing oplysninger om koncernen og
de danske skattepligtige, give skattemyndighederne brugbar
information til at vurdere transfer pricing risici. Sammen
med transfer pricing dokumentationen vil denne information
bl.a. gøre det lettere for skattemyndighederne at identificere,
hvorvidt selskaber har fastsat priser og vilkår for deres kon-
cerninterne aktiviteter, som har haft den virkning at flytte
betydelige mængder af indkomst til beskatning i andre lan-
de, herunder særligt steder med lempeligere skatteforhold,
selv om de indkomstskabende aktiviteter ikke har fundet
sted i disse lande.
Det fremgår af OECD’s internationale standard, at land-
for-land-rapporterne – udover vurderingen af transfer pric-
ing risici – kan anvendes ved vurderingen af andre risici for
skattebaseudhuling eller overskudsflytning samt i forbindel-
se med økonomisk og statistiks analyse. Informationen kan
også anvendes som basis for at lave yderligere undersøgel-
ser af koncernens øvrige skatteforhold i forbindelse med en
skattekontrol. Den overordnede land-for-land-rapportering
erstatter ikke den detaljerede information i henholdsvis fæl-
lesdokumentationen og den landespecifikke dokumentation.
Informationen i land-for-land-rapporterne skal ikke anven-
des som en erstatning for transfer pricing analyser. Land-
for-land-rapporten kan derfor ikke i sig selv udgøre afgøren-
de dokumentation for, om priser og vilkår for den koncer-
ninterne aktivitet er fastsat på armslængde niveau. Informa-
tionen må efter den internationale standard ikke anvendes til
at lave transfer pricing justeringer på baggrund af en global
fordeling af indkomsten. Land-for-land-rapporteringen vil
kun omfatte multinationale koncerner med en konsolideret
omsætning på mindst 5,6 mia. kroner, hvorfor det antages,
at kun 10-15 procent af de multinationale koncerner globalt
set vil blive omfattet af rapporteringen.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om land-for-land-rapporten. Det forventes, at skatte-
ministeren vil fastsætte regler om, at land-for-land-rapporten
skal indeholde samlede landespecifikke oplysninger om
koncernens omsætning, overskud før skat, betalt selska-
bsskat, beregnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret
fortjeneste, antal medarbejdere samt materielle aktiver for
hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncerngruppe
opererer. Derudover skal land-for-land-rapporten identifice-
re alle selskaber i den multinationale koncerngruppe, selska-
bernes faste driftssteder og deres (skattemæssige) placering
samt deres primære forretningsaktivitet eller aktiviteter.
Land-for-land-rapporten vil skulle indgives i en form
identisk med og indeholdende de definitioner og vejlednin-
ger, som er indeholdt i standardskabelonen til OECDs
Transfer Pricing Guidelines kapitel V.
Det forudsættes i OECD-standarden, at de multinationale
koncerners oplysninger i land-for-land-rapporterne vil blive
behandlet fortroligt. Skattemyndighederne skal tage alle de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke sker of-
fentliggørelse af fortrolig information såsom forretnings-
hemmeligheder, videnskabelige hemmeligheder eller andre
kommercielle følsomme informationer, som vil være at fin-
de i henholdsvis fællesdokumentationen, den landespecifik-
ke dokumentation og land-for-land-rapporteringen. I Dan-
mark vil transfer pricing dokumentationen være omfattet af
den almindelige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens §
17.
Indgives land-for-land-rapporten ikke rettidigt eller slet
ikke, vil det være hvert enkelt lands sanktionsordning, som
vil være gældende. Det foreslås, at selskaber, som afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, eller som undlader
rettidigt at indsende dokumentation, som de har pligt til at
udarbejde vil være omfattet af skattekontrollovens generelle
sanktionsbestemmelser og særligt strafbestemmelserne i §
17, stk. 3.
3.2. Indberetning og videregivelse af oplysninger om danske
betalingsagenters udbetaling af indkomst fra opsparing til
personer i andre stater
3.2.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 8 X skal indberetningen om
indkomst fra opsparing foretages af den såkaldte betalings-
agent, dvs. den økonomiske operatør, som udbetaler (herun-
der godskriver) til umiddelbar fordel for den retmæssige ejer
af betalingen, uanset om agenten er skyldner selv eller på-
lagt af skyldneren eller den retmæssige ejer at formidle beta-
lingen.
Indberetningspligten påhviler banker, sparekasser, andels-
kasser, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipa-
pircentraler, advokater og andre, der udbetaler indkomst fra
opsparing til retmæssige ejere, der er hjemmehørende i ud-
landet.
Indberetningen omfatter udbetaling af indkomst fra opspa-
ring på vegne af en fysisk person, som ikke er fuldt skatte-
pligtig til Danmark, og som er den retmæssige ejer af beta-
lingen, hvad enten indkomsten hidrører fra kilder her i lan-
det eller fra kilder i udlandet. Indberetningspligt omfatter
alene udbetaling, hvor den udenlandske modtager er en fy-
sisk person.
Indberetningspligten omfatter også udbetaling af indkomst
fra opsparing til en fysisk person, som er selvstændigt er-
hvervsdrivende.
9
Den indberetningspligtige skal ved begyndelsen af hvert
år indsende en række oplysninger til SKAT vedr. udbetalin-
ger foretaget i det foregående år. Det drejer sig om oplysnin-
ger for hver retmæssig ejer, som er hjemmehørende i udlan-
det, og for hvem den indberetningspligtige foretager udbeta-
ling af indkomst fra opsparing.
Indberetningspligten omfatter på den ene side udbetalin-
ger til fysiske personer, som er hjemmehørende i andre sta-
ter, men på den anden side ikke udbetalinger til juridiske
personer, andre enheder, der er omfattet af reglerne for ge-
nerel erhvervsbeskatning i den pågældende stat, samt inve-
steringsinstitutter, der er godkendt efter direktiv
85/611/EØF om samordning af love og administrative be-
stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter).
En indberetningspligtig må derfor undersøge, om den ret-
mæssige ejer af en udbetaling, som den indberetningspligti-
ge foretager, opfylder en række successive tests.
Første test er, om den retmæssige ejer er en fysisk person.
Hvis svaret er bekræftende, er der indberetningspligt.
Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgs-
målet bekræftende, er næste test, om den retmæssige ejer er
en juridisk person. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke
indberetningspligt.
Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgs-
målet bekræftende, er den næste test, om den retmæssige
ejer er en anden enhed, der er omfattet af generel erhvervs-
beskatning i den pågældende stat. Hvis svaret er bekræften-
de, er der ikke indberetningspligt.
Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgs-
målet bekræftende, er den næste test, om den retmæssige
ejer er et investeringsinstitut, der er godkendt efter direktiv
85/611/EØF. Hvis svaret er bekræftende, er der ikke indbe-
retningspligt.
Hvis den indberetningspligtige ikke kan besvare spørgs-
målet bekræftende, er der indberetningspligt efter skattekon-
trollovens § 8 X, stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 3 omfatter alene udbetalin-
ger til modtagere, som er hjemmehørende i udlandet, og
som på den ene side ikke er fysiske personer, hjemmehøren-
de i andre stater, og på den anden side hverken er juridiske
personer, andre udenlandske enheder, der er omfattet af reg-
lerne for generel erhvervsbeskatning i den pågældende stat,
eller investeringsinstitutter godkendt efter direktiv 85/611/
EØF.
Den indberetningspligtige skal alene oplyse navn og
adresse på modtageren samt det samlede beløb, der er udbe-
talt til eller godskrevet modtageren.
Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modtageren
har forevist en attest fra de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor modtageren er etableret, om at den har
valgt at blive behandlet i denne stat som et investeringsinsti-
tut, godkendt efter direktiv 85/611/EØF.
Hvis den retmæssige ejer af en udbetaling er hjemmehø-
rende i en anden medlemsstat, skal SKAT videresende de
indberettede oplysninger til den kompetente myndighed i
denne stat, som bestemt i rentebeskatningsdirektivet. Hvis
ejeren er hjemmehørende i en anden stat, skal SKAT videre-
sende de indberettede oplysninger til den kompetente myn-
dighed i denne stat, hvis denne stat og Danmark har en over-
enskomst om bistand med udveksling af oplysninger i skat-
tesager.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 X, som
fastsætter indholdet af indberetning og videregivelse af op-
lysninger om danske betalingsagenters udbetaling (herunder
godskrivning) af indkomst fra opsparing til personer i andre
stater. Grunden til, at denne bestemmelse foreslås ophævet
er, at rentebeskatningsdirektivet ophæves som følge af ind-
førelsen af den nye globale standard for automatisk udveks-
ling af oplysninger. Anvendelsesområdet i den nye globale
standard for automatisk udveksling af oplysninger er brede-
re end rentebeskatningsdirektivet.
Indberetningen og udvekslingen af oplysninger om finan-
sielle konti vil herefter skulle ske efter en bekendtgørelse
om identifikation og indberetning af finansielle konti med
tilknytning til udlandet, der forventes udstedt inden 1. januar
2016, og som implementerer den nye globale standard for
automatisk udveksling af oplysninger. Bekendtgørelsen vil
blive udstedt med hjemmel i skattekontrollovens § 8 Å, stk.
1, 3, 5 og 6.
Som en konsekvens af ophævelsen af skattekontrollovens
§ 8 X skal der indføres hjemmel til, at SKAT fortsat kan
modtage udenlandsk identifikationsnummer og fødested i
forbindelse med de oplysninger, som SKAT modtager efter
skattekontrollovens §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 Q, 9 B, 10, 10 A og
10 B. Denne hjemmel vil blive etableret i forbindelse med
en forestående ændring af bekendtgørelse om indberetnings-
pligter m.v. efter skattekontrolloven. Herefter vil SKAT
fortsat kunne udveksle oplysninger, som ikke er omfattet af
FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) og CRS-
standarden, f.eks. oplysninger om værdipapir på papirni-
veau. SKATs mulighed for at modtage disse oplysninger er
central for, at SKAT fortsat kan understøtte kampen mod
skatteunddragelse.
3.3. Underretningspligt
3.3.1. Gældende ret
Skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1, 3, 5 og 6, indeholder
hjemmel til udstedelse af regler om identifikation og indbe-
retning af finansielle konti med tilknytning til udlandet.
Hjemlen forventes udnyttes til udstedelse af en bekendtgø-
relse inden 1. januar 2016. Rådets direktiv 2014/107/EU
blev vedtaget den 9. december 2014. Hovedformålet med di-
rektivet er på EU-plan at gennemføre den nye globale stan-
dard for indberetning og udveksling af kontooplysninger.
Direktivets regler om indberetning af kontooplysninger kan
implementeres med denne hjemmel. Direktivet indeholder
dog herudover dels underretningspligt ved brud på databe-
skyttelsen, dels underretningspligt ved indberetning af op-
10
lysninger efter direktivet. Skattekontrollovens § 8 Å inde-
holder ikke hjemmel til, at direktivets bestemmelser om un-
derretningspligt kan reguleres ved bekendtgørelsen, hvilket
betyder, at direktivets underretningspligter foreslås imple-
menteret i skattekontrollovens 8 Å som nye stykker.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en bestemmelse om, at SKAT samt
indberetningspligtige institutter er forpligtet til at underrette
enhver person, hvorom der indberettes efter regler udstedt i
medfør af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-2, såfremt der er
sket brud på datasikkerheden, når det er sandsynligt, at
bruddet kan skade beskyttelsen af personoplysninger om
den pågældende eller vedkommendes privatliv.
Bestemmelsen indeholder således en forpligtelse til, at
SKAT eller det indberetningspligtige institut, alt efter hvor
bruddet på datasikkerheden har fundet sted, skal underrette
berørte personer.
Derudover foreslås det at indføre en bestemmelse om, at
indberetningspligtige institutter skal underrette enhver per-
son, hvorom der skal indberettes oplysninger til SKAT efter
regler udstedt i medfør af skattekontrollovens § 8 Å stk. 1-2.
Den berørte person skal have alle de oplysninger, som ved-
kommende har krav på i henhold til persondatalovens § 28
og 29 i tilstrækkelig tid til, at personen kan udøve disse da-
tabeskyttelsesrettigheder. Underretningen skal under alle
omstændigheder ske, inden det finansielle institut indberet-
ter oplysningerne til SKAT.
3.4. Grundlag for udveksling af oplysninger med
udenlandske skattemyndigheder
3.4.1. Gældende ret
Skattekontrollovens § 11, stk. 1, indeholder hjemmel til at
SKAT udveksler oplysninger med udenlandske skattemyn-
digheder. Bestemmelsen omhandler både SKATs modtagel-
se af oplysninger fra udlandet og SKATs afgivelse af oplys-
ninger til udlandet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med skattekontrollovens § 8 Y, der indeholder hjemmel til
indhentelse af oplysninger med henblik på afgivelse heraf til
udenlandske skattemyndigheder.
Skattekontrollovens § 11, stk. 1, giver hjemmel til udveks-
ling af oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet og direk-
tivet om administrativt samarbejde.
Den giver endvidere hjemmel til udveksling af oplysnin-
ger efter indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og ad-
ministrative indgåede aftaler om administrativ bistand i
skattesager.
§ 11, stk. 2 indeholder en regel om automatisk udveksling
af oplysninger under rentebeskatningsdirektivet og skal ske
efter skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører SKATs
forpligtelse til at videresende oplysninger efter dette direk-
tiv.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1, op-
hæves som følge af ophævelsen af rentebeskatningsdirekti-
vet, da der ikke længere vil skulle udveksles oplysninger ef-
ter dette direktiv.
Da Rådets direktiv 2011/16/EU er blevet ændret ved Rå-
dets direktiv 2014/107/EF foreslås det derfor, at der i § 11,
stk. 1, nr. 2 indsættes en henvisning til de senere ændringer,
der er foretaget i Rådets direktiv 2011/16/EU.
Som følge af ophævelse af skattekontrollovens § 8 X fore-
slås en konsekvensændring om, at stk. 2 ophæves, da be-
stemmelsen vil være overflødig.
3.5. Modregning
3.5.1. Gældende ret
Når en fuldt skattepligtig person modtager renter fra en
betalingsagent i Østrig, har Østrig indtil videre opkrævet kil-
deskat af betalingen. Kildeskatten var på 15 pct. de første tre
år, 20 pct. de næste tre år og 35 pct. derefter. De østrigske
myndigheder overfører 75 pct. af provenuet af kildeskatten
til de danske kompetente myndigheder (dvs. SKAT) uden at
oplyse rentemodtagers identitet (Rentemodtager kan dog
undgå denne kildeskat enten ved at pålægge betalingsagen-
ten at indberette oplysninger om betalingen til automatisk
videresendelse til de danske myndigheder eller ved at fore-
lægge agenten en attest fra personens skattemyndigheder).
Ordningen omfattede tidligere flere lande.
Kildeskatten efter rentedirektivet er ikke omfattet af dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne.
Når en fuldt skattepligtig person har modtaget renter m.v.
fra en betalingsagent i Østrig, skal Danmark modregne den
østrigske kildeskat i den pågældendes danske skat af renter-
ne m.v. Godtgørelsen skal svare til den opkrævede kilde-
skat. Hvis godtgørelsen er højere end den skat, som perso-
nen skal betale, skal Danmark udbetale det overskydende
beløb til den pågældende.
Det fulde beløb af indeholdt udenlandsk kildeskat i en be-
taling af renter m.v. modregnes således i modtagerens dan-
ske slutskat på samme måde, som der sker modregning for
indeholdt dansk kildeskat efter kildeskattelovens § 60.
3.5.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på at ophæve kildeskattelovens § 60, stk.
1, litra h, om modregning i den danske slutskat for kilde-
skatter indeholdt efter rentebeskatningsdirektivet. Det fore-
slås dog først at ophævelsen sker med virkning fra 1. januar
2017, da rentebeskatningsdirektivet, for Østrigs vedkom-
mende, fortsat skal gælde i 2016 for de konti, der ikke over-
går til behandling efter det ændrede direktiv om administra-
tivt samarbejde for dette års vedkommende. Dette indebærer
for de øvrige medlemslande, at direktivets regler om lempel-
se for østrigsk kildeskat og medlemslandenes udstedelse af
attester til personer, der er hjemmehørende i de pågældende
lande, fortsat vil skulle finde anvendelse, så længe dette kan
11
være aktuelt i forhold til Østrigs fortsatte anvendelse af di-
rektivet i 2016.
Det bemærkes, at Belgien og Luxembourg også tidligere
har været omfattet af rentebeskatningsdirektivets ordning
med indeholdelse af kildeskat. Reglerne om modregning for
slutskatten af indeholdte kildeskatter vil tilsvarende gælde
ved skatteansættelse vedrørende de år, hvori Belgien og Lu-
xembourg har indeholdt kildeskatter.
Bestemmelsen skal af hensyn til østrigsk kildeskat stadig
være gældende for skatteansættelser, der vedrører perioden
frem til 31. december 2016, men vil herefter være overflø-
dig.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolind-
sats og kan derfor i et vist omfang medføre et merprovenu,
der dog ikke lader sig kvantificere.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at der som følge af land-for-land-rapporte-
ring skal anvendes 5 mio. kr. til systemudvikling og 1,2 mio.
kr. til drift og vedligeholdelse.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
I overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser foreslås implementering af to internationale standar-
der, hvilket er med til at sikre en korrekt fordeling af beskat-
ningen mellem landene. De administrative konsekvenser for
erhvervslivet er søgt minimeret mest muligt ved at følge den
internationale standard for transfer pricing dokumentation.
En ensartet udmøntning af standarden i så mange lande som
muligt vurderes at være en fordel for de enkelte virksomhe-
der, idet dokumentationen herved kan anvendes i alle de lan-
de, der anvender standarden.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vur-
derer, at det samlede tidsforbrug for den enkelte koncern vil
afhænge af, hvor stort et antal lande koncernen skal indbe-
rette land-for-land-rapport for. TER anslår, at tidsforbruget
for en regnskabssagkyndig i forbindelse med udarbejdelse af
rapporten vil være omkring en halv time pr. land, og for den
enkelte koncern vil tidsforbruget dermed kunne være på
nogles dages arbejde eller måske op til en uge.
TER vurderer endvidere, at det for de virksomheder, der ik-
ke allerede foretager en opdeling af en række oplysninger i
en fællesdokumentation og en landespecifik dokumentation,
vil udgøre en administrativ omstillingsbyrde. Dertil kom-
mer, at de få nye oplysninger, som fremover vil skulle ind-
berettes, vil være en løbende administrativ byrde for koncer-
nerne.
Samlet set vurderer TER, at de administrative byrder for er-
hvervslivet ikke vil overstige 4 mio. kr. årligt på samfunds-
niveau.
I alle lovforslag skal der foretages en vurdering af de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Erhvervsstyrelsen har
fastsat en bagatelgrænse på 4 mio. kr. for, om der skal fore-
tages en yderligere kvantificering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Idet lovforslagets administrative konsekven-
ser er vurderet til under 4 mio. kr., er disse ikke nævnevær-
dige, og der foretages ikke yderligere vurderinger.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgere.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Det foreslås at gennemføre ændringen af direktivet om ad-
ministrativt samarbejde på beskatningsområdet ved Rådets
direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af op-
lysninger på beskatningsområdet samt ophævelse af Rådets
direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opspa-
ring i form af rentebetalinger.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. sep-
tember til den 16. oktober 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea,
Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk
Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske
Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen, Team
Effektiv Regulering, Finans & Leasing, Finansrådet, Finans-
tilsynet, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, In-
vesteringsFondsBranchen, Kraka, Landsskatteretten, Lokale
Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, National-
banken, Realkreditforeningen, Realkreditrået, Skatteanke-
styrelsen og SRF Skattefaglig forening.
12
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil i et mindre omfang med-
føre et merprovenu, der dog ikke lader
sig kvantificere.
Ingen
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen Det skønnes, at der skal anvendes 5
mio. kr. til systemudvikling og 1,2 mio.
kr. til drift og vedligeholdelse.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Samlet set vurderes det, at de admini-
strative byrder for erhvervslivet ikke
vil overstige 4 mio. kr. årligt på sam-
fundsniveau.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget foreslår at gennemføre ændringen af direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring
af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af op-
lysninger på beskatningsområdet samt ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF
om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skat-
tekontrolloven indeholder bestemmelser, der på tidspunktet
for lovens ikrafttræden gennemfører dele af Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64 side 1, som ændret
ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligato-
risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatnings-
området, EU-tidende 2014, nr. L 359, side 1.
Til nr. 2
Stk. 10
Skattekontrolloven indeholder i dag ikke regler om land-
for-land-rapportering.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10 i skattekontrol-
lovens § 3 B, hvorefter et dansk ultimativt moderselskab,
omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatnings-
lovens § 1 i en multinational koncern med en konsolideret
omsætning på mindst 5,6 mia. kr., skal indgive en rapport til
SKAT om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt
land i hele verden (land-for-land-rapport).
Det foreslås, at målingen af koncernens konsoliderede
omsætning foretages i det regnskabsår, der ligger umiddel-
bart forud for indkomståret. I en koncern med sammenfal-
dende indkomstår og regnskabsår vil vurderingen af, om
koncernen skal indgive land-for-land-rapport for indkomst-
året 2017 afhænge af, om koncernens samlede omsætning i
regnskabsåret 2016 var på mindst 5,6 mia. kr.
Det foreslås endvidere, at land-for-land-rapporten skal
indgives senest 12 måneder efter den sidste dag i det ind-
komstsår, som land-for-land-rapporten skal indgives for. En
koncern, hvor det ultimative moderselskab har kalenderår
som indkomstår, vil således skulle indgive land-for-land-
rapporten for indkomståret 2017 senest den 31. december
2018.
Det foreslås, at en række centrale begreber defineres i
skattekontrollovens § 3 B, stk. 15. Definitionerne omfatter
bl.a. koncern, multinational koncern, koncernselskab, ulti-
mativt moderselskab og omsætning. Der henvises til be-
mærkningerne nedenfor til stk. 15.
Det foreslås i stk. 11, at et dansk koncernselskab, som ik-
ke er det ultimative moderselskab i en multinational kon-
cern, alligevel vil skulle indgive koncernens land-for-land-
rapport, hvis betingelserne i det nye stk. 11 i skattekontrol-
lovens § 3 B er opfyldt.
13
Den første betingelse er, at koncernselskabet er skatte-
mæssigt hjemmehørende i Danmark efter selskabsskattelo-
vens § 1.
Den anden betingelse er, at en eller flere af tre underbetin-
gelser er opfyldte. Det danske koncernselskab vil for det før-
ste skulle indgive koncernens land-for-land-rapport, hvis
koncernens ultimative moderselskab ikke er forpligtet til at
indgive rapporten i den jurisdiktion, hvor det er hjemmehø-
rende. Der vil også skulle indgives land-for-land-rapport,
hvis der ikke er indgået en aftale mellem de kompetente
skattemyndigheder om automatisk udveksling af land-for-
land-rapporter, men der eksisterer en international aftale om
udveksling af skatteoplysninger. Endelig vil det danske kon-
cernselskab skulle indgive rapporten, hvis der eksisterer en
såkaldt systematisk fejl vedrørende det land, hvor det ulti-
mative moderselskab er hjemmehørende, og SKAT har
meddelt det danske koncernselskab, at denne systematiske
fejl eksisterer.
Det foreslås i stk. 12, at såfremt der er flere danske kon-
cernselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 11, skal dis-
se udpege et af koncernselskaberne, som vil skulle indgive
land-for-land-rapporten til SKAT, jf. forslaget til et nyt stk.
12 i skattekontrollovens § 3 B. Udpegningen skal meddeles
til SKAT af det selskab, der er udpeget.
Det foreslås i stk. 13, at en multinational koncern dog også
kan vælge at udpege et koncernselskab i et andet land end
Danmark, som vil skulle indgive land-for-land-rapporten,
når en eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2 er opfyldt.
Dette koncernselskab, som er udpeget til at indgive land-for-
land-rapporten i det land, hvor det er skattemæssigt hjem-
mehørende, benævnes det stedfortrædende moderselskab, jf.
definitionen i stk. 15, nr. 6. Det danske koncernselskab vil i
givet fald under visse betingelser være fritaget fra forpligtel-
sen til at indgive land-for-land-rapporten. Disse betingelser
er foreslået i skattekontrollovens § 3 B, stk. 13.
Det stedfortrædende moderselskab skal for det første være
forpligtet til at indgive land-for-land-rapport svarende til
den internationale standard for land-for-land-rapporteringen
i den jurisdiktion, hvor det er hjemmehørende. Det stedfor-
trædende moderselskab skal samtidig være hjemmehørende
i en jurisdiktion, som har en aftale med Danmark om at ud-
veksle land-for-land-rapporter. Endvidere må der ikke være
en systematisk fejl vedrørende den jurisdiktion, hvor det
stedfortrædende selskab er hjemmehørende, eller SKAT
skal have undladt at meddele den systematiske fejl til det
danske koncernselskab. Endelig skal meddelelseskravene i
skattekontrollovens § 3 B, stk. 14, 1. og 2. pkt., være opfyld-
te.
Det foreslås i stk. 14, at det senest inden udgangen af det
indkomstår, som land-for-land-rapporten vedrører, skal
meddeles til SKAT, hvilket koncernselskab, der skal betrag-
tes som det ultimative eller stedfortrædende moderselskab.
Hvis det danske koncernselskab selv er ultimativt eller sted-
fortrædende moderselskab, skal det meddele dette til SKAT.
Hvis det danske koncernselskab ikke er det ultimative eller
det stedfortrædende moderselskab, skal det meddele, hvilket
koncernselskab, der er forpligtet til at indgive land-for-land-
rapporten, og hvor dette koncernselskab er skattemæssigt
hjemmehørende.
Hvis rapporteringsåret er indkomståret 2017, betyder
ovenstående bestemmelser, at en multinational koncern med
en omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regnskabsåret 2016,
vil være forpligtet til at indgive en land-for-land-rapport.
Hvilket selskab, som vil skulle indgive land-for-land-rap-
porten, skal i løbet af 2017 meddeles til told- og skattefor-
valtningen, hvorefter selve land-for-land-rapporten skal ind-
gives senest ved udgangen af 2018. Det forudsættes, at både
indkomståret og regnskabsåret følger kalenderåret.
OECD har defineret en række af de centrale begreber for
at sikre en ensartet implementering af rapporteringsforplig-
telsen. Det foreslås, at disse centrale definitioner medtages i
skattekontrollovens § 3 B, stk. 15. Definitionerne omfatter
bl.a. koncern, multinational koncern, koncernselskab og ulti-
mativt moderselskab. De forslåede definitioner følger
OECD’s definitioner.
Det foreslås, at en koncern i nr. 1, defineres som en grup-
pe af virksomheder, der er forbundet med hinanden gennem
ejerskab eller kontrol, således at de skal udarbejde et konso-
lideret koncernregnskab efter de årsregnskabsregler, der an-
vendes af koncernen, eller skulle have udarbejdet et sådant,
hvis et eller flere af selskaberne var børsnoterede.
En multinational koncern, jf. nr. 2, er en koncern, der har
koncernselskaber i mere end én skattejurisdiktion.
Et koncernselskab forstås ifølge nr. 3 som a) enhver virk-
somhed i den multinationale koncern, som optræder som en
separat enhed i det konsoliderede koncernregnskab eller vil-
le have optrådt sådan, hvis koncernen skulle have udarbejdet
et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere af selska-
berne var børsnoterede, b) enhver virksomhed, der er und-
ladt i det konsoliderede koncernregnskab alene på grund af
virksomhedens størrelse eller uvæsentlighed, og c) ethvert
fast driftssted af en virksomhed omfattet af litra a eller b,
hvis der udarbejdes et separat regnskab for det faste drifts-
sted af hensyn til aflæggelse af årsregnskab eller af skatte-
regnskab, eller af eksterne tilsyns formål eller koncerninter-
ne managementkontrol formål.
Et ultimativt moderselskab er efter nr. 4 det koncernsel-
skab, der i en multinational koncern opfylder følgende to
kriterier:
– det direkte eller indirekte har tilstrækkelig indflydelse
over et eller flere af selskaberne eller de faste driftsste-
der i den multinationale koncern, hvorefter selskabet er
forpligtet til at udarbejde konsolideret koncernregnskab
efter de regler, der gælder, hvor det er skattemæssigt
hjemmehørende eller ville skulle have udarbejdet et så-
dant, hvis det var børsnoteret, og
– der ikke er et andet koncernselskab i den multinationale
koncern som direkte eller indirekte har tilstrækkelig ind-
flydelse over selskabet.
I Danmark fremgår forpligtelsen til at udarbejde konsoli-
deret koncernregnskab af enten årsregnskabsloven eller af
den internationale regnskabsstandard, som koncernen an-
vender. Efter årsregnskabsloven vil den tilstrækkelige ind-
14
flydelse for, at der foreligger en koncern, være bestemmen-
de indflydelse. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at
styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige
beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til en dat-
tervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte
eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end
halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, med-
mindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant
ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af
stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der be-
stemmende indflydelse efter årsregnskabsloven, hvis moder-
virksomheden har
1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettigheder-
ne i kraft af en aftale med andre investorer,
2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige for-
hold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller afta-
le,
3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af med-
lemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ
besidder den bestemmende indflydelse på virksomhe-
den, eller har
4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på gene-
ralforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved
besidder den faktiske bestemmende indflydelse over
virksomheden.
Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettighe-
der, herunder tegningsretter og købsoptioner af kapitalande-
le, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal efter års-
regnskabsloven tages i betragtning ved vurderingen af, om
en virksomhed har beføjelse til at styre en anden virksom-
heds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Ved opgø-
relsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der i
årsregnskabslovens bort fra stemmerettigheder, som knytter
sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden
selv eller dens dattervirksomheder.
I nr. 5 foreslås en definition af omsætning. Det foreslås, at
omsætning er indtægter, der opstår i forbindelse med en
virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af
tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte og royalties. Den-
ne definition svarer overordnet til forståelse af omsætning i
den internationale regnskabsstandard IAS 18.
I nr. 6 foreslås, at et stedfortrædende moderselskab er et
koncernselskab, der i overensstemmelse med stk. 12 er ud-
peget til at indgive land-for-land-rapporten i det land, hvor
det er skattemæssigt hjemmehørende, når en eller flere af
betingelserne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt.
Det foreslås i nr. 7, at der ved en aftale mellem de kompe-
tente myndigheder forstås en international aftale mellem de
kompetente skattemyndigheder i de relevante jurisdiktioner,
som kræver automatisk udveksling af land-for-land-rappor-
ter mellem landene.
I nr. 8 foreslås det, at en international aftale om udveks-
ling af skatteoplysninger er enhver dobbeltbeskatningsover-
enskomst, anden international overenskomst eller konventi-
on eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesa-
ger, der medfører, at der mellem Danmark og andre jurisdik-
tioner kan udveksles skatteoplysninger, herunder automatisk
udveksling af oplysninger. Dette omfatter også Rådets di-
rektiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet.
Endelig foreslås det i nr. 9, at systematisk fejl vedrørende
en jurisdiktion betyder, at jurisdiktionen har suspenderet den
automatiske udveksling af andre grunde end dem, der er
fastsat i aftalen mellem de kompetente myndigheder i Dan-
mark og den pågældende jurisdiktion, eller på anden måde
gentagne gange har undladt automatisk at udveksle land-for-
land-rapporter med Danmark i tilfælde, hvor den multinatio-
nale koncern har koncernselskaber i Danmark.
Det foreslås i stk. 16, at skatteministeren skal fastsætte de
indholdsmæssige krav ved bekendtgørelse. Disse krav vil
følge den internationale standard for land-for-land–rappor-
ter. Den internationale standard indeholder følgende tre ta-
beller til brug for afrapporteringen.
Tabel 1. Oversigt over fordelingen af indkomst, skatter og erhvervsmæssig aktivitet pr. skattejurisdiktion
Navnet på den multinationale koncern:
Indkomståret:
Anvendt valuta:
Skatteju-
risdikti-
on
Omsætning Over-
skud
(under-
skud) før
ind-
komst-
skat
Betalt
ind-
komst-
skat
Beregnet
ind-
komst-
skat (in-
deværen-
de år)
Vedtaget
kapital
Akku-
muleret
fortjene-
ste
Antal
medar-
bejdere
Materiel-
le akti-
ver, der
ikke er
kontanter
eller lig-
nende
Uafhæn-
gige en-
heder
Afhæn-
gige en-
heder
Totalt
15
Tabel 2. Liste over koncernselskaber i koncernen inkluderet i sammenlægningen pr. skattejurisdiktion
Navnet på den multinationale koncern:
Indkomståret:
Skatteju-
risdikti-
on
Koncern
enheder i
skatteju-
risdiktio-
nen
Indregi-
streringsju-
risdiktion,
hvis an-
derledes
end skat-
tejurisdikti-
on
Væsentligste erhvervsmæssige aktivitet(er)
Forskning
og
udvikling
Besiddelse
eller
administration
af
immaterielle
aktiver
Indkøb
Produktion
Salg,
marketing
eller
distributi-
on
Administrativ,
management
el-
ler
støtteservice
Serviceydelser
til
uafhængige
Koncernintern
finansiering
Reguleret
finansielle
ydelser
Forsikring
Besiddelse
af
aktier
eller
andre
kapitalandele
Hvilende
Andet*
1.
2.
3.
1.
2.
3.
Tabel 3. Yderligere information
Navnet på den multinationale koncern:
Indkomståret:
Inkludere enhver anden kort information og forklaring, som opfattes som nødvendig eller som kan lette forståelsen af
den obligatoriske information afgivet i land-for-land-rapporten
Efter den internationale standard skal rapporterne i tabel 1
indeholde samlede opgørelser om koncernens omsætning,
overskud (eller underskud) før skat, betalt selskabsskat, be-
regnet selskabsskat, vedtaget kapital, akkumuleret fortjene-
ste, antal medarbejdere samt materielle aktiver for hver ju-
risdiktion, hvor den multinationale koncerngruppe opererer.
Der er således ikke tale om en opgørelse for hvert koncern-
selskab, men for hvert land.
Rapporten skal afspejle indkomståret for det ultimative
moderselskab. Med hensyn til de øvrige koncernselskaber
skal opgørelsen i rapporten afspejle enten 1) information for
koncernselskabernes eget indkomstår, der ender samtidigt
med det ultimative moderselskabs indkomstår, eller ender
inden 12 måneder fra dette tidspunkt, eller 2) information
for koncernselskaberne i det ultimative moderselskabs ind-
komstår. Det ultimative moderselskab skal være konsistent i
metodevalget.
Der skal også være konsistens fra år til år for så vidt angår
kilden til oplysningerne i rapporten. Det følger af den inter-
nationale standard, at der er fleksibilitet med hensyn til kil-
den til oplysningerne. Oplysningerne kan således hentes fra
enten koncernens konsoliderede årsregnskab, de enkelte
koncernselskabers årsregnskaber, lovregulerede finansielle
regnskaber eller interne driftsregnskaber. Det er ikke nød-
vendigt at afstemme omsætningen, overskuddet og skattebe-
løbene i rapporten til det konsoliderede årsregnskab. Hvis de
enkelte koncernselskabers årsregnskaber anvendes som kil-
de til oplysningerne, skal alle beløb omregnes til det ultima-
tive moderselskabs funktionelle valuta ved anvendelse af
den gennemsnitlige valutakurs for det pågældende år. Den
gennemsnitlige valutakurs skal angives som yderligere in-
formation i tabel 3. Det er derimod ikke nødvendigt at fore-
16
tage justeringer for forskelle i regnskabsprincipper mellem
skattejurisdiktionerne.
De enkelte begreber, der anvendes i land-for-land-rappor-
tens tabel 1, som er gengivet ovenfor, er defineret nærmere i
den internationale standard.
I tabellens første kolonne skal koncernen liste alle de skat-
tejurisdiktioner, hvor koncernen har koncernselskaber (som
defineret i stk. 15, nr. 3, dvs. datterselskaber eller faste
driftssteder). En skattejurisdiktion er både selvstændige sta-
ter og ikke-selvstændige jurisdiktioner, der har selvstændig
skatteautonomi. En særlig række i tabellen skal indeholde
eventuelle koncernselskaber, der efter koncernens opfattelse
ikke er hjemmehørende i nogen skattejurisdiktion. Hvis et
selskab m.v. er hjemmehørende i mere end en skattejurisdik-
tion, vil dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser
skulle anvendes til at fastslå, hvor selskabet m.v. er hjemme-
hørende. Hvis der ikke findes en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst, vil selskabet blive anset for at være hjemmehørende
i den skattejurisdiktion, hvor sædet for den virkelige ledelse
findes. Sædet for den virkelige ledelse skal fastslås på bag-
grund af bestemmelsen i artikel 4 i OECD’s model for dob-
beltbeskatningsoverenskomster. Faste driftssteder indgår i
opgørelsen for den skattejurisdiktion, hvor det faste drifts-
sted er beliggende. Indkomst, der erhverves af et foretagen-
de ved drift af skibe eller fly i international trafik, skal i
land-for-land-rapporten inkluderes i den skattejurisdiktion,
som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskat-
ningsretten til indkomsten, dvs. typisk det land, hvor den
virkelige ledelse findes.
I de næste tre kolonner i tabellen skal der indrapporteres
information om den samlede omsætning, som koncernsel-
skaberne i den pågældende jurisdiktion har fra transaktioner
med koncernforbundne selskaber, den samlede omsætning,
som koncernselskaberne i den pågældende jurisdiktion har
fra transaktioner med uafhængige selskaber og den samlede
omsætning. Omsætning omfatter indtægter, der opstår i for-
bindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder vare-
salg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytte
og royalties. Omsætningen omfatter ikke koncerninterne be-
talinger, der anses for at være udbyttebetalinger i betalerens
skattejurisdiktion.
I den femte kolonne skal årets overskud (eller underskud)
før indkomstskat for alle koncernselskaber indrapporteres
pr. skattejurisdiktion. Overskuddet (eller underskuddet) før
skat skal inkludere alle indtægter og udgifter, inklusive eks-
traordinær indkomst.
I den sjette kolonne i tabellen skal det samlede indkomst-
skattebeløb, der er indbetalt i det pågældende indkomstår,
indrapporteres pr. skattejurisdiktion. De betalte skatter om-
fatter kontant betalte skatter, som er betalt af koncernselska-
berne i den pågældende skattejurisdiktion – uanset om de er
betalt til den pågældende skattejurisdiktion eller til andre
skattejurisdiktioner. Betalte skatter omfatter kildeskatter be-
talt af andre selskaber (både koncernforbundne og uafhæn-
gige selskaber) i forbindelse med betalinger til koncernsel-
skaberne. Hvis f.eks. et selskab i skattejurisdiktion A opar-
bejder en rentebetaling fra skattejurisdiktion B, skal skat,
der er indeholdt i skattejurisdiktion B, indrapporteres for
selskabet i skattejurisdiktion A.
I den syvende kolonne i tabellen skal indkomstårets bereg-
nede indkomstskat af det skattepligtige overskud (under-
skud) indrapporteres pr. skattejurisdiktion. Den beregnede
indkomstskat skal alene afspejle årets aktiviteter – og skal
ikke omfatte udskudte skatter og hensættelser for usikre
skatteforpligtelser.
I den ottende kolonne i tabellen skal der ske indrapporte-
ring af den samlede vedtagne kapital i koncernselskaberne
pr. skattejurisdiktion. Med hensyn til faste driftssteder skal
kapitalen medregnes hos selskabet, medmindre der findes
kapitalkrav for det faste driftssted i reguleringsøjemed i den
skattejurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende.
I den niende kolonne i tabellen skal der ske indrapporte-
ring af den samlede akkumulerede fortjeneste i koncernsel-
skaberne pr. skattejurisdiktion. Med hensyn til faste drifts-
steder skal den akkumulerede fortjeneste medregnes hos sel-
skabet, som det faste driftssted er en del af.
I den tiende kolonne i tabellen skal der ske indrapporte-
ring af det samlede antal af medarbejdere opgjort på fuld-
tidsbasis i koncernselskaberne pr. skattejurisdiktion. Antal-
let af medarbejdere kan rapporteres som antallet af medar-
bejdere ved årets udgang, som det gennemsnitlige antal
medarbejdere over året eller enhver anden metode blot den
anvendes konsistent år efter år. Medarbejdere hos uafhængi-
ge entreprenører, der deltager i ordinære driftsaktiviteter,
kan medregnes som medarbejdere. Det vil være tilladt at
fortage rimelige afrundinger eller skøn over antallet af med-
arbejdere, forudsat at det ikke medfører forvridninger i den
relative fordeling af antallet af medarbejdere mellem for-
skellige skattejurisdiktioner. Tilgangen til opgørelsen skal
være konsistent fra år til år og mellem koncernselskaberne.
I den ellevte og sidste kolonne i tabel 1 skal den samlede
bogmæssige værdi af materielle aktiver indrapporteres for
koncernselskaberne pr. skattejurisdiktion. Aktiver i faste
driftssteder skal rapporteres i feltet for den skattejurisdikti-
on, hvor det faste driftssted er beliggende. Materielle aktiver
omfatter ikke kontanter, kontantlignende aktiver, immateri-
elle aktiver eller finansielle aktiver.
Land-for-land-rapporten skal derudover indeholde en ta-
bel 2, som skal identificere hvert koncernselskab i den mul-
tinationale koncern og dets (skattemæssige) hjemsted samt
primære forretningsaktivitet eller aktiviteter, og anføre hvor
det er skattemæssigt hjemmehørende. Hvis et selskab er ind-
registreret eller organiseret i et andet land end der, hvor det
er hjemmehørende, skal det anføres separat. Faste driftsste-
der skal i forbindelse med tabel 2 anføres under den skatte-
jurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende. Navnet
på selskabet, som det faste driftssted er en del af, skal note-
res. Tabel 2 er gengivet ovenfor.
Endelig skal land-for-land-rapporterne indeholde en tabel
3, som ligeledes er gengivet ovenfor. I denne tabel vil det
være muligt at angive andre oplysninger, der er nødvendige
eller letter forståelsen af de første to tabeller. Der skal bl.a.
gives en kort beskrivelse af kilden til oplysningerne i rap-
17
porten. Hvis der sker en ændring i kilden til oplysninger fra
et år til et andet, skal koncernen forklare baggrunden for
denne ændring og dens konsekvenser.
Til nr. 3
Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 8 X, da be-
stemmelsen gennemførte rentebeskatningsdirektivet, som af
EU-Kommissionen er foreslået ophævet som følge af indfø-
relsen af den nye globale standard for automatisk udveksling
af oplysninger. Forslaget forventes vedtaget inden udgangen
af 2015. Standarden implementeres ved en bekendtgørelse i
dansk ret med hjemmel i skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1,
3, 5 og 6. Der forventes således udstedt en bekendtgørelsen
om identifikation og indberetning af finansielle konti med
tilknytning til udlandet, der implementerer standarden, inden
udgangen af 2015. Efter bekendtgørelsen skal finansielle in-
stitutter indberette oplysninger om kundernes navne, adres-
ser, kontonumre samt kontienes saldo og værdi til SKAT,
hvorefter oplysningerne videresendes til de kompetente
myndigheder i de lande, hvor den person, hvorom der er
indberettet om, er skattemæssig hjemmehørende.
Danmarks første informationsudveksling skal finde sted i
september 2017, men bekendtgørelsen skal træde i kraft den
1. januar 2016, hvor de første forpligtelser efter standarden
træder i kraft, og den første indberetning til SKAT skal fore-
tages for 2016 og senere kalenderår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Rådets direktiv 2014/107/EU indeholder regler om, at re-
gistrerede personer skal underrettes om brud på datasikker-
heden med hensyn til oplysninger om den pågældende, samt
at finansielle institutter har en oplysningspligt ved indberet-
ning af oplysninger.
Til stk. 7
For så vidt angår reglen om underretning ved datasikker-
hedsbrud indeholder persondataloven ikke regler, der ekspli-
cit pålægger den dataansvarlige en oplysningspligt i tilfælde
af datasikkerhedsbrud. Det følger imidlertid af Datatilsynets
praksis, at reglen i persondatalovens § 5, stk. 1, om god da-
tabehandlingsskik medfører, at den dataansvarlige som ud-
gangspunkt skal underrette de berørte personer.
Ved vurdering af spørgsmålet om underretning må den da-
taansvarlige ifølge Datatilsynets praksis blandt andet tage
oplysningernes karakter og de mulige konsekvenser for de
berørte personer i betragtning.
Imidlertid stiller direktiv 2014/107/EU krav om, at der
skal ske underretning i alle situationer, hvor der er sket brud
på datasikkerheden og, hvor det er sandsynligt, at bruddet
kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågæl-
dende eller vedkommendes privatliv.
På den baggrund foreslås det at indføre en forpligtelse til,
at registrerede personer skal underrettes om brud på datasik-
kerheden med hensyn til oplysninger om den pågældende,
når det er sandsynligt, at bruddet kan skade beskyttelsen af
personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes
privatliv.
Bestemmelsen betyder, at SKAT eller det indberetnings-
pligtige institut vil skulle underette personer, hvorom der
skal indberettes oplysninger til SKAT efter regler udstedt i
medfør af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-2, såfremt der er
sket brud på databeskyttelsen.
Underretningen skal ske, når det er sandsynligt, at dette
brud på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af per-
sonoplysningerne om den pågældende eller vedkommendes
privatliv.
Underretningspligten påhviler den dataansvarlige for den
behandling med hvilken bruddet på datasikkerheden har
fundet sted, og underretningen skal foretages straks efter, at
det står klart, at det er sandsynligt, at bruddet på datasikker-
heden kan skade beskyttelsen af personoplysninger. Det vil i
praksis sige, at hvis SKAT eller et indberetningspligtig insti-
tut bliver opmærksom på, at der er sket brud på datasikker-
heden, som kan skade beskyttelsen af personoplysninger, er
SKAT eller det indberetningspligtige institut forpligtet til at
underrette de berørte personer. Denne forpligtelse består,
selv om bruddet omfatter et større antal personer, som endnu
ikke er identificeret. I dette tilfælde må den underretnings-
pligtige underrette samtlige personer, der kan være berørt af
bruddet på datasikkerheden.
SKAT og de virksomheder, der omfattes af indberetnings-
pligten, skal sikre sig, at sikkerhedsbruddet håndteres i over-
ensstemmelse med gældende regler. Dette skal gælde for bå-
de SKAT og de indberetningspligtige institutter selv og som
led i aftalerne med de relevante databehandlere.
Underretningen skal ske ved meddelelse direkte til den be-
rørte person og skal som minimum bestå af oplysninger, der
giver vedkommende mulighed for at varetage sine interes-
ser.
Formålet med den foreslåede regel er, at den berørte per-
son skal have mulighed for at varetage sin interesser, og det
er dermed forudsat, at underretningen skal ske uden ugrun-
det ophold, når det står klar, at det er sandsynligt, at bruddet
på datasikkerheden kan skade beskyttelsen af personoplys-
ninger eller personers privatliv.
Indførelsen af en underretningspligt ved datasikkerheds-
brud vil i visse tilfælde være en forbedring af registreredes
retsstilling, men må generelt anses for at være et supplement
til reglerne i persondataloven, herunder § 5, stk. 1, om god
databehandlingsskik og praksis ved sikkerhedsbrud.
Til stk. 8
For så vidt angår oplysningspligten for indberetningsplig-
tige institutter ved indsamling af oplysninger, der skal ind-
berettes til SKAT, indeholder persondatalovens kapitel 8 ge-
nerelle regler om den dataansvarliges oplysningspligt. Reg-
lerne om oplysningspligt betyder, at den dataansvarlige af
egen drift har pligt til at give den registrerede underretning
om behandlingen af oplysninger om den pågældendes oplys-
ninger.
18
Det påhviler derfor som udgangspunkt de indberetnings-
pligtige institutter efter persondatalovens §§ 28 og 29 at gi-
ve den registrerede meddelelse om indsamlingen, når oplys-
ningerne indsamles af de indberetningspligtige institutter.
Persondatalovens §§ 28-30 indeholder imidlertid en række
undtagelser til udgangspunktet om underretningspligt.
Direktiv 2014/107/EU stiller krav om, at finansielle insti-
tutter i alle tilfælde skal underrette den, hvorom der skal
indberettes efter direktivets regler.
På den baggrund foreslås det, at der indføres en ubetinget
underretningspligt for de indberetningspligtige institutter,
når institutter har identificeret en person eller selskab som
én, der skal indberettes om til SKAT efter regler udstedt i
medfør af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 1-2.
Det finansielle institut skal af egen drift opfylde denne op-
lysningspligt. I de tilfælde hvor der benyttes tjenesteydere til
at opfylde forpligtelsen, bevarer det indberetningspligtige
institut ansvaret for, at underretningen foretages i overens-
stemmelse med loven.
Underretningen skal som minimum bestå af de oplysnin-
ger, som personen har ret til i henhold til persondataloven.
Underretningen skal foretages direkte til den berørte person.
Det betyder også, at det konkret i den enkelte situation un-
der hensyn til modtageren skal vurderes, om og i givet fald
hvilke yderligere oplysninger, der skal gives, således at den
indberetningspligtige person kan varetage sine interesser.
Underretningen bør foretages i tilstrækkelig god tid til, at
personen kan varetage sine interesser, og under alle omstæn-
digheder før, oplysningerne sendes til SKAT.
Der gælder ikke noget krav om, at oplysninger skal gives
skriftligt, men i tvivlstilfælde skal det indberetningspligtige
institut kunne dokumentere, at fornøden underretning er
foretaget i overensstemmelse med loven.
Indførelsen af en ubetinget underretningspligt vil i visse
tilfælde være en forbedring af registreredes retsstilling, men
må generelt anses for at være et supplement til reglerne i
persondataloven.
Underretningspligten ved indsamling af oplysninger og
ved datasikkerhedsbrud gælder i forhold til såvel fysiske
som juridiske personer, idet begrebet skal forstås i overens-
stemmelse med direktiv 2014/107/EU.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3, idet skattekontrollovens § 9, stk. 1, 9 A,
stk. 1 og 3, samt § 11 E, stk. 1, indeholder henvisning til
skattekontrollovens § 8 X, som ved lovforslags § 1, nr. 3,
foreslås ophævet. Disse henvisninger foreslås derfor at ud-
gå.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr.
1, da der for 2016 og senere ikke længere skal udveksles op-
lysninger efter rentebeskatningsdirektivet som følge af dets
ophævelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF er blevet ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU. Derfor foreslås det, at skattekontrollovens §
11, stk. 1, nr. 2, der henviser til direktivet, ændres således, at
der henvises til de senere ændringer, der er foretaget med
Rådets direktiv 2014/107/EU.
Til nr. 9
Skattekontrollovens § 11, stk. 2, omhandler automatisk
udveksling af oplysninger efter rentebeskatningsdirektivet
og indeholder alene en reference til skattekontrollovens § 8
X, stk. 5, som vedrører SKATs forpligtelse til at videresende
oplysninger efter dette direktiv. Det foreslås, at bestemmel-
sen ophæves, da SKAT ikke længere skal videresende op-
lysninger efter rentebeskatningsdirektivet, der forventes op-
hævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 7, idet skattekontrollovens § 11, stk. 3, indehol-
der en henvisning til nr. 2-5, som efter den foreslåede ophæ-
velse ved lovforslagets § 1, nr. 7, bliver til nr. 1-4. Henvis-
ningen foreslås derfor ændret.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3, idet skattekontrollovens § 14, stk. 2, inde-
holder henvisning til skattekontrollovens § 8 X, som ved
lovforslags § 1, nr. 3, foreslås ophævet. Denne henvisning
foreslås derfor at udgå.
Til nr. 12
Efter den nuværende formulering af skattekontrollovens §
17, stk. 3, er der adgang til sanktioner, hvis der ikke rettidigt
indsendes en transfer pricing dokumentation eller en erklæ-
ring fra revisor. I OECDs skabelon til implementeringen af
land-for-land-rapporten er det angivet, at man regner med, at
landene vil lade deres nuværende strafbestemmelser vedrø-
rende transfer pricing dokumentation finde anvendelse for
reglerne om land for land rapportering.
Det foreslås, at der kan straffes med bøde, hvis der forsæt-
ligt eller ved grov uagtsomhed undlades rettidigt at indsende
land-for-land-rapporten. Land-for-land-rapporten er et væ-
sentligt redskab for, at skattemyndigheder kan få brugbar in-
formation om de multinationale koncerners globale forde-
ling af omsætning, overskud og skatter samt bestemte indi-
katorer for, hvor den økonomiske aktivitet foregår inden for
19
en koncern. Selskaber, som afgiver urigtige eller vildleden-
de oplysninger, eller som helt undlader rettidigt at indsende
den pågældende dokumentation, vil blive omfattet af de nu-
værende generelle sanktionsordninger som skattekontrollo-
vens § 14, stk. 1, samt særligt skattekontrollovens § 17, stk.
3.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 3, nr. 2, idet arbejdsmarkedsbidragslovens § 6, stk.
2, indeholder en henvisning til kildeskattelovens § 60, stk. 1,
litra j, som efter den foreslåede ophævelse ved lovforslagets
§ 3, nr. 2, bliver til litra i. Henvisningen foreslås derfor ænd-
ret.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ophæves som føl-
ge af ophævelsen af kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra h,
som implementerer dele af Rådets direktiv 2003/48/EF.
Til nr. 2
Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra
h, som følge af ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet.
Ophævelsen skal dog først have virkning fra 1. januar 2017,
da rentebeskatningsdirektivet for Østrigs vedkommende
fortsat skal gælde i 2016 for de konti, der ikke overgår til
behandling efter det ændrede direktiv om administrativt
samarbejde for dette års vedkommende. Bestemmelsen skal
stadig finde anvendelse på skatteansættelse, der vedrører pe-
rioden frem til 31. december 2016, jf. således lovforslagets §
6, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24.
marts 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet foreslås det, at henvisningen til Rådets
direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til di-
rektivets senere ændringer.
Til § 4
Til nr. 1
Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24.
marts 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på
beskatningsområdet foreslås det, at henvisningen til Rådets
direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til di-
rektivets senere ændringer.
Til § 5
Til nr. 1
Som følge af vedtagelse af direktiv 2014/48/EU af 24.
marts om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på be-
skatningsområdet foreslås det, at henvisningen til Rådets di-
rektiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til direk-
tivet med senere ændringer.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2016 med de undtagelser, der følger af stk. 2-4. Det indebæ-
rer, at de forslag, der implementerer Rådets direktiv
2014/107/EU, i lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, og § 1, nr. 3,
for så vidt angår ophævelsen af skattekontrollovens § 8 X,
stk. 4, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, træder i kraft på
denne dato.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, og 12, om
land-for-land-rapportering træder i kraft den 1. marts 2016,
og at bestemmelserne har virkning for indkomstår, der påbe-
gyndes den 1. januar 2016 eller senere. Det foreslås dog, at
skattekontrollovens § 3 B, stk. 11, om rapporteringspligt for
stedfortrædende danske datterselskaber, hvor det ultimative
moderselskab ikke er forpligtet til at indgive rapport i hjem-
landet, først har virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. januar 2017 eller senere. Herved pålægges danske
datterselskaber ikke en byrde som følge af, at der måtte væ-
re enkelte lande, der ikke har lovgivningen på plads med
virkning for 2016. Der er således enkelte lande, inkl. lande,
der er medlemmer af OECD, som har meddelt, at de har be-
hov for mere tid af hensyn til deres lovgivningsprocedure og
derfor først vil have lovgivningen på plads senere.
Det foreslås i stk. 3, at forslagets bestemmelser, der relate-
rer sig til ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet i dansk
ret, i lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår ophævelsen af
skattekontrollovens § 8 X, stk. 1-3, 5 og 6, § 1 nr. 5-11, først
træder i kraft den 1. juli 2016. Ophævelsen skal først have
virkning for indberetning og udveksling af oplysninger for
2016 og senere. Hermed sikres det, at indberetning og ud-
veksling af oplysninger, der relaterer sig til 2015, bliver ind-
berettet og udvekslet efter de gældende regler.
Det foreslås i stk. 4, at forslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og
2, vedrørende ophævelsen af modregning for betalt kildeskat
træder i kraft den 1. januar 2017 og har virkning for skatte-
ansættelser i perioden frem til 31. december 2016. Bestem-
melsen er nødvendig for skatteansættelser i perioden frem til
31. december 2016 som følge af, at Østrig vil kunne opkræ-
ve kildeskat, når en fuldt skattepligtig person modtager ren-
ter fra en betalingsagent i Østrig.
Når en fuldt skattepligtig person modtager renter fra en
betalingsagent i Østrig, har Østrig indtil videre opkrævet kil-
deskat af betalingen. Kildeskatten var på 15 pct. de første tre
år, 20 pct. de næste tre år og 35 pct. derefter. De østrigske
myndigheder overfører 75 pct. af provenuet af kildeskatten
til SKAT uden at oplyse rentemodtagers identitet.
20
Når en fuldt skattepligtig person har modtaget renter m.v.
fra en betalingsagent i Østrig, skal Danmark modregne den
østrigske kildeskat i den pågældendes danske skat.
Denne ordning fortsætter for Østrig i 2016, og den foreslå-
ede bestemmelse sikrer således, at den betalte østrigske kil-
deskat – også vedrørende 2016 – kan modregnes i den dan-
ske skat.
21
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV 2014/107/EU af 9. december 2014
om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplys-
ninger på beskatningsområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,1)
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I de seneste år har grænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse givet stadig større udfor-
dringer og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. De nationale skatteind-
tægter bliver reduceret meget på grund af indkomst, der ikke angives og ikke beskattes. Derfor er
der hurtigst muligt brug for at gøre skatteopkrævningen mere effektiv og virkningsfuld. Den auto-
matiske udveksling af oplysninger er et vigtigt værktøj i den forbindelse, og Kommissionen påpege-
de i sin meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skat-
tesvig og skatteunddragelse, at det var nødvendigt på det kraftigste at fremme automatisk udveks-
ling af oplysninger som fremtidens europæiske og internationale standard for gennemsigtighed og
udveksling af oplysninger på skatteområdet.
(2) Betydningen af automatisk udveksling af oplysninger som et middel til at bekæmpe grænseoverskri-
dende skattesvig og skatteunddragelse er på det seneste også blevet anerkendt på det internationale
plan (G20 og G8). Efter forhandlingerne med Amerikas Forenede Stater og en række andre lande,
herunder alle medlemsstaterne, om bilaterale aftaler om automatisk udveksling med henblik på at
gennemføre USA's lov om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (Foreign Ac-
count Tax Compliance Act — FATCA) fik Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvik-
ling (OECD) mandat af G20 til med udgangspunkt i disse aftaler at udvikle en samlet global stan-
dard for automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
(3) Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 22. maj 2013 om, at den automatiske udveksling af
oplysninger på EU-plan og på globalt plan blev udvidet med henblik på at bekæmpe skattesvig,
skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Det Europæiske Råd hilste den igangværende
indsats i G20, G8 og OECD for at udvikle en global standard for automatisk udveksling af oplys-
ninger om finansielle konti på skatteområdet velkommen.
(4) I februar 2014 offentliggjorde OECD hovedelementerne i en global standard for automatisk udveks-
ling af oplysninger om finansielle konti på skatteområdet, nemlig en model for aftaler mellem kom-
petente myndigheder og en fælles indberetningsstandard, der derefter blev godkendt af G20-finans-
ministrene og -centralbankcheferne. I juli 2014 offentliggjorde OECD-Rådet hele den globale stan-
dard, inklusive de resterende elementer, nemlig kommentarerne til modellen for aftaler mellem
kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard og IT-modaliteterne for gennemfø-
relsen af den globale standard. Hele den globale standardpakke blev godkendt af G20-finansmini-
strene og -centralbankcheferne i september 2014.
(5) Rådets direktiv 2011/16/E2) omhandler allerede obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne for visse kategorier af indkomst og kapital, hovedsagelig af ikkefinansiel
art, som skatteydere har i andre medlemsstater end deres bopælsstat. Det fastsætter også en trinvis
22
tilgang til at styrke automatisk udveksling af oplysninger ved en gradvis udvidelse til nye kategorier
af indkomst og kapital og fjernelsen af betingelsen om, at oplysninger kun skal udveksles, hvis de er
tilgængelige. På grund af de øgede muligheder for at investere i udlandet i et bredt udvalg af finan-
sielle produkter er de eksisterende EU-instrumenter og internationale instrumenter for administrativt
samarbejde på beskatningsområdet på nuværende tidspunkt blevet mindre effektive til bekæmpelse
af grænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse.
(6) Som påpeget i anmodningen fra Det Europæiske Råd er det hensigtsmæssigt at fremme den udvi-
delse af automatisk udveksling af oplysninger, som allerede er mulig i henhold til artikel 8, stk. 5, i
direktiv 2011/16/EU med hensyn til personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater. Et EU-
initiativ vil sikre en sammenhængende, konsekvent og omfattende tilgang i hele Unionen til auto-
matisk udveksling af oplysninger i det indre marked, som vil kunne give omkostningsbesparelser til
både skatteforvaltninger og økonomiske aktører.
(7) Den kendsgerning, at medlemsstaterne har indgået eller er tæt på at indgå aftaler med USA angåen-
de FATCA, betyder, at disse medlemsstater har etableret eller vil etablere et bredere samarbejde i
henhold til artikel 19 i direktiv 2011/16/EU, og at de også er eller vil blive forpligtet til at etablere et
sådant bredere samarbejde med andre medlemsstater.
(8) Medlemsstaternes indgåelse af parallelle og ikkesamordnede aftaler i henhold til artikel 19 i direktiv
2011/16/EU kan føre til fordrejninger, der kan være til skade for det indre markeds funktion. En
udvidet automatisk udveksling af oplysninger på grundlag af et lovgivningsinstrument, der gælder
for hele Unionen, vil kunne overflødiggøre medlemsstaternes behov for at påberåbe sig den nævnte
artikel for at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler, som kan anses for at være hensigtsmæssige
angående dette område i mangel af relevant EU-lovgivning.
(9) Med henblik på at minimere omkostningerne og de administrative byrder for både skatteforvaltnin-
ger og økonomiske aktører er det desuden vigtigt at sikre, at udvidelsen af anvendelsesområdet for
automatisk udveksling af oplysninger i Unionen er i overensstemmelse med den internationale ud-
vikling. For at nå dette mål bør medlemsstaterne pålægge deres Finansielle institutter at gennemføre
regler for indberetning og passende omhu (due diligence), som er fuldt ud i overensstemmelse med
dem, der er fastsat i den fælles indberetningsstandard, der er udviklet af OECD. Anvendelsesområ-
det for artikel 8 i direktiv 2011/16/EU bør endvidere udvides til at omfatte de samme oplysninger,
som er omfattet af OECD-modellen for aftaler mellem kompetente myndigheder og den fælles ind-
beretningsstandard. Det forventes, at hver medlemsstat kun vil have en enkelt liste over nationalt
definerede Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti, som den vil anvende både
ved gennemførelsen af dette direktiv og ved anvendelsen af andre aftaler om gennemførelse af den
globale standard.
(10) De kategorier af Indberettende finansielle institutter og Indberetningspligtige konti, der er omfattet
af dette direktiv, er udformet med henblik på at begrænse skatteyderes muligheder for at undgå at
blive indberettet ved at flytte aktiver til Finansielle institutter eller investere i finansielle produkter,
der ligger uden for dette direktivs anvendelsesområde. Dog bør visse Finansielle institutter og konti,
der udgør en lille risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, undtages fra anvendelsesområdet
for dette direktiv. Tærskler bør ikke generelt medtages i nærværende direktiv, da de let kan omgås
ved at dele konti op på forskellige Finansielle institutter. De finansielle oplysninger, der skal indbe-
rettes og udveksles, bør ikke alene omfatte al relevant indkomst (renter, udbytter og lignende former
for indkomst), men også kontosaldi og salgsindtægter fra Finansielle aktiver med henblik på at tage
højde for situationer, hvor en skatteyder forsøger at skjule kapital, som i sig selv udgør indkomst
eller aktiver, hvor skatten er unddraget. Behandling af oplysninger i henhold til dette direktiv er der-
for nødvendig og forholdsmæssig, så medlemsstaternes skatteforvaltninger korrekt og utvetydigt
kan identificere de pågældende skatteydere, kan forvalte og håndhæve deres skattelovgivning i
23
grænseoverskridende situationer, kan vurdere sandsynligheden for, at der begås skatteunddragelse,
og kan undgå unødvendige yderligere undersøgelser.
(11) Indberettende finansielle institutter kan opfylde deres oplysningsforpligtelser over for individuelle
Personer, hvorom der skal indberettes, ved at følge de nærmere regler for kommunikation, herunder
hyppigheden heraf, i deres interne procedurer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.
(12) Indberettende finansielle institutter, afsendermedlemsstater og modtagermedlemsstater bør i deres
kapacitet som registeransvarlige ikke opbevare oplysninger, der behandles i overensstemmelse med
dette direktiv, længere, end det er nødvendigt for at opfylde dets formål. I betragtning af forskellene
i medlemsstaternes lovgivning bør den maksimale opbevaringsperiode fastsættes ud fra de forældel-
sesfrister, der er fastsat i hver registeransvarliges nationale skattelovgivning.
(13) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende kommentarerne til modellen for
aftaler mellem kompetente myndigheder og den fælles indberetningsstandard, der er udviklet af
OECD, som en kilde til illustration eller fortolkning og for at sikre en ensartet anvendelse i alle
medlemsstater. EU- indsats på dette område bør fortsat tage særligt hensyn til den fremtidige udvik-
ling på OECD-niveau.
(14) Betingelsen om, at automatisk udveksling af oplysninger kan være afhængig af, om den pågældende
oplysning er tilgængelig som anført i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, bør ikke gælde for de
nye elementer, der indføres af nærværende direktiv i direktiv 2011/16/EU.
(15) Henvisningen til et tærskelbeløb i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2011/16/EU bør fjernes, eftersom det
har vist sig, at et sådant tærskelbeløb ikke kan håndteres i praksis.
(16) Revisionen af betingelsen om tilgængelighed, der skal foretages i 2017, bør udvides til at omfatte
alle fem kategorier i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, så det kunne undersøges, om det er
relevant, at alle medlemsstater udveksler oplysninger om disse kategorier.
(17) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er
anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til be-
skyttelse af personoplysninger.
(18) Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemssta-
terne på betingelser, som er forenelige med det indre markeds korrekte funktion, kan ikke i tilstræk-
kelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effekti-
vitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt
for at nå dette mål.
(19) Af hensyn til eksisterende strukturelle forskelle bør Østrig have mulighed for automatisk at udveks-
le oplysninger i henhold til dette direktiv første gang den 30. september 2018 i stedet for den 30.
september 2017.
(20) Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3, nr. 9), affattes således:
»9) »automatisk udveksling«: systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd,
om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, til den relevante medlemsstat, hvor den
pågældende person er hjemmehørende, uden forudgående anmodning og med forud fastsatte regel-
24
mæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8 er tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsak-
terne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til
indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat. I forbindelse med artikel 8,
stk. 3a, artikel 8, stk. 7a, artikel 21, stk. 2, og artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med stort
begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I«.
2) I artikel 8 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 3 affattes således:
»3. En medlemsstats kompetente myndighed kan meddele en anden medlemsstats kompetente
myndighed, at den ikke ønsker at modtage oplysninger om en eller flere af de kategorier af ind-
komst og kapital, der er nævnt i stk. 1. Den underretter også Kommissionen herom.
En medlemsstat kan anses for ikke at ønske at modtage oplysninger i henhold til stk. 1, hvis den
ikke underretter Kommissionen om én eneste kategori, som den har tilgængelige oplysninger
om.«
b) Følgende stykke indsættes:
»3a. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve at dens
Indberettende finansielle institutter anvender de regler for indberetning og passende omhu, som
er omhandlet i bilag I og II, og med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdel-
se af sådanne regler i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.
I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes i bilag I og II,
meddeler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den kompetente myndighed i en anden
medlemsstat ved automatisk udveksling inden for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra b), følgen-
de oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en Indberet-
ningspligtig konto:
a) navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så
vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver,
og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af regler for pas-
sende omhu i overensstemmelse med bilagene bliver identificeret som havende en eller flere
Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse og
Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse og Skatteregistre-
ringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal
indberettes
b) kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke
forefindes)
c) det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer
d) kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantvær-
di eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det rele-
vante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i lø-
bet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning
e) for så vidt angår en Forvaltningskonto:
i) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede
bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kon-
toen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen)
i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og
ii) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt el-
ler tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode,
hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter,
eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren
25
f) for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet
kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og
g) for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i litra e) eller f), det samlede bruttobeløb
betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller
anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings-
eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb be-
talt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.
Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat i
dette stykke eller i bilagene, fastsættes beløbet og betalingsklassificeringen med hensyn til en
Indberetningspligtig konto i overensstemmelse med national lovgivning i den medlemsstat, der
meddeler oplysningerne.
Første og andet afsnit i dette stykke har forrang for stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumen-
ter, herunder Rådets direktiv 2003/48/EF,3) i det omfang den pågældende udveksling af oplysnin-
ger er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, herunder
direktiv 2003/48/EF.
c) Stk. 5 affattes således:
»5. Inden den 1. juli 2017 aflægger Kommissionen rapport med en oversigt over og en vurdering
af de modtagne statistikker og oplysninger med hensyn til spørgsmål såsom de administrative og
andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt prakti-
ske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger eventuelt et forslag for Rådet om de
kategorier og de betingelser, der er fastsat i stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om
personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elemen-
ter, der er nævnt i stk. 3a, eller begge.
Ved gennemgangen af et forslag forelagt af Kommissionen overvejer Rådet en yderligere styr-
kelse af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en
højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte:
a) at den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den
kompetente myndighed i en anden medlemsstat oplysninger for så vidt angår beskatningspe-
rioder fra og med den 1. januar 2017 om personer, der er hjemmehørende i den pågældende
anden medlemsstat, vedrørende alle de kategorier af indkomst og kapital, som er anført i stk.
1, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler
oplysningerne, og
b) at listerne over kategorier og elementer i stk. 1 og 3a udvides til også at omfatte andre kate-
gorier og elementer, herunder royalties.«
d) Stk. 6 affattes således:
»6. Meddelelsen af oplysninger finder sted som følger:
a) for de kategorier, der er fastsat i stk. 1: mindst én gang om året inden for seks måneder efter
udgangen af det skatteår i medlemsstaten, i hvilket oplysningerne blev tilgængelige
b) for de oplysninger, der er fastsat i stk. 3a: årligt, senest ni måneder efter udgangen af det
kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, som oplysningerne vedrører.«
e) Følgende stykke indsættes:
»7a. Med henblik på afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i
bilag I, forelægger hver medlemsstat senest den 31. juli 2015 Kommissionen listen over de enhe-
der og konti, der skal behandles som henholdsvis Ikkeindberettende finansielle institutter og
Undtagne konti. Hver medlemsstat underretter endvidere Kommissionen om eventuelle ændrin-
ger. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en samlet liste over de mod-
tagne oplysninger og ajourfører listen efter behov.
26
Medlemsstaterne sikrer, at disse typer af Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne
konti opfylder alle kravene i afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling
VIII i bilag I, og navnlig, at et Finansielt instituts status som Ikkeindberettende finansielt institut
eller en kontos status som Undtagen konto ikke strider mod målene i dette direktiv.«
3) Artikel 20, stk. 4, affattes således:
»4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8 sker ved hjælp af et standard elektro-
nisk format, der har til formål at lette denne automatiske udveksling, og som er baseret på det eksi-
sterende elektroniske format i medfør af artikel 9 i direktiv 2003/48/EF, hvilket format benyttes til
alle former for automatisk udveksling af oplysninger og vedtages af Kommissionen efter proceduren
i artikel 26, stk. 2.«
4) Artikel 21, stk. 2, affattes således:
»2. Kommissionen er ansvarlig for den udvikling af CCN-netværket, der måtte være nødvendig for at
muliggøre udveksling af disse oplysninger mellem medlemsstaterne, og for at garantere CCN-net-
værkets sikkerhed.
Medlemsstaterne er ansvarlige for den udvikling af deres systemer, der måtte være nødvendig for at
muliggøre, at disse oplysninger kan udveksles ved anvendelse af CCN-netværket, og for at garantere
deres systemers sikkerhed.
Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, underrettes om brud på
sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan
skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.
Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med anvendelsen af det-
te direktiv, undtagen eventuelle udgifter til eksperthonorarer.«
5) I artikel 25 foretages følgende ændringer:
a) Den nuværende tekst i artikel 25 bliver til stk. 1.
b) Følgende stykker indsættes:
»2. Indberettende finansielle institutter og medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes
som registeransvarlige, jf. direktiv 95/46/EF.
3. Uanset stk. 1 sikrer hver medlemsstat, at de Indberettende finansielle institutter i dens jurisdik-
tion underretter hver enkelt berørt Person, hvorom der skal indberettes, om, at oplysningerne om
vedkommende, jf. artikel 8, stk. 3a, vil blive indsamlet og overført i overensstemmelse med dette
direktiv, og sikrer, at det Indberettende finansielle institut giver denne person alle de oplysninger,
som vedkommende har ret til i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv
95/46/EF, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og
under alle omstændigheder inden det pågældende Indberettende finansielle institut indberetter de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, til den kompetente myndighed i den medlems-
stat, hvor det er hjemmehørende.
4. Oplysninger, der behandles i overensstemmelse med dette direktiv, må ikke opbevares længe-
re, end det er nødvendigt for at opfylde formålet med dette direktiv, og det skal under alle om-
stændigheder ske i overensstemmelse med den enkelte registeransvarliges nationale regler om
forældelsesfrister.«
6) Bilag I og II, hvis tekst findes i bilaget til nærværende direktiv, tilføjes.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2015 de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen tek-
sten til disse bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2016.
27
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Uanset artikel 1, nr. 2), litra b), og nærværende artikels stk. 1, anvender Østrig bestemmelserne i dette
direktiv fra den 1. januar 2017 for så vidt angår beskatningsperioder fra den dato.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser,
som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2014.
På Rådets vegne
P. C. PADOAN
Formand
1) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 68.
2) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L
64 af 11.3.2011, s. 1).
3) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38).
BILAG
»BILAG I
REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR OPLYSNINGER OM
FINANSIELLE KONTI
I dette bilag fastsættes de regler for indberetning og passende omhu, der skal anvendes af Indberettende
finansielle institutter med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne automatisk at udveksle de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv. Dette bilag beskriver også de regler og
administrative procedurer, som medlemsstaterne skal indføre for at sikre en effektiv gennemførelse og
overholdelse af de procedurer for indberetning og passende omhu, der er anført nedenfor.
AFDELING I
GENERELLE INDBERETNINGSKRAV
28
A. Med forbehold af afsnit C-E skal hvert Indberettende finansielle institut indberette følgende op-
lysninger til den kompetente myndighed i sin medlemsstat om hver Indberetningspligtig konto i
sådanne Indberettende finansielle institutter:
1. navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt
fødselsdato og fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indbe-
rettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter
iagttagelse af procedurerne for passende omhu i overensstemmelse med afdeling V, VI og
VII bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende personer, der er en Person,
hvorom der skal indberettes, navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, (eventuelt) anden
jurisdiktion eller andre jurisdiktioner, hvor den er hjemmehørende, og Skatteregistrerings-
nummer eller -numre for Enheden og navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater og Skatte-
registreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der
skal indberettes
2. kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke
forefindes)
3. det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer
4. kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi
eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det relevan-
te kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet
af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning
5. for så vidt angår en Forvaltningskonto:
a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede
bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kon-
toen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen)
i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, o
b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt
eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperio-
de, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forval-
ter, eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohavere
6. for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet
kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og
7. for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i afsnit A, punkt 5 eller 6, det samlede brut-
tobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalender-
året eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er
betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløs-
ningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetnings-
periode.
B. De indberettede oplysninger skal identificere den valuta, hvori hvert beløb er denomineret.
C. Uanset afsnit A, punkt 1, for så vidt angår hver Indberetningspligtig konto, der er en Allerede
eksisterende konto, kræves der ikke indberetning af skatteregistreringsnummer eller -numre eller
fødselsdato, hvis Skatteregistreringsnummeret eller -numrene eller fødselsdatoen ikke indgår i
det Indberettende finansielle instituts sagsakter og ikke i øvrigt skal indsamles af sådanne Indbe-
rettende finansielle institutter i henhold til national ret eller et EU-retsinstrument. Imidlertid er et
Indberettende finansielt institut forpligtet til at udfolde rimelige bestræbelser for at indhente Skat-
teregistreringsnummeret eller -numrene og fødselsdatoen for Allerede eksisterende konti ved ud-
gangen af det andet kalenderår efter det år, i hvilket Allerede eksisterende konti identificeres som
indberetningspligtige konti.
29
D. Uanset afsnit A, punkt 1, skal Skatteregistreringsnummeret ikke indberettes, hvis den relevante
medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den pågældende person er hjemmehørende, ikke har
udstedt et Skatteregistreringsnummer.
E. Uanset afsnit A, punkt 1, skal fødested ikke indberettes, medmindre:
1) det Indberettende finansielle institut på anden vis er forpligtet til at indhente og indberette det
i henhold til national ret, eller det Indberettende finansielle institut på anden vis er, eller er
blevet, forpligtet til at indhente og indberette det i henhold til et gældende EU-retsinstrument
eller et, som var gældende den 5. januar 2015, og
2) det er tilgængeligt blandt de elektronisk søgbare data, der opbevares af det Indberettende fi-
nansielle institut.
AFDELING II
GENERELLE KRAV VEDRØRENDE PASSENDE OMHU
A. En konto behandles som en Indberetningspligtig konto fra og med den dato, den er identificeret
som sådan i henhold til procedurerne for passende omhu i afdeling II-VII, og oplysninger vedrø-
rende en Indberetningspligtig konto skal, medmindre andet er bestemt, indberettes årligt i kalen-
deråret efter det år, oplysningerne vedrører.
B En kontos saldo eller værdi fastsættes pr. den sidste dag i kalenderåret eller anden relevant indbe-
retningsperiode.
C. Når en saldo- eller værdigrænse skal fastsættes pr. den sidste dag i et kalenderår, skal den rele-
vante saldo eller værdi fastsættes pr. den sidste dag i den indberetningsperiode, der udløber med
eller i det pågældende kalenderår.
D Hver medlemsstat kan tillade, at Indberettende finansielle institutter gør brug af tjenesteydere til
at opfylde de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der pålægges sådanne Indberetten-
de finansielle institutter i henhold til national ret, men disse forpligtelser forbliver de Indberetten-
de finansielle institutters ansvar.
E. Hver medlemsstat kan tillade, at Indberettende finansielle institutter anvender de procedurer for
passende omhu, der gælder for Nye konti, på Allerede eksisterende konti, og de procedurer for
passende omhu, der gælder for Højværdikonti, på Lavværdikonti. Hvis en medlemsstat tillader, at
de procedurer for passende omhu, der gælder for Nye konti, anvendes på Allerede eksisterende
konti, finder de regler, der i øvrigt gælder for Allerede eksisterende konti, fortsat anvendelse.
AFDELING III
PASSENDE OMHU FOR ALLEREDE EKSISTERENDE PERSONKONTI
A. Indledning. Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetnings-
pligtige konti blandt Allerede eksisterende personkonti.
B. Lavværdikonti. Følgende procedurer gælder for Lavværdikonti.
1. Bopælsadresse. Hvis det Indberettende finansielle institut har arkivført en nuværende bo-
pælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument, kan det Indberetten-
de finansielle institut behandle den enkelte Kontohaver som en person, der er skattemæssigt
hjemmehørende i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor adressen findes, for at afgø-
re, hvorvidt en sådan enkelt Kontohaver er en Person, hvorom der skal indberettes.
2. Søgning i Elektroniske arkiver. Hvis det Indberettende finansielle institut ikke baserer sig på
en nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument
30
som fastsat i afsnit B, punkt 1, skal det Indberettende finansielle institut undersøge de elek-
tronisk søgbare data, der opbevares af det Indberettende finansielle institut, med henblik på
følgende indicier under anvendelse af afsnit B, punkt 3-6:
a) identifikation af Kontohaver som hjemmehørende i en medlemsstat
b) nuværende post- eller bopælsadresse (herunder en postboksadresse) i en medlemsstat
c) et eller flere telefonnumre i en medlemsstat og intet telefonnummer i den medlemsstat,
hvor det Indberettende finansielle institut er hjemmehørende
d) stående instrukser (undtagen med hensyn til en Indskudskonto) om at overføre midler til
en konto, der føres i en medlemsstat
e) gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i en medlems-
stat, eller
f) en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse i en medlemsstat, hvis det Indberettende finan-
sielle institut ikke har registreret nogen anden adresse på Kontohaveren.
3. Hvis ingen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, opdages i den elektroniske søg-
ning, er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændigheder-
ne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, eller kontoen
bliver en Højværdikonti.
4. Hvis nogen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), opdages i den elektro-
niske søgning, eller hvis der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller
flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut be-
handle Kontohaveren som skattemæssigt hjemmehørende i hver medlemsstat, for hvilken et
indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undta-
gelserne i nævnte afsnit gælder for denne konto.
5. Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den elektroniske søgning og ingen
anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), er
identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut i den mest hensigts-
mæssige rækkefølge under de foreliggende omstændigheder gøre brug af søgningen i papir-
arkiver som beskrevet i afsnit C, punkt 2, eller søge at indhente en egenerklæring eller et Be-
visdokument fra Kontohaveren, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for
denne Kontohaver. Hvis søgningen i papirarkiver ikke giver et indicium, og forsøget på at
indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument ikke giver resultat, skal det Indberettende
finansielle institut indberette kontoen til den kompetente myndighed i sin medlemsstat som
en ikkedokumenteret konto.
6. Uanset en konstatering af indicier under afsnit B, punkt 2, er et Indberettende finansielt insti-
tut ikke forpligtet til at behandle en Kontohaver som hjemmehørende i en medlemsstat, hvis:
a) Kontohaverinformationerne indeholder en nuværende post- eller bopælsadresse i den på-
gældende medlemsstat, et eller flere telefonnumre i den pågældende medlemsstat (og in-
tet telefonnummer i den medlemsstat, hvor det Indberettende finansielle institut er hjem-
mehørende) eller stående instrukser (med hensyn til Finansielle konti bortset fra Ind-
skudskonti) om at overføre midler til en konto, der føres i en medlemsstat, og det Indbe-
rettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører doku-
mentation i form af:
i) en egenerklæring fra Kontohaveren i den eller de medlemsstater eller den anden el-
ler de andre jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter
den pågældende medlemsstat, og
ii) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikkeindberetningspligtige status
31
b) Kontohaverinformationerne indeholder en gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt
en person med en adresse i denne medlemsstat, og det Indberettende finansielle institut
indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:
i) en egenerklæring fra Kontohaveren i den eller de medlemsstater eller den anden el-
ler de andre jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter
den pågældende medlemsstat, eller
ii) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikkeindberetningspligtige status.
C. Udvidede undersøgelsesprocedurer for Højværdikonti. Følgende udvidede undersøgelsesproce-
durer gælder for Højværdikonti:
1. Søgning i elektroniske arkiver. Med hensyn til Højværdikonti, skal det Indberettende finan-
sielle institut undersøge elektronisk søgbare data opbevaret af det Indberettende finansielle
institut for hvert af de indicier, som er beskrevet i afsnit B, punkt 2.
2. Søgning i papirarkiver. Hvis det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare data-
baser indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som beskrevet i afsnit C, punkt 3, er
der ingen pligt til yderligere søgning i papirarkiver. Hvis de elektroniske databaser ikke op-
fanger alle disse oplysninger, skal det Indberettende finansielle institut, for så vidt angår Høj-
værdikonti, også undersøge de nuværende kundesagsakter og, i det omfang de ikke indgår i
de nuværende kundesagsakter, følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det
Indberettende finansielle institut har indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de
indicier, som er beskrevet i afsnit B, punkt 2:
a) det seneste Bevisdokument indhentet med hensyn til kontoen
b) den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation
c) den seneste dokumentation indhentet af det Indberettende finansielle institut i henhold til
procedurer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge/»know your customer«-procedurer
(AML/KYC-procedurer) eller andre reguleringsmæssige formål
d) enhver gældende fuldmagt eller underskriftsret, og
e) enhver gældende stående instruks (undtagen med hensyn til en Indskudskonto) om at
overføre midler.
3. Undtagelse i det omfang, hvor databaser indeholder tilstrækkelige oplysninger. Et indberet-
tende finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som beskrevet
i afsnit C, punkt 2, i det omfang det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare
oplysninger indeholder følgende:
a) Kontohaverens bopælsstatus
b) Kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registre-
ret hos det Indberettende finansielle institut
c) Kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er
registreret hos det Indberettende finansielle institut
d) i tilfælde af Finansielle konti, bortset fra Indskudskonti, om der er stående instrukser om
at overføre midler fra kontoen til en anden konto (herunder en konto i en anden filial af
det Indberettende finansielle institut eller et andet Finansielt institut)
e) om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsinstruks for Kontohaveren, og
f) om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.
4. Forespørgsel til en kundeansvarlig om aktuelt kendskab. Ud over søgningerne i elektroniske
arkiver og papirarkiver som beskrevet i afsnit C, punkt 1 og 2, skal det Indberettende finan-
sielle institut behandle enhver Højværdikonto tildelt en kundeansvarlig (herunder enhver Fi-
nansiel konto lagt sammen med denne Højværdikonti) som en Indberetningspligtig konto,
hvis den kundeansvarlige har aktuel viden om, at Kontohaveren er en Person, hvorom der
skal indberettes.
32
5. Virkning af, at der opdages indicier
a) Hvis ingen af de indicier der er angivet i afsnit B, punkt 2, bliver opdaget i den udvidede
undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, og kontoen ikke er identificeret
som ejet af en Person, hvorom der skal indberettes, efter afsnit C, punkt 4, er der ingen
pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændighederne, som resulte-
rer i, at en eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen.
b) Hvis nogen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), opdages i den
udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, eller hvis der sker en
efterfølgende ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sæt-
tes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle kon-
toen som en Indberetningspligtig konto i forhold til hver medlemsstat, for hvilken et in-
dicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af und-
tagelserne i nævnte afsnit gælder for denne konto.
c) Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den udvidede undersøgelse af
Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, og ingen anden adresse og ingen af de øvrige
indicier, der er anført i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), er identificeret for Kontohaveren,
skal det Indberettende finansielle institut indhente en egenerklæring eller et Bevisdoku-
ment fra denne Kontohaver, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for
Kontohaveren. Hvis det Indberettende finansielle institut ikke kan indhente denne egen-
erklæring eller dette Bevisdokument, skal det indberette kontoen til den kompetente
myndighed i sin medlemsstat som en ikkedokumenteret konto.
6. Hvis en Allerede eksisterende personkonto ikke er en Højværdikonto pr. 31. december 2015,
men bliver en Højværdikonto pr. den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal det Indbe-
rettende finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i af-
snit C med hensyn til en sådan konto i kalenderåret efter det år, hvor kontoen bliver en Høj-
værdikonto. Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som
en Indberetningspligtig konto, skal det Indberettende finansielle institut indberette de kræve-
de oplysninger om den pågældende konto med hensyn til det år, hvor den er identificeret som
en Indberetningspligtig konto, og de efterfølgende år på årlig basis, medmindre Kontohave-
ren ophører med at være en Person, hvorom der skal indberettes.
7. Når et Indberettende finansielt institut anvender de udvidede undersøgelsesprocedurer, der er
beskrevet i afsnit C, på en højværdikonto, er det Indberettende finansielle institut ikke for-
pligtet til at anvende sådanne procedurer igen, bortset fra i forbindelse med en forespørgsel
til den kundeansvarlige som beskrevet i afsnit C, punkt 4, på den samme Højværdikonto i et
efterfølgende år, medmindre kontoen er ikkedokumenteret, hvorefter det Indberettende finan-
sielle institut bør anvende dem igen årligt, indtil denne konto ophører med at være ikkedoku-
menteret.
8. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Højværdikonto, som resul-
terer i, at et eller flere indicier som beskrevet i afsnit B, punkt 2, sættes i forbindelse med
kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetnings-
pligtig konto i forhold til hver medlemsstat, for hvilken et indicium er identificeret, medmin-
dre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i nævnte afsnit gælder for
denne konto.
9. Et Indberettende finansielt institut skal indføre procedurer, som sikrer, at en kundeansvarlig
identificerer enhver ændring i omstændighederne vedrørende en konto. Hvis en kundeansvar-
lig for eksempel bliver underrettet om, at Kontohaveren har en ny postadresse i en medlems-
stat, er det Indberettende finansielle institut forpligtet til at behandle den nye adresse som en
33
ændring i omstændighederne, og hvis det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, er det forplig-
tet til at indhente den relevante dokumentation fra Kontohaveren.
D. Undersøgelsen af Allerede eksisterende højværdipersonkonti skal være afsluttet senest den 31.
december 2016. Undersøgelsen af Allerede eksisterende lavværdipersonkonti skal være afsluttet
senest den 31. december 2017.
E. Enhver Allerede eksisterende personkonto, som er blevet identificeret som en Indberetningsplig-
tig konto i henhold til denne afdeling, skal behandles som en Indberetningspligtig konto i alle
efterfølgende år, medmindre Kontohaveren ophører med at være en Person, hvorom der skal ind-
berettes.
AFDELING IV
PASSENDE OMHU FOR NYE PERSONKONTI
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt
Nye personkonti.
A. Med hensyn til Nye personkonti skal det Indberettende finansielle institut ved oprettelsen af kon-
toen indhente en egenerklæring, der kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og
som sætter det Indberettende finansielle institut i stand til at fastslå Kontohaverens skattemæssige
hjemsted(er) og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af oplysninger
indhentet af det Indberettende finansielle institut i forbindelse med oprettelse af kontoen, herun-
der eventuel dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer.
B. Hvis egenerklæringen fastslår, at Kontohaveren er skattemæssigt hjemmehørende i en medlems-
stat, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig kon-
to, og egenerklæringen skal også omfatte Kontohaverens Skatteregistreringsnummer i denne
medlemsstat (med forbehold af afdeling I, afsnit D) samt fødselsdato.
C Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Ny personkonto, som medfører,
at det Indberettende finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at den oprindelige
egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan det Indberettende finansielle institut ikke basere sig
på den oprindelige egenerklæring og skal indhente en gyldig egenerklæring, som fastslår Konto-
haverens skattemæssige hjemsted(er).
AFDELING V
PASSENDE OMHU FOR ALLEREDE EKSISTERENDE ENHEDSKONTI
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt
Allerede eksisterende enhedskonti.
A. Enhedskonti, hvor der ikke er pligt til undersøgelse, identifikation eller indberetning. Medmindre
det Indberettende finansielle institut vælger andet enten med hensyn til alle Allerede eksisterende
enhedskonti eller særskilt med hensyn til en klart identificeret gruppe af sådanne konti, er der
ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en Allerede eksisterende enhedskonto med
en samlet kontosaldo eller værdi, der den 31. december 2015 ikke overstiger et beløb, der er de-
nomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 250 000 USD, som en Indberet-
ningspligtig konto, indtil den samlede kontosaldo eller værdi overstiger dette beløb den sidste
dag i et efterfølgende kalenderår.
B. Enhedskonti, der skal undersøges. En Allerede eksisterende enhedskonto, der har en samlet kon-
tosaldo eller værdi, der den 31. december 2015 overstiger et beløb, der er denomineret i hver
34
medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 250 000 USD, og en Allerede eksisterende en-
hedskonto, der ikke den 31. december 2015 overstiger dette beløb, men hvor den samlede konto-
saldo eller værdi overstiger dette beløb den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal undersø-
ges efter procedurerne, der er omhandlet i afsnit D.
C. Enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til Allerede eksisterende enhedskonti
beskrevet i afsnit B skal kun konti, der ejes af en eller flere Enheder, der er Personer, hvorom der
skal indberettes, eller af Passive ikkefinansielle enheder (Non Financial Entities (NFE'er)) med
en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, behandles
som Indberetningspligtige konti.
D. Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med
hensyn til Allerede eksisterende enhedskonti beskrevet i afsnit B skal et Indberettende finansielt
institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere
Personer, hvorom der skal indberettes, eller af Passive NFE'er med en eller flere Kontrollerende
personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes:
1. afgøre, om Enheden er en Person, hvorom der skal indberettes.
a) Undersøge oplysninger, der opbevares ud fra reguleringsmæssige eller kundeforholds-
mæssige formål (herunder information, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedu-
rer), for at afgøre, om oplysningerne indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en
medlemsstat. I denne henseende skal oplysninger, der indikerer, at en Kontohaver er
hjemmehørende i en medlemsstat, indbefatte indregistrerings- eller organiseringssted el-
ler en adresse i en medlemsstat.
b) Hvis oplysninger indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat, skal
det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig kon-
to, medmindre det indhenter en egenerklæring fra Kontohaveren, eller det med rimelig-
hed kan afgøre, at Kontohaveren ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, baseret
på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige.
2. afgøre, om Enheden er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Per-
soner, hvorom der skal indberettes. For så vidt angår en Kontohaver af en Allerede eksister-
ende enhedskonto (herunder en Enhed, som er en Person, hvorom der skal indberettes), skal
det Indberettende finansielle institut afgøre, om Kontohaveren er en Passiv NFE med en eller
flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes. Hvis nogen af de
Kontrollerende personer i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes, skal
kontoen behandles som en Indberetningspligtig konto. Ved afgørelsen heraf skal det Indbe-
rettende finansielle institut følge vejledningen i afsnit D, punkt 2, litra a)-c), i den rækkeføl-
ge, der efter omstændighederne er mest hensigtsmæssig
a) afgøre, om Kontohaver er en Passiv NFE. Med henblik på at afgøre, om Kontohaveren
er en Passiv NFE, skal det Indberettende finansielle institut indhente en egenerklæring
fra Kontohaveren for at fastslå dennes status, medmindre det er i besiddelse af oplysnin-
ger, eller der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger, hvoraf det med rimelighed
kan afgøre, at Kontohaveren er en Aktiv NFE eller et andet Finansielt institut end en In-
vesteringsenhed som beskrevet i afdeling VIII, afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et
Finansielt institut i en deltagende jurisdiktion
b) fastslå en Kontohavers Kontrollerende personer. Med henblik på at fastslå en Kontoha-
vers Kontrollerende personer kan et Indberettende finansielt institut basere sig på oplys-
ninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne
c) afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal ind-
berettes. Med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en
35
Person, hvorom der skal indberettes, kan et Indberettende finansielt institut basere sig
på:
i) oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurer for så vidt angår en
Allerede eksisterende enhedskonto, der ejes af en eller flere NFE'er, med en samlet
kontosaldo eller værdi, der ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver med-
lemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD, eller
ii) en egenerklæring fra Kontohaveren eller en sådan Kontrollerende person i den eller
de medlemsstater eller den anden jurisdiktion eller de andre jurisdiktioner, hvor den
Kontrollerende person er skattemæssigt hjemmehørende.
E. Tidspunktet for undersøgelse og yderligere procedurer gældende for Allerede eksisterende en-
hedskonti
1. Undersøgelse af Allerede eksisterende enhedskonti med en samlet kontosaldo eller værdi,
der den 31. december 2015 overstiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats natio-
nale valuta, og som svarer til 250 000 USD, skal være afsluttet senest den 31. december
2017.
2. Undersøgelse af Allerede eksisterende enhedskonti med en samlet kontosaldo eller værdi,
som den 31. december 2015 ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats
nationale valuta, og som svarer til 250 000 USD, men den 31. december i et efterfølgende år
overstiger dette beløb, skal være afsluttet inden for kalenderåret efter det år, hvor den samle-
de kontosaldo eller værdi overstiger dette beløb.
3. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Allerede eksisterende en-
hedskonto, som medfører, at det Indberettende finansielle institut får viden om eller grund til
at vide, at egenerklæringen eller anden dokumentation knyttet til en konto er forkert eller
upålidelig, skal det Indberettende finansielle institut omgøre kontoens status efter procedu-
rerne, der er omhandlet i afsnit D.
AFDELING VI
PASSENDE OMHU FOR NYE ENHEDSKONTI
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt
Nye enhedskonti.
Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn
til Nye enhedskonti skal et Indberettende finansielt institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for
at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal indberettes, eller af Passive NFE'er
med en eller flere Kontrollerende personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes:
1. Afgøre, om Enheden er en Person, hvorom der skal indberettes.
a) Indhente en egenerklæring, som kan være en del af kontooprettelsesdokumentationen, og
som sætter det Indberettende finansielle institut i stand til at fastslå Kontohaverens skatte-
mæssige hjemsted(er) og bekræfte rimeligheden af en sådan egenerklæring på grundlag af
oplysninger indhentet af det Indberettende finansielle institut i forbindelse med oprettelse af
kontoen, herunder eventuel dokumentation indhentet i henhold til AML/KYC-procedurer.
Hvis Enheden erklærer, at den ikke har et skattemæssigt hjemsted, kan det Indberettende fi-
nansielle institut basere sig på adressen på Enhedens hovedkontor for at fastslå Kontohave-
rens hjemsted.
b) Hvis egenerklæringen indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat, skal
det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto,
36
medmindre det med rimelighed kan afgøre, at Kontohaveren ikke er en Person, hvorom der
skal indberettes, i forhold til denne medlemsstat, baseret på oplysninger, der er i dets besid-
delse, eller som er offentligt tilgængelige.
2. Afgøre, om Enheden er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Perso-
ner, hvorom der skal indberettes. For så vidt angår en Indehaver af en ny enhedskonto (herunder
en Enhed, som er en Person, hvorom der skal indberettes), skal det Indberettende finansielle in-
stitut afgøre, om Kontohaveren er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der
er Personer, hvorom der skal indberettes. Hvis nogen af de Kontrollerende personer i en Passiv
NFE er en Person, hvorom der skal indberettes, skal kontoen behandles som en Indberetnings-
pligtig konto. Ved afgørelsen heraf skal det Indberettende finansielle institut følge vejledningen i
afsnit A, punkt 2, litra a)-c), i den rækkefølge, der efter omstændighederne er mest hensigtsmæs-
sig.
a) Afgøre, om Kontohaver er en Passiv NFE. Med henblik på at afgøre, om Kontohaveren er en
Passiv NFE, skal det Indberettende finansielle institut basere sig på en egenerklæring fra
Kontohaveren for at fastslå dennes status, medmindre det er i besiddelse af oplysninger, eller
der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger, hvoraf det med rimelighed kan afgøre, at
Kontohaveren er en Aktiv NFE eller et andet Finansielt institut end en Investeringsenhed
som beskrevet i afdeling VIII, afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et Finansielt institut i en
deltagende jurisdiktion.
b) Fastslå en Kontohavers Kontrollerende personer. Med henblik på at fastslå en Kontohavers
Kontrollerende personer kan et Indberettende finansielt institut basere sig på oplysninger ind-
samlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne.
c) Afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indbe-
rettes. Med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person,
hvorom der skal indberettes, kan et Indberettende finansielt institut basere sig på en egener-
klæring fra Kontohaveren eller denne Kontrollerende person.
AFDELING VII
SÆRLIGE REGLER FOR PASSENDE OMHU
Følgende yderligere regler finder anvendelse ved gennemførelsen af de ovenfor beskrevne procedurer
for passende omhu:
A. Tillid til egenerklæringen og Bevisdokument. Et Indberettende finansielt institut kan ikke basere
sig på en egenerklæring eller et Bevisdokument, hvis det Indberettende finansielle institut ved el-
ler har grund til at vide, at egenerklæringen eller Bevisdokumentet er forkert eller upålideligt.
B. Alternative procedurer for Finansielle konti, der indehaves af fysiske personer, som er begunsti-
get i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og for en Gruppeforsikrings-
aftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale. Et Indberettende finansielt institut kan
antage, at en fysisk person (bortset fra ejeren), som er begunstiget i en Forsikringsaftale med
kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og som modtager en udbetaling ved dødsfald, ikke er en
Person, hvorom der skal indberettes, og kan behandle en sådan Finansiel konto som en Ikkeind-
beretningspligtig konto, medmindre det Indberettende finansielle institut har aktuel viden om, el-
ler grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes. Et Indberet-
tende finansielt institut har grund til at vide, at en begunstiget i en Forsikringsaftale med kontant-
værdi eller en Annuitetsaftale er en Person, hvorom der skal indberettes, hvis de oplysninger, der
er indsamlet af det Indberettende finansielle institut og knyttet til den begunstigede indeholder
37
indicier som beskrevet i afdeling III, afsnit B. Hvis et Indberettende finansielt institut har aktuel
viden om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes,
skal det indberettende finansielle institut følge procedurerne i afdeling III, afsnit B.
Et Indberettende finansielt institut kan behandle en Finansiel konto, der er et medlems andel i en
Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, som en Finansiel kon-
to, der ikke er en Indberetningspligtig konto, indtil den dato, hvor et beløb skal betales til ar-
bejdstageren/bevisindehaveren eller den begunstigede, hvis den Finansielle konto, som er et med-
lems andel i en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, opfyl-
der følgende krav:
i) Gruppeforsikringsaftalen med kontantværdi eller Gruppeannuitetsaftalen er udstedt til en ar-
bejdsgiver og dækker 25 eller flere arbejdstagere/bevisindehavere
ii) arbejdstagerne/bevisindehaverne er berettigede til at modtage en kontraktværdi vedrørende
deres andele og til at udpege de begunstigede til den ydelse, der skal udbetales ved arbejdsta-
gerens død, og
iii) det samlede beløb, der skal udbetales til en arbejdstager/bevisindehaver eller begunstiget,
overstiger ikke et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som
svarer til 1 000 000 USD.
Udtrykket »Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale med kon-
tantværdi, som i) yder dækning til enkeltpersoner, der er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, er-
hvervsorganisation, fagforening eller anden sammenslutning eller gruppe, og ii) opkræver en
præmie for hvert medlem af gruppen (eller medlem af en klasse inden for gruppen), som er fast-
sat uden hensyn til individuelle sundhedsmæssige karakteristika bortset fra gruppemedlemmets
(eller gruppemedlemsklassens) alder, køn og rygevaner.
Udtrykket »Gruppeannuitetsaftale« betyder en Annuitetsaftale, hvor fordringshaverne er enkelt-
personer, som er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsorganisation, fagforening eller anden
sammenslutning eller gruppe.
C. Sammenlægning af kontosaldi og valutaregler
1. Sammenlægning af Personkonti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller
værdi af de Finansielle konti, der ejes af en fysisk person, er et Indberettende finansielt insti-
tut forpligtet til at sammenlægge alle Finansielle konti ført i det Indberettende finansielle in-
stitut eller en Tilknyttet enhed, men kun i den udstrækning det Indberettende finansielle insti-
tuts IT-systemer forbinder de pågældende Finansielle konti til et dataelement som f.eks. kun-
denummer eller Skatteregistreringsnummer og tillader, at kontosaldi eller -værdier sammen-
lægges. Hver indehaver af en Finansiel konto, der ejes i fællesskab, skal tildeles hele saldoen
eller værdien af den fælles finansielle konto ved anvendelsen af de sammenlægningsforplig-
telser, der beskrives i dette afsnit.
2. Sammenlægning af Enhedskonti. Med henblik på fastsættelsen af den samlede saldo eller
værdi af de Finansielle konti, der ejes af en Enhed, er et Indberettende finansielt institut for-
pligtet til at tage alle finansielle konti, som er ført i det Indberettende finansielle institut eller
en Tilknyttet enhed, i betragtning, men kun i den udstrækning det Indberettende finansielle
instituts IT-systemer forbinder de pågældende finansielle konti til et dataelement som f.eks.
kundenummer eller Skatteregistreringsnummer og tillader, at kontosaldi eller -værdier sam-
menlægges. Hver indehaver af en Finansiel konto, der ejes i fællesskab, skal tildeles hele sal-
doen eller værdien af den fælles Finansielle konto ved anvendelsen af de sammenlægnings-
forpligtelser, der beskrives i dette afsnit.
3. Særlig sammenlægningsregel, som gælder for kundeansvarlige. Med henblik på fastsættelsen
af den samlede saldo eller værdi af Finansielle konti, der ejes af en person, for at afgøre, om
en Finansiel konto er en Højværdikonto, er et Indberettende finansielt institut også forpligtet
38
til, for så vidt angår en Finansiel konto, som en kundeansvarlig ved eller har grund til at vide
er direkte eller indirekte ejet, kontrolleret eller oprettet (bortset fra i egenskab af en betroet
person) af den samme person, at sammenlægge alle sådanne konti.
4. Beløb anses for at indbefatte tilsvarende beløb i andre valutaer. Alle beløb denomineret i
hver medlemsstats nationale valuta skal forstås som inkluderende tilsvarende beløb i andre
valutaer, som fastsat ved national lov.
AFDELING VIII
DEFINITIONER
Følgende udtryk har den betydning, der er anført nedenfor:
A. Indberettende finansielt institut
1. Udtrykket »Indberettende finansielt institut« betyder et Finansielt institut i en medlemsstat, der
ikke er et Ikkeindberettende finansielt institut. Udtrykket »Finansielt institut i en medlemsstat«
betyder i) et Finansielt institut, der er hjemmehørende i en medlemsstat, med undtagelse af filia-
ler af det pågældende Finansielle institut, der er beliggende uden for denne medlemsstat, og ii) en
filial af et Finansielt institut, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, hvis den pågældende
filial er beliggende i denne medlemsstat.
2. Udtrykket »Finansielt institut i en deltagende jurisdiktion« betyder i) et Finansielt institut, der er
hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, med undtagelse af filialer af det pågældende Finan-
sielle institut, der er beliggende uden for denne Deltagende jurisdiktion, og ii) en filial af et Fi-
nansielt institut, der ikke er hjemmehørende i en Deltagende jurisdiktion, hvis den pågældende
filial er beliggende i denne Deltagende jurisdiktion.
3. Udtrykket »Finansielt institut« betyder et Forvaltningsinstitut, et Indskudsinstitut, en Investe-
ringsenhed eller et Specificeret forsikringsselskab.
4. Udtrykket »Forvaltningsinstitut« (Custodial Institution) betyder en Enhed, der som en væsentlig
del af sin forretningsvirksomhed besidder Finansielle aktiver for andres regning. En Enhed besid-
der Finansielle aktiver for andres regning som en væsentlig del af sin forretningsvirksomhed,
hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan henføres til besiddelse af Finansielle aktiver og dertil
knyttede finansielle tjenesteydelser, svarer til eller overstiger 20 % af Enhedens bruttoindkomst i
den korteste af følgende to perioder: i) den treårige periode, som slutter den 31. december (eller
den sidste dag af en regnskabsperiode, som ikke følger kalenderåret) forud for det år, hvor fast-
sættelsen sker, eller ii) den periode, Enheden har eksisteret.
5. Udtrykket »Indskudsinstitut« (Depository Institution) betyder en Enhed, der accepterer indskud
som et sædvanligt led i bankvirksomhed eller lignende forretningsvirksomhed.
6. Udtrykket »Investeringsenhed« (Investment Entity) betyder en Enhed:
a) der som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig udfører en eller flere af følgende aktivite-
ter eller operationer for eller på vegne af en kunde:
i) handel med pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser, derivater
mv.), valutaveksling, børs-, rente- og indeksinstrumenter, omsættelige værdipapirer eller
råvareterminskontrakter
ii) individuel og kollektiv porteføljeforvaltning, eller
iii) anden form for investering, administration eller forvaltning af Finansielle aktiver eller
penge på vegne af andre personer
eller
39
b) hvis bruttoindkomst hovedsagelig kan tilskrives investering, geninvestering eller handel med
Finansielle aktiver, hvis Enheden forvaltes af en anden Enhed, som er et Indskudsinstitut, et
Forvaltningsinstitut, et Specificeret forsikringsselskab eller en Investeringsenhed som be-
skrevet i afsnit A, punkt 6, litra a).
En Enhed anses for som led i forretningsvirksomhed hovedsagelig at udføre en eller flere af
de aktiviteter, der er beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra a), eller en Enheds bruttoindkomst
kan hovedsagelig tilskrives investering, geninvestering eller handel med Finansielle aktiver
til de formål, der er nævnt i afsnit A, punkt 6, litra b), hvis Enhedens bruttoindkomst, der kan
henføres til de relevante aktiviteter, svarer til eller overstiger 50 % af Enhedens bruttoind-
komst i den korteste af følgende to perioder: i) den treårige periode, som slutter den 31. de-
cember i det år, der går forud for det år, hvor fastsættelsen sker, eller ii) den periode, Enhe-
den har eksisteret. Udtrykket »Investeringsenhed« omfatter ikke en Enhed, som er en Aktiv
NFE, fordi den pågældende Enhed opfylder en eller flere af betingelserne i afsnit D, punkt 8,
litra d)-g).
Dette stykke skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med ordlyden i definitio-
nen af »finansielt institut« i henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (»Financial
Action Task Force«).
7. Udtrykket »Finansielt aktiv« omfatter værdipapirer (f.eks. kapitalandele i et aktieselskab, andele
eller ejerinteresser i et interessentskab, der har udvidet ejerkreds eller er børsnoteret, eller en
trust, obligationer, lånebeviser, gældsbreve eller tilsvarende gældsbeviser), andele i et interes-
sentskab, varer, swaps (f.eks. renteswaps, valutaswaps, basisswaps, rentelofter, rentegulve, råva-
reswaps, aktieswaps, aktieindeksswaps og lignende aftaler), Forsikringsaftaler eller Annuitetsaf-
taler eller andele (herunder en futureskontrakt, en terminskontrakt eller en option) i værdipapirer,
interessentskaber, varer, swaps, Forsikringsaftaler eller Annuitetsaftaler. Udtrykket »Finansielt
aktiv« omfatter ikke en ikkegældsbaseret, direkte andel i fast ejendom.
8. Udtrykket »Specificeret forsikringsselskab« (Specified Insurance Company) betyder en Enhed,
som er et forsikringsselskab (eller holdingselskab til et forsikringsselskab), som udsteder, eller er
forpligtet til at foretage betalinger med hensyn til, en Forsikringsaftale med kontantværdi (Cash
Value Insurance Contract) eller en Annuitetsaftale.
B. Ikkeindberettende finansielt institut
1. Udtrykket »Ikkeindberettende finansielt institut« betyder et Finansielt institut, der er:
a) en Offentlig enhed, en International organisation eller en Centralbank, undtagen med hensyn
til en betaling, der er afledt af en forpligtelse i forbindelse med en kommerciel finansiel akti-
vitet af en type, som udøves af et Specificeret forsikringsselskab, et Forvaltningsinstitut eller
et Indskudsinstitut
b) en Pensionskasse med bred deltagelse, en Pensionskasse med begrænset deltagelse, en Pensi-
onskasse tilhørende en Offentlig enhed, en International organisation eller en Centralbank el-
ler en Kvalificeret kreditkortudsteder
c) enhver anden Enhed, der udgør en lav risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, har
stort set har samme kendetegn som de Enheder, der er beskrevet i afsnit B, punkt 1, litra a)
og b), og er opført på listen over Ikkeindberettende finansielle institutter, jf. artikel 8, stk. 7a,
i dette direktiv, forudsat at en sådan Enheds status som Ikkeindberettende finansielt institut
ikke strider mod målene i dette direktiv
d) et Fritaget institut for kollektiv investering, eller
e) en trust, i det omfang forvalteren af trusten er et Indberettende finansielt institut og indberet-
ter alle oplysninger, der kræves indberettet i henhold til afdeling I for så vidt angår alle tru-
stens Indberetningspligtige konti.
40
2. Udtrykket »Offentlig enhed« betyder en medlemsstats eller anden jurisdiktions regering, en poli-
tisk underinddeling af en medlemsstat eller anden jurisdiktion (hvilket for at undgå tvivl omfatter
stat, provins, region eller kommune) eller en myndighed eller anden institution, der ejes fuldt ud
af en medlemsstat eller anden jurisdiktion eller af en eller flere af ovenstående (hver især en »Of-
fentlig enhed«). Denne kategori består af integrerende dele, kontrollerede enheder og politiske
underinddelinger af en medlemsstat eller anden jurisdiktion.
a) En »integrerende del« af en medlemsstat eller anden jurisdiktion betyder en person, en orga-
nisation, en myndighed, et kontor, en fond, en institution eller et andet organ, uanset beteg-
nelsen, der udgør en styrende myndighed i en medlemsstat eller anden jurisdiktion. Det sty-
rende organs nettoindtjening skal godskrives dets egen konto eller andre konti, der tilhører
denne medlemsstat eller anden jurisdiktion, uden at nogen del kommer en privatperson til
gode. En integrerende del omfatter ikke en fysisk person, der er regeringsrepræsentant, em-
bedsmand eller administrator, som handler i privat eller personlig egenskab.
b) En »kontrolleret enhed« betyder en Enhed, der i sin form er adskilt fra medlemsstaten eller
anden jurisdiktion, eller som på anden vis udgør en særskilt juridisk enhed, forudsat at:
i) Enheden ejes fuldt ud og kontrolleres direkte af en eller flere offentlige Enheder eller
gennem en eller flere kontrollerede enheder
ii) Enhedens nettoindtjening godskrives dens egen konto eller konti, der tilhører en eller
flere Offentlige enheder, uden at nogen del af indkomsten tilskrives en privatperson, og
iii) Enhedens aktiver ved opløsning tilfalder en eller flere Offentlige enheder.
c) Indkomst kommer ikke privatpersoner til gode, hvis disse personer er de tilsigtede modtagere
af et offentligt program, og programmets aktiviteter udføres over for offentligheden i almen-
hedens interesse eller vedrører forvaltningen af et offentligt tiltag. Uanset ovenstående anses
indkomst imidlertid for at komme privatpersoner til gode, hvis indkomsten stammer fra an-
vendelsen af en Offentlig enhed til at udføre en erhvervsmæssig virksomhed, som f.eks. en
kommerciel bankvirksomhed, som leverer finansielle tjenesteydelser til privatpersoner.
3. Udtrykket »International organisation« betyder en international organisation eller en myndighed
eller institution, der ejes fuldt ud heraf. Denne kategori omfatter enhver mellemstatslig organisa-
tion (herunder en overstatslig organisation), i) der hovedsagelig består af regeringer, ii) der i
praksis har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende aftale med medlemsstaten, og
iii) hvorfra indkomsten ikke kommer privatpersoner til gode.
4. Udtrykket »Centralbank« betyder en institution, der ved lov eller offentlig godkendelse er den
øverste myndighed ud over medlemsstatens regering, som udsteder instrumenter, der skal sættes i
omløb som valuta. Denne bank kan omfatte en institution, der er adskilt fra medlemsstatens rege-
ring, uanset om den ejes helt eller delvist af medlemsstaten.
5. Udtrykket »Pensionskasse med bred deltagelse« betyder en fond, der er oprettet for at tilvejebrin-
ge pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald, eller en kombination af
disse, til modtagere, der er nuværende eller tidligere arbejdstagere (eller personer, som er udpe-
get af sådanne arbejdstagere) hos en eller flere arbejdsgivere, som modydelse for de leverede
ydelser, forudsat at pensionskassen
a) ikke har nogen modtager, der har ret til mere end 5 % af pensionskassens aktiver
b) er underlagt offentlig regulering og indberetter oplysninger til skattemyndighederne og
c) opfylder mindst ét af følgende krav:
i) pensionskassen er generelt fritaget for skat på investeringsindtægter, eller beskatningen
af disse indtægter er udskudt, eller de beskattes med en nedsat sats på grund af dens sta-
tus som pensionsordning
41
ii) pensionskassen modtager mindst 50 % af sine samlede bidrag (bortset fra overførsler af
aktiver fra andre ordninger som beskrevet i afsnit B, punkt 5-7, eller fra pensionskonti
som beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)), fra de finansierende arbejdsgivere
iii) udlodninger eller udbetalinger fra pensionskassen er kun tilladt, når specifikke hændel-
ser vedrørende pension, invaliditet eller dødsfald har fundet sted (undtagen overførsel af
udlodninger til andre pensionskasser som beskrevet i afsnit B, punkt 5-7, eller pensions-
konti som beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)), i modsat fald pålægges der sanktioner
på udlodninger eller udbetalinger, der foretages før disse specifikke hændelser, eller
iv) arbejdstagernes bidrag (undtagen visse tilladte supplerende bidrag) til pensionskassen er
begrænset under henvisning til arbejdstagerens arbejdsindkomst eller må ikke på årsba-
sis overstige et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som
svarer til 50 000 USD, under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII,
afsnit C, om kontosammenlægning og valutaomregning.
6. Udtrykket »Pensionskasse med begrænset deltagelse« betyder en fond, der er oprettet for at tilve-
jebringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald til modtagere, der er
nuværende eller tidligere arbejdstagere (eller personer, som er udpeget af sådanne arbejdstagere)
hos en eller flere arbejdsgivere, som modydelse for de leverede ydelser, forudsat at
a) pensionskassen har færre end 50 deltagere
b) pensionskassen finansieres af en eller flere arbejdsgivere, som ikke er Investeringsenheder
eller Passive NFE'er
c) arbejdstagerens og arbejdsgiverens bidrag til pensionskassen (bortset fra overførsler af akti-
ver fra pensionskonti som beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)) er begrænset under henvis-
ning til hhv. arbejdstagerens arbejdsindkomst og godtgørels
d) deltagere, der ikke er hjemmehørende i den medlemsstat, hvori pensionskassen er etableret,
er ikke berettiget til mere end 20 % af pensionskassens aktiver, og
e) pensionskassen er underlagt offentlig regulering og indberetter oplysninger til skattemyndig-
hederne.
7. Udtrykket »Pensionskasse tilhørende en Offentlig enhed, International organisation eller Central-
bank« betyder en fond, der er oprettet af en Offentlig enhed, en International organisation eller en
Centralbank for at tilvejebringe pensionsydelser, invaliditetsydelser eller udbetalinger ved døds-
fald til modtagere eller deltagere, der er nuværende eller tidligere arbejdstagere (eller personer,
som er udpeget af sådanne arbejdstagere), eller som hverken er nuværende eller tidligere arbejds-
tagere, hvis ydelserne til modtagerne eller deltagerne tilvejebringes som modydelse for personli-
ge tjenesteydelser udført for den Offentlige enhed, den Internationale organisation eller Central-
banken.
8. Udtrykket »Kvalificeret kreditkortudsteder« betyder et Finansielt institut, som opfylder følgende
krav:
a) det Finansielle institut er udelukkende et Finansielt institut, fordi det er en kreditkortudste-
der, som kun accepterer indskud, når en kunde foretager en betaling, der overstiger en debet-
saldo på kortet, og overbetalingen ikke straks returneres til kunden, og
b) det Finansielle institut gennemfører senest den 1. januar 2016 politikker og procedurer, der
enten har til formål at forhindre, at en kunde foretager en overbetaling på over et beløb, der
er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD, eller at
sikre, at enhver overbetaling fra kunden ud over dette beløb tilbagebetales til kunden inden
for 60 dage, i begge tilfælde under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII,
punkt C, om kontosammenlægning og valutaomregning. I denne forbindelse henviser over-
betaling fra kunden ikke til kreditsaldi for så vidt angår omtvistede betalinger, men omfatter
kreditsaldi, der stammer fra returnering af varer.
42
9. Udtrykket »Fritaget institut for kollektiv investering« betyder en Investeringsenhed, der er regu-
leret som et institut for kollektiv investering, forudsat at alle andele i investeringsinstituttet ejes
af eller gennem fysiske personer eller Enheder, der ikke er Personer, hvorom der skal indberettes,
undtagen en Passiv NFE med Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indbe-
rettes.
En Investeringsenhed, der er reguleret som et institut for kollektiv investering, opfylder også kra-
vene i afsnit B, punkt 9, som et Fritaget institut for kollektiv investering, selv om investeringsin-
stituttet har udstedt fysiske ihændehaveraktier, forudsat at:
a) investeringsinstituttet ikke har udstedt og ikke udsteder nogen fysiske ihændehaveraktier ef-
ter den 31. december 2015
b) investeringsinstituttet inddrager alle sådanne aktier ved tilbagekøb
c) investeringsinstituttet udfører de procedurer for passende omhu, der er omhandlet i afdeling
II-VII, og indberetter de oplysninger, der skal indberettes med hensyn til sådanne aktier, når
disse aktier fremvises til indløsning eller anden betaling, og
d) investeringsinstituttet har indført politikker og procedurer, der skal sikre, at disse aktier ind-
løses eller gøres uomsættelige hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden den 1. ja-
nuar 2018.
C. Finansiel konto
1. Udtrykket »Finansiel konto« betyder en konto, der føres af et Finansielt institut, herunder en Ind-
skudskonto, en Forvaltningskonto og
a) for så vidt angår en Investeringsenhed, enhver andel i egenkapital eller gæld i det Finansielle
institut. Uanset det foranstående omfatter udtrykket »Finansiel konto« ikke nogen andel i
egenkapital eller gæld i en Enhed, der er en Investeringsenhed, udelukkende fordi den i) yder
investeringsrådgivning til og handler på vegne af, eller ii) forvalter porteføljer for og handler
på vegne af en kunde med henblik på investering, forvaltning eller administration af Finan-
sielle aktiver, der er deponeret i kundens navn i et andet Finansielt institut end denne Enhed
b) for så vidt angår et Finansielt institut, der ikke er beskrevet i afsnit C, punkt 1, litra a), enhver
andel i egenkapital eller gæld i det Finansielle institut, hvis denne type andel er oprettet med
henblik på at undgå indberetning i overensstemmelse med afdeling I, og
c) enhver Forsikringsaftale med kontantværdi og enhver Annuitetsaftale, som er udstedt eller
føres af et Finansielt institut, med undtagelse af en ikkeinvesteringstilknyttet, ikkeoverdrage-
lig umiddelbar livrente, der er udstedt til en fysisk person og tillægger en økonomisk værdi
til pensions- eller invaliditetsydelsen, som indrømmes under en konto, som er en Undtaget
konto.
Udtrykket »Finansiel konto« omfatter ikke en konto, der er en Undtaget konto.
2. Udtrykket »Indskudskonto« omfatter enhver forretningskonto, lønkonto, opsparingskonto, aftale-
konto eller en konto, der er dokumenteret ved et indskudsbevis, opsparingsbevis, investeringsbe-
vis, gældsbevis eller andet tilsvarende instrument, som føres af et Finansielt institut som et sæd-
vanligt led i bankvirksomhed eller tilsvarende forretningsvirksomhed. En Indskudskonto omfat-
ter også et beløb, som opbevares af et forsikringsselskab i henhold til en garanteret investering-
skontrakt eller en tilsvarende aftale om at betale eller godskrive renter af beløbet.
3. Udtrykket »Forvaltningskonto« betyder en konto (bortset fra en Forsikringsaftale eller Annuitets-
aftale), der indeholder et eller flere Finansielle aktiver til fordel for en anden person.
4. Udtrykket »Andel i egenkapital« betyder for så vidt angår et interessentskab, der er et Finansielt
institut, enten andel i kapital eller andel i overskud i interessentskabet. For så vidt angår en trust,
der er et Finansielt institut, anses en Andel i egenkapital for at være besiddet af en person, der
behandles som stifter eller berettiget i hele eller en del af trusten, eller en anden fysisk person,
der udøver endelig effektiv kontrol over trusten. En Person, hvorom der skal indberettes, behand-
43
les som værende berettiget i en trust, hvis en sådan Person, hvorom der skal indberettes, har ret
til at modtage direkte eller indirekte (for eksempel gennem en forvalter) en pligtmæssig udlod-
ning eller kan modtage direkte eller indirekte en skønsmæssig udlodning fra trusten.
5. Udtrykket »Forsikringsaftale« betyder en aftale (bortset fra en Annuitetsaftale), i henhold til hvil-
ken udstederen accepterer at betale et beløb ved indtræden af en specificeret hændelse, der om-
fatter døds-, sygdoms-, ulykkes-, ansvars- eller ejendomsrisiko.
6. Udtrykket »Annuitetsaftale« betyder en aftale, i henhold til hvilken udstederen accepterer at fore-
tage udbetalinger i en tidsperiode, der helt eller delvis bestemmes under hensyn til en eller flere
fysiske personers forventede levetid. Udtrykket omfatter også en aftale, der anses for en Annui-
tetsaftale i henhold til lov, forskrift eller praksis i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor
aftalen er udstedt, og i henhold til hvilken udstederen accepterer at foretage betalinger i en årræk-
ke.
7. Udtrykket »Forsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale (bortset fra en gen-
forsikringsaftale for regresansvar mellem to forsikringsselskaber), som har en Kontantværdi.
8. Udtrykket »Kontantværdi« betyder det største af følgende to beløb: i) det beløb, som forsikrings-
tageren er berettiget til at modtage ved opsigelse eller udløb af aftalen (bestemt uden nedsættelse
for en eventuel betaling i forbindelse med opsigelse eller forsikringspolicelån) og ii) det beløb,
som forsikringstageren kan låne i henhold til eller under hensyn til aftalen. Uanset det foranståen-
de omfatter udtrykket »Kontantværdi« ikke et beløb, som skal betales i henhold til en Forsik-
ringsaftale:
a) alene som følge af, at en person, som er forsikret i henhold til en livsforsikringsaftale, er af-
gået ved døden
b) i form af personskade- eller sygdomsydelser eller anden ydelse, der erstatter et økonomisk
tab ved indtræden af den hændelse, der er forsikret mod
c) i form af tilbagebetaling af en tidligere indbetalt præmie (fratrukket udgifter til forsikringsge-
byrer, uanset om de er opkrævet eller ej) i henhold til en Forsikringsaftale (bortset fra en in-
vesteringstilknyttet livsforsikrings- eller annuitetsaftale) som følge af annullering eller udløb
af aftalen, nedsættelse af risikoeksponering i aftalens dækningsperiode, eller som følge af
rettelse af posteringsfejl eller anden lignende fejl vedrørende aftalens præmie
d) som en udlodning til forsikringstager (undtagen udlodning i forbindelse med udløb), såfremt
udlodningen vedrører en Forsikringsaftale, i henhold til hvilken kun de ydelser, der er be-
skrevet i afsnit C, punkt 8, litra b), skal udbetales, eller
e) i form af tilbagebetaling af en forudbetalt præmie eller et præmiedepositum for en Forsik-
ringsaftale, for hvilken præmien skal betales mindst én gang årligt, hvis beløbet for forskuds-
præmien eller præmiedepositummet ikke overstiger den næste årlige præmie, der skal betales
i henhold til aftalen.
9. Udtrykket »Allerede eksisterende konto« betyder:
a) en Finansiel konto, som føres af et Indberettende finansielt institut pr. 31. december 2015
b) en Finansiel konto tilhørende en Kontohaver, uanset hvilken dato en sådan Finansiel konto
blev åbnet, såfremt
i) Kontohaveren også har en Finansiel konto, der er en Allerede eksisterende konto i med-
før af afsnit C, punkt 9, litra a), i det Indberettende finansielle institut (eller i en Tilknyt-
tet enhed i samme medlemsstat som det Indberettende finansielle institut)
ii) det Indberettende finansielle institut (og eventuelt den Tilknyttede enhed i samme med-
lemsstat som det Indberettende finansielle institut) behandler begge de ovennævnte Fi-
nansielle konti og Kontohaverens eventuelle andre Finansielle konti, der anses for Alle-
rede eksisterende konti i henhold til litra b), som en enkelt Finansiel konto med henblik
på opfyldelsen af de standarder for krav til viden, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit
44
A, og med henblik på beregningen af saldoen eller værdien af de Finansielle konti, når
beløbsgrænserne på kontiene anvendes
iii) det Indberettende finansielle institut for så vidt angår en Finansiel konto, der er omfattet
af AML/KYC-procedurer, er berettiget til at opfylde sådanne AML/KYC-procedurer for
den finansielle konto ved at benytte de AML/KYC-procedurer, der er gennemført for
den Allerede eksisterende konto beskrevet i afsnit C, punkt 9, litra a), og
iv) åbningen af den Finansielle konto ikke kræver, at Kontohaveren forelægger nye, supple-
rende eller ændrede kundeoplysninger, undtagen som følge af dette direktiv.
10. Udtrykket »Ny konto« betyder en Finansiel konto, der føres af et Indberettende finansielt institut
oprettet den 1. januar 2016 eller senere, medmindre den opfattes som en Allerede eksisterende
konto i henhold til afsnit C, punkt 9, litra b).
11. Udtrykket »Allerede eksisterende personkonto« betyder en Allerede eksisterende konto, som til-
hører en eller flere fysiske personer.
12. Udtrykket »Ny personkonto« betyder en Ny konto, som tilhører en eller flere fysiske personer.
13. Udtrykket »Allerede eksisterende enhedskonto« betyder en Allerede eksisterende konto, som til-
hører en eller flere Enheder.
14. Udtrykket »Lavværdikonto« betyder en Allerede eksisterende personkonto med en samlet saldo
eller værdi pr. 31. december 2015, der ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver med-
lemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD.
15. Udtrykket »Højværdikonto« betyder en Allerede eksisterende personkonto med en samlet saldo
eller værdi pr. 31. december 2015 eller 31. december i et hvilket som helst senere år, der oversti-
ger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000
USD.
16. Udtrykket »Ny enhedskonto« betyder en Ny konto, som tilhører en eller flere Enheder.
17. Udtrykket »Konto, der er undtaget« betyder en af følgende konti:
a) en pensionskonto, der opfylder følgende krav:
i) kontoen er reguleret som en personlig pensionskonto eller indgår i en registreret eller re-
guleret pensionsordning for udbetaling af pensionsydelser (herunder invaliditetsydelser
eller udbetalinger ved dødsfald)
ii) kontoen er skattebegunstiget (dvs. bidrag til kontoen, som ellers ville være skattepligti-
ge, er fradragsberettigede eller fratrækkes Kontohaverens bruttoindkomst eller beskattes
til en reduceret sats, eller beskatning af investeringsindkomst fra kontoen udskydes eller
beskattes til en reduceret sats)
iii) kontooplysningerne skal indberettes til skattemyndighederne
iv) udbetalinger er betinget af opnåelse af en bestemt pensionsalder, invaliditet eller døds-
fald, i modsat fald pålægges der sanktioner på udbetalinger, der foretages før disse speci-
fikke hændelser, og
v) enten i) de årlige bidrag er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats
nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD eller derunder, eller ii) det bidrag, der må
indbetales til kontoen i løbet af en levetid, er begrænset til et beløb, der er denomineret i
hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD eller derunder, i
begge tilfælde under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit C,
om kontosammenlægning og valutaomregning.
En Finansiel konto, der i øvrigt opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a), nr. v), vil også
opfylde disse krav, selv om en sådan Finansiel konto måtte modtage aktiver eller midler, der
overføres fra en eller flere Finansielle konti, der opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a)
eller b), eller fra en eller flere pensionskasser, der opfylder et af kravene i afsnit B, punkt 5-7.
b) en konto, der opfylder følgende krav:
45
i) kontoen er reguleret som et investeringsinstrument til andre formål end pension og hand-
les regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller kontoen er reguleret som et op-
sparingsinstrument til andre formål end pension
ii) kontoen er skattebegunstiget (dvs. bidrag til kontoen, som ellers ville være skattepligti-
ge, er fradragsberettigede eller fratrækkes Kontohaverens bruttoindkomst eller beskattes
til en reduceret sats, eller beskatning af investeringsindkomst fra kontoen udskydes eller
beskattes til en reduceret sats)
iii) udbetalinger er betinget af, at bestemte kriterier vedrørende formålet med investerings-
eller opsparingskontoen opfyldes (f.eks. udbetaling af uddannelsesmæssige ydelser eller
sygesikringsydelser), i modsat fald pålægges der sanktioner på udbetalinger, der foreta-
ges, før disse kriterier er opfyldt, og
iv) de årlige bidrag er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats natio-
nale valuta, og som svarer til 50 000 USD eller derunder under anvendelse af de regler,
der er omhandlet i afdeling VII, afsnit C, om kontosammenlægning og valutaomregning.
En Finansiel konto, der i øvrigt opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra b), nr. iv), vil også
opfylde disse krav, selv om en sådan Finansiel konto måtte modtage aktiver eller midler, der
overføres fra en eller flere Finansielle konti, der opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a)
eller b), eller fra en eller flere pensionskasser, der opfylder et af kravene i afsnit B, punkt 5-7.
c) En livsforsikringsaftale med en dækningsperiode, der udløber, inden den forsikrede person
fylder 90 år, forudsat at aftalen opfylder følgende krav:
i) periodiske præmier, som ikke mindskes over tid, betales mindst en gang om året i den
periode, aftalen er gældende, eller indtil den forsikrede fylder 90 år, alt efter hvilken pe-
riode der er kortest
ii) aftalen har ingen aftaleværdi, som en person kan få adgang til (ved udbetaling, lån eller
på anden måde) uden at bringe aftalen til ophør
iii) det beløb (bortset fra en udbetaling ved dødsfald), der skal betales ved aftalens annulle-
ring eller ophør, kan ikke overstige de samlede betalte præmier for aftalen, fratrukket de
samlede udgifter i forbindelse med død og sygdom (uanset om de faktisk blev pålagt el-
ler ej) for den eller de perioder, hvor aftalen har løbet, og eventuelle beløb, der er betalt
forud for aftalens annullering eller ophør, og
iv) aftalen tilhører ikke en erhverver mod vederlag.
d) en konto, som udelukkende tilhører et bo, såfremt dokumentationen for en sådan konto inde-
holder en kopi af afdødes testamente eller dødsattest.
e) en konto, der er oprettet i forbindelse med et af følgende forhold:
i) retsafgørelse eller dom
ii) salg, bytte eller leasing af fast ejendom eller personlige ejendele, forudsat at kontoen op-
fylder følgende krav:
– kontoen er finansieret udelukkende med en udbetaling, et forskud eller et depositum
på et passende beløb for at sikre en forpligtelse, der er direkte forbundet med transak-
tionen, eller en lignende betaling eller finansieres med et Finansielt aktiv, som er de-
poneret på kontoen i forbindelse med salg, bytte eller leasing af ejendommen eller
ejendelene
– kontoen er oprettet og anvendes udelukkende til at sikre køberens forpligtelse til at
betale købsprisen for ejendommen eller ejendelene, sælgerens forpligtelse til at afhol-
de alle eventuelle forpligtelser eller leasinggivers eller leasingtagers forpligtelse til at
betale for eventuelle skader, der berører den leasede ejendom eller de leasede ejende-
le som aftalt i forbindelse med leasingen
46
– kontoens aktiver, herunder afkastet heraf, udbetales eller på anden måde fordeles til
køber, sælger, leasinggiver eller leasingtager (herunder for at opfylde denne persons
forpligtelser), når ejendommen eller ejendelene sælges, byttes eller overdrages, eller
lejemålet ophører
– kontoen er ikke en margenkonto eller lignende konto oprettet i forbindelse med salg
eller bytte af et Finansielt aktiv, og
– kontoen er ikke forbundet med en konto, der er beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra f)
iii) et Finansielt instituts forpligtelse til, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom, at
hensætte en del af betalingen udelukkende med det formål at gøre det muligt at betale
skatter eller forsikringer i forbindelse med den faste ejendom på et senere tidspunkt
iv) et Finansielt instituts forpligtelse til udelukkende at lette betalingen af skatter på et sene-
re tidspunkt.
f) en Indskudskonto, der opfylder følgende krav:
i) kontoen eksisterer udelukkende, fordi en kunde foretager en betaling ud over en debet-
saldo på et kreditkort eller en anden revolverende kreditfacilitet, og overbetalingen ikke
straks returneres til kunden, og
ii) det Finansielle institut gennemfører senest den 1. januar 2016 politikker og procedurer,
der enten har til formål at forhindre, at en kunde foretager en overbetaling på over et be-
løb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000
USD, eller at sikre, at enhver overbetaling fra kunden ud over dette beløb tilbagebetales
til kunden inden for 60 dage, i begge tilfælde under anvendelse af de regler, der er om-
handlet i afdeling VII, punkt C, om valutaomregning. I denne forbindelse henviser over-
betaling fra kunden ikke til kreditsaldi for så vidt angår omtvistede betalinger, men om-
fatter kreditsaldi, der stammer fra returnering af varer.
g) enhver anden konto, der udgør en lav risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, har
stort set samme kendetegn som de konti, der er beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)-f), og
er opført på listen over Undtagne konti, jf. artikel 8, stk. 7a, i dette direktiv forudsat at en
sådan kontos status som Undtagen konto ikke strider mod målene, i dette direktiv.
D. Indberetningspligtig konto
1. Udtrykket »Indberetningspligtig konto« betyder en Finansiel konto, som føres af et Indberettende
finansielt institut i en medlemsstat, og som ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal indbe-
rettes, eller af en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom
der skal indberettes, forudsat at den er blevet identificeret som sådan i henhold til de procedurer
for passende omhu, der beskrives i afdeling II-VII.
2. Udtrykket »Person, hvorom der skal indberettes« betyder en Person i en medlemsstat, som ikke
er: i) et selskab, hvis aktier regelmæssigt handles på et eller flere etablerede værdipapirmarkeder,
ii) et selskab, der er en Tilknyttet enhed til et selskab, der er beskrevet i nr. i), iii) en Offentlig
enhed, iv) en International organisation, v) en Centralbank eller vi) et Finansielt institut.
3. Udtrykket »Person i en medlemsstat« med hensyn til hver medlemsstat betyder en fysisk person
eller en Enhed, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat i henhold til skattelovgivningen i
den medlemsstat, eller et bo efter en afdød person, der var hjemmehørende i en anden medlems-
stat. Med henblik herpå skal en Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lig-
nende juridisk ordning, der ikke har noget skattemæssigt hjemsted, betragtes som hjemmehøren-
de i den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende.
4. Udtrykket »Deltagende jurisdiktion« med hensyn til hver medlemsstat betyder
a) en anden medlemsstat
b) en anden jurisdiktion, i) med hvilken den pågældende medlemsstat har indgået en aftale om,
at denne jurisdiktion vil tilvejebringe de oplysninger, der er anført i afdeling I, og ii) der er
47
opført på en liste, der offentliggøres af den pågældende medlemsstat og meddeles Europa-
Kommissionen
c) en anden jurisdiktion, i) med hvilken EU har indgået en aftale om, at denne jurisdiktion vil
tilvejebringe de oplysninger, der er anført i afdeling I, og ii) der er opført på en liste, der of-
fentliggøres af Europa-Kommissionen.
5. Udtrykket »Kontrollerende personer« betyder fysiske personer, der udøver kontrol over en En-
hed. For så vidt angår trusts betyder dette udtryk stifter(e), forvalter(e), (eventuel) protektor(er),
de(n) begunstigede eller klasse(r) af begunstigede og en eller flere andre fysiske personer, der i
sidste instans udøver reel kontrol over trusten, og for så vidt angår en anden juridisk ordning end
en trust betyder udtrykket personer i tilsvarende eller lignende stilling. Udtrykket »Kontrolleren-
de personer« skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med henstillingerne fra Den
Finansielle Aktionsgruppe (»Financial Action Task Force«).
6. Udtrykket »NFE« betyder en Enhed, som ikke er et Finansielt institut.
7. Udtrykket »Passiv NFE« betyder i) en NFE, der ikke er en aktiv NFE, eller ii) en Investeringsen-
hed beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et Finansielt institut i en deltagende juris-
diktion.
8. Udtrykket »Aktiv NFE« betyder en NFE, der opfylder et af følgende kriterier:
a) mindre end 50 % af NFE'ens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden rele-
vant indberetningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 % af de aktiver, der ejes af
NFE'en i det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, er aktiver,
som genererer eller ejes med henblik på at generere passiv indkomst
b) aktierne i NFE'en handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller NFE'en er en
Tilknyttet enhed til en Enhed, hvis aktier regelmæssigt handles på et etableret værdipapir-
marked
c) NFE'en er en Offentlig enhed, en International organisation, en Centralbank eller en Enhed,
der ejes fuldt ud af en eller flere af ovenstående
d) praktisk taget alle aktiviteterne i NFE'en består i at eje (helt eller delvist) den udstedte be-
holdning af aktier i, eller yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datterselskaber,
der driver anden handel eller forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut,
bortset fra, at en Enhed ikke er kvalificeret til denne status, hvis Enheden fungerer som (eller
foregiver at være) en investeringsfond, som f.eks. en private equity-fond, venturekapitalfond,
leveraged buyout-fond eller et investeringsinstrument, der har til formål at erhverve eller fi-
nansiere selskaber og derefter eje aktieposter i disse selskaber som anlægsaktiver til investe-
ringsformål
e) NFE'en driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie, men
investerer kapital i aktiver med det formål at drive anden forretningsvirksomhed end virk-
somhed som Finansielt institut, forudsat at NFE'en ikke er berettiget til denne undtagelse ef-
ter den dato, der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige oprettelse af NFE'en
f) NFE'en har ikke været et Finansielt institut i de seneste fem år og er i færd med at afvikle
sine aktiver eller er ved at omorganisere sig med det formål at fortsætte eller genoptage drif-
ten af anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut
g) NFE'en er hovedsageligt beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller for
Tilknyttede enheder, der ikke er Finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller hed-
gingydelser til nogen Enhed, der ikke er en Tilknyttet enhed, forudsat at den gruppe af sådan-
ne Tilknyttede enheder hovedsagelig driver anden forretningsvirksomhed end virksomhed
som Finansielt institut, eller
h) NFE'en opfylder alle følgende krav:
48
i) den er etableret og drives i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjem-
mehørende, udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kultur-
elle, sports- eller uddannelsesmæssige formål, eller den er etableret og drives i den med-
lemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, og er en faglig organisati-
on, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsorganisation, en landbrugs- eller
havebrugsorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives
til fremme af social velfærd
ii) den er fritaget for indkomstskat i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er
hjemmehørende
iii) den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens
indkomst eller aktiver
iv) den gældende ret i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehø-
rende, eller NFE'ens stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen del af NFE'ens indkomst
eller aktiver at blive udloddet til, eller anvendt til fordel for, en privatperson eller ikke-
velgørende Enhed, bortset fra, hvad der følger af udøvelsen af NFE'ens velgørende akti-
viteter, eller som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser, eller som
betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom eller ejendele, som
NFE'en har købt, og
v) den gældende ret i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehø-
rende, eller NFE'ens stiftelsesdokumenter kræver, at alle NFE'ens aktiver ved enhedens
likvidation eller opløsning skal udloddes til en Offentlig enhed eller anden nonprofitor-
ganisation eller tilfalde regeringen i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor
NFE'en er hjemmehørende, eller en politisk underafdeling deraf.
E. Diverse
1. Udtrykket »Kontohaver« betyder den person, som det Finansielle institut, der fører kontoen, har
opført eller identificeret som ejer af en Finansiel konto. En person, som ikke er et Finansielt insti-
tut, og som ejer en Finansiel konto til fordel for eller for regning af en anden person som befuld-
mægtiget, depositar, forvalter, underskriftsberettiget, investeringsrådgiver eller mellemmand, be-
tragtes ikke som indehaver af kontoen ved anvendelsen af dette direktiv, og denne anden person
betragtes som indehaver af kontoen. For så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi el-
ler en Annuitetsaftale er Kontohaver enhver person, der er berettiget til at få Kontantværdien el-
ler til at ændre den begunstigede efter aftalen. Hvis ingen person kan få Kontantværdien eller kan
ændre den begunstigede, er Kontohaver enhver person, der er nævnt som ejer i aftalen, og enhver
person med en personlig ret til betalinger i henhold til aftalens betingelser. Når udbetalinger i
henhold til en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale påbegyndes, skal enh-
ver person, der er berettiget til at modtage en betaling i henhold til aftalen, betragtes som Konto-
haver.
2. »AML/KYC-procedurer«: et Indberettende finansielt instituts procedurer for passende omhu i
forhold til kunder i henhold til krav vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller til-
svarende krav, som dette Indberettende finansielle institut er underlagt.
3. Udtrykket »Enhed« betyder en juridisk person eller en juridisk ordning såsom et selskab, et inte-
ressentskab, en trust eller en fond.
4. En Enhed er en »Tilknyttet enhed« til en anden Enhed, hvis i) en af Enhederne kontrollerer den
anden Enhed, ii) de to Enheder er under fælles kontrol, eller iii) de to Enheder er Investeringsen-
heder som beskrevet i afsnit A, punkt 6, litra b), er under fælles forvaltning, og denne forvaltning
opfylder forpligtelserne for passende omhu for sådanne Investeringsenheder. I denne henseende
omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af stemmerne og værdien i en
Enhed.
49
5. Udtrykket »Skatteregistreringsnummer« betyder en Skattepligtigs identifikationsnummer (eller
hvad der til praktiske formål svarer dertil i mangel af et Skatteregistreringsnummer).
6. Udtrykket »Bevisdokument« omfatter en eller flere af følgende:
a) en hjemlandsattest udstedt af et autoriseret myndighedsorgan (f.eks. en statslig myndighed,
et andet offentligt organ eller en kommune) i medlemsstaten eller anden jurisdiktion, hvori
betalingsmodtageren hævder at være hjemmehørende
b) med hensyn til en fysisk person enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myn-
dighedsorgan (f.eks. en statslig myndighed, et andet offentligt organ eller en kommune), der
omfatter personens navn, og som typisk anvendes til identifikationsformål
c) med hensyn til en Enhed enhver gyldig dokumentation udstedt af et autoriseret myndigheds-
organ (f.eks. en statslig myndighed, et andet offentligt organ eller en kommune), der omfatter
Enhedens navn og enten adressen på dens hovedkontor i den medlemsstat eller anden juris-
diktion, hvor den hævder at være hjemmehørende, eller i den medlemsstat eller anden juris-
diktion, hvor Enheden blev registreret eller oprettet
d) et revideret årsregnskab, en tredjeparts kreditrapport, en konkursbegæring eller en rapport fra
en værdipapirtilsynsmyndighed.
Med hensyn til en Allerede eksisterende enhedskonto kan Indberettende finansielle institutter
som Bevisdokument anvende enhver klassificering i det Indberettende finansielle instituts arkiver
på Kontohaveren, som er fastlagt på grundlag af et standardiseret branchekodesystem, som er re-
gistreret af det Indberettende finansielle institut i overensstemmelse med dets normale forret-
ningspraksis med henblik på AML/KYC-procedurer eller andre reguleringsmæssige formål (bort-
set fra skattemæssige formål), og som er foretaget af det Indberettende finansielle institut inden
den dato, hvor den finansielle konto er klassificeret som en Allerede eksisterende konto, forudsat
at det Indberettende finansielle institut ikke ved eller ikke har grund til at vide, at en sådan klassi-
ficering er forkert eller upålidelig. Udtrykket »standardiseret branchekodesystem« betyder et ko-
desystem, der anvendes til at klassificere virksomheder efter virksomhedstype til andre formål
end skattemæssige formål.
AFDELING IX
EFFEKTIV GENNEMFØRELSE
I henhold til artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv skal medlemsstaterne indføre regler og administrative pro-
cedurer for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning og pas-
sende omhu, der er anført ovenfor, herunder:
1. regler, der skal forhindre, at Finansielle institutter, personer eller mellemmænd indfører en prak-
sis, der har til formål at omgå procedurerne for indberetning og passende omhu
2. regler, der forpligter Indberettende finansielle institutter til at føre registre over de skridt, der er
taget, og de beviser, der er anvendt under udførelsen af ovennævnte procedurer, og passende for-
anstaltninger til at fremskaffe disse registre
3. administrative procedurer til at kontrollere Indberettende finansielle institutters overholdelse af
procedurerne for indberetning og passende omhu, administrative procedurer, der skal følges op i
samarbejde med det Indberettende finansielle institut, hvis der indberettes ikkedokumenterede
konti
4. administrative procedurer til at sikre, at de Enheder og konti, som er defineret i national lovgiv-
ning som Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti, fortsat frembyder en lav ri-
siko for at blive anvendt til skatteunddragelse, og
5. effektive håndhævelsesbestemmelser i tilfælde af manglende overholdelse.
50
AFDELING X
GENNEMFØRELSESDATOER FOR SÅ VIDT ANGÅR INDBERETTENDE FINANSIELLE
INSTITUTTER, DER ER BELIGGENDE I ØSTRIG
For så vidt angår Indberettende finansielle institutter, der er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til
»2016« og »2017« i dette bilag læses som henvisninger til henholdsvis »2017« og »2018«.
For så vidt angår Allerede eksisterende konti, som indehaves af Indberettende finansielle institutter, der
er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til »den 31. december 2015« i dette bilag læses som henvis-
ninger til »den 31. december 2016«.
BILAG II
SUPPLERENDE REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR
OPLYSNINGER OM FINANSIELLE KONTI
1. Ændring i omstændighederne
En »ændring i omstændighederne« omfatter enhver ændring, der medfører nye oplysninger vedrørende
en persons status, eller på anden måde er i modstrid med personens status. En ændring i omstændigheder-
ne omfatter desuden enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til Kontohaverens konto (herunder til-
føjelse, udskiftning eller andre ændringer i forbindelse med en Kontohaver) eller enhver ændring eller til-
føjelse af oplysninger til en konto med tilknytning til en sådan konto (under anvendelse af reglerne om
kontosammenlægning, der er beskrevet i afdeling VII, afsnit C, punkt 1-3 i bilag I), hvis en sådan ændring
eller tilføjelse af oplysninger påvirker Kontohaverens status.
Hvis et Indberettende finansielt institut har anvendt bopælsadressetesten beskrevet i afdeling III, afsnit
B, punkt 1, i bilag I, og der er sket en ændring i omstændighederne, som bevirker, at det Indberettende
finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at det oprindelige Bevisdokument (eller anden til-
svarende dokumentation) er forkert eller upålideligt, skal det Indberettende finansielle institut senest den
sidste dag i det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode eller 90 kalenderdage efter
meddelelsen eller opdagelsen af en sådan ændring i omstændighederne indhente en egenerklæring og et
nyt Bevisdokument, der kan fastlægge Kontohaverens skattemæssige hjemsted(er). Hvis det Indberetten-
de finansielle institut ikke kan fremskaffe egenerklæringen og det nye Bevisdokument inden denne dato,
skal det Indberettende finansielle institut anvende proceduren for søgning i elektroniske aktiver som be-
skrevet i afdeling III, afsnit B, punkt 2-6, i bilag I.
2. Egenerklæring til Nye enhedskonti
For så vidt angår Nye enhedskonti kan et Indberettende finansielt institut kun basere sig på en egener-
klæring fra enten Kontohaveren eller den Kontrollerende person med henblik på at afgøre, om en Kon-
trollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes.
3. Et Finansielt instituts hjemsted
Et Finansielt institut er »hjemmehørende« i en medlemsstat, hvis det er underlagt lovgivningen i denne
medlemsstat (dvs. medlemsstaten er i stand til at håndhæve det Finansielle instituts indberetningspligt).
Generelt er et Finansielt institut, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, underlagt lovgivningen
i denne medlemsstat, og dermed er det et Finansielt institut i en medlemsstat. En trust, der er et Finansielt
institut (uanset om det har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat), anses for at være underlagt en med-
lemsstats lovgivning, hvis en eller flere af dens forvaltere er hjemmehørende i denne medlemsstat, med-
mindre trusten indberetter alle de oplysninger, der skal indberettes i henhold til dette direktiv for så vidt
51
angår Indberetningspligtige konti, der føres af trusten, til en anden medlemsstat, fordi den har skattemæs-
sigt hjemsted i denne anden medlemsstat. Hvis et Finansielt institut (bortset fra en trust) ikke har et skat-
temæssigt hjemsted (f.eks. fordi det betragtes som skattemæssigt transparent eller er beliggende i en juris-
diktion, som ikke har nogen indkomstskat), anses det for at være underlagt en medlemsstats lovgivning,
og det er således et Finansielt institut i en medlemsstat, hvis:
a) det er registreret i henhold til medlemsstatens lovgivning
b) ledelsen (herunder den faktiske ledelse) har hjemsted i medlemsstaten, eller
c) det er underlagt finansielt tilsyn i medlemsstaten.
Når et Finansielt institut (bortset fra en trust) er hjemmehørende i to eller flere medlemsstater, er dette
Finansielle institut underlagt de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der er gældende i den
medlemsstat, hvori det fører den eller de Finansielle konti.
4. Ført konto
Generelt anses en konto for at føres af et Finansielt institut på følgende måde:
a) en Forvaltningskonto: af det Finansielle institut, der har aktiverne på kontoen i forvaring (herun-
der et Finansielt institut, som opbevarer aktiver i instituttets eget navn på vegne af en Kontohaver
i et sådant institut)
b) en Indskudskonto: af det Finansielle institut, der er forpligtet til at foretage betalinger vedrørende
kontoen (undtagen en befuldmægtiget for et Finansielt institut, uanset om den befuldmægtigede
er et Finansielt institut)
c) en andel i egenkapital eller gæld i det Finansielle institut, der udgør en Finansiel konto: af dette
Finansielle institut
d) en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale: af det Finansielle institut, der er
forpligtet til at foretage betalinger vedrørende aftalen.
5. Truster, der er Passive NFE'er
En Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lignende juridisk ordning, der ikke har
noget skattemæssig hjemsted i henhold til afdeling VIII, afsnit D, punkt 3, i bilag I, betragtes som hjem-
mehørende i den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende. I den forbindelse anses
en juridisk person eller en juridisk ordning for »lignende« i forhold til et interessentskab og et anpartssel-
skab, hvis den ikke betragtes som en skattepligtig Enhed i en medlemsstat i henhold til den pågældende
medlemsstats skattelovgivning. For at undgå dobbelt indberetning (i lyset af det brede anvendelsesområde
for begrebet »Kontrollerende personer« for så vidt angår truster) må en trust, der er en Passiv NFE, ikke
anses for at være en lignende juridisk ordning.
6. Adresse på Enhedens hovedkontor
Et af kravene, der er beskrevet i afdeling VIII, afsnit E, punkt 6, litra c), i bilag I er, at for så vidt angår
en Enhed indeholder officielle dokumenter enten adressen på Enhedens hovedkontor i den medlemsstat
eller anden jurisdiktion, hvori Enheden hævder at være hjemmehørende, eller i den medlemsstat eller an-
den jurisdiktion, hvori Enheden blev registreret eller oprettet. Adressen på Enhedens hovedkontor er nor-
malt det sted, hvor den faktiske ledelse er beliggende. Adressen på et Finansielt institut, hvor Enheden
fører en konto, en postboks eller en adresse, der udelukkende anvendes til postforsendelse, er ikke adres-
sen på Enhedens hovedkontor, medmindre en sådan adresse er den eneste adresse, der anvendes af Enhe-
den og fremstår som Enhedens registrerede adresse i Enhedens oprettelsesdokumenter. Endvidere er en
adresse, der er opgivet med instrukser om at opbevare al post til den pågældende adresse, ikke adressen
på Enhedens hovedkontor.«
52
53
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1634 af 26. december 2013, § 2 i lov nr.
1376 af 16. december 2014 og senest ved § 4 i lov
nr. 739 af 1. juni 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003
om beskatning af indtægter fra opsparing i form af
rentebetalinger, EU-tidende 2003 nr. L 157, s. 8.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/
EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64 side 1, som ænd-
ret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. decem-
ber 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, EU-tidende
2014, nr. L 359, side 1.
§ 3 B. - - - 2. I § 3 B indsættes som stk. 10-16:
Stk. 1.-9. - - - »Stk. 10. Enhver multinational koncerns ultimati-
ve moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehø-
rende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1 el-
ler fondsbeskatningslovens § 1, skal til told- og
skatteforvaltningen indgive en land-for-land-rap-
port for et indkomstår, hvis koncernen har en kon-
solideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i regn-
skabsåret forud for det indkomstår, der skal rap-
porteres for. Land-for-land-rapporten skal indgives
senest 12 måneder efter den sidste dag i det ind-
komstår, som land-for-land-rapporten skal indgives
for.
Stk. 11. Et koncernselskab, som ikke er det ulti-
mative moderselskab, skal indgive land-for-land-
rapporten i overensstemmelse med stk. 10, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) koncernselskabet er skattemæssigt hjemmehø-
rende i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, og
2) en eller flere af følgende betingelser er op-
fyldt:
54
a) koncernens ultimative moderselskab er ikke
forpligtet til at indgive land-for-land-rapporten i
det land, hvor det er hjemmehørende,
b) der sker ikke automatisk udveksling af land-
for-land-rapporterne som følge af, at der ikke eksi-
sterer en aftale mellem de kompetente myndighe-
der i Danmark og den jurisdiktion, hvor det ultima-
tive moderselskab er hjemmehørende, selv om der
er en international aftale om udveksling af skatte-
oplysninger, eller
c) der er en systematisk fejl vedrørende den juris-
diktion, hvor det ultimative moderselskab har skat-
temæssigt hjemsted, og told- og skatteforvaltnin-
gen har meddelt dette til koncernselskabet omfattet
af nr. 1.
Stk. 12. Hvis en eller flere af betingelserne i stk.
11, nr. 2, er opfyldt, og der er mere end et dansk
koncernselskab, jf. stk. 11, nr. 1, skal koncernsel-
skaberne udvælge et af koncernselskaberne som
ansvarlig for indgivelse af land-for-land-rapporten
til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse
med stk. 10. Udvælgelsen skal meddeles til told-
og skatteforvaltningen, jf. stk. 14, 1. pkt.
Stk. 13. Et koncernselskab er ikke være forpligtet
til at indgive land-for-land-rapport til told- og skat-
teforvaltningen, selv om en eller flere af betingel-
serne i stk. 11, nr. 2, er opfyldt, hvis den multinati-
onale koncern indgiver en land-for-land-rapport for
det pågældende indkomstår gennem et stedfortræ-
dende moderselskab til den skattemyndighed, hvor
det stedfortrædende moderselskab er skattemæssigt
hjemmehørende, og følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende
moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende,
kræver indgivelse af land-for-land-rapportering.
2) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende
moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende,
har en international aftale om udveksling af oplys-
ninger med Danmark, og der sker automatisk ud-
veksling af land-for-land-rapporter i henhold til til
en aftale mellem de kompetente myndigheder.
3) Der ikke er en systematisk fejl vedrørende den
jurisdiktion, hvor det stedfortrædende modersel-
skab er skattemæssigt hjemmehørende, eller told-
og skatteforvaltningen har undladt at meddele en
systematisk fejl til koncernselskabet.
55
4) Den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende
moderselskab er skattemæssigt hjemmehørende,
har modtaget en meddelelse, jf. stk. 14, 1. pkt., fra
et koncernselskab, som er skattemæssigt hjemme-
hørende i samme jurisdiktion som det stedfortræ-
dende moderselskab, om at koncernselskabet skal
betragtes som det stedfortrædende moderselskab.
5) En meddelelse er blevet givet til told- og skat-
teforvaltningen, jf. stk. 14, 2. pkt.
Stk. 14. Et ultimativt moderselskab, jf. stk. 10, el-
ler et dansk stedfortrædende moderselskab, jf. stk.
11, i en multinational koncern skal senest inden
udgangen af det indkomstsår, for hvilket land-for-
land-rapporteringen skal indgives, meddele told-
og skatteforvaltningen, at det er forpligtet til at ind-
give rapporten. Er koncernselskabet i en multinati-
onal koncern ikke det ultimative moderselskab el-
ler det stedfortrædende moderselskab, skal koncer-
nselskabet senest inden udgangen af det indkomst-
år for hvilket land-for-land-rapporteringen skal
indgives, meddele til told- og skatteforvaltningen,
hvilket koncernselskab, som er forpligtet til at ind-
give land-for-land-rapporten, og hvor dette kon-
cernselskab er skattemæssigt hjemmehørende.
Stk. 15. Ved følgende begreber i stk. 10-14 for-
stås:
1) En koncern er en gruppe af virksomheder, der
er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller
kontrol, således at de skal udarbejde et konsolide-
ret koncernregnskab efter de årsregnskabsregler,
der anvendes af koncernen, eller skulle have udar-
bejdet et sådant, hvis et eller flere af selskaberne
var børsnoterede.
2) En multinational koncern er en koncern, der
har koncernselskaber i mere end en skattejurisdik-
tion.
3) Koncernselskab:
a) Enhver virksomhed i den multinationale kon-
cern, som optræder som en separat enhed i det
konsoliderede koncernregnskab eller ville have op-
trådt sådan, hvis koncernen skulle have udarbejdet
et konsolideret koncernregnskab, hvis et eller flere
af selskaberne var børsnoterede.
b) Enhver virksomhed, der er undladt i det kon-
soliderede koncernregnskab alene på grund af virk-
somhedens størrelse eller uvæsentlighed.
c) Ethvert fast driftssted af en virksomhed omfat-
tet af litra a eller b, hvis der udarbejdes et separat
56
regnskab for det faste driftssted af hensyn til af-
læggelse af årsregnskab eller af skatteregnskab, el-
ler af eksterne tilsynsformål eller koncerninterne
managementkontrol-formål.
1) Ultimativt moderselskab: et koncernselskab,
der i en multinational koncern, opfylder følgende
kriterier:
a) Det har direkte eller indirekte tilstrækkelig
indflydelse over et eller flere andre koncernselska-
ber i den multinationale koncern, hvorved selska-
bet er forpligtet til at udarbejde et konsolideret
koncernregnskab efter de regler, der gælder, hvor
det er skattemæssigt hjemmehørende, eller skulle
have udarbejdet et sådant, hvis det var børsnoteret,
og
b) der ikke er et andet koncernselskab i den mul-
tinationale koncern, som direkte eller indirekte har
tilstrækkelig indflydelse over selskabet nævnt i li-
tra a.
1) Omsætning: Indtægter, der opstår i forbindelse
med en virksomheds ordinære drift, herunder vare-
salg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter,
udbytte og royalties.
2) Stedfortrædende moderselskab: et koncernsel-
skab, der i overensstemmelse med stk. 12 er udpe-
get til at indgive land-for-land-rapporten i det land,
hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når en
eller flere af betingelserne i stk. 11, nr. 2, er op-
fyldt.
3) Aftale mellem de kompetente myndigheder:
en international aftale mellem de kompetente skat-
temyndigheder i de relevante jurisdiktioner, som
kræver automatisk udveksling af land-for-land-rap-
porter mellem landene.
4) En international aftale om udveksling af skat-
teoplysninger: Enhver dobbeltbeskatningsoveren-
skomst, anden international overenskomst eller
konvention eller administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager, der medfører, at der mellem
Danmark og en eller flere jurisdiktioner kan ud-
veksles skatteoplysninger, herunder automatisk ud-
veksling af oplysninger.
5) Systematisk fejl vedrørende en jurisdiktion:
Når der eksisterer en aftale mellem de kompetente
myndigheder i Danmark og den pågældende juris-
diktion, men jurisdiktionen har suspenderet den
automatiske udveksling af andre grunde end dem,
der er fastsat i aftalen mellem de kompetente myn-
57
digheder, eller på anden måde gentagne gange har
undladt automatisk at udveksle land-for-land-rap-
porter med Danmark i tilfælde, hvor den multinati-
onale koncern har koncernselskaber i Danmark.
Stk. 16. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om land-for-land-rapporten.«
8 X. Banker, sparekasser, andelskasser, finansie-
ringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapircen-
traler, advokater og andre, der betaler eller god-
skriver indkomst fra opsparing i Danmark eller an-
dre lande til umiddelbar fordel for en fysisk per-
son, som ikke er fuldt skattepligtig, skal hvert år
uden opfordring give told- og skatteforvaltningen
de i stk. 2 nævnte oplysninger om betalinger m.v.,
i det foregående år. På samme måde er der pligt til
at give de i stk. 3 nævnte oplysninger om betalin-
ger m.v. til umiddelbar fordel for en modtager,
som ikke er fuldt skattepligtig, hvis den pågælden-
de hverken er en fysisk person, en juridisk person,
en enhed omfattet af generelle regler om erhvervs-
beskatning i den stat, hvor enheden er etableret, el-
ler et investeringsinstitut godkendt efter Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om
samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter).
3. § 8 X ophæves.
Stk. 2. For hver betaling eller godskrivning skal
indberetningen indeholde følgende oplysninger:
1) Identifikation af den retmæssige ejer i form af
a) ejers navn,
b) ejers adresse og
c) ejers skattemæssige hjemsted (bopælsstat).
Hvis den indberetningspligtige har indgået kon-
trakt med den retmæssige ejer senest 31. december
2003, anses bopælsstaten at være den stat, som eje-
ren har oplyst. Hvis den indberetningspligtige har
indgået kontrakt med den retmæssige ejer eller ud-
fører transaktioner for denne fra og med 1. januar
2004, skal den indberetningspligtige fastslå ejerens
bopælsstat på grundlag af den legitimation, som
den pågældende foreviser, jf. stk. 4. Hvis en ejer
foreviser legitimation udstedt af myndighederne i
en medlemsstat, men oplyser at være hjemmehø-
rende i en anden stat uden for EU, skal den indbe-
retningspligtige dog anse ejerens bopælsstat for at
være den stat, der har udstedt legitimationen, med-
mindre ejeren har forevist en attest udstedt af de
58
kompetente myndigheder i den anden stat, som be-
kræfter oplysningen, samt
d) ejers identifikationsnummer efter reglerne i
den pågældendes bopælsstat eller ejers fødselsda-
to, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifikati-
onsnummeret ikke findes på den foreviste legiti-
mation. Der er dog alene pligt til at indberette op-
lysning efter dette litra, såfremt den indberetnings-
pligtige har indgået kontrakt eller påbegyndt trans-
aktioner med ejeren den 1. januar 2004 eller sene-
re, samt
e) ejers personnummer (cpr-nummer), hvis eje-
ren har et sådant nummer.
2) Oplysning om betalingen m.v., hvad enten den
hidrører fra kilder her i landet eller i udlandet, i
form af
a) størrelse af renter, som betales m.v.,
b) størrelse af det fulde provenu ved overdragel-
se af fordringer,
c) størrelse af det fulde beløb af udlodning fra
andel i et investeringsinstitut eller
d) størrelse af det fulde provenu ved overdragel-
se af andel i et investeringsinstitut.
3) Oplysning om grundlaget for betalingen m.v. i
form af
a) den retmæssige ejers kontonummer eller lig-
nende hos den indberetningspligtige eller
b) identifikation af den fordring, som renterne
vedrører, eller som er overdraget, eller
c) identifikation af den andel i investeringsinsti-
tuttet, som udlodningen vedrører, eller som er
overdraget.
4) Oplysning om den indberetningspligtige i
form af
a) den indberetningspligtiges navn,
b) den indberetningspligtiges adresse og
c) den indberetningspligtiges cvr-nummer, SE-
nummer eller cpr-nummer.
Stk. 3. En indberetningspligtig skal hvert år uden
opfordring indberette de i 2. pkt. nævnte oplysnin-
ger til told- og skatteforvaltningen, hvis den på-
gældende betaler eller godskriver indkomst fra op-
sparing i Danmark eller andre lande på vegne af en
modtager, som ikke er omfattet af fuld dansk skat-
tepligt, og som hverken er en fysisk person, en ju-
ridisk person, en enhed omfattet af generelle regler
om erhvervsbeskatning i den medlemsstat, hvor
den er etableret, eller et investeringsinstitut god-
59
kendt efter Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF. Indberetningspligten omfatter
navn og adresse på modtageren samt det samlede
beløb, der er betalt til eller godskrevet modtageren.
Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modta-
geren har forevist en attest fra de kompetente myn-
digheder i den medlemsstat, hvor den er etableret,
om, at den har valgt at blive behandlet i denne stat
som et investeringsinstitut godkendt efter Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.
Stk. 4. Den, der opretter konto hos en indberet-
ningspligtig eller anmoder denne om at betale eller
godskrive indkomst fra opsparing som nævnt i stk.
1, 2 og 3, skal oplyse den retmæssige ejers navn,
adresse og bopælsstat. Hvis kontoen oprettes den
1. januar 2004 eller senere, skal der også gives op-
lysninger om den retmæssige ejers identifikations-
nummer efter reglerne i den pågældendes bopæls-
stat eller oplysning om den pågældendes fødsels-
dato, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifika-
tionsnummeret ikke findes på den foreviste legiti-
mation. Hvis ejeren har et personnummer (cpr-
nummer), skal dette også oplyses. Den pågældende
skal forevise fornøden legitimation i form af pas,
officielt identifikationskort eller andet bevisdoku-
ment.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal videre-
sende de indberettede oplysninger til myndighe-
derne i den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer
af den pågældende betaling eller godskrivning er
hjemmehørende, i overensstemmelse med direktiv
2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opspa-
ring i form af rentebetalinger eller til myndighe-
derne i stater og områder uden for EU efter aftaler
eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
Hvis ejeren er hjemmehørende i en anden stat, kan
myndighederne videresende oplysningerne til
myndighederne i denne stat i overensstemmelse
med aftale med denne stat.
Stk. 6. § 8 H, stk. 3 og 4, gælder tilsvarende for
indberetningspligt efter stk. 1-4.
§ 8 Å. - - -
Stk. 1-6. - - -
4. Efter § 8 Å, stk. 6, indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. En person, som der skal indberettes op-
lysninger om efter regler udstedt i medfør af stk.
1-2, underrettes om brud på sikkerheden med hen-
syn til oplysninger om vedkommende, når det er
60
sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af
personoplysninger om den pågældende eller ved-
kommendes privatliv.
Stk. 8. Finansielle institutter, der er indberet-
ningspligtige, skal underrette hver enkelt person,
hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i
medfør af stk. 1 og 2, om, at oplysningerne om
vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af
stk. 1, 3, 5 og 6, og skal give disse personer alle de
oplysninger, som vedkommende har ret til i hen-
hold til persondatalovens § 28 og § 29, i tilstræk-
kelig god tid til, at personen kan udøve sine data-
beskyttelsesrettigheder, og under alle omstændig-
heder inden det finansielle institut indberetter op-
lysninger om den pågældende til Told- og Skatte-
forvaltningen.«
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme be-
stemmelserne i § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6, stk.
1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7 K, §§ 8
A-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 O, stk. 1, § 8 P,
stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U,
stk. 1 og 3, § 8 X, stk. 1, regler udstedt i medfør af
§ 8 Å, stk. 1-3, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk.
1 og 2, § 10 E, stk. 1, § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk.
4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og
skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er
pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge
pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bø-
de.
5. I § 9, stk. 1, og § 9 A, stk. 1 og 3, udgår »8 X,
stk. 1,«.
§ 9 A. Indberetning til told- og skatteforvaltnin-
gen efter § 7 F, § 7 G, § 7 K, § 8 A, § 8 B, § 8 E, §
8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, 8 X,
stk. 1, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B , § 10 E
eller § 11 G skal foretages senest den 20. januar el-
ler, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, se-
nest den følgende mandag.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Har den indberetningspligtige efter §§ 7
F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T,
8 U, 8 V, 8 X, stk. 1, 8 Æ, 8 Ø, regler udstedt i
medfør af § 8 Å, stk. 1 eller 2, 9 B, 10, 10 A, § 10
B, § 10 E eller § 11 G forsøgt indberetning, og har
told- og skatteforvaltningen meddelt den indberet-
ningspligtige, at indberetningen ønskes genindbe-
rettet som følge af fejl el.lign., skal den indberet-
61
ningspligtige foretage genindberetning inden en
frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.
§ 10 E. Administratorer af værdipapirfonde skal
årligt indberette oplysninger, som skal indberettes
efter §§ 8 H, 8 Q, 8 X, 9 B, 10 og 10 A, og oplys-
ninger, som i medfør af § 10 B, stk. 1-4, er gjort
indberetningspligtige, om de enkelte deltageres an-
dele af værdipapirfondens aktiver og afkast heraf.
6. I § 10 E, stk. 1, udgår »8 X,«
§ 11. Told- og skatteforvaltningen afgiver oplys-
ninger til og modtager oplysninger fra de kompe-
tente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i
fremmede stater og områder i overensstemmelse
med bestemmelserne i:
7. I § 11, stk. 1, ophæves nr. 1. Nr. 2-5 bliver her-
efter nr. 1-4.
1) Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af
indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger
eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
8. I § 11, stk. 1, nr. 2, der bliver til stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »direktiv 77/799/EØF«: »som ænd-
ret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. decem-
ber 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet«.
2) Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF.
3) En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
Danmark og Færøerne, Grønland, den pågældende
fremmede stat eller det pågældende fremmede om-
råde.
4) En administrativt indgået aftale om admini-
strativ bistand i skattesager mellem Danmark og
Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede
stat eller det pågældende fremmede område.
5) Enhver anden international overenskomst eller
konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler
administrativ bistand i skattesager.
§11. - - -
Stk. 1. - - -
9. § 11, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk.
2.
Stk. 2. Når told- og skatteforvaltningen afgiver
oplysninger efter Rådets direktiv 2003/48/EF om
beskatning af indtægter fra opsparing i form af
rentebetalinger eller andre ordninger vedrørende
dette direktiv, finder § 8 X, stk. 5, anvendelse.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om be-
handlingen af sager, hvori told- og skatteforvalt-
ningen modtager en anmodning om oplysninger
10. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1,
nr. 2-5« til: »nr. 1-4«.
62
fra en kompetent myndighed på Færøerne, i Grøn-
land, i en fremmed stat eller et fremmed område
eller sender oplysninger til en sådan kompetent
myndighed på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr.
2-5.
§ 14. - - -
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af
stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader
rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i
medfør af § 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7, § 6, stk. 1-3, §
6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, §
7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8
S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 8 X, § 9
A, § 9 B, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1 og 2,
§ 10 E, stk. 1, eller § 11 straffes med bøde.
11. I § 14, stk. 2, udgår » 8 X,«.
§ 17. - - -
Stk. 1. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader rettidigt at indsende
den skriftlige dokumentation, som der er pligt til at
udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6, eller indhente re-
visorerklæring efter § 3 B, stk. 8.
12. I § 17, stk. 3 ændres »§ 3 B, stk. 5 og 6« til »§ 3
B, stk 5, 6, 10 og 13,«.
§ 2
I arbejdsmarkedsbidragsloven, lov nr. 471 af 12.
juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, § 4 i lov nr. 1382 af 28. december
2011 og § 4 i lov nr. 1500 af 18. december 2013,
foretages følgende ændring:
§ 6. - - -
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor
biblioteksafgiften modtages. Godtgørelsen indgår i
bidragsgrundlaget efter denne lov og medregnes i
modtagerens skattepligtige indkomst i det pågæl-
dende indkomstår. Godtgørelsen betragtes som
indbetalt foreløbig skat og modregnes i modtage-
rens slutskat for det pågældende indkomstår, jf.
kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra j.
1. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »kildeskattelovens §
60, stk. 1, litra j« til: »kildeskattelovens § 60, stk.
1, litra i«.
63
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 11 i
lov nr. 118 af 7. februar 2012, § 3 i lov nr. 922 af
18. september 2012, § 2 lov nr. 1354 af 21. decem-
ber 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 202 af 27. fe-
bruar 2015, foretages følgende ændringer:
Fodnoten til lovens titel. Loven indeholder be-
stemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
2003/48/EF, EF-Tidende 2003, L 157/38.
1. Fodnoten til lovens titel ophæves.
§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for
den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af
eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2.
pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende
samme år:
2. § 60, stk. 1, litra h, ophæves. Litra i-l bliver her-
efter til h-k.
a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-
indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-
komst, der skal medregnes ved den skattepligtiges
ansættelse til slutskat. 2)
b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbe-
tales efter § 68.
c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet beta-
les i henhold til skattebillet.
d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i
henhold til § 59.
f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk.
3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.
h) Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxem-
bourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i
direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter
fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som
lande, der ikke er medlem af EU, eller områder
uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det
Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler el-
ler andre ordninger vedrørende dette direktiv.
i) Beløb, der er indbetalt som acontoskat efter af-
skrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
j) Beløb efter § 6 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.
2)
k) Nedslag efter lov om skattenedslag for senio-
rer.
64
l) Beløb efter lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter.
§ 62 D. - - -
Stk. 1 – 2. - - -
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun an-
vendes ved personligt arbejde i en fremmed stat,
som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets
direktiv nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) el-
ler OECD's og Europarådets bistandskonvention
(af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale
med Danmark om gensidig administrativ bistand
med inddrivelse af skattekrav.
3. I § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, ændres »EF's bi-
standsdirektiv (Rådets direktiv nr. 2011/16/EU af
15. februar 2011)« til: »Rådets direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rå-
dets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet,«.
§ 88. - - -
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Skatteministeren bemyndiges til under
forbehold af gensidighed at indgå aftaler med
fremmede stater, som er omfattet af EF's bistands-
direktiv (Rådets direktiv nr. 77/799/EØF af 19. de-
cember 1977) eller OECD's og Europarådets bi-
standskonvention (af 25. januar 1988), om, at fore-
løbige skatter, der i den ene stat er indeholdt i en
indkomst, kan overføres til dækning af den anden
stats skattekrav i samme indkomst.
§ 4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af
7. september 2015, som ændret senest ved lov nr.
997 af 30. august 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 16 H. - - -
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Den skattepligtige kan efter anmodning
fritages for beskatning efter stk. 1, for så vidt an-
går selskaber, som er hjemmehørende i en frem-
med stat inden for EU eller EØS, hvis den skatte-
pligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er
etableret i den pågældende stat og dér udøver reel
økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkom-
sten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er
muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bi-
standsdirektivet eller anden aftale om udveksling
af oplysninger at verificere den skattepligtiges do-
kumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den
skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i uden-
1. I § 16 H, stk. 2, 2. pkt., ændres »bistandsdirekti-
vet« til: »Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. fe-
bruar 2011 om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automa-
tisk udveksling af oplysninger på beskatningsom-
rådet,«.
65
landske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang
indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en
fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskatte-
lovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslo-
vens § 12.
§ 5
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1088 af 3. september 2015, foretages følgen-
de ændring:
§ 15 C, stk. 1. Personer, som har oprettet en pen-
sionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensi-
onskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et
andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i
sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsik-
ringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller
kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og
skatteforvaltningen om at godkende pensionsord-
ningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse
sker, når følgende betingelser er opfyldt
1–5. - - -
6) Det skal være muligt via direktivet om gensi-
dig bistand mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder inden for området direkte skatter,
visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsik-
ringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller anden aftale om udveksling af oplysninger at
verificere livsforsikringsselskabets, pensionskas-
sens eller kreditinstituttets dokumentation vedrø-
rende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 4.
1. I § 15 C, stk. 1, nr. 6, ændres »direktivet om
gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompe-
tente myndigheder inden for området direkte skat-
ter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af for-
sikringspræmier« til: »Rådets direktiv 2011/16/EU
af 15. februar 2011om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og ophævelse af direktiv
77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af
direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskat-
ningsområdet, Rådets forordning 389/2012 om det
administrative samarbejde på punktafgiftsområdet
af 2. maj 2012.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016,
jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 12, træder i kraft den
1. juli 2016 og har virkning for indkomstår, der på-
begyndes den 1. januar 2016 eller senere. Skatte-
kontrollovens § 3B, stk. 11, som affattet i denne
lovs § 1, nr. 2, har dog først virkning for indkomst-
år, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, for så vidt angår ophæ-
velsen af skattekontrollovens § 8 X, stk. 1-3, 5 og
6, og lovens § 1, nr. 5-11, træder i kraft den 1. juli
66
2016 og har virkning for indberetning og udveks-
ling af oplysninger for 2016 og senere.
Stk. 4. Lovens § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, træ-
der i kraft den 1. januar 2017. Kildeskattelovens §
60, stk. 1, litra h, som affattet ved lovbekendtgørel-
se nr. 1403 af 7. december 2010, finder anvendelse
på skatteansættelser, der vedrører perioden til og
med den 31. december 2016.
67