MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EU's udvidelsesstrategi

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.11.2015
COM(2015) 611 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
EU's udvidelsesstrategi
{SWD(2015) 210 final}
{SWD(2015) 211 final}
{SWD(2015) 212 final}
{SWD(2015) 213 final}
{SWD(2015) 214 final}
{SWD(2015) 215 final}
{SWD(2015) 216 final}
Europaudvalget 2015
KOM (2015) 0611
Offentligt
2
I. UDVIDELSESDAGSORDENEN - RESULTATER OG UDFORDRINGER
I denne meddelelse skitseres en strategi på mellemlang sigt for EU's udvidelsespolitik, så den
dækker Kommissionens mandatperiode. Den giver klare retningslinjer og gør rede for rammer
og værktøjer til at støtte de berørte lande med at håndtere centrale spørgsmål og krav i
forbindelse med tiltrædelse. Dette giver de lande, der ønsker at blive medlemsstater, en klar
mulighed for at gøre betydelige fremskridt med deres respektive EU-tiltrædelsesprocesser og
også høste fordele af en tættere integration allerede før tiltrædelse.
EU's udvidelsespolitik er en investering i fred, sikkerhed og stabilitet i Europa. Den giver
større økonomiske og handelsmæssige muligheder til fælles fordel for EU og de lande, der
ønsker optagelse. Udsigten til EU-medlemskab har en meget kraftig forandringseffekt i de
berørte lande og forankrer positive demokratiske, politiske, økonomiske og samfundsmæssige
ændringer.
De seneste udvidelser til Central- og Østeuropa har givet mange nye muligheder for EU's
borgere og virksomheder, investorer, forbrugere og studerende fra både nye og etablerede
medlemsstater. Samhandelen og investeringerne er vokset. EU's indre marked er det største
af sin slags i verden; det tæller 500 millioner borgere og genererer 23 % af verdens BNP.
Udvidelse er en streng, men fair proces, der bygger på fastlagte kriterier og indhøstede
erfaringer. Bestræbelserne for at sikre, at fremtidige medlemsstater er godt forberedte, er
afgørende for udvidelsespolitikkens troværdighed og for offentlighedens opbakning i både de
nuværende og de fremtidige medlemsstater. Hvert land vurderes på basis af princippet om
egen fortjeneste, således at det tilskyndes til at gå videre med vidtrækkende reformer.
Den nuværende udvidelsesdagsorden dækker landene på Vestbalkan og Tyrkiet1
. Der har
været ført tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet siden 2005, men de skrider kun langsomt
frem. Der har været ført tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro siden 2012 og med
Serbien siden 2014. EU-tiltrædelsesprocessen med den tidligere jugoslaviske republik
Makedonien - der har været kandidatland siden 2005 - befinder sig fortsat i en blindgyde.
Albanien opnåede kandidatstatus i 2014 og er i færd med at tage hånd om en række
nøgleprioriteter, før Kommissionen kan henstille, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger. I
juni trådte en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA) med Bosnien-Hercegovina i kraft.
Der blev undertegnet en SAA med Kosovo
i oktober.
Selv om der i løbet af det seneste år er gjort betydelige fremskridt i mange lande og på mange
områder, er de udfordringer, disse lande står over for, af et sådant omfang, at ingen vil kunne
tiltræde EU i den nuværende Kommissions mandatperiode, som udløber i slutningen af 2019.
Alle landene står over for alvorlige udfordringer mht. til retsstatsprincippet. Retssystemerne er
ikke tilstrækkeligt uafhængige, effektive eller ansvarlige. Der er stadig behov for en ihærdig
indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption.
De grundlæggende rettigheder er i vid udstrækning indskrevet i lovgivningen, men i praksis er
der stadig mangler. Sikring af ytringsfriheden er en særlig udfordring, og i visse lande er der
konstateret en negativ udvikling på dette område. Reformerne af den offentlige forvaltning
skal videreføres beslutsomt for at sikre, at der er den fornødne administrative kapacitet, og for
at håndtere de høje niveauer af politisering og manglende gennemsigtighed. Der skal også
udvises opmærksomhed om de demokratiske institutioners funktionsmåde. Hvad angår den
demokratiske omstilling, skal de nationale parlamenter være centrale i reformprocessen i de
1
På baggrund af den islandske regerings beslutning fører Island ikke længere tiltrædelsesforhandlinger.

Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR
1244/99 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
3
enkelte udvidelseslande, således at der sikres demokratisk ansvarlighed og inklusion, som er
en forudsætning, ikke mindst for en vellykket reformproces. Der er behov for tættere
samarbejde med lokale civilsamfundsaktører for at forankre reformerne i hele samfundet.
Vestbalkan og Tyrkiet er blevet alvorligt berørt af flygtningekrisen. Konflikter som f.eks.
borgerkrigene i Syrien og Irak har resulteret i stærkt øgede flygtningestrømme gennem
Tyrkiet og Vestbalkan. Tyrkiet yder betydelig støtte til mere end 2 millioner syriske
flygtninge på sit territorium. Vestbalkan, især den tidligere jugoslaviske republik Makedonien
og Serbien, har siden årets start håndteret en tilstrømning på over 200 000
tredjelandsstatsborgere, der rejser gennem deres lande.
Der er omgående brug for øget samarbejde med hele regionen med henblik på at håndtere
dette fænomen og identificere personer, der har behov for beskyttelse, yde bistand, sikre EU's
ydre grænser og optrævle kriminelle netværk, der beskæftiger sig med menneskesmugling.
EU yder betydelig støtte hertil. Desuden har Kommissionen foreslået, at EU-listen over sikre
oprindelseslande skal omfatte alle udvidelseslandene. I oktober tog Det Europæiske Råd
positivt mod den fælles EU/Tyrkiet-handlingsplan for håndtering af flygtninge og migration
som led i en omfattende dagsorden for samarbejde på grundlag af fælles ansvar, gensidige
forpligtelser og reelle resultater. Reaktionen på den aktuelle flygtningekrise blev drøftet på
konferencen på højt plan om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan,
der fandt sted den 8. oktober i Luxembourg, og på et møde den 25. oktober om migrationen
via den vestbalkanske rute, hvor ledere fra Albanien, Østrig, Bulgarien, Kroatien, den
tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Rumænien,
Serbien og Slovenien blev enige om en handlingsplan med 17 punkter.
De fleste lande står også over for betydelige udfordringer mht. økonomisk styring og
konkurrenceevne, med lave investeringsniveauer og høj arbejdsløshed. Indkomstniveauerne er
fortsat yderst lave i forhold til niveauerne i EU, og konvergensen hen imod EU forløber
ligeledes langsomt. Med undtagelse af Tyrkiet har de fleste lande beskedne økonomier og
begrænset eksport. Det er afgørende at gennemføre økonomiske reformer for at fremme
beskæftigelse og vækst og øge investorernes interesse. I denne meddelelse lægges der særlig
vægt på regionalt samarbejde og fremme af regional økonomisk udvikling og konnektivitet.
Der er allerede gjort betydelige fremskridt på dette område, især via "Berlinprocessen" og
"WB6-formatet" (de seks Vestbalkanlande), som samler stats- og regeringschefer fra regionen
og styrker landenes ejerskab over regionalt samarbejde.
De mere langsigtede udfordringer, udvidelseslandene står over for, understreger behovet for
fortsat at have stærkt fokus på "grundprincipperne først" i tiltrædelsesprocessen. Der gøres
især fremskridt med indførelse af lovgivning og etablering af nødvendige administrative
strukturer. Dog er den konkrete gennemførelse ofte mangelfuld på alle områder.
Kommissionen vil fortsat fokusere sin indsats på at sikre, at landene prioriterer reformer inden
for de centrale områder vedrørende retsstaten, herunder reformer af retssystemet og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, grundlæggende rettigheder, herunder
ytringsfrihed og bekæmpelse af diskrimination, især mod LGBTI-samfundet og romaer, samt
styrkelse af de demokratiske institutioner, herunder reform af den offentlige forvaltning. Den
vil også arbejde for at fremme økonomisk udvikling og styrke konkurrenceevnen. Dette fokus
på grundprincipperne sammenkædet med grundlæggende EU-værdier vil være rygraden i
udvidelsespolitikken under den nuværende Kommission.
Udvidelse skal forstås som en proces, hvor man støtter de reformer og grundlæggende
ændringer, der er behov for med henblik på at opfylde forpligtelserne ved EU-medlemskab.
Sådanne ændringer kræver nødvendigvis en del tid. Derfor er det så meget desto vigtigere
med en fornyet utvetydig bekræftelse af det europæiske perspektiv for udvidelseslandene.
Hvis udsigten til at bevæge sig hen imod EU opfattes som reel og troværdig, mindskes såvel
risikoen for, at lande vender sig bort fra EU, som risikoen for skuffelse under processen eller
4
endog mislykkede reformer eller tilbagegang. Udvidelser kan kun gavne EU og
partnerlandene, hvis der gennemføres virkelige, bæredygtige reformer. Via denne proces
gøres landene helt klar til at tiltræde EU og i stand til at udnytte fordelene og opfylde
forpligtelserne ved medlemskab.
Kommissionen har i år indført en styrket tilgang til sine vurderinger i årsrapporterne. Foruden
rapportering om fremskridt lægges der mere vægt på status i landene og på, hvor de står med
hensyn til at kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab. Samtidig giver rapporterne
klarere vejledning om, hvad landene forventes at gøre på både kort og lang sigt. Der benyttes
harmoniserede vurderingsparametre til at vurdere både status og fremskridt, således at det
gøres nemmere at sammenligne landene. Den nye rapporteringsform skaber større
gennemsigtighed i tiltrædelsesprocessen. Det bør gøre det lettere for alle de berørte parter at
kontrollere reformerne grundigere. Den nye tilgang er navnlig blevet anvendt på en række
pilotområder i direkte tilknytning til de grundlæggende reformer, der kræves i
tiltrædelsesforberedelserne. Bilag 2 indeholder yderligere oplysninger.
Der er behov for, at organisationer fra civilsamfundet i udvidelseslandene spiller en stærkere
rolle, og at de får langt større opbakning og bedre forhold, således at deres udvikling
fremmes. Dette er nødvendigt for at styrke den politiske ansvarlighed og fremme en større
forståelse for tiltrædelsesrelaterede reformer. Offentlighedens forståelse af de fordele, som
EU allerede har givet og kan give regionen, er afgørende for at tilskynde de politiske ledere til
at videreføre de nødvendige reformer på beslutsom vis. Det er væsentligt med effektiv
kommunikation om, hvordan udvidelsesprocessen foregår, og hvad den betyder for borgernes
liv, for at sikre opbakning fra offentligheden. Det kræver en fælles indsats fra både EU's og
medlemsstaternes side og fra regeringerne og civilsamfundene i udvidelseslandene.
For landene på Vestbalkan er den klare udsigt til EU-medlemskab en vigtig stabiliserende
faktor. Den støtter fremskridt hen imod opfyldelse af de nødvendige betingelser, herunder
betingelserne i stabiliserings- og associeringsprocessen. Det er afgørende med gode
naboskabsforbindelser og inklusivt regionalt samarbejde. Engagementet, både bilateralt og
regionalt, er også på et hidtil uset niveau. Samtidig er der behov for en løbende indsats for at
håndtere bilaterale spørgsmål mellem udvidelseslandene og med medlemsstaterne, også i FN-
regi, hvis det er relevant. Det bør kunne bidrage til at overvinde historisk betingede
problemer, specielt på Vestbalkan, hvor sårene fra de seneste konflikter stadig skal have tid til
at hele, selv om der er gjort store fremskridt. Støtten til stabilitet og velstand i landene på
Vestbalkan er en investering ikke alene i regionens fremtid, men også i EU's egen interesse.
For så vidt angår Tyrkiet, åbner de opmuntrende positive skridt i drøftelserne til løsning af
Cypern-konflikten en vigtig mulighed for øget engagement på alle områder, også i
tiltrædelsesforhandlingerne.
For at støtte reformbestræbelserne i alle udvidelseslande vil Kommissionen i størst mulig
udstrækning gøre brug af de eksisterende mekanismer og fora, både via strukturer under
associeringsaftaler/stabiliserings- og associeringsaftaler, tiltrædelsesforhandlinger og
landespecifikke initiativer, der ledes af Kommissionen, f.eks. dialoger på højt plan.
Kommissionen vil også fortsat sikre passende målrettet finansiel støtte under instrumentet for
førtiltrædelsesbistand (IPA II). Via IPA II yder EU bistand for 11,7 mia. EUR i perioden
2014-2020 til at støtte udvidelseslandenes tiltrædelsesforberedelser samt regionalt og
grænseoverskridende samarbejde. IPA-støtten skal også finansiere foranstaltninger, der
fremmer den økonomiske udvikling og vækst og hjælper landene med at håndtere
konsekvenserne af den aktuelle flygtningekrise. På Europa-Kommissionens websted findes en
oversigt over EU-finansiering til Vestbalkan og Tyrkiet i perioden 2007-2014 til støtte for
udvidelsesstrategien, herunder resultater og virkninger.
5
II. FORNYET BEKRÆFTELSE AF GRUNDPRINCIPPERNE
Udvidelsespolitikken vil fortsat fokusere på "grundprincipperne først". De centrale spørgsmål
vedrørende retsstaten, grundlæggende rettigheder, styrkelse af demokratiske institutioner,
herunder reform af den offentlige forvaltning, samt økonomisk udvikling og konkurrenceevne
er fortsat nøgleprioriteter i udvidelsesprocessen. Disse spørgsmål afspejler den betydning,
som EU tillægger sine grundlæggende værdier og generelle politiske prioriteter.
De politiske, økonomiske og institutionelle grundprincipper er uadskillelige, samtidig med at
de forstærker hinanden indbyrdes. Retsstaten og økonomisk udvikling kan ses som to sider af
samme sag. En styrkelse af retsstaten øger retssikkerheden, ansporer og beskytter
investeringer og bidrager betydeligt til at støtte den økonomiske udvikling og
konkurrenceevnen. Omvendt kan økonomiske reformer og integration bidrage til at stabilisere
landene på længere sigt. Det er afgørende, at udvidelsesprocessen letter disse synergier for at
sætte mere skub i de økonomiske reformer, således at de lande, der ønsker optagelse, kan
udnytte fordelene ved fungerende markedsøkonomier med en stærk retsstat, før de tiltræder,
og dermed bidrage til, at Unionen som helhed fungerer godt.
Det er afgørende at håndtere grundprincipperne korrekt for at opfylde Københavns- og
Madridkriterierne2
for medlemskab. Det vil også bidrage til at sikre, at både de fremtidige og
nuværende medlemsstater kan drage fuld fordel af den fremtidige EU-udvidelse.
Fokuseringen på grundprincipper afspejles i de specifikke områder, der skal omfattes af større
rapportering i landerapporterne. Der kan i bilaget findes nærmere oplysninger om disse
områder (retsvæsen, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, ytringsfrihed,
økonomiske kriterier, reform af offentlig forvaltning, offentlige indkøb, statistikker og
finanskontrol).
a) Retsstaten
Retsstaten er en grundlæggende værdi, som EU bygger på, og som indtager en helt central
plads i tiltrædelsesprocessen. Lande, som ønsker at blive EU-medlemsstater, er nødt til fra et
tidligt tidspunkt at etablere velfungerende centrale institutioner, der kan sikre retsstaten.
Retsstaten er ikke kun et grundlæggende demokratisk princip; den har også afgørende
betydning for et stabilt erhvervsklima, den giver de erhvervsdrivende retssikkerhed, den
støtter forbrugerne og stimulerer investeringer, beskæftigelse og vækst.
Styrkelsen af retsstaten er fortsat en central udfordring for de fleste af landene i
udvidelsesprocessen, specielt hvad angår forbedring af retsvæsenets funktionsmåde og
uafhængighed, som stadig undermineres af eksempler på selektiv retfærdighed og politisk
indblanding i retsinstansernes arbejde. I forbindelse med bekæmpelsen af organiseret
kriminalitet følges den succes, der opnås i retsforfølgningen af enkeltpersoner, ikke op med
optrævling af kriminelle netværk og konfiskation af aktiver. Korruption er også fortsat vidt
udbredt i alle lande, hvor især korruption på højt niveau fortsat undgår straf. Der er brug for
stærk politisk vilje for at sikre yderligere fremskridt på disse områder og opnå konkrete
resultater.
I det seneste år har der også været eksempler på positiv udvikling for retsstaten, primært i
form af indførelse af retlige rammer og institutionelle strukturer. I Montenegro er der f.eks.
gjort gode fremskridt på dette område, siden man indledte forhandlinger. Nu er det
nødvendigt at sikre en fuldstændig gennemførelse.
2
Vedrører især opbygning af den nødvendige administrative kapacitet til effektivt at gennemføre gældende EU-
ret.
6
I de seneste 12 måneder har man også kunnet konstatere alvorlige trusler mod retsstaten. I
Tyrkiet er retssystemets uafhængighed blevet undermineret ikke kun af politisk indblanding i
enkeltsager og nyudpegning af embedsmænd i retsvæsenet og retshåndhævende instanser,
men også af arrestation eller forflytning af dommere på grund af deres retsafgørelser.
Aflytningssagen i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har også kastet lys på
omfattende angreb på retsstaten, misbrug af grundlæggende rettigheder og svagheder i statens
demokratiske funktionsmåde. Disse spørgsmål skal omgående håndteres. Disse mangler har
fundet sted trods de mange reformer vedrørende retsstaten og andre reformer, der er blevet
indført både i form af lovgivning og gennem etablering af relevante institutionelle strukturer.
Ovenstående eksempler viser, hvor vigtigt det er, at landene i udvidelsesprocessen udviser
resultater af reformerne i praksis og ikke kun på papiret.
Dette viser også, hvor vigtigt det er, at der til stadighed er stort fokus på retsstatsspørgsmål i
tiltrædelsesprocessen og især på, at man gennemfører den nye tilgang i
tiltrædelsesforhandlingerne for kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og
kapitel 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed). Denne tilgang, der blev indført af
Kommissionen i 2012, prioriterer reformer inden for retsstaten, således at det sikres, at der
tages fat herom så tidligt som muligt i tiltrædelsesprocessen. Dermed får landene så lang tid
som muligt før tiltrædelsen til at opbygge konkrete resultater, så reformernes bæredygtighed
sikres. F.eks. er det nødvendigt, at landene opbygger troværdige resultater mht.
efterforskning, retsforfølgning og endelig domfældelse i sager vedrørende organiseret
kriminalitet og korruption, også på højt plan, med passende domme og konfiskation af
aktiver.
Ligesom en række EU-medlemsstater har regionen også været berørt af fænomenet med
udenlandske terrorkrigere og voksende radikalisering. Flere hundrede personer har forladt
regionen for at kæmpe i konfliktområder som f.eks. Syrien og Irak. Der er behov for en
omfattende strategi med den fornødne politiske støtte til effektivt at forebygge og bekæmpe
radikalisering i tæt samarbejde med religiøse ledere og samfund, socialarbejdere og
frontlinjemedarbejdere, uddannelsessystemet og ungdomsorganisationer. Der skal tages mere
resolut fat om tilfælde af hadefulde udtalelser. Efterretningstjenesterne og de
retshåndhævende myndigheder skal anlægge en særlig tilgang med henblik på at afbryde
terroristaktiviteter og forebygge terroristrejser og strømmen af ulovlige våben. Der er også
brug for en kohærent retspolitik over for lovovertrædere.
b) Grundlæggende rettigheder
De grundlæggende rettigheder indtager en helt central plads i EU's værdier og udgør et
væsentligt element i tiltrædelsesprocessen. De grundlæggende rettigheder er i vid udstrækning
indskrevet i lovgivningen i udvidelseslandene, men der er behov for en yderligere indsats for
at sikre, at de respekteres fuldt ud i praksis.
Ytringsfriheden og medierne giver fortsat anledning til særlig bekymring. Allerede i 2014
kunne der konstateres tilbagegang på dette område, og denne tendens er fortsat i 2015. Der
har været ubehørig politisk indblanding i public service radio- og TV-virksomheders arbejde
på Vestbalkan samt intimidering af journalister og begrænsede fremskridt med mediernes
selvregulering. Ytringsfriheden er også blevet indskrænket yderligere i Tyrkiet, både gennem
lovgivningsændringer og i praksis via retsforfølgning for påstået fornærmelse af højtstående
politikere, herunder præsidenten, og høje bøder, som har en afskrækkende virkning på den
frie mediedækning. Kommissionen fortsætter med at prioritere indsatsen for ytringsfriheden
og medierne i EU-tiltrædelsesprocessen. Den 4. november 2015 afholdt Kommissionen den
tredje udgave af Speak-Up!-konferencen, som samlede vigtige aktører fra medierne,
7
civilsamfundet og de nationale myndigheder for at tage fat om de største udfordringer og
styrke indsatsen for at støtte ytringsfriheden i regionen.
Der er behov for at sikre en bedre beskyttelse af mindretal, især romaerne. Romaer i landene
på Vestbalkan og i Tyrkiet er fortsat ofre for racisme, diskrimination og social udstødelse, de
fleste romaer lever i dyb fattigdom og har dårlig adgang til sundhedspleje, uddannelse, boliger
og beskæftigelse.
Diskrimination og fjendtlighed over for sårbare grupper, herunder på grund af seksuel
orientering eller kønsidentitet, er også et alvorligt problem. Der er brug for en
nultolerancepolitik i forbindelse med vold, intimidering og hadefulde udtalelser mod disse og
andre sårbare personer. Det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats for at fremme
ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder bekæmpelse af vold i hjemmet, forbedre børns
rettigheder og støtte personer med handicap. Der skal også træffes foranstaltninger for at lette
adgangen til klage og domstolsprøvelse. Der er behov for mere robuste institutionelle rammer
til at beskytte de grundlæggende rettigheder, specielt for at fremme ombudsmandsarbejde og
støtte det arbejde, der udføres af ikkestatslige organisationer (NGO) og
menneskerettighedsforkæmpere.
c) Økonomisk udvikling og konkurrenceevne
Når et land bliver medlem af EU handler det ikke kun om at opfylde EU's regler og
standarder; det handler også om at gøre et land økonomisk klar til medlemskab og sikre, at det
kan udnytte alle fordelene ved EU-tiltrædelse, samtidig med at det bidrager til væksten og
velstanden i EU's økonomi.
Samtlige udvidelseslande står fortsat over for store udfordringer mht. økonomiske reformer,
konkurrenceevne, jobskabelse, finanspolitisk konsolidering og inklusiv vækst. I alle
udvidelseslandene er der stort set opretholdt en generel makroøkonomisk stabilitet, og den
beskedne genopretning fortsætter, men landene på Vestbalkan står over for store strukturelle
økonomiske og sociale udfordringer, med høj arbejdsløshed og lave indkomstniveauer. Der er
behov for forbedringer af infrastruktur og uddannelsessystemer. I en række lande afspejles
mangelen på attraktive beskæftigelsesmuligheder i den betydelige tilstrømning af
pengeoverførsler fra udlandet. I Kosovo og Bosnien-Hercegovina udgør disse overførsler
henholdsvis 11 % og 12,6 % af BNP. Disse pengeoverførsler opvejer delvis det vedvarende
handelsunderskud og brændstofforbrug, men samtidig mindsker de også incitamentet til at
arbejde.
Hvis man skal tiltrække investorer og stimulere den økonomiske vækst og beskæftigelsen, er
det også nødvendigt med retssikkerhed, et velfungerende uafhængigt retssystem til at
håndhæve de grundlæggende rettigheder, herunder ejendomsrettigheder, en fungerende
offentlig forvaltning og en ensartet anvendelse af reglerne. Svagheder med hensyn til
retsstaten, håndhævelse af konkurrencereglerne, forvaltning af offentlige finanser samt
hyppige ændringer af tilladelser og skatter og afgifter øger risikoen for korruption, hvilket har
negativ indvirkning på investeringsklimaet. Landene på Vestbalkan lider under lave
industrialiseringsniveauer og lav produktivitet i de eksisterende industriforetagender samt
svagheder i styringen af industrisektoren. Det er forklaringen på, hvorfor de udenlandske
investeringer på Vestbalkan stadig er beskedne; og det hæmmer igen den nødvendige
overførsel af bedste praksis og knowhow og dermed også en hurtigere produktivitetsvækst.
Den seneste økonomiske udvikling og de seneste fremskrivninger kan resumeres således:
8
 Den makroøkonomiske stabilitet er stort set opretholdt i udvidelseslandene, men den
finanspolitiske konsolidering udgør fortsat en udfordring, med høj offentlig gæld som
et problem i en række lande.
 Kandidatlandene på Vestbalkan forventes at opnå en økonomisk vækst på
gennemsnitligt 2,5 % i 2015.
 Denne øgede vækstrate har dog ikke ført til øget beskæftigelse. Arbejdsløsheden er
stadig høj, navnlig blandt unge og kvinder, og er i gennemsnit på 22 % på Vestbalkan,
men meget højere i Bosnien-Hercegovina, Kosovo og den tidligere jugoslaviske
republik Makedonien. Det høje fattigdomsniveau er fortsat et alvorligt problem.
 EU er den vigtigste handelspartner for landene på Vestbalkan og modtager ca. 60 % af
eksporten fra regionen. Langt størstedelen af investeringerne hidrører også fra EU.
 I 2014 stabiliserede væksten i Tyrkiet sig på 2,9 %, mod 4,2 % året før. Der forudses
en lidt højere vækst for 2015. Den tyrkiske lira er blevet svækket, og underskuddet på
de løbende poster faldt fra næsten 8 % af BNP i 2014 til mindre end 6 % i 2015,
hvilket afspejler en lavere vækst i den indenlandske efterspørgsel og lavere
energipriser. Tyrkiets seneste økonomiske udvikling viser både det store potentiale og
den fortsatte mangel på balance i økonomien.
 EU er fortsat Tyrkiets vigtigste handelspartner, og mere end 40 % af landets eksport
går til EU. Tyrkiet er blevet et meget vigtigt mål for EU-virksomhedernes
investeringer, og landet er i stigende grad integreret i EU’s forsynings- og
produktionskæde. Ca. 60 % af de udenlandske direkte investeringer i Tyrkiet hidrører
fra EU.
På grundlag af de erfaringer, der er gjort i EU-medlemsstaterne under det europæiske
semester, er Kommissionen i færd med at øge sin støtte til forbedring af den økonomiske
styring og konkurrenceevnen i udvidelseslandene. Dette skal hjælpe udvidelseslandene med at
udnytte potentialet for bæredygtig vækst og jobskabelse, sikre en bedre planlægning og
tidsplan for strukturreformerne og i sidste ende opfylde de økonomiske kriterier. Denne støtte
er særligt vigtig i forhold til landene på Vestbalkan, eftersom ingen af dem endnu anses for at
være fungerende markedsøkonomier.
I begyndelsen af 2015 forelagde alle udvidelseslandene økonomiske reformprogrammer, som
omfattede både mellemsigtede makroøkonomiske og finanspolitiske rammer og for
Vestbalkanlandenes vedkommende også strukturreformer. På grundlag af Kommissionens
analyse af disse programmer og dens henstillinger mødtes finansministrene fra EU og de
berørte lande i maj 2015 og vedtog fælles henstillinger for de reformer, der er nødvendige for
at understøtte vækst og konkurrenceevne på lang sigt. Disse henstillinger afspejles fuldt ud i
Kommissionens årsrapporter, der indeholder yderligere vejledning med hensyn til
reformprioriteter. IPA-midlerne målrettes også bedre.
Fra næste år vil de økonomiske reformprogrammer blive forelagt som et enkelt samlet
dokument med større fokus på beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer. Processen med
økonomiske reformprogrammer vil fortsat finde sted hvert år.
Hvad angår Tyrkiet, har dette land og EU en fælles interesse i at fremme økonomisk reform,
udveksling af erfaringer, samordning af holdninger i G20 og udvidet økonomisk integration.
Kommissionen har lanceret en omfattende konsekvensanalyse, der vil danne grundlag for
forhandlingsmandatet vedrørende en modernisering og forlængelse af toldunionen mellem EU
og Tyrkiet. Formålet er at øge handelsforbindelserne til et niveau, der svarer dels til den
strategiske betydning, relationerne mellem EU og Tyrkiet har, dels til omfanget af den
9
økonomiske udveksling mellem parterne. Der vil blive iværksat en økonomisk dialog på højt
plan mellem EU og Tyrkiet, suppleret af et erhvervsforum for EU og Tyrkiet, og
energidialogen på højt plan vil blive videreført
Forbedring af konkurrenceevnen og iværksættelse af foranstaltninger, der fremmer
jobskabelsen i regionen, skulle mindske udvidelseslandenes migrationspres på EU. På samme
måde som tidligere vil det mulige behov for og arten af overgangsforanstaltninger og/eller en
beskyttelsesmekanisme for fri bevægelighed for arbejdstagerne blive behandlet i løbet af
tiltrædelsesforhandlingerne om den fremtidige udvidelse under hensyntagen til en kommende
konsekvensanalyse.
d) Fungerende demokratiske institutioner og reform af den offentlige forvaltning
Det er fortsat nødvendigt med en indsats for at sikre, at centrale institutioner fungerer korrekt
og er stabile, således at demokratiet sikres. De demokratiske institutioner er fortsat skrøbelige
i en række lande. Der mangler en kultur med tilvejebringelse af kompromisser, hvor de
nationale parlamenters rolle ikke er tilstrækkeligt udviklet. Der har i rapporteringsperioden
været boykotter af parlamentet i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Albanien og
Montenegro. I Kosovo og Montenegro har medlemmer af oppositionen været involveret i
voldshændelser mod regeringen. Den parlamentariske kontrol undermineres ofte af
overdreven brug af hasteprocedurer for lovgivning, svage systemer og procedurer for
parlamentsudvalg og utilstrækkelig konsultation af interesseparter, med minimalt input fra
eksperter.
Selv om der er færre spørgsmål, der skal rettes op på i forbindelse med afholdelsen af frie og
retfærdige valg som sådan, opfattes valgene dog ofte som en mulighed for at opnå politisk
kontrol over statsinstitutioner. I den sammenhæng er det afgørende med reform af den
offentlige forvaltning, herunder sikring af professionalisering og afpolitisering af den
offentlige sektor.
Reform af den offentlige forvaltning er sammen med retsstaten og den økonomiske styring
indbyrdes forbundne områder, der er af grundlæggende betydning for de politiske og
økonomiske reformers succes og for opbygningen af et fundament for gennemførelsen af EU-
regler og -standarder.
En velfungerende offentlig forvaltning er en forudsætning for demokratisk forvaltning og
ansvar. Kvaliteten af forvaltningen har også direkte indvirkning på statsapparatets evne til at
levere offentlige tjenester, forebygge og bekæmpe korruption og fremme konkurrenceevne og
vækst. Det er væsentligt, at man får integreret meritokratiske principper i forvaltningen af den
offentlige sektor og sikrer, at der findes hensigtsmæssige administrative procedurer. Der er
gjort en del fremskridt i løbet af det seneste år, men der skal stadig gøres en stor indsats.
Landene skal også finde en passende balance mellem det centrale, regionale og lokale
forvaltningsniveau, som på optimal vis støtter gennemførelsen af reformer og leveringen af
tjenesteydelser til borgerne. De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med
tilpasningen til EU's regler og i sidste ende anvendelsen af disse regler er også afgørende.
Borgerne har ikke alene ret til god forvaltning, men også til at blive inddraget aktivt i
udformningen af politikker. Der skal gøres mere for at styrke deltagelsesdemokratiet og
udbygge dialogen mellem beslutningstagere og interesseparter. Et stærkt civilsamfund er en
væsentlig del af ethvert demokratisk system. Det styrker den politiske ansvarlighed og den
sociale samhørighed, hvilket øger forståelsen og åbenheden over for de tiltrædelsesrelaterede
reformer og støtter forsoningen i samfund, der er splittet af konflikt.
Der er i visse tilfælde behov for at skabe større opbakning til og mulighed for at forbedre
betingelserne for politisk dialog og upartisk deltagelse i beslutningsprocessen, og denne
10
deltagelse skal underbygges af statistikker af høj kvalitet fra uafhængige nationale statistiske
kontorer. Det er nødvendigt at sikre uafhængige og effektive nøgleorganer, såsom
ombudsmandsinstitutioner og statslige revisionsinstitutioner, og sikre, at der følges behørigt
op på deres henstillinger.
III. REGIONALT SAMARBEJDE
a) Dagsordenen for konnektivitet
Konnektivitet indtager en central plads i Kommissionens bestræbelser på at fremme
integrationen mellem de enkelte lande indbyrdes og mellem disse lande og EU. Disse
bestræbelser fremmer også landenes europæiske perspektiv. Hvis konnektiviteten skal
forbedres, kræves der både investeringer for at forbedre transport- og energiinfrastruktur og
gennemførelse af "bløde" foranstaltninger for at åbne markeder, fjerne hindringer for
integrationen og skabe gennemsigtige forskriftsmæssige rammer.
En bedre konnektivitet inden for landene på Vestbalkan og med EU er en nøglefaktor for
vækst og beskæftigelse, da det styrker landenes konkurrenceevne grundlæggende. Det vil give
klare fordele for borgerne i de lande, der ønsker optagelse, allerede før tiltrædelse og åbne
muligheder for EU-investorer. Dagsordenen for konnektivitet er knyttet tæt sammen med
økonomisk styring og de økonomiske reformprogrammer, der forberedes af
udvidelseslandene. Desuden bidrager denne dagsorden til at bygge broer i regionen, i og med
at den fremmer gode naboskabsforbindelser og fred og forsoning.
Der gøres betydelige fremskridt inden for rammerne af "Berlinprocessen" og formatet med de
seks Vestbalkanlande, hvor man fremmer en regional tilgang til fastsættelsen af realistiske
prioriteter for centrale konnektivitetsinfrastrukturprojekter og investeringer samt ansporer de
nødvendige reformer. Stats- og regeringschefer fra både regionen og en række medlemsstater
tog i Wien i august måned bestik af fremskridtene og aftalte prioriteter for den fremtidige
udvikling af infrastruktur.
På transportområdet byggede topmødet i Wien på Vestbalkanlandenes aftale fra april 2015
om hovednet og fra juni 2015 om udvidelse af tre hovedkorridorer (i det transeuropæiske
transportnet) til Vestbalkanlandene. Landene identificerede prioriterede projekter i forbindelse
med visse dele af disse korridorer, som skal gennemføres inden 2020. For at sikre
bæredygtigheden og også opnå resultater på kort sigt aftalte landene før næste topmøde i Paris
i sommeren 2016 at gennemføre en række bløde foranstaltninger som f.eks. tilpasning og
forenkling af procedurer for grænsepassage, vejsikkerhed og vedligeholdelsesordninger. Dette
vil også blive understøttet af fuldførelsen af transportfællesskabstraktaten, som vil fremme
integration af landtransportmarkeder og infrastruktur, samtidigt med at landene på Vestbalkan
får hjælp til at indføre EU-landtransportstandarder.
Der blev også identificeret et udvalg af prioriterede projekter blandt de 35 allerede aftalte
projekter af interesse for energifællesskabet (PECI'er), specielt vedrørende elforbindelser.
Desuden har landene givet tilsagn om, at de vil træffe foranstaltninger for at etablere et
regionalt elmarked. Blandt de foranstaltninger, der vil gøre det muligt at opnå resultater på
kort sigt, skal nævnes fuld overholdelse af de eksisterende retlige krav under
energifællesskabstraktaten, bl.a. vedrørende opdeling af ejerskab, adgang for tredjeparter og
styrkelse af reguleringsmæssig uafhængighed.
11
Hvad angår klimaændringer vil de lande, der ønsker optagelse, skulle iværksætte betydelige
reformer, der er i overensstemmelse med EU's 2030-rammer for klima- og energipolitikker,
og gennemføre deres internationale klimaforpligtelser.
De investeringsprojekter, der identificeres, vil kræve betydelig finansiering og
samfinansiering, bl.a. via Investeringsrammen for Vestbalkan, for at støtte investeringer, der
fremmer beskæftigelse og vækst samt konnektivitet i regionen. Koordineringen med
internationale finansieringsinstitutioner styrkes. Vestbalkanlandene har nedsat nationale
investeringsudvalg, som har udarbejdet udkast til planlægning for enkeltprojekter, der skal
blive til troværdige planlægnings- og prioriteringsmekanismer, som sikrer, at landene har
budgetressourcer og finanspolitisk råderum til at opnå den nødvendige lånefinansiering til at
få alle projekter gennemført i tide.
Ungdom og uddannelse er endnu en nøgleprioritet. Kommissionen glæder sig over aftalen
om "den positive dagsorden for ungdommen på Vestbalkan" og aftalen, der blev indgået på
uddannelsesplatformen for Vestbalkan, om 11 regionale projekter med henblik på at støtte
reformerne og øge kapaciteten. Initiativerne under Erasmus+-programmerne, bl.a. det
specifikke "ungdomsvindue", og iværksætteri vil blive fremmet yderligere. Kommissionen
støtter også Det Regionale Samarbejdsråds arbejde med landene om gensidig anerkendelse af
diplomer, som kan forbedre den regionale mobilitet og gøre arbejdsmarkederne mere
effektive.
En anden prioritet for regionen er yderligere markedsintegration. Via det centraleuropæiske
frihandelsområde (CEFTA) er told og kontingenter for landbrugs- og industriprodukter blevet
afskaffet. De begrænsede handelsstrømme inden for regionen skyldes i vid udstrækning, at
virksomheder ikke er konkurrencedygtige. Landene har identificeret specifikke
konkurrenceevneforanstaltninger i de økonomiske reformprogrammer, de forelagde Europa-
Kommissionen i januar 2015. Det vil også være vigtigt at nå frem til den rette blanding af
incitamenter for virksomheder, samtidig med at man undgår at skade skattekonkurrencen.
Kommissionen vil foretage en sammenlignende undersøgelse af erhvervsincitamenter.
På området IKT og elektronisk kommunikation bør EU's digitale indre marked ses som en
model for udvidelseslandene til at sikre, at forbrugere og virksomheder får bedre adgang til
digitale varer og tjenesteydelser, skabe de rette forhold og lige betingelser, for at digitale
netværk og innovative tjenester kan trives, og øge vækstpotentialet i den digitale økonomi.
Det Regionale Samarbejdsråd og landene er via e-SEE-initiativet allerede gået i gang med at
udvikle et konkret samarbejde på dette område, f.eks. en zone uden roaming i
Vestbalkanlandene.
Kommissionen støtter fuldt ud arbejdet i den sydøsteuropæiske samarbejdsproces og Det
Regionale Samarbejdsråd, herunder den regionale 2020-strategi og dens fokusering på støtte
til økonomisk samarbejde og udvikling i regionen. Kommissionen ser positivt på
intensiveringen af arbejdet under initiativet med de seks Vestbalkanlande, som også har
understøttet fokuseringen på konnektivitet under Berlinprocessen.
Kommissionen vil også fortsat støtte arbejdet på disse områder og sammen med
Vestbalkanlandene undersøge mulighederne for nye samarbejdsområder. Dette vil omfatte
EU's bedste praksis til fastlæggelse af regionale prioriteringer, f.eks. den intelligente
specialiseringsstrategi, som kan anspore til yderligere investeringer i forskning og innovation
og erhvervsuddannelse.
b) Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde
12
Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde er væsentlige elementer i stabiliserings-
og associeringsprocessen og udvidelsesprocessen, som fortsat fremmer omstilling og
forankrer stabiliteten i de lande i Sydøsteuropa, der ønsker at opnå EU-medlemskab. Der har
været intensiverede kontakter og øget samarbejde på bilateralt og regionalt niveau, også på
følsomme områder som f.eks. krigsforbrydelser, flygtninges tilbagevenden, organiseret
kriminalitet og politisamarbejde. Naboskabsforbindelserne forbedres også fortsat gennem
regionale samarbejdsinitiativer. Der har desuden været stadig hyppigere regionale kontakter
på premierminister- og ministerniveau. Det er vigtigt, at disse initiativer er komplementære,
inklusive og drevet af regionalt ejerskab. I august blev der undertegnet grænseaftaler mellem
Montenegro og Bosnien-Hercegovina og mellem Montenegro og Kosovo. Det regionale
samarbejde om miljøspørgsmål bør videreføres, især med vægt på forebyggelse af
oversvømmelser og vandområder (grænseoverskridende flodbassiner), luftforurening og
naturbeskyttelse (grænseoverskridende beskyttede områder).
Samtidig skal der gøres en yderligere indsats for at bilægge bilaterale tvister mellem
udvidelseslande og i forhold til medlemsstaterne. Der er fortsat mange uløste problemer, der
skader de bilaterale forbindelser i regionen, navnlig dem, der hidrører fra opløsningen af det
tidligere Jugoslavien, f.eks. interetniske og mellemstatslige tvister, situationen for mindretal,
ansvarlighed for krigsforbrydelser, fordrevne personer, savnede personer og grænsedragning.
Forsoning og ansvarligt politisk lederskab er afgørende for at fremme stabilitet og støtte
tilvejebringelsen af et klima i Sydøsteuropa, der kan bidrage til at overvinde historisk
betingede problemer og derved mindske risikoen for, at uløste bilaterale problemer bruges i
politisk øjemed, eller at der opstår nye tvister. Der bør i regionen opnås større støtte til
forsoningsbestræbelser, f.eks. via sandheds- og forsoningsinitiativet under kommissionen for
koalitionen for forsoning (RECOM).
Bilaterale problemer skal tages op af de berørte parter så tidligt som muligt og bør ikke
bremse associeringsprocessen, som skal være baseret på de fastlagte betingelser.
Kommissionen tilskynder parterne til – i tråd med de etablerede principper og midler – at
sætte alt ind for at løse uafklarede problemstillinger, bl.a. ved at indbringe spørgsmålene for
Den Internationale Domstol eller andre tvistbilæggelsesorganer, der fungerer på fast basis
eller på ad hoc-basis. Det positive klima på topmødet i Wien i august - da Vestbalkanlandenes
ledere undertegnede en aftale med tilsagn om ikke at blokere for hinandens EU-fremskridt og
gøre brug af international voldgift, når bilaterale tvister ikke kan løses af de berørte parter -
hilses velkommen og bør udnyttes yderligere.
Der er gjort betydelige fremskridt i normaliseringsprocessen mellem Serbien og Kosovo, med
yderligere skelsættende aftaler i august. Denne proces skal følges op, og alle aftaler (herunder
Bruxellesaftalen3
) skal nu gennemføres. EU har integreret kravet om normalisering af
forbindelserne i rammerne for tiltrædelsesforhandlinger med Serbien og stabiliserings- og
associeringsaftalen med Kosovo. Hvad angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien, forbliver det en prioritet, at der opretholdes gode naboskabsforbindelser,
herunder at der findes en forhandlet og gensidigt godkendt løsning på navneproblemet i FN-
regi, og den løsning skal findes hurtigst muligt.
Kommissionen vil fortsat tilbyde politisk støtte til alle berørte lande for hurtigst muligt at
finde løsninger på bilaterale spørgsmål og vil fortsat aktivt støtte indsatsen i andre fora med
henblik på at finde løsninger.
Kommissionen ser med tilfredshed på Tyrkiets støtte til genoptagelsen af de FN-ledede
drøftelser om en løsning på Cypernspørgsmålet. Det er nu vigtigt, at der gøres fremskridt med
disse drøftelser hurtigst muligt. I tråd med Rådets og Kommissionens holdning gennem de
seneste år er det vigtigt, at Tyrkiet nu hurtigt opfylder sin forpligtelse til i fuld udstrækning at
3
April 2013: “Den første aftale om principperne for en normalisering af forbindelserne”.
13
gennemføre tillægsprotokollen og skaber fremskridt, der kan normalisere forbindelserne med
Republikken Cypern. Det vil kunne sætte nyt skub i tiltrædelsesprocessen. Kommissionen
opfordrer også til at undgå enhver form for trusler eller handlinger, som hæmmer gode
naboskabsforbindelser og en mindelig løsning af tvister. Kommissionen understreger alle EU-
medlemsstaternes suveræne rettigheder. Dette omfatter bl.a. retten til at indgå bilaterale
aftaler og til at efterforske og udnytte naturlige ressourcer i overensstemmelse med EU-retten
og international ret, inklusive FN’s havretskonvention.
IV. KONKLUSION OG ANBEFALINGER
På grundlag af ovenstående analyse og vurderingerne af landene i landeoversigterne
fremsætter Kommissionen følgende konklusioner og anbefalinger:
I
1. EU's udvidelsespolitik er en investering i fred, sikkerhed og stabilitet i Europa. Den
giver større økonomiske og handelsmæssige muligheder til fælles fordel for EU og de
lande, der ønsker optagelse.
2. Udvidelseslandene skal opfylde de veletablerede kriterier for at kunne tiltræde EU. En
streng tiltrædelsesproces, der bygger på strenge men fair betingelser og princippet
om egen fortjeneste, er afgørende for udvidelsespolitikkens troværdighed, for at
kunne tilskynde udvidelseslandene til at videreføre vidtrækkende reformer og for at
kunne sikre EU-borgernes støtte.
3. De udfordringer, udvidelseslandene står over for, er af et sådant omfang, at ingen vil
kunne tiltræde EU i den nuværende Kommissions mandatperiode. Dette understreger
behovet for en fortsat stærk fokusering på "grundprincipperne først" i
tiltrædelsesprocessen, som vil være rygraden i udvidelsespolitikken under den
nuværende Kommission
4. Kommissionen vil derfor fortsat fokusere sin indsats på at sikre, at landene prioriterer
reformer inden for områderne vedrørende retsstaten, herunder reformer af
retssystemet og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption,
grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed og bekæmpelse af
diskrimination, især mod LGBTI-samfundet og romaer, samt styrkelse af de
demokratiske institutioner, herunder reform af den offentlige forvaltning. Den vil
også sætte ind på at fremme økonomisk udvikling og styrke konkurrenceevnen.
5. Grundprincipperne er uadskillelige, samtidig med at de forstærker hinanden
indbyrdes. Styrkelsen af retsstaten øger retssikkerheden, ansporer og beskytter
investeringer og bidrager betydeligt til at støtte den økonomiske udvikling og
konkurrenceevnen. Det er afgørende, at udvidelsesprocessen letter disse synergier for
at sætte mere skub i de økonomiske reformer, således at de lande, der ønsker
optagelse, kan udnytte fordelene ved fungerende markedsøkonomier med en retsstat,
før de tiltræder, og bidrage til, at Unionen som helhed fungerer godt.
6. Vestbalkan og Tyrkiet er blevet alvorligt berørt af flygtningekrisen, idet navnlig
Tyrkiet spiller en afgørende rolle i tilvejebringelsen af humanitær støtte til flygtninge.
Der er omgående brug for øget samarbejde med hele regionen med henblik på at
håndtere dette fænomen og identificere personer, der har behov for beskyttelse, yde
bistand, sikre EU's ydre grænser og optrævle kriminelle netværk, der beskæftiger sig
med menneskesmugling. EU yder betydelig støtte hertil. Desuden har Kommissionen
foreslået, at EU-listen over sikre tredjelande skal omfatte alle udvidelseslandene.
14
7. For landene på Vestbalkan er den klare udsigt til EU-medlemskab en vigtig
stabiliserende faktor i en region, hvor der er behov for en fortsat indsats for at
overvinde historisk betingede problemer og fremme forsoning. Gode
naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde er væsentlige elementer i
stabiliserings- og associeringsprocessen, og der er gjort gode fremskridt i det forløbne
år.
8. Kommissionen yder betydelig støtte til dagsordenen for konnektivitet, hvor der på
topmødet i Wien i august blev gjort vigtige fremskridt. Der er opnået aftale om
hovedtransportnettet, og der vil nu blive gennemført centrale transport- og
energiinfrastrukturprojekter. Kommissionen vil fortsat støtte denne proces, også med
betydelig finansiering fra instrumentet for førtiltrædelsesbistand.
9. I denne meddelelse skitseres en samlet strategi på mellemlang sigt for EU's
udvidelsespolitik. Kommissionen vil fortsat vedtage årlige meddelelser for at gøre
status over fremskridt, drage konklusioner, fremsætte anbefalinger om emner eller
landespørgsmål og foreslå eventuelle tilpasninger af den generelle strategi.
10. Kommissionen har indført en ny, styrket tilgang til sine vurderinger i de årlige
landerapporter på forsøgsbasis inden for en række centrale reformområder. Ud over
fremskridtsrapporteringen lægges der langt større vægt på det faktiske niveau af
forberedelse til at kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og på at give
klarere vejledning til landene om gennemførelse af reformer. Dette vil øge
gennemsigtigheden, således at det bliver lettere at kontrollere reformprocessen nøjere
for alle de berørte parter, herunder det civile samfund, for hvilket der er behov for at
skabe et mere gunstigt miljø. De mere harmoniserede vurderinger gør det også
nemmere at sammenligne landene.
II
11. Montenegro: EU-tiltrædelsesforhandlingerne med Montenegro er skredet fremad. De
lovgivningsmæssige rammer på retsstatsområdet er blevet forbedret, og man er ved at
etablere nye institutioner. Det er nu væsentligt for den generelle forhandlingsproces, at
hele retsstatssystemet i Montenegro fører til konkrete resultater, specielt for at
fremvise resultater med bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet. Det
generelle tempo for tiltrædelsesforhandlingerne vil afhænge af fremskridtene i form af
konkrete resultater med at nå de foreløbige benchmark for retsstatskapitlerne og
afhjælpningen af de relevante mangler, der er identificeret. Alle de politiske partier
bør på ny indgå i en konstruktiv politisk dialog i parlamentet, som er det vigtigste
forum for den politiske debat. Montenegro vil også skulle sikre, at den nye
valglovgivning implementeres fuldt ud. Montenegro bør nedbringe sin offentlige gæld
og forbedre sin konkurrenceevne for industri- og landbrugsprodukter.
12. Serbien: Serbien har taget en række vigtige skridt, som bør føre til, at de første
kapitler i EU-tiltrædelsesforhandlingerne åbnes. Landet har færdiggjort omfattende
handlingsplaner på retsstatsområdet. Det har også opnået en række afgørende aftaler
med Kosovo, som udgør en vigtig milepæl i normaliseringsprocessen. Det generelle
forhandlingstempo vil især afhænge af, om der gøres holdbare fremskridt på disse to
områder. Kommissionen ser frem til at åbne de første forhandlingskapitler på en
regeringskonference i år. Hvad angår retsstatsområdet, vil en reform af retssystemet og
bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet være afgørende. De
økonomiske reformer bør videreføres med særlig vægt på omstrukturering af
statsejede virksomheder og offentlige forsyningsvirksomheder. Serbiens stadig mere
konstruktive og ledende rolle i regionen medvirker til at forbedre de regionale bånd og
stabiliteten i området. Serbien er blevet alvorligt berørt af flygtningekrisen og har
15
siden årets start håndteret en tilstrømning på over 200 000 tredjelandsstatsborgere, der
passerer gennem dets territorium.
13. Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: EU-tiltrædelsesprocessen for den
tidligere jugoslaviske republik Makedonien er fortsat stagneret. Afsløringerne i
forbindelse med aflytningssagen har yderligere bekræftet Kommissionens og andre
parters tidligere alvorlige bekymring over den politiske indblanding i retsvæsenet og
medierne, den øgede politisering af de offentlige institutioner og forholdene i
forbindelse med afholdelse af valg. Samtidig opretholder landet et højt niveau af
tilpasning til gældende EU-ret i forhold til, hvor det befinder sig i
tiltrædelsesprocessen. De politiske aktører skal nu koncentrere sig fuldt ud om at
gennemføre Kommissionens "hastende reformprioriteter" og overvinde den politiske
krise. Budgettet bør i højere grad fokuseres på vækst og beskæftigelse, og generelt bør
dets udformning, gennemsigtighed og gennemførelse forbedres. Det er fortsat meget
vigtigt, at der tages afgørende skridt til løsning af “navnespørgsmålet”. Den tidligere
jugoslaviske republik Makedonien er blevet alvorligt berørt af flygtningekrisen og har
siden årets start håndteret en tilstrømning på over 200 000 tredjelandsstatsborgere, der
passerer gennem dets territorium.
På baggrund af de fremskridt, der hidtil er gjort i gennemførelsen af den politiske
aftale fra juni/juli, er Kommissionen rede til at opretholde sin henstilling om at indlede
tiltrædelsesforhandlinger med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.
Dette skal dog være betinget af fortsat gennemførelse af den politiske aftale fra
juni/juli og væsentlige fremskridt i gennemførelsen af de presserende
reformprioriteter. Dette spørgsmål skal tages op igen efter valget.
14. Albanien: Albanien har gjort stabile fremskridt med at håndtere nøgleprioriteterne for
indledningen af tiltrædelsesforhandlinger, især i forbindelse med reformen af den
offentlige forvaltning og forberedelserne til en gennemgribende reform af
retssystemet. Nu skal reformpakken for retssystemet vedtages, og der skal gøres
yderligere fremskridt for at fremvise solide resultater for proaktive undersøgelser,
retsforfølgninger og endelige domfældelser på alle niveauer i bekæmpelsen af
korruption og organiseret kriminalitet. Hvis der vedtages lovgivning med forbud mod,
at forbrydere kan komme i parlamentet, vil det styrke borgernes tillid til deres
politiske repræsentanter og offentlige institutioner. Der er behov for en konstruktiv
politisk dialog på tværs af partierne for at sikre EU-reformprocessens bæredygtighed.
Der er behov for yderligere bestræbelser for at støtte den finanspolitiske
konsolidering, forbedre erhvervsklimaet og takle den uformelle økonomi.
15. Bosnien-Hercegovina: Bosnien-Hercegovina er tilbage på det reformspor, der er
nødvendigt for at komme fremad i EU-integrationsprocessen. Det er nødvendigt, at der
gøres meningsfulde fremskridt med gennemførelsen af den reformdagsorden, der blev
vedtaget med politisk konsensus i juli, for at EU kan overveje en ansøgning om
medlemskab fra Bosnien-Hercegovina. De skriftlige tilsagn skal nu omsættes i
vedtagelsen og gennemførelsen af de nødvendige reformer, især på retsstatsområdet,
herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, samt socioøkonomiske
reformer. For at takle den høje arbejdsløshed og den lave beskæftigelsesfrekvens bør
landet gøre arbejdsmarkedet mindre stift og bl.a. søge at mindske skattekilen. Den
strukturerede dialog på retsområdet bør medvirke til at håndtere de resterende
svagheder i Bosnien-Hercegovinas retssystem. Hvis landet skal kunne løfte de
kommende udfordringer i processen med EU-integration, vil det også være nødvendigt
at styrke den offentlige forvaltning, forbedre samarbejdet på alle niveauer og etablere
en effektiv koordineringsmekanisme vedrørende EU-anliggender. Tilpasningen af
16
stabiliserings- og associeringsaftalen for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU
skal afsluttes hurtigst muligt.
16. Kosovo: Kommissionen hilser undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen
velkommen, idet den fastlægger omfattende rammer for tættere politiske og
økonomiske forbindelser mellem EU og Kosovo. Kosovos beslutning om at oprette
specialiserede afdelinger til at retsforfølge alvorlige forbrydelser i forbindelse med
Kosovo-konflikten er et væsentligt skridt fremad. Landet har også opnået en række
afgørende aftaler med Serbien, som udgør en vigtig milepæl i
normaliseringsprocessen. Kosovo bør opretholde den positive fremdrift, bl.a. ved at
tage fat om de mange reformudfordringer, der ligger forude, især på retsstatsområdet i
form af bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption. Der er presserende
behov for, at regeringen og parlamentet sikrer, at bestyrelsesmedlemmerne for mange
uafhængige institutioner og reguleringsmyndigheder udpeges hurtigst muligt på
grundlag af meritter. Kommissionen glæder sig over fremskridtene med at opfylde
kravene i visumliberaliseringsprocessen. Kosovo har truffet visse effektive kortsigtede
foranstaltninger for at bremse irregulær migration til EU. Det bør være muligt for
parlamentet at holde en fri og åben debat om alle spørgsmål, der berører Kosovo, i
overensstemmelse med demokratiske procedurer. Obstruktion af parlamentet og vold
til politiske formål er ikke acceptabelt.
17. Tyrkiet: Tyrkiet er en central partner for Den Europæiske Union. I løbet af det seneste
år har EU og Tyrkiet fortsat udvidet deres samarbejde på nøgleområder af fælles
interesse. Tyrkiet står over for alvorlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål,
herunder den voksende terrortrussel. Tyrkiet er også i en frontposition i en alvorlig
flygtningekrise og yder betydelig støtte til mere end 2 millioner syriske flygtninge på
sit territorium. Det er afgørende at sikre større politisk dialog, samarbejde og
partnerskab mellem EU og Tyrkiet. Det Europæiske Råd har taget positivt mod den
fælles handlingsplan for håndtering af flygtninge og migration som led i en
omfattende dagsorden for samarbejde på grundlag af fælles ansvar, gensidige
forpligtelser og reelle resultater. EU og dets medlemsstater har erklæret sig rede til at
øge samarbejdet med Tyrkiet og optrappe deres politiske og finansielle engagement
betydeligt inden for fastlagte rammer. En vellykket gennemførelse af den fælles
handlingsplan vil bidrage til at fremskynde implementeringen af køreplanen for
visumliberalisering over for alle deltagende medlemsstater og den fulde
gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen. Fremskridtene vil blive vurderet i foråret
2016, hvor Kommissionen vil fremlægge sin anden rapport om gennemførelsen af
visumliberaliseringen.
Tyrkiets fremskridt med reformer har imidlertid været hæmmet af en situation med
gentagne valg og politisk konfrontation. Retsvæsenet har været berørt af betydelige
mangler. Situationen med hensyn til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er blevet
forværret. Processen med at søge at løse det kurdiske spørgsmål er gået i stå. For så
vidt angår tilpasning til den gældende EU-ret mere bredt, har Tyrkiet nået et godt
niveau af forberedelse på mange områder. Tyrkiet er en fungerende markedsøkonomi
med en moderat vækst, men man mangler stadig at rette op på makroøkonomiske
ubalancer og foretage yderligere strukturreformer. EU og Tyrkiet har intensiveret
deres indsats for at øge synligheden af de fælles økonomiske og handelsmæssige
forbindelser, bl.a. ved at tilslutte sig principperne om en modernisering og udvidelse af
toldunionen og forbedre den politiske dialog i energisektoren.
EU er rede til et fornyet engagement med Tyrkiet om hele spektret af vores fælles
dagsorden. Tyrkiet skal sætte nyt skub i reformer på områder som retsstaten og
grundlæggende rettigheder. Det er bydende nødvendigt, at fredsforhandlingerne
17
genoptages hurtigst muligt. Kommissionen ser frem til at arbejde på disse centrale
prioriteter med den nye regering efter valget den 1. november.
Det Europæiske Råd konkluderede desuden, at der skal sættes nyt skub i
tiltrædelsesprocessen med henblik på at opnå fremskridt i forhandlingerne i
overensstemmelse med forhandlingsrammen og de relevante rådskonklusioner.
Kommissionen har foreslået at åbne kapitel 17 og opfordrer Rådet til at afholde en
regeringskonference inden udgangen af 2015. I december 2013 blev der forelagt en
ajourført screeningsrapport vedrørende kapitel 31. Kommissionen vil gennemgå
fremskridtene inden for andre kapitler og planlægger at forelægge ajourførte
forberedende dokumenter for kapitel 15, 23, 24 og 26 i foråret 2016. Derefter kan der
indledes drøftelser i Rådet om alle disse kapitler, uden at dette berører
medlemsstaternes holdning. Især vil en ny lancering af forberedelserne til åbning af
kapitel 23 og 24 give Tyrkiet en bred køreplan for reformer på afgørende områder som
retsstaten og grundlæggende rettigheder.
I tråd med Rådets og Kommissionens holdning gennem de seneste år er det vigtigt, at
Tyrkiet nu hurtigt opfylder sin forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre
tillægsprotokollen og skaber fremskridt, der kan normalisere forbindelserne med
Republikken Cypern. Kommissionen ser med tilfredshed på genoptagelsen af de FN-
ledede drøftelser om en løsning på Cypernspørgsmålet. Det er nu vigtigt, at der gøres
fremskridt med disse drøftelser hurtigst muligt. Tyrkiets konkrete tilsagn om og bidrag
til en sådan samlet løsning er meget vigtige. EU har erklæret at være rede til at
respektere betingelserne for en løsning, der er i tråd med de principper, som Unionen
er baseret på.
18
V. BILAG
1. Resuméer af konklusionerne i landerapporterne
2. Ændringer i de årlige landerapporter
3. Nøgletal
19
BILAG 1 - RESUMÉER AF KONKLUSIONERNE I LANDERAPPORTERNE
Montenegro
Hvad angår de politiske kriterier, skal den nye valglovgivning, der blev vedtaget i 2014,
gennemføres fuldt ud, bl.a. hvad angår den elektroniske identifikation af vælgerne. Der er
ikke sket nogen politisk opfølgning på det påståede misbrug af offentlige midler til
partipolitiske formål (lydoptagelsesaffæren).
Visse oppositionspartier iværksatte i september en boykot af parlamentet. Der blev også
organiseret en række protestaktioner uden for parlamentet. De førte i en række tilfælde til
konfrontationer mellem politiet og demonstranterne med deraf følgende skader på personer og
ejendom. Det forventes, at alle voldshændelser og påstande om overdreven magtanvendelse
under disse hændelser vil blive undersøgt på behørig vis. Samtidig bør alle de politiske partier
på ny indgå i en konstruktiv politisk dialog i parlamentet.
Der er gjort visse fremskridt for at forbedre samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og
civilsamfundsorganisationer, specielt hvad angår sidstnævntes deltagelse i
tiltrædelsesprocessen, hvor civilsamfundet fortsat har spillet en aktiv rolle. Der skal skabes
forhold, der fremmer frivilligt arbejde, borgerdeltagelse og socialt iværksætteri.
Hvad angår reformen af den offentlige forvaltning, er Montenegro moderat forberedt. Landets
resultater for at sikre meritbaseret ansættelse og håndtere politisering er dog spredte; indsatsen
på dette område bør sikres på alle niveauer, også for højerestående embeder. Hvad angår
forvaltning af offentlige finanser skal Montenegro bringe sine regnskabsstandarder på linje
med de internationale standarder og etablere strenge interne kontrolrammer samt forbedre
overholdelsen af forskrifter.
Retssystemet er moderat forberedt. Der er taget vigtige skridt til at tilpasse de juridiske
rammer til de europæiske standarder og øge professionalismen og uafhængigheden. Der vil nu
skulle lægges vægt på selve gennemførelsen. I 2014 var puklen af uafsluttede sager ikke
blevet mindsket betydeligt. De etiske kodekser for dommere og anklagere er tilpasset de
relevante europæiske og internationale standarder. Der er udarbejdet en strategi for reform af
retssystemet (2014-2018) og en ledsagende handlingsplan. Det er nu nødvendigt, at man fuldt
ud gennemfører det nye system for ansættelse, faglig vurdering og forfremmelse.
Hvad angår bekæmpelse af korruption har Montenegro opnået et vist niveau af forberedelse.
Resultaterne mht. efterforskning, retsforfølgning og endelig domfældelse i korruptionssager,
især på højt plan, er dog fortsat begrænsede. I bekæmpelsen af organiseret kriminalitet har
landet opnået et vist niveau af forberedelse. Der er behov for yderligere bestræbelser, navnlig
for at efterforske bredere kriminelle netværk og bekæmpe hvidvaskning af penge.
Generelt set vil de videre fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne også afhænge af
fremskridtene vedrørende retsstaten; sådanne fremskridt skal desuden påvises, og vurderes, på
grundlag af troværdige resultater med bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet.
De retlige rammer for beskyttelsen af menneskerettighederne er stort set i tråd med de
europæiske standarder, men der er fortsat problemer med håndhævelsen. Montenegro har
opnået et vist niveau af forberedelse mht. ytringsfriheden. Der er dog stadig visse spørgsmål,
der giver anledning til bekymring: Der har været tilfælde af angreb mod mediefagfolk og -
ejendom i rapporteringsperioden, men dog færre end i de foregående år. Der er stadig en
række sager om vold mod medierne, der skal afklares, herunder den mest alvorlige sag om
mordet på en chefredaktør i 2004. Den omstændighed, at der mangler solide faglige og etiske
standarder samt effektiv selvregulering, fremmer heller ikke mediefriheden.
20
Montenegro har fortsat spillet en konstruktiv rolle i det regionale samarbejde og taget vigtige
skridt for at finde gensidigt acceptable løsninger på bilaterale tvister med nabolande, herunder
undertegnelsen af grænseaftaler med Bosnien-Hercegovina og Kosovo i august.
Hvad angår de økonomiske kriterier, er Montenegro moderat forberedt med hensyn til at
udvikle en fungerende markedsøkonomi. Der er gjort visse fremskridt med videreførelsen af
den finanspolitiske konsolidering og forbedringen af erhvervsklimaet. Økonomien kom sig i
2013 efter dobbeltdykket i 2009 og 2012. Efter en lettere afmatning i 2014 er den økonomiske
vækst igen på vej op, fremmet af investeringerne. Opførelsen af Bar-Boljare-motorvejen vil
sammen med andre investeringer i energi, transport og turisme støtte den økonomiske vækst,
men omkostningerne ved motorvejen kan blive en udfordring for den finanspolitiske
holdbarhed. Montenegro bør bestræbe sig på at nedbringe sin offentlige gæld. Bankerne er
konfronteret med et vedvarende højt niveau af misligholdte lån, problemer med
gældsinddrivelse og lav rentabilitet på grund af den beskedne markedsstørrelse, hvilket gør
det vanskeligt og dyrt at opnå kreditter. Trods lidt fremgang er arbejdsmarkedsresultaterne
fortsat utilfredsstillende med vedvarende høj arbejdsløshed, i øjeblikket på 18 %.
Montenegro er moderat forberedt med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og
markedskræfterne i Unionen. For industri- og landbrugsprodukternes vedkommende er
Montenegros konkurrenceevne dog stadig lav og bør forbedres. Der er stadig behov for større
reformer for at styrke landets fysiske infrastruktur og menneskelige kapital og sikre
forudsigelige og støttende forskriftsmæssige rammer.
Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, er Montenegro
moderat forberedt med hensyn til de fleste kapitler af gældende EU-ret, med varierende
grader af tilpasning. For så vidt angår offentlige indkøb er Montenegro moderat forberedt. Der
skal gøres en større indsats for at forebygge korruption under indkøbsproceduren. Montenegro
er også moderat forberedt mht. finanskontrol, men det er nødvendigt med en betydelig indsats
for at gennemføre offentlig intern finanskontrol på alle niveauer af den offentlige forvaltning
og i statsejede foretagender. På det statistiske område har Montenegro opnået et vist niveau af
forberedelse; der skal gøres en betydelig indsats, især for at sikre tilpasningen af
makroøkonomiske statistikker og erhvervsstatistikker til EU-standarderne.
Montenegro befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne vedrørende bl.a. miljø og
klimaændringer. Tilpasningen til gældende EU-ret og styrkelsen af den administrative
kapacitet er stadig en stor udfordring for Montenegro.
Serbien
Hvad angår de politiske kriterier deltog interessenterne, herunder civilsamfundet, i stigende
grad i tiltrædelsesprocessen. Samarbejdet mellem myndighederne og de uafhængige
reguleringsorganer og Ombudsmanden er på det seneste blevet øget, men bør styrkes
yderligere. Anvendelsen af hasteprocedurer i parlamentet bør indskrænkes. Der vil være
behov for forfatningsmæssige reformer for at kunne gennemføre en tilpasning til EU-
standarderne på visse områder.
Serbien er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Der er
opnået gode fremskridt med vedtagelsen af en omfattende handlingsplan. Serbien skal fortsat
opretholde sit engagement og gennemføre sine reformmål. Det er væsentligt, at der udvises
politisk vilje for at sikre professionalisering og afpolitisering af den offentlige sektor og gøre
ansættelses- og afskedigelsesprocedurerne mere gennemsigtige, især for højere lederstillinger.
Der er opnået et vist niveau af forberedelse i retssystemet. Der blev i maj vedtaget nye
evalueringsregler for dommere og anklagere. De fleste retspræsidenter er nu udpeget på
permanent basis. Der er behov for yderligere tiltag for at håndtere politisk indflydelse.
21
Kvaliteten og effektiviteten i retsvæsenet og adgangen dertil hæmmes af en ulige
arbejdsfordeling, en stor pukkel af uafsluttede sager og mangelen på et system med gratis
retshjælp.
Serbien har opnået et vist niveau af forberedelse med forebyggelse og bekæmpelse af
korruption, som stadig er et udbredt fænomen. Det er fortsat nødvendigt, at der opnås
betydelige resultater med bekæmpelsen af korruption. De institutionelle rammer fungerer
endnu ikke som et troværdigt afskrækningsmiddel. Der er behov for resultater for effektive
efterforskninger, retsforfølgninger og domfældelser i korruptionssager, også på højt plan.
Serbien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. En række DNA- og narkotikakemilaboratorier er sat i drift. Landet bidrager
aktivt til det internationale og regionale samarbejde. Serbien har indført strategier til
bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme samt en strategi for
finansielle undersøgelser, men mangler stadig en generel strategisk oversigt over situationen
med hensyn til organiseret kriminalitet på sit territorium. Der skal etableres troværdige
resultater for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
De retlige og institutionelle rammer for respekten for de grundlæggende rettigheder er på
plads. Det er nødvendigt at sikre en ensartet gennemførelse i hele landet, også hvad angår
beskyttelse af mindretal. Der skal gøres mere for at sikre betingelserne for, at medie- og
ytringsfriheden kan udøves fuldt ud; Serbien har på dette område opnået et vist niveau af
forberedelse. Der er behov for en yderligere vedholdende indsats for at forbedre situationen
for romaer og for flygtninge og fordrevne personer. Myndighederne har taget skridt til at
beskytte rettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle
(LGBTI) og har på ny lettet afholdelsen af en Pride-parade i Beograd. Der er dog stadig behov
for at fremme en kultur af respekt for LGBTI.
Serbien har deltaget konstruktivt i regionale initiativer og arbejdet på at forbedre sine
bilaterale forbindelser i en ånd af forsoning og gode naboskabsforbindelser. Med
premierministerens deltagelse i mindedagen for folkedrabet i Srebrenica i juli blev der
udsendt et positivt budskab.
Hvad angår normaliseringen af forbindelserne med Kosovo, har Serbien fortsat udvist vilje
til at gennemføre aftalen af april 2013 (den første aftale om principper for normaliseringen af
forbindelserne) og andre aftaler i forbindelse med den EU-støttede dialog. I august blev en
række vigtige aftaler afsluttet vedrørende energi, telekommunikation, etablering af
associeringen/fællesskabet af kommuner med serbisk flertal samt Mitrovica-broen. Der blev
under dialogen opnået yderligere konkrete resultater inden for retlige anliggender,
civilbeskyttelse, integration, køretøjsforsikring, toldopkrævning og integreret
grænseforvaltning. Der er også ført konstruktive drøftelser for at forbedre samarbejdet med at
håndtere migrationsstrømme fra Kosovo. De skridt, der er taget, har givet normaliseringen af
forbindelserne ny fremdrift og vil kunne få positive og konkrete virkninger for hverdagen for
borgerne i både Kosovo og Serbien.
Hvad angår de økonomiske kriterier, er Serbien moderat forberedt med hensyn til at udvikle
en fungerende markedsøkonomi. Der er gjort gode fremskridt i retning af at håndtere visse
politiske svagheder, og den positive fremdrift i videreførelsen af strukturreformer skal
opretholdes. Serbiens økonomi er ved at komme sig efter en recession. Takket være
betydelige konsolideringsforanstaltninger og bedre skatte- og afgiftsopkrævning er
budgetunderskuddet blevet mindsket kraftigt. Den finanspolitiske konsolidering bør
opretholdes og understøttes af gennemførelsen af reformer som planlagt. Inflationen er fortsat
meget lav, hvilket gør det muligt for centralbanken at sænke rentesatserne. Arbejdsløsheden
er meget høj, men er dog faldet til under 20 %. Der er gjort fremskridt med omstruktureringen
af offentligt ejede virksomheder og vigtige offentlige forsyningsforetagender, men der skal
22
gøres en yderligere indsats. Den private sektor er underudviklet og hæmmet af svagheder med
hensyn til retsstaten og vanskelig adgang til finansiering. De økonomiske reformer bør
videreføres med særlig vægt på omstrukturering af statsejede virksomheder og offentlige
forsyningsvirksomheder.
Serbien er moderat forberedt med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og
markedskræfterne i Unionen. Uddannelsessystemet er fortsat ineffektivt, den fysiske
infrastruktur er underudviklet, og der er en betydelig uformel sektor og udbredt statsstøtte.
Serbien vil skulle forbedre uddannelsessystemets kvalitet, afpasse det efter
arbejdsmarkedsbehovene, stimulere de private investeringer og fremskynde gennemførelsen
af offentlige infrastrukturprojekter. Landet skal regulere skattelignende afgifter bedre og
etablere gennemsigtige rammer for statsstøtte til den private sektor, således at der fokuseres
på effektive og horisontale mål som f.eks. støtte til SMV'er og forskning og udvikling.
Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, har Serbien samlet set
fortsat tilpasset sin lovgivning til gældende EU-ret. Det vil være afgørende at sikre passende
finansielle og menneskelige ressourcer og sunde strategiske rammer for at opretholde
reformtempoet. Den serbiske lovgivning er nu i vid udstrækning tilpasset på områder som
f.eks. intellektuel ejendomsret, kartel- og fusionsregler samt monetær politik. Serbien har
oprettet et nationalt investeringsudvalg med deltagelse af nationale myndigheder, donorer og
internationale finansieringsinstitutioner (IFI) for at koordinere den serbiske investeringspolitik
i nøglesektorer i forbindelse med planlægning af enkeltprojekter (energi, transport, miljø og
erhvervsrelateret infrastruktur), som udgør et eksempel i regionen. På områderne offentlige
indkøb, statistikker og finanskontrol er Serbien moderat forberedt. Serbien skal gradvis
tilpasse sin udenrigs- og sikkerhedspolitik til Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik i perioden op til tiltrædelse.
De blandede migrationsstrømme er taget voldsomt til, hvilket påfører de serbiske asyl- og
migrationsstrukturer en stor byrde. Serbien har gjort en betydelig indsats for at sikre, at
tredjelandsstatsborgere, som passerer gennem landet, har fået husly og modtaget humanitær
bistand, med støtte fra både EU og andre parter. Med henblik på at opretholde den visumfri
ordning bør Serbien samtidig videreføre sin indsats for at håndtere stigningen i ubegrundede
asylansøgninger, der indgives af serbiske statsborgere i EU- og Schengen-lande.
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien
Hvad angår de politiske kriterier, er de alvorlige udfordringer, der er påpeget i de tidligere
år, blevet understreget yderligere af landets alvorligste politiske krise siden 2001, hvor
kommunikationsaflytning, som tilsyneladende omfatter højerestående statslige embedsmænd,
tyder på krænkelser af de grundlæggende rettigheder, indblanding i domstolenes
uafhængighed, mediefrihed og valg samt politisering og korruption. Der er i tidligere
fremskridtsrapporter udtrykt bekymring med hensyn til alle disse spørgsmål. Sammenbruddet
i den politiske dialog og vanskelighederne med at opnå konsensus har på ny understreget den
politiske splittelse i landet.
På basis af en aftale, der i juni/juli blev befordret af kommissæren med bistand fra tre
medlemmer af Europa-Parlamentet, vendte parlamentsmedlemmerne fra det vigtigste
oppositionsparti tilbage til parlamentet den 1. september, efter at have boykottet det i mere
end et år. Boykotten hæmmede alvorligt institutionens opgave med at overvåge den udøvende
magt. Også andre centrale organer kunne ikke udøve en effektiv overvågning. Arbejdet med
gennemførelsen af den politiske aftale er startet. Gennemførelsen skal fortsættes, og der skal
23
gøres en langt større indsats inden for de "hastende reformprioriteter"4
for at opnå resultater i
forbindelse hermed og med andre allerede aftalte reformmål.
Den interetniske situation er fortsat skrøbelig. Revisionen af Ohridrammeaftalen, som
afsluttede konflikten i 2001 og udgør rammerne for de interetniske forbindelser, skal
færdiggøres.
Efter en større politiaktion i et etnisk albansk lokalområde i Kumanovo, der kostede 18
mennesker livet, opfordrede alle politiske ledere i landet til genopretning af rolige forhold,
idet de understregede, at denne hændelse ikke skulle opfattes som interetnisk. Hændelserne i
Kumanovo mangler endnu at blive undersøgt fuldt ud.
Civilsamfundsorganisationer har spillet en konstruktiv rolle i forbindelse med krisen ved at
efterspørge ansvarlighed fra de politiske aktører på tværs af etniske skel. Samtidig udtrykker
organisationerne fortsat bekymring over de vanskelige forhold, de arbejder under, og
regeringens begrænsede engagement i en dialog samt over de offentlige angreb fra visse
politikeres og regeringsvenlige mediers side.
Landet er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Der er gjort
fremskridt på en række områder. Bekymringerne vedrørende politisering er dog blevet styrket
yderligere af aflytningernes indhold, og der er stadig hindringer for meritbaseret ansættelse.
Offentlighedens tiltro til institutionernes funktionsmåde er blevet forringet yderligere. Der er
taget visse skridt for at reformere forvaltningen af offentlige finanser, men man mangler
fortsat at etablere og forbedre de mellemfristede budgetrammer og den finanspolitiske
gennemsigtighed.
Der er opnået et vist niveau af forberedelse i landets retssystem. Situationen har været i
tilbagegang siden 2014, fordi resultaterne af reformprocessen i de seneste ti år er blevet
alvorligt undermineret af den aktuelle og potentielle politiske indblanding i retsvæsenets
arbejde. De forskellige tegn på forseelser og overtrædelser i forbindelse med
kommunikationsaflytningen skal undersøges fuldt ud. Myndighederne skal nu udvise reel
politisk vilje til at sikre retssystemets fulde uafhængighed og herunder lade den nye særlige
anklagemyndighed arbejde uhindret med at undersøge aflytningerne og deres indhold.
Hvad angår bekæmpelse af korruption er der opnået et vist niveau af forberedelse. De
lovgivningsmæssige og institutionelle resultater blev dog overskygget af mangelen på politisk
vilje og den politiske indblanding i arbejdet i de relevante organer, især i sager på højt niveau.
Der er stadig behov for at skabe resultater vedrørende effektive retsforfølgninger, især i
korruptionssager på højt plan.
I bekæmpelsen af organiseret kriminalitet har landet opnået et vist niveau af forberedelse.
Man mangler fortsat at etablere tilstrækkelig kapacitet og ekspertise til at gennemføre
finansielle undersøgelser og konfiskation af aktiver på systematisk vis.
De retlige rammer for beskyttelsen af menneskerettighederne er stort set i tråd med de
europæiske standarder. Der er dog visse mangler i gennemførelsen, specielt i forbindelse med
reform af fængselsvæsenet, integration af romaer og rettigheder for børn og handicappede.
Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle (LGBTI) lider fortsat under
diskrimination og homofobisk medieindhold. Landet har opnået et vist niveau af forberedelse
i forbindelse med ytringsfriheden. Udøvelsen af denne frihed er dog et alvorligt problem i
landets aktuelle mediekultur og politiske klima, og der har fortsat været tilbagegang på dette
4
De "hastende reformprioriteter": http://ec.europa.eu/enlargement/news_corner/news/news-
files/20150619_urgent_reform_priorities.pdf. Anbefalingerne fra ekspertgruppen:
http://ec.europa.eu/enlargement/news_corner/news/news-
files/20150619_recommendations_of_the_senior_experts_group.pdf.
24
område. Visse forsøg på at begrænse mediernes rapporteringer om spørgsmål af offentlig
interesse vækker bekymring.
Landet opretholder generelt gode forbindelser med andre udvidelseslande og spiller en aktiv
rolle i det regionale samarbejde. Der er taget skridt til at forbedre forholdet til nabolandene.
Det er nødvendigt, at "navnespørgsmålet" med Grækenland løses hurtigst muligt.
Hvad angår de økonomiske kriterier, har den tidligere jugoslaviske republik Makedonien
opnået et godt niveau af forberedelse med hensyn til at udvikle en fungerende
markedsøkonomi. Landet har stabile makroøkonomiske forhold, der understøttes af en sund
pengepolitik, gunstige vilkår for markedsadgang og et sundt retssystem. Der har været en vis
tilbagegang i forvaltningen af de offentlige finanser. De mellemfristede finanspolitiske mål er
blevet lempet, de offentlige udgifters sammensætning hælder fortsat i retning af overførsler og
tilskud, og udviklingen i den samlede offentlige gæld og gennemsigtigheden på dette område
giver fortsat anledning til bekymring. Budgettet bør i højere grad fokuseres på vækst og
beskæftigelse, og generelt bør dets udformning, gennemsigtighed og gennemførelse
forbedres. Et højt niveau af misligholdte lån har indskrænket kreditudbuddet og skal håndteres
med yderligere politiske tiltag. Arbejdsløsheden er fortsat høj; den ligger på 28 %.
Landets økonomi er moderat forberedt med hensyn til at kunne modstå konkurrencepresset og
markedskræfterne i Unionen. Der er opnået visse fremskridt med at diversificere
eksportstrukturen som følge af direkte investeringer, og handels- og
investeringsforbindelserne med EU er blevet styrket yderligere. Det er dog nødvendigt, at
landet forbedrer beskæftigelsesegnetheden, især for de unges vedkommende, ved at tilpasse
uddannelserne bedre til arbejdsmarkedets behov, forbedre forbindelserne mellem udenlandske
direkte investorer og den indenlandske økonomi og prioritere investeringerne bedre.
Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, har landet opnået et
forholdsvist godt niveau af tilpasning til gældende EU-ret. Der er behov for større fokus på
den administrative kapacitet og den effektive gennemførelse. Landet er moderat forberedt på
de fleste områder, herunder offentlige indkøb, statistikker og finanskontrol. Der er behov for
yderligere bestræbelser på alle områder, især de få områder, hvor landet befinder sig i en
tidlig fase af forberedelserne.
De blandede migrationsstrømme er taget voldsomt til, hvilket påfører landets asyl- og
migrationsstrukturer en stor byrde. Myndighederne har truffet foranstaltninger for at sørge for,
at tredjelandsstatsborgere kan passere gennem landet under mere sikre forhold, og tilvejebragt
husly og humanitær bistand, med støtte fra både EU og andre parter.
Albanien
Hvad angår de politiske kriterier, blev der i 2015 afholdt lokalvalg uden større hændelser.
Der er dog stadig en række spørgsmål vedrørende valgmyndighedernes upartiskhed og
professionalisme og politiseringen af valgprocessen, som der skal tages fat om. I december
2014 vedtog parlamentet en resolution, der fastlagde grundlaget for regeringsflertallets og det
vigtigste oppositionspartis deltagelse i en løbende konstruktiv politisk dialog. Dermed blev
der sat punktum for en seks måneder lang parlamentarisk boykot fra det vigtigste
oppositionspartis side. Der skal dog gøres mere for at håndtere den politiske splittelse og sikre
en mere konstruktiv dialog på tværs af partierne.
Hvad angår reformen af den offentlige forvaltning, er Albanien moderat forberedt. Der er
indført omfattende reformstrategier og en ny kodeks for administrative procedurer. Der er dog
stadig behov for en indsats for at virkeliggøre målet om en professionel og afpolitiseret
offentlig forvaltning, øge den finansielle og administrative kapacitet på
25
lokalforvaltningsniveau og sikre, at tjenestemandsloven gennemføres effektivt på lokalt
niveau.
Albaniens retssystem befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne. Der er stadig betydelige
mangler i retssystemet med hensyn til dommeres og anklageres uafhængighed og
ansvarlighed, håndhævelse af retsafgørelser, interinstitutionelt samarbejde og retsplejen, som
fortsat er langsom. Der er nedsat et parlamentarisk ad hoc-udvalg til at gennemføre en
omfattende og inklusiv reform af retssystemet. Det næste afgørende skridt er vedtagelsen af
strategien og handlingsplanen for reformen af retssystemet, efterfulgt af vedtagelsen af de
nødvendige institutionelle og lovgivnings- og proceduremæssige foranstaltninger.
Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse i bekæmpelsen af korruption. Der er
vedtaget en ny strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption. Korruptionen er
imidlertid udbredt, og der er behov for flere bestræbelser for at gøre fremskridt i retning af at
skabe solide resultater for efterforskninger, retsforfølgninger og domfældelser på alle
niveauer. Der er behov for at opnå forbedringer med hensyn til proaktive undersøgelser,
systematiske risikovurderinger og interinstitutionelt samarbejde. Uafhængigheden hos
institutioner, der beskæftiger sig med bekæmpelse af korruption, skal styrkes, da de fortsat er
sårbare over for politisk pres og andre former for ubehørig påvirkning.
Landet har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Albanien har gennemført en række retshåndhævelsesoperationer med destruktion
af store cannabisplantager. Imidlertid er antallet af endelige domfældelser, der reelt har ført til
optrævling af kriminelle organisationer, fortsat ubetydeligt sammenlignet med den værdi, som
det anslås at det regionale og indenlandske kriminelle marked tegner sig for. Der gøres fortsat
ikke tilstrækkelig brug af finansielle undersøgelser, foranstaltninger til bekæmpelse af
hvidvaskning af penge og konfiskation af aktiver. Albanien skal fremvise resultater for
proaktive undersøgelser, retsforfølgninger og endelige domfældelser i sager om organiseret
kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge, og effektivt optrævle kriminelle netværk.
De retlige rammer for beskyttelsen af menneskerettighederne er stort set i tråd med de
europæiske standarder. Den effektive gennemførelse af de relevante forskrifter og strategier er
dog begrænset, og håndhævelsen af mekanismerne til beskyttelse af menneskerettighederne er
fortsat utilstrækkelig. Hvad angår ytringsfriheden har Albanien opnået et vist niveau af
forberedelse. Der er generelt gunstige forhold for ytringsfriheden, men der er behov for en
bedre gennemførelse af lovgivningen. Tilsynsmyndighedens og public service radio- og TV-
virksomhedens uafhængighed skal styrkes yderligere. Håndhævelsen af ejendomsrettigheder
skal fortsat sikres, og processen med registrering af ejendom samt tilbagegivelse og erstatning
er endnu ikke fuldført. Romaer og egyptere er konfronteret med meget vanskelige levevilkår
og hyppig social udstødelse og diskrimination. Retspraksis i forbindelse med bekæmpelse af
diskrimination skal udbygges yderligere. De institutionelle mekanismer til at beskytte børns
rettigheder er ringe. Ungdomsretssystemet lever ikke op til de internationale standarder.
Albanien har fortsat deltaget aktivt i det regionale samarbejde og opretholder gode
naboskabsforbindelser i overensstemmelse med sine forpligtelser under stabiliserings- og
associeringsaftalen.
Hvad angår de økonomiske kriterier, er Albanien moderat forberedt med hensyn til at
udvikle en fungerende markedsøkonomi. Der er gjort visse fremskridt med at forbedre den
makroøkonomiske stabilitet, og vækstudsigterne er blevet bedre. Inflationen har fortsat været
lav. Der består dog fortsat betydelige udfordringer. Der er behov for yderligere bestræbelser
for at støtte den finanspolitiske konsolidering, forbedre erhvervsklimaet og takle den
uformelle økonomi. Albanien bør også forbedre rammerne for budgetforvaltningen og tage
hånd om de mange misligholdte lån. Arbejdsløsheden (17,5 %) og den uformelle
beskæftigelse er fortsat betydelig.
26
Albanien har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til at kunne modstå
konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. Der er gjort visse fremskridt inden for
uddannelse, transport og energiinfrastruktur. Det er dog nødvendigt med betydelige
investeringer i menneskelig og fysisk kapital for at forbedre Albaniens konkurrenceevne.
Albanien bør forbedre kvaliteten inden for videregående uddannelser og videreføre
omstruktureringen af erhvervsuddannelserne, vedtage og gennemføre strategier for national
transport og energi samt mindske de ikketoldmæssige handelshindringer som f.eks.
utilstrækkelig fødevaresikkerhed.
Albanien har videreført tilpasningen af sin lovgivning til EU's krav på en række områder og
styrket sin evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab. På mange områder er
landet moderat forberedt, f.eks. i forbindelse med finanskontrol, eller har opnået et vist niveau
af forberedelse, bl.a. i forbindelse med offentlige indkøb og statistikker. Albanien vil dog
skulle gøre en betydelig indsats for at styrke sine forberedelser til at gennemføre gældende
EU-ret. Arbejdet med at udvikle transport- og energinet bør videreføres. Den administrative
kapacitet og de faglige standarder i de organer, der har til opgave at gennemføre gældende
EU-ret, skal styrkes, og reguleringsorganernes uafhængighed skal beskyttes. Det er fortsat
væsentligt, at man styrker gennemsigtigheden og ansvarligheden, især for at sikre en effektiv
og gennemskuelig funktionsmåde i systemet for offentlige indkøb og forvaltningen af de
offentlige finanser.
De albanske myndigheder forventes at videreføre deres bestræbelser for at håndtere det
voksende antal åbenlyst ubegrundede asylansøgninger, der indgives af albanske statsborgere i
EU-medlemsstater og lande, der er associerede med Schengen. Alle aktiviteter for at dæmme
op for dette negative fænomen skal intensiveres gennem mekanismen til efterfølgende kontrol
af visumliberaliseringen, navnlig efter den seneste stigning i løbet af sommeren.
Bosnien-Hercegovina
Hvad angår de politiske kriterier, blev parlamentsvalget i oktober 2014 forvaltet effektivt og
afholdt under ordnede forhold og med kampvalg. Bosnien-Hercegovinas parlamentariske
forsamling har startet sit virke og er begyndt at levere resultater i forhold til
lovgivningsdagsordenen. Reformdagsordenen, der udstikker en række større socioøkonomiske
reformer, som skal gennemføres, blev efter vedtagelsen fulgt op med de første fremskridt med
selve gennemførelsen. Samarbejdet mellem parlamenterne på stats- og enhedsniveau og for
Brčko-distriktet skal fortsat forbedres. Der skal etableres tættere samarbejde og koordination
mellem alle forvaltningsniveauer, ikke mindst for at håndtere de vigtigste socioøkonomiske
udfordringer.
Landets forfatning fastlægger en kompleks institutionel opbygning, der fortsat er ineffektiv og
giver anledning til forskellige fortolkninger. Forfatningen er fortsat i strid med den
europæiske menneskerettighedskonvention, således som det fremgår af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Sejdić-Finci-sagen, og bør ændres.
Landet befinder sig i en tidlig fase af reformen af den offentlige forvaltning, med et højt
niveau af politisering og ringe serviceydelser. Der er behov for, at landet etablerer nye
strategiske rammer, der sikrer en passende politisk vejledning for reformen af den offentlige
forvaltning.
Der er opnået et vist niveau af forberedelse i Bosnien-Hercegovinas retssystem. Der er
vedtaget en sektorstrategi for reform af retssystemet, og den skal nu gennemføres. I september
bekræftede myndighederne på et ministermøde som led i den strukturerede dialog deres vilje
til i fællesskab at udvikle nøgleelementer i reformen af retsvæsenet.
27
Bosnien-Hercegovina har opnået et vist niveau af forberedelse i bekæmpelsen af korruption.
Der er vedtaget en ny strategi og handlingsplan for bekæmpelse af korruption for perioden
2015-2019. Konfiskationen af aktiver er vokset betydeligt. Korruptionen er stadig udbredt, og
de politiske tilsagn vedrørende dette spørgsmål er ikke blevet omsat i konkrete resultater. De
retlige og institutionelle rammer er fortsat svage og uhensigtsmæssige. Den manglende
retshåndhævelse har negative virkninger for borgerne og institutionerne. De gældende
sanktionsmuligheder er ikke tilstrækkeligt afskrækkende til at bekæmpe korruption.
I bekæmpelsen af organiseret kriminalitet har landet også opnået et vist niveau af
forberedelse. Der er gennemført en række vellykkede, omfattende fælles operationer i det
foregående år, også med deltagelse af nabolande, men koordinationen og samarbejdet mellem
alle institutioner i hele landet skal dog forbedres betydeligt. Antallet af endelige domfældelser
er fortsat lavt. Der gennemføres ikke i tilstrækkelig grad finansielle undersøgelser. Mangelen
på strategisk koordination hæmmer politiets arbejde.
Bosnien-Hercegovina står over for mange udfordringer vedrørende menneskerettigheder og
beskyttelse af mindretal. De retlige og institutionelle rammer til overholdelse af
menneskerettighederne skal forbedres betydeligt, og den vedtagne lovgivning skal
implementeres effektivt, specielt hvad angår aspekter vedrørende bekæmpelse af
diskrimination. Betingelserne for udøvelsen af ytringsfriheden er blevet forringet i
rapporteringsperioden. Selv om der opnået et vist niveau af forberedelse på dette område, og
de retlige rammer generelt er på plads, bidrager de institutionelle og politiske forhold ikke til
at skabe gunstige forhold for fuld ytringsfrihed. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede
og interseksuelle udsættes fortsat for trusler og angreb. Der er taget visse skridt for at
registrere og skaffe husly til romamindretallet, men indsatsen inden for sundhed, uddannelse
og beskæftigelse har været begrænset.
Landet har fortsat deltaget aktivt i regionale initiativer og gjort fremskridt med gode
naboskabsforbindelser, idet det blandt andet undertegnede en grænseaftale med Montenegro i
august. I maj overtog Bosnien-Hercegovina formandskabet for Europarådets
Ministerrepræsentantudvalg.
Hvad angår de økonomiske kriterier, befinder Bosnien-Hercegovina sig i en tidlig fase i
forberedelserne med at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Der er gjort visse fremskridt
med at forbedre erhvervsklimaet, navnlig ved at lette markedsadgangen og give
byggetilladelser. Trods tilbagegangen på grund af oversvømmelserne i 2014 var den
økonomiske vækst fortsat stabil. Imidlertid er der ikke sket store ændringer i de vanskelige
arbejdsmarkedsforhold, med en arbejdsløshed på 27,6 %, der når helt op på 62,7 % blandt de
unge. For at takle den høje arbejdsløshed og den lave beskæftigelsesfrekvens bør landet gøre
arbejdsmarkedet mindre stift og bl.a. søge at mindske skattekilen. De offentlige finansers
kvalitet og holdbarhed er blevet forringet. Erhvervsklimaet var fortsat svagt og forhindrede en
større økonomisk genopretning. Der er behov for, at regeringen forbedrer kvaliteten af
forvaltningen i den offentlige sektor, især for at øge det finanspolitiske råderum for
vækstfremmende kapitalinvesteringer. Desuden er der behov for konkrete tiltag for at
forbedre rammerne for budgetforvaltning, fremme privatisering og forbedre erhvervsklimaet.
Bosnien-Hercegovina befinder sig i en tidlig fase i forberedelserne til at kunne modstå
konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. Der er gjort visse fremskridt med
liberaliseringen af energimarkederne. For at styrke landets konkurrenceevne bør
myndighederne dog lægge særlig vægt på at udvikle en mere strategisk tilgang til at håndtere
manglerne i uddannelsessystemet, forenkle de komplekse eksportprocedurer og udarbejde en
transportstrategi og en energistrategi.
Bosnien-Hercegovina befinder sig i en tidlig fase i tilnærmelsen til de europæiske
standarder. Der er opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til offentlige indkøb og
28
det indre marked. Landet befinder sig i en tidlig fase i forberedelserne på transportområdet,
men vedtagelsen af transportpolitikken i juli er et positivt skridt i retning af, at landet kan
drage fordel af dagsordenen for konnektivitet. Der er dog behov for en betydelig indsats på de
fleste politikområder, for at landet kan opnå en yderligere tilpasning til gældende EU-ret.
Dette omfatter både finanskontrol og statistikker, hvor landet befinder sig i en tidlig fase, og
der er behov for større tiltag for at håndtere resterende prioriteter. I den forbindelse skal
optællingsdataene fra 2013 færdigbehandles og resultaterne offentliggøres. Det er også
nødvendigt med en yderligere, vedvarende indsats i forbindelse med især retlige anliggender,
frihed og sikkerhed, konkurrence, industri og SMV'er, landbrug, politikker for miljø og
klimaændringer, samt informationssamfund og medier.
Kosovo
Hvad angår de politiske kriterier, har den politiske situation, der var fastlåst i seks måneder
efter valget i juni 2014, forsinket en række centrale reformer. Denne situation sluttede i
december, hvor Kosovos Demokratiske Parti dannede koalition med Kosovos Demokratiske
Liga og nogle mindretalspartier. I august stemte Kosovos parlament for forfatningsmæssige
ændringer med henblik på at etablere de specialiserede afdelinger og en særlig
anklagemyndighed, der skal retsforfølge tilfælde af grove grænseoverskridende og
internationale forbrydelser begået under og efter konflikten i Kosovo. Regeringen opnåede
også afgørende aftaler med Beograd i august. Begge afgørelser krævede stærkt politisk
engagement fra regeringen.
Der har været øget polarisering mellem regeringen og oppositionen. Visse medlemmer af
oppositionen har været involveret i voldelige hændelser mod regeringen og kritiseret den for
dens nylige afgørelse om specialiserede afdelinger, aftalen om dialog med Beograd og
grænselinjeaftalen med Montenegro.
Mange uafhængige institutioner og reguleringsmyndigheder er i øjeblikket ikke operationelle
eller er påvirket negativt af forsinkede udnævnelser af bestyrelsesmedlemmer. Både
regeringen og parlamentet skal hurtigst muligt udvælge medlemmer til disse institutioner og
fastlægge mekanismer for deres ansvarlighed. Udnævnelserne skal ske på grundlag af faglige
kvalifikationer og fortjeneste og må ikke ske som politiske embedsudnævnelser. Det nylige
valg af Ombudsmanden var en positiv udvikling i så henseende.
Regeringen har øget sit fokus på reform af den offentlige forvaltning, hvor der er opnået et
vist niveau af forberedelse. Der er gjort gode fremskridt med de retlige og strategiske rammer.
Den fortsatte politisering af den offentlige forvaltning giver dog anledning til stor bekymring.
Ansvarligheden skal forbedres i hele forvaltningen gennem behørig overvågning. Der bør
undgås overlapninger i regeringsinstansernes ansvarsområder. Den parlamentariske
overvågning af budgetgennemførelsen skal gøres mere pålidelig og gennemsigtig. Der bør
sikres en sund finansforvaltning i alle offentlige institutioner.
Kosovos retssystem befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne. Der er vedtaget en pakke
af ændringsforslag til fire centrale love, og dermed har man taget et skridt hen imod en
modernisering af retssystemet. Retsvæsenet er dog stadig udsat for politisk indblanding. Det
er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre uafhængighed i både lovgivning og i
praksis, forebygge og bekæmpe korruption i retsvæsenet, rekruttere og uddanne mere
kvalificeret personale samt afsætte tilstrækkelige midler.
Kosovo befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne i bekæmpelsen af korruption. Der
kræves en bred, strategisk tilgang for at sikre reelle resultater hvad angår bekæmpelsen af den
endemiske korruption i Kosovo. Man mangler at fremlægge en resultatliste for effektiv
retsforfølgning og domfældelser. De få undersøgelser af korruption på højt niveau har hidtil
ikke ført til endelige domfældelser.
29
Kosovo befinder sig i en tidlig fase af forberedelserne i bekæmpelsen af organiseret
kriminalitet. Der er gjort visse fremskridt i det interinstitutionelle samarbejde og vedrørende
udveksling af oplysninger om efterforskning mellem retshåndhævende myndigheder. Antallet
af efterforskninger og endelige domfældelser er dog fortsat lavt. Der gøres sjældent brug af
konfiskation af aktiver. Fokuseringen på strategier og handlingsplaner bør ikke overskygge
behovet for konkrete resultater i bekæmpelsen af endemisk organiseret kriminalitet i Kosovo.
Kosovo har optrappet sin indsats for at bekæmpe terrorisme, men er fortsat konfronteret med
udfordringer i forbindelse med radikalisering.
Vedtagelsen af lovgivningspakken om menneskerettigheder har styrket den institutionelle
struktur og præciseret de forskellige institutioners roller. Der er dog behov for større politisk
opmærksomhed for at sikre en korrekt gennemførelse og afhjælpe mangelen på ressourcer.
Med hensyn til ytringsfrihed har Kosovo opnået et vist niveau af forberedelse. De
lovgivningsmæssige og institutionelle rammer er fortsat fragmenterede og delvist ineffektive.
Public service radio- og TV-virksomhederne er sårbare over for politisk pression og mangler
bæredygtig finansiering. Vold mod kvinder og kvinders begrænsede adgang til ejendomsret
udgør en hindring for, at de fuldt ud kan udøve deres rettigheder. Beskyttelsen af personer
med handicap og personer, der tilhører mindretal, navnlig romaer, ashkalier og egyptere, skal
styrkes betydeligt.
Hvad angår normaliseringen af forbindelserne med Serbien, har Kosovo fortsat udvist vilje
til at gennemføre aftalen af april 2013 (den første aftale om principper for normaliseringen af
forbindelserne) og andre aftaler i forbindelse med den EU-støttede dialog. I august blev en
række vigtige aftaler afsluttet vedrørende energi, telekommunikation, etablering af
associeringen/fællesskabet af kommuner med serbisk flertal samt broen i
Mitrovicë/Mitrovica. Der blev under dialogen opnået yderligere konkrete resultater inden for
retlige anliggender, civilbeskyttelse, integration, køretøjsforsikring, toldopkrævning og
integreret grænseforvaltning. Der er også ført konstruktive drøftelser for at forbedre
samarbejdet med at håndtere migrationsstrømme fra Kosovo. De skridt, der er taget, har givet
normaliseringen af forbindelserne ny fremdrift og vil kunne få positive og konkrete virkninger
for hverdagen for borgerne i både Serbien og Kosovo.
Hvad angår de økonomiske kriterier, befinder Kosovo sig i en tidlig fase i forberedelserne til
at udvikle en fungerende markedsøkonomi. Det vedvarende handelsunderskud afspejler et
svagt produktionsgrundlag og manglende konkurrenceevne på internationalt plan.
Afhængigheden af pengeoverførsler og en omfattende uformel økonomi svækker
beskæftigelsesincitamenterne, hvilket bidrager yderligere til den allerede lave
beskæftigelsesfrekvens og høje arbejdsløshed, som ligger på 35,3 % og er på op til 61 %
blandt unge. Den ineffektive offentlige forvaltning og en finanspolitisk ad hoc-tilgang udgør
betydelige finanspolitiske risici. Kosovo bør styrke den mellemfristede finanspolitiske ramme,
forbedre gennemsigtigheden i de offentlige finanser og i højere grad fokusere
budgetudgifterne på vækst. Kosovo bør også fremskynde privatiseringen og
omstruktureringen af offentlige virksomheder og forbedre konkurs- og insolvensprocedurerne
samt mindske afhængigheden af told ved at udvide det indenlandske beskatningsgrundlag og
modernisere skatteopkrævningen.
Kosovo befinder sig i en tidlig fase i forberedelserne til at kunne modstå konkurrencepresset
og markedskræfterne i Unionen. Der er stadig behov for større reformer til at sikre en stabil
energiforsyning og mindske tab i nettene, mindske kvalifikationsmangelen på
arbejdsmarkedet og kanalisere udenlandske direkte investeringer og pengeoverførsler til
produktive sektorer.
Kosovo befinder sig i en tidlig fase af tilpasningen til de europæiske standarder, bl.a. inden
for offentlige indkøb, statistikker og finanskontrol. På visse områder er der stor tilpasning af
lovgivningen, men gennemførelsen er svag. Der er gjort visse fremskridt på området
30
offentlige indkøb, navnlig for så vidt angår håndhævelsen af et centraliseret system for
offentlige indkøb, men der hersker fortsat bekymring vedrørende korruption. For så vidt angår
finanskontrol er der gjort visse fremskridt, navnlig inden for ekstern revision. Der skal dog
gøres en betydelig indsats for at gennemføre offentlig intern finanskontrol i hele
administrationen og i statsejede virksomheder.
Tyrkiet
For så vidt angår de politiske kriterier, er reformtempoet taget af, bl.a. som følge af de
langvarige valg. Den afgående regering har gjort en indsats for at puste nyt liv i EU-
tiltrædelsesprocessen, men det fornyede engagement er blevet neutraliseret af vedtagelsen af
vigtig lovgivning på området retsstatsforhold og ytrings- og forsamlingsfrihed, som gik imod
europæiske standarder. Det politiske landskab er fortsat opdelt.
Den 7. juni blev der ved valget registreret en rekordstor valgdeltagelse på 84 %, hvilket er et
klart tegn på styrken i det tyrkiske demokrati, hvor alle større politiske partier er repræsenteret
i det nye parlament. Der kunne imidlertid ikke dannes en regering inden for den
forfatningsmæssige frist, og der blev igen afholdt valg den 1. november. Blandt de mangler i
de retlige rammer, som regulerer valg, er det som en af prioriteterne nødvendigt at kigge på
tærsklen på 10 % af stemmerne for at blive repræsenteret i parlamentet.
Sikkerhedssituationen i Tyrkiet blev yderligere forringet i rapporteringsperioden.
Myndighederne har iværksat en omfattende anti-terror militær- og sikkerhedskampagne mod
det kurdiske arbejderparti (PKK), der fortsat figurerer på EU’s liste over terrororganisationer,
både i Tyrkiet og i Irak. Arbejdet med at søge at løse det kurdiske spørgsmål standsede trods
den tidligere positive udvikling på dette område.
Tyrkiet blev den 10. oktober i Ankara ramt af det mest dødbringende terrorangreb i sin nyere
historie, som resulterede snesevis af dødsfald blandt de demonstranter, der var forsamlet i en
fredsdemonstration tilrettelagt af visse fagforeninger og oppositionspartiers
ungdomsafdelinger. Det er meget vigtigt, at der foretages en hurtig og gennemsigtig
efterforskning af disse afskyelige handlinger, der havde til formål at destabilisere og skade
Tyrkiets demokrati.
Tyrkiet er moderat forberedt med hensyn til reform af den offentlige forvaltning. Landet har
en stærk offentlig tjeneste og søger at sikre en brugervenlig forvaltning. Der er dog kun svage
tiltag til en mere omfattende reform. De seneste afskedigelser og degraderinger i kampen mod
"parallel struktur" har givet anledning til bekymring.
Organisationerne i civilsamfundet er fortsat aktive; der bliver flere og flere af dem, og de er
fortsat involveret i mange områder af det offentlige liv, men restriktionerne for
forsamlingsfriheden er fortsat et alvorligt problem.
Der er opnået et vist niveau af forberedelse i Tyrkiets retssystem. Retsvæsenets uafhængighed
og princippet om magtadskillelse er blevet svækket, og dommere og anklagere har været
under stærkt politisk pres. Regeringens kampagne mod den påståede "parallelle struktur" i
statsapparatet blev videreført aktivt, undertiden med indgreb i retsvæsenets uafhængighed.
Der er behov for en betydelig indsats for at genoprette og sikre dets uafhængighed.
For så vidt angår kampen mod korruption har Tyrkiet opnået et vist niveau af forberedelse
med forebyggelse og bekæmpelse af korruption. Tyrkiets resultater i bekæmpelsen af
korruption er fortsat utilstrækkelige. Korruptionen er fortsat udbredt. De udøvende organers
utilbørlige indblanding i efterforskningen og retsforfølgningen i forbindelse med højt
profilerede korruptionssager giver fortsat anledning til alvorlig bekymring.
31
Tyrkiet har opnået et vist niveau af forberedelse med hensyn til bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Der gøres fortsat ikke tilstrækkeligt brug af finansielle undersøgelser. Der tys
sjældent til forebyggende indefrysning af aktiver, og omfanget af konfiskerede aktiver er
beskedent. Den manglende lovgivning om databeskyttelse er en hindring for et bredere
samarbejde med EU’s agenturer og medlemsstaterne.
Tyrkiets forfatning garanterer beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder. Gennemførelsen er blevet betydeligt forbedret i løbet af de seneste år. Der
er dog stadig store mangler. Håndhævelsen af de rettigheder, der følger af den europæiske
menneskerettighedskonvention (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis, er ikke sikret fuldt ud. Det er nødvendigt, at der hurtigst muligt vedtages omfattende
rammelovgivning om bekæmpelse af diskrimination i overensstemmelse med de europæiske
standarder. Det er også nødvendigt, at Tyrkiet effektivt sikrer rettighederne for kvinder, børn
og lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle personer (LGBTI) og udviser
tilstrækkelig opmærksomhed over for den sociale inklusion af sårbare grupper som f.eks.
romaer.
Der har været betydelig tilbagegang med hensyn til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
Lovgivningen om den interne sikkerhed er i strid med de foranstaltninger, der er beskrevet i
handlingsplanen fra marts 2014 om forebyggelse af overtrædelser af den europæiske
menneskerettighedskonvention, idet de retshåndhævende myndigheder gives vide
skønsbeføjelser uden passende overvågning. Efter flere års fremskridt inden for ytringsfrihed,
kunne der i løbet af de seneste to år konstateres en alvorlig tilbagegang; der er opnået et vist
niveau af forberedelse på dette område. Det var tidligere muligt at drøfte visse følsomme og
kontroversielle spørgsmål under frie forhold, men de igangværende og nye strafferetssager
mod journalister, forfattere eller brugerne af de sociale medier giver anledning til betydelig
bekymring. Ændringerne af lovgivningen om internettet, som indebærer et betydeligt
tilbageskridt i forhold til de europæiske standarder, har øget regeringens magt til at blokere
indhold uden retskendelse og med urimeligt mange forskellige begrundelser.
Tyrkiet har støttet genoptagelsen af forhandlingerne om en løsning af Cypernspørgsmålet i
maj og givet udtryk for sin støtte til den indsats, der gøres af FN’s generalsekretærs særlige
rådgiver. Tyrkiets fortsatte konkrete tilsagn om og bidrag til en sådan samlet løsning er stadig
meget vigtige. Tyrkiet har dog endnu ikke opfyldt sin forpligtelse til at sikre, at
tillægsprotokollen til associeringsaftalen gennemføres fuldt ud og uden forskelsbehandling,
og har ikke fjernet alle hindringer for de frie varebevægelser, herunder hindringer for direkte
transportforbindelser med Cypern. Der er ikke gjort fremskridt med normaliseringen af de
bilaterale forbindelser med Republikken Cypern. De konklusioner vedrørende Tyrkiet, der
blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11. december
2006 og godkendt af Det Europæiske Råd den 14.- 15. december 2006, gælder fortsat. Det
fremgår heraf, at forhandlingerne ikke vil blive åbnet for otte kapitlers vedkommende5
i
forbindelse med Tyrkiets restriktioner over for Republikken Cypern, og at ingen kapitler vil
blive midlertidigt lukket, før Kommissionen bekræfter, at Tyrkiet har gennemført
tillægsprotokollen til associeringsaftalen fuldt ud.
Tyrkiet er nødt til utvetydigt at forpligte sig til at skabe gode forbindelser til sine nabolande
og finde en fredelig løsning på tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt,
herunder om nødvendigt ved hjælp af Den Internationale Domstol. I den forbindelse har EU
endnu engang givet udtryk for alvorlig bekymring og indtrængende opfordret Tyrkiet til at
undgå enhver form for trussel eller handling over for en medlemsstat, eller enhver kilde til
5
Fri bevægelighed for varer, etableringsret og frihed til at udbyde tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser,
landbrug og udvikling af landdistrikter, fiskeri, transportpolitik, toldunion og eksterne forbindelser.
32
konflikt eller handling, som skader forholdet til nabolandene og forhindrer en mindelig
bilæggelse af tvister.
For så vidt angår de økonomiske kriterier er den tyrkiske økonomi langt fremme og kan
betragtes som en fungerende markedsøkonomi. Den økonomiske vækst har været moderat.
Tyrkiet har fortsat haft eksterne og interne ubalancer, som kræver tilpasninger af penge- og
finanspolitikkerne og en fremskyndelse af omfattende strukturreformer. Det store underskud
på de løbende poster har fortsat været medvirkende til økonomiens sårbarhed over for
ændringer i de globale monetære vilkår og den globale risikovillighed. Internt fortsatte
inflationen på et relativt højt niveau, hvilket er problematisk for den makroøkonomiske
stabilitet, ressourcefordelingen og omfordelingsvirkningerne. Den lå på ny over det officielle
mål; ikke desto mindre har centralbanken sænket rentesatserne. Den offentlige gæld har nået
et bæredygtigt niveau, men den strukturelle saldo i den offentlige sektor har været stærkt
negativ. Arbejdsløsheden er vokset en smule til et årligt gennemsnit på 9,9 %. Der er gjort
visse fremskridt med de strukturelle reformer, idet der f.eks. er registreret bedre tal for
skolegang og sket en yderligere liberalisering af energisektoren. Sådanne reformer skal
fremskyndes, således at markederne for varer, tjenester og arbejdskraft fungerer bedre.
Tyrkiet har et godt niveau af forberedelse hvad angår evnen til at kunne modstå
konkurrencepresset og markedskræfterne i EU. Der skal udvises særlig opmærksomhed om
uddannelseskvaliteten og ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet. Der skal gøres
en indsats for at sikre gennemsigtigheden i forbindelse med statsstøtte og fjerne
begrænsninger og undtagelser i forbindelse med offentlige indkøb.
Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab har Tyrkiet fortsat
tilpasset sin lovgivning til gældende EU-ret, om end i et langsommere tempo, og har nået et
godt niveau af forberedelse på mange områder. Tyrkiet er langt fremme inden for selskabsret,
finansielle tjenesteydelser, transeuropæiske net og videnskab og forskning. Landet har også
opnået et godt niveau af forberedelse inden for områderne fri bevægelighed for varer,
intellektuel ejendomsret, virksomheds- og industripolitik, toldunion og eksterne forbindelser.
Tyrkiet har fortsat været stærkt mobiliseret for at håndtere de ekstraordinære migrations- og
asyludfordringer. Tyrkiet har opnået et godt niveau af forberedelse med hensyn til
finanskontrol. Der er imidlertid behov for en yderligere stor indsats for at gennemføre intern
finanskontrol på alle niveauer i den offentlige sektor. Tyrkiet er kun moderat forberedt med
hensyn til offentlige indkøb, idet der stadig vigtige mangler i tilpasningsarbejdet. Tyrkiet er
også kun moderat forberedt med hensyn til statistikker, hvor der er behov for en betydelig
yderligere indsats på alle områder. Der skal på alle områder fokuseres mere på håndhævelse
af lovgivningen, og på mange områder er det nødvendigt med betydelige yderligere
fremskridt for at tilpasse lovgivningen til gældende EU-ret.
Begivenhederne i Syrien og Irak har betydet, at Tyrkiet i de seneste år har været konfronteret
med en yderligere stigning i antallet af flygtninge og fordrevne. I øjeblikket er Tyrkiet det
land, der huser det største antal flygtninge i verden, hvoraf næsten 2 millioner er syrere.
Forvaltningen af denne enorme tilstrømning af flygtninge og fordrevne personer er en stor
udfordring for Tyrkiet, som allerede har brugt mere end 6,7 mia. EUR til dette formål.
33
BILAG 2 - ÆNDRINGER I DE ÅRLIGE LANDERAPPORTER
I DE VIGTIGSTE ÆNDRINGER
Kommissionen har foretaget en række ændringer af dette års landerapporter sammenlignet
med tidligere år. Målet er at øge kvaliteten af vurderingerne i rapporterne og hele pakkens
pålidelighed som informationskilde for alle interessenter. Den nye rapporteringsform skaber
større gennemsigtighed i udvidelsesprocessen. Det bør gøre det lettere for alle interessenter at
kontrollere reformerne grundigere. Pakken skal ligeledes kunne anvendes til bedre at måle
resultaterne af vores politik og finansielle bistand og bl.a. give input til overvågningen af
præstationerne under IPA II. Derfor tilstræbes det i rapporterne:
 at øge fokuseringen på status, således at det vises klarere, hvor landene står i deres
forberedelser til at opfylde kriterierne for medlemskab. Dette bør også gøre det muligt
for læseren at placere de fremskridt, der gøres, i en tydeligere kontekst
 at give mere vejledning om, hvad landene bør fokusere på i det kommende år. Dermed
vil den fremtidige fremskridtsrapportering kunne gøres mere relevant og fokuseret på
de vigtigste spørgsmål og forventningerne i hvert land
 at indføre mere harmoniserede rapporterings- og vurderingsskalaer, som giver
mulighed for at sammenligne landene direkte på de vigtigste områder. Vi forventer, at
en direkte sammenlignelighed kan skabe et incitament til at intensivere reformerne.
Fokus på grundprincipperne
Ændringerne i de årlige rapporter tager højde for behovet for en passende sekvensering af
reformerne. Den nye præsentationsform anvendes i 2015 som en forsøgsmetode, hvor der
fokuseres på de aktuelle politiske prioriteter og svagheder i udvidelseslandene. Den nye
præsentation anvendes på følgende områder:
o Retsstaten og grundlæggende rettigheder (retsvæsenets funktionsmåde, korruption,
organiseret kriminalitet, ytringsfrihed)
o Økonomiske kriterier
o Reform af den offentlige forvaltning
o Tre kapitler nært forbundet med ovenstående (offentlige indkøb, statistikker,
finanskontrol).
Disse "grundprincipper" omfatter også de centrale områder, hvor man er godt i gang med at
forbedre benchmarkingen for reformerne. Dette er især tilfældet med hensyn til, hvordan
retsstatsprincippet håndteres i tiltrædelsesforhandlingerne, og gennemførelsen af den nye
tilgang til kapitel 23 om retsvæsen og grundlæggende rettigheder og kapitel 24 om
retfærdighed, frihed og sikkerhed. Denne tilgang prioriterer reformer på disse områder og
sikrer, at der tages fat om dem på et tidligt stadium i tiltrædelsesprocessen. Dermed får
landene mest mulig tid til forud for tiltrædelsen at opbygge konkrete resultater, så reformernes
bæredygtighed sikres.
34
Den nye tilgang gælder også for så vidt angår den økonomiske styring, hvor Kommissionens
forslag fra 2014 er ved at blive gennemført. Alle lande har vedtaget økonomiske
reformprogrammer, og disse har været genstand for drøftelser på ministerniveau og
vedtagelsen af fælles henstillinger i maj 2015. Den er også særdeles relevant for så vidt angår
arbejde med reform af den offentlige forvaltning. Indsatsen på dette område er blevet
intensiveret med færdiggørelsen af principper for reform af den offentlige forvaltning fra EU
og OECD (SIGMA), på grundlag af hvilke gennemførelsen af reformerne af den offentlige
forvaltning bør fremskyndes.
Kommissionen vil trække på erfaringerne fra den forsøgsmetode, der anvendes i år, og
overveje yderligere justeringer, der kan være nødvendige. Den vil også undersøge muligheden
for at udvide den justerede metode til at omfatte andre områder i fremtidige rapporter. Der bør
i den forbindelse tages højde for behovet for at sikre en passende sekvensering af
reformerne/tilpasningen på grund af den begrænsede administrative kapacitet i
udvidelseslandene og det fortsatte behov for at fokusere på grundprincipperne. På det
økonomiske område vil Kommissionen overveje at finstemme underkriterierne og
parametrene for vurderingen af de to økonomiske Københavnskriterier6
, også under
hensyntagen til de forskellige udfordringer og specifikke forhold i de nuværende
udvidelseslande i forhold til den femte udvidelse, da de økonomiske underkriterier blev
udformet.
Vurderingsskalaer
På hvert pilotområde vurderes både status og fremskridtsniveau efter en standardskala med
fem trin.
De fem formuleringer, der anvendes i rapporten til vurdering af status, er følgende:
Tidlig fase - vist niveau af forberedelse - moderat forberedt - godt niveau af forberedelse - langt
fremme
De fem formuleringer, der anvendes i rapporten til vurdering af fremskridtene i de seneste 12
måneder, er følgende:
Tilbagegang - ikke gjort fremskridt - visse fremskridt - gode fremskridt - store fremskridt
Rapporterne indeholder dels en vurdering af status, dels en vurdering af fremskridtene på
hvert pilotområde. Disse vurderinger er baseret på en grundig analyse af situationen for hvert
underområde inden for de enkelte pilotområder. Der gøres rede for disse underområder
nedenfor. Der lægges særlig vægt på, hvilken grad af gennemførelse og hvilke konkrete
resultater, der er opnået på hvert område. Derfor lægges der i den samlede vurdering større
vægt på dette end på den lovgivningsmæssige tilpasning og de institutionel rammer.
Forbedring af indsamlingen af oplysninger
Der er generelt set færre oplysninger til rådighed om de lande, der befinder sig i tidligere faser
i processen vedrørende grundprincipperne, end om de lande, som er længere fremme. For at få
en dybere forståelse af reformudfordringerne i alle lande tilstræber Kommissionen at øge
6
Ifølge disse kriterier skal ansøgerne have en fungerende markedsøkonomi og have evne til at klare konkurrencepresset og
markedskræfterne i Unionen.
35
engagementet og indsamlingen af oplysninger for alle lande. Dette skal opnås gennem en
mere systematisk brug af de eksisterende mekanismer som f.eks. TAIEX, bl.a. gennem
hyppigere og bedre fokuserede peerevalueringsmissioner med deltagelse af eksperter fra
medlemsstaterne. De relevante fora vil også blive anvendt til at forbedre indsamlingen af
oplysninger, herunder møder inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsaftalen,
dialoger på højt plan og tekniske konsultationer.
II PILOTOMRÅDERNE
 RETSVÆSENETS FUNKTIONSMÅDE
Landene skal iværksætte vidtrækkende reformer af retsvæsenet for at sikre et uafhængigt og
effektivt retsvæsen, der kan sikre retfærdig rettergang, hvor dommere og anklagere udnævnes
og forfremmes efter fortjeneste, og hvor de er upartiske og ansvarlige og ikke er underlagt
politisk pression eller andre former for pres. Strategierne for reform af retsvæsenet skal være
troværdige og robuste, og de skal gennemføres effektivt. Det er afgørende, at der findes
forfatningsmæssige og retlige garantier til at sikre fuld uafhængighed. Domstols- og
anklagerådene skal være udstyret til fuldt ud at varetage deres rolle som forvaltningsorganer,
samtidig med at deres uafhængighed og ansvarlighed sikres. Under foranstaltningerne til at
sikre kvaliteten og effektiviteten i retssystemet skal der bl.a. tages fat om for store efterslæb af
uafsluttede sager, langvarige procedurer og inkonsekvent retspraksis, samtidig med at det
sikres, at alle domstolsafgørelser håndhæves korrekt. Der er behov for en ændring af kulturen
inden for retsvæsenet, således at der sker en forbedring af den service, der ydes til borgerne.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse med retsvæsenet:
Strategiske rammer og budget
Dette omfatter, i hvor høj grad landet er i stand til effektivt at identificere mangler og udvikle en
sammenhængende vision for, hvordan man skal håndtere dem, herunder hvordan sekvenseringen af
reformerne håndteres, om de ansvarlige organer og deres kompetencer er klart identificeret, om der foreligger
en realistisk budgettering og om der er etableret en overvågningsmekanisme.
Forvaltning af retsvæsenet
Dette omfatter domstols- og anklagerådenes funktionsmåde og spørgsmål omkring deres sammensætning og
udvælgelse (blandet eller ej, valgt af ligestillede osv.), uafhængighed, mandat, proceduremæssige regler,
ansvarlighed, gennemsigtighed, og om de har tilstrækkelig budget og personale.
Uafhængighed
Dette omfatter retlige garantier og beskyttelsesforanstaltninger og i hvilket omfang disse respekteres i praksis,
den måde, sagerne fordeles på blandt dommerne, samt spørgsmål om uafsættelighed.
Ansvarlighed
Dette omfatter spørgsmål som f.eks. etiske regler, integritet, systemer til formueangivelser, og hvordan disse
kontrolleres, det arbejde, der udføres af uafhængige tilsynsmyndigheder, og i hvilket omfang der træffes
effektive disciplinære foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.
36
Professionalisme og kompetence
Dette omfatter undersøgelser af systemer for ansættelse, udvælgelse, udnævnelse, forfremmelse og vurdering
af ansatte i retsvæsenet samt faglig udvikling og uddannelse.
Kvaliteten i retssystemet
Dette omfatter fremme af uddannelse, overvågning og evaluering af domstolenes aktiviteter, budget og
ressourcer, adgang til og brug af informations- og kommunikationsteknologier, alternative metoder til
tvistbilæggelse, og i hvilket omfang retspraksis er konsekvent og offentligt tilgængelig.
Effektivitet
Dette omfatter håndtering af langvarige procedurer, afslutning af sager, efterslæb, revision/ændring af
procedureregler, harmonisering af netværk for domstole/domstolsstrukturer, om der findes strategier for
menneskelige ressourcer, mulighed for støttepersonale osv.
 BEKÆMPELSE AF KORRUPTION
I alle udvidelseslande er der behov for at indføre stærkere rammer til effektivt at forebygge og
bekæmpe korruption. På sårbare områder som f.eks. offentlige indkøb og privatisering
medfører korruption stadig, at begrænsede ressourcer tappes fra de nationale budgetter,
hvilket har negativ indflydelse på erhvervs- og investeringsklimaet, som for at være godt
kræver retssikkerhed. Korruptionen berører også borgerne direkte, når de benytter visse
offentlige tjenester, f.eks. uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet. Der er behov for en
effektiv kontrol med finansieringen af politiske partier og valgkampagner og håndtering af
interessekonflikter. Gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler og et solidt system
for offentlig adgang til oplysninger er forebyggende redskaber, som skal udnyttes fuldt ud.
Der kræves mere proaktiv, velkoordineret og effektiv retshåndhævelse for at sikre, at
korruptionssager, også på højt plan, undersøges, retsforfølges og straffes på behørig vis, bl.a.
gennem beslaglæggelse og konfiskation af aktiver. Det vil være nødvendigt med vedvarende,
konkrete resultater på dette område. Der skal ske en forbedring af dataindsamling og adgang
til data for at øge åbenheden og bidrage til overvågningen af gennemførelsen af politikker til
bekæmpelse af korruption.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse med bekæmpelsen af korruption:
Strategiske rammer
Dette omfatter en vurdering af, om der er etableret samlede strategier og troværdige handlingsplaner, som er
tilstrækkelige til at afhjælpe de vigtigste mangler, om der er budgetteret korrekt for dem, og om der findes
hensigtsmæssige overvågningsmekanismer samt særlige sektorspecifikke handlingsplaner i sårbare sektorer.
Retlige rammer
Dette omfatter behovet for klare og omfattende retlige definitioner, bl.a. i overensstemmelse med FN’s
konvention mod korruption, tilpasning til henstillingerne fra Greco under Europarådet, afskrækkende
sanktioner og klare regler for partifinansiering, interessekonflikter, formueangivelser og adgang til oplysninger
samt en forsvarlig personalepolitik for offentlige tjenestemænd og beskyttelse af whistleblowere.
37
Institutionelle rammer - forebyggelse
Dette omfatter, om der findes uafhængige korruptionsbekæmpende organer, myndigheder til at overvåge
overholdelsen af lovgivningen om forebyggelse, og spørgsmål vedrørende deres personale, uddannelse, budget
og uafhængighed; om der findes etiske regler, hvilken rolle organerne for intern kontrol og revision varetager
samt oplysningsaktiviteter.
Institutionelle rammer - bekæmpelse
Dette omfatter vurdering af de retshåndhævende organers mandat og uafhængighed, deres grad af
specialisering, samarbejde mellem politiet og anklagemyndigheden, om der anvendes afskrækkende
sanktioner, sikker kommunikation og sikre databaser samt håndtering af immunitetsbestemmelser.
Resultater (resultatliste)
Dette omfatter antallet og arten af undersøgelser, retsforfølgninger og endelige domfældelser i
korruptionssager, også på højt plan, i hvilket omfang aktiver konfiskeres, håndtering af sager om
interessekonflikter, kontrol af formueangivelser, overtrædelser af reglerne for partifinansiering, sager om
adgang til oplysninger osv.
 BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET
Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption er fortsat afgørende i kampen mod den
kriminelle infiltration af de politiske, retlige og økonomiske systemer. Retshåndhævelses- og
anklagemyndighederne skal have effektive juridiske værktøjer og undersøgelsesredskaber,
således at den organiserede kriminalitet kan bekæmpes og straffes korrekt og der kan
gennemføres proaktive undersøgelser. Samarbejdskapaciteten, f.eks. til at gennemføre
komplekse finansielle undersøgelser og til at bekæmpe hvidvaskning af penge, skal forbedres
væsentligt. Voksende trusler som f.eks. cyberkriminalitet eller terrorisme kræver en højere
grad af specialisering. Konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold er afgørende for effektivt
at optrævle kriminelle netværk. Det bør overvejes at gøre ulovlig berigelse strafbart for at
håndtere fænomenet med formuer, der ikke kan begrundes. Der er også behov for solid
beskyttelse af vidner.
Det grænseoverskridende aspekt ved mange kriminelle aktiviteter og organiserede kriminelle
grupper kræver mere regionalt og internationalt samarbejde og større imødekommenhed over
for medlemsstaters anmodninger om politisamarbejde og retligt samarbejde. Det er også
nødvendigt med yderligere operationelt samarbejde med de relevante europæiske agenturer,
navnlig Europol, Eurojust og Frontex.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet:
Strategiske rammer
Dette omfatter en vurdering af, om der findes en samlet og troværdig strategi med et strategisk billede af
situationen med hensyn til den organiserede kriminalitet baseret på risikoanalyser samt enhver anden strategi
for specifikke typer kriminalitet eller finansielle efterforskninger.
38
Retlige rammer
Dette omfatter sikring af, at der findes en passende strafferetsplejelov, og at denne er i overensstemmelse med
gældende EU-ret (ulovlig handel, narkotika, cyberkriminalitet, børnepornografi).
Institutionelle rammer
Dette indebærer, at der kigges på antallet af politifolk, deres uddannelse og professionalisme, specialisering af
retshåndhævende myndigheder, herunder anklagemyndigheden, internationalt samarbejde, forvaltning og
inddrivelse af aktiver, vidnebeskyttelse samt tilsynsmekanismer for politiet.
Operationel kapacitet (resultatliste)
Dette omfatter antallet og arten af undersøgelser, retsforfølgninger og endelige domfældelser i sager om
organiseret kriminalitet, herunder i hvor høj grad der fokuseres på kriminelle organisationer (i modsætning til
bare enkeltpersoner) og konfiskeres aktiver, samt kommunikationssystemer, databaser, personale og udstyr,
fortrolighed og aktiviteter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
 YTRINGSFRIHED
De retlige rammer for ytrings- og mediefrihed er i store træk på plads i udvidelseslandene,
med generelt set pluralistiske medieforhold. Situationen med hensyn til ytrings- og
mediefriheden i praksis giver dog fortsat anledning til alvorlig bekymring og er fortsat blevet
forværret i visse lande. I visse lande giver fortsat vold og trusler over for journalister næring
til et klima præget af frygt og censur, og myndighederne har kun ringe held med at
identificere og straffe de ansvarlige korrekt, eller der er ikke politisk vilje til at gøre dette.
Nogle gange bidrager regeringerne selv til at skabe en atmosfære, hvor journalister fremstilles
som forrædere, hvis de kritiserer regeringens politik, og det fører til selvcensur. Selv om
æreskrænkelse ikke længere er strafbar, retsforfølger man stadigvæk journalister. Der er
behov for udvikling og uddannelse i retsvæsenet til at tage fat om problemer med misbrug af
statsmagt.
Der skal fortsat gribes ind mod statslig indblanding i mediernes frihed. Der skal gøres en
større indsats for at sikre den politiske og finansielle uafhængighed for public service radio-
og tv-virksomheder og for at styrke reguleringsorganer og fremme funktionel
medieselvregulering. Der er også behov for at hindre uformelt økonomisk pres på medierne,
bl.a. gennem større åbenhed omkring medieejerskab og ved at forhindre overdreven
koncentration og sikre, at der findes gennemsigtige regler for køb af statslig reklame.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse med ytringsfrihed7
:
Intimidering af journalister
Dette omfatter en vurdering af, hvordan fysiske angreb og trusler mod journalister følges op af politiet og
retlige myndigheder, og af problematikken med vilkårlige anholdelser af journalister og erklæringer fra
politikere, som kan have en "afkølende" effekt på journalister og bidrage til et klima med selvcensur.
7
Der gøres også rede for centrale emner i Guidelines for EU support to media freedom and media integrity in
enlargement countries, 2014-2020 (http://ec.europa.eu/enlargement/pdf/press_corner/elarg-guidelines-for-
media-freedom-and-integrity_210214.pdf).
39
Lovgivningsmæssigt miljø
Dette omfatter evaluering af proportionaliteten af retlige bestemmelser om ærekrænkelse, blasfemi, hadefulde
udtalelser, den offentlige sædelighed og beskyttelse af statens sikkerhed i offline og online medier, regulering
af journalisterhvervet samt begrænsninger i adgangen til oplysninger.
Gennemførelse/institutioner
Dette omfatter en vurdering af, i hvilket omfang reglerne anvendes konsekvent, og hvordan de uafhængige
medietilsynsførende organer arbejder. Det omfatter også restriktioner på internettet og for operatører,
håndtering af intellektuel ejendom, retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.
Økonomiske faktorer
Dette omfatter vurdering af, i hvilken udstrækning der er mediepluralisme, gennemsigtighed i mediers
ejerskabsforhold, gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler i medierne, finansieringen af public
service radio- og tv-virksomheder og spørgsmålet om statslig annoncering og hvordan det påvirker medierne.
Faglige sammenslutninger og ansættelsesvilkår
Dette omfatter både fagorganisationer, repræsentation af journalister samt deres beskæftigelsesmæssige
status og arbejdsvilkår.
 REFORM AF DEN OFFENTLIGE FORVALTNING
Reformen af den offentlige forvaltning tager sigte på at opnå større gennemsigtighed,
ansvarlighed og effektivitet samt øget fokus på borgernes og virksomhedernes behov. For at
landene kan være velfungerende og kunne gennemføre de reformer, der er en forudsætning
for EU-medlemskab, skal de kunne fremvise en hensigtsmæssig forvaltning af menneskelige
ressourcer, bedre planlægning, koordinering og gennemførelse af politikker, sunde
administrative procedurer og bedre offentlig finansiel styring, herunder forvaltning og
opkrævning af skatter og afgifter. Landene vil skulle øge deres indsats for at forbedre deres
offentlige forvaltninger på alle niveauer på grundlag af nationale strategier. Kommissionen
anerkender de udfordringer, udvidelseslandene står over for, og øger derfor sin støtte til
etablering af den nødvendige administrative struktur og kapacitet i forbindelse med deres
tiltrædelse. Kommissionen vil fortsat udvise nøje opmærksomhed om reformen af den
offentlige forvaltning i udvidelsesprocessen, bl.a. gennem oprettelse af "særlige
arbejdsgrupper" med Vestbalkanlandene som en vigtig platform for den videre indsats med
forvaltningsreformen. Dette arbejde er til støtte for arbejdet i SAA-råd/SAA-udvalg med en
mere struktureret politisk diskussion af centrale spørgsmål vedrørende reform af den
offentlige forvaltning.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse med reform af den offentlige forvaltning:
Strategiske rammer
Dette omfatter det politiske engagement i reformprocessen, herunder politisk lederskab og teknisk
koordinering og overvågning af gennemførelsen.
40
Udvikling og koordinering af politikker
Dette omfatter koordinering centralt i de enkelte regeringer, tværministeriel koordinering, udvikling af
politikker og finansiel analyse.
Forvaltning af offentlige tjenester og menneskelige ressourcer
Dette omfatter den måde, de offentlige tjenester er organiseret på, og hvordan de fungerer, herunder
afpolitisering, meritbaseret ansættelse og forfremmelse, uddannelse og professionalisering.
Ansvarlighed
Dette omfatter gennemsigtighed i forvaltningen, bl.a. adgang til oplysninger og muligheder for administrativ
klageadgang og adgang til retlig prøvelse
Levering af tjenester
Dette omfatter forbedring af tjenesteydelser til borgere og virksomheder, herunder bedre administrative
procedurer og e-forvaltningstjenester
Forvaltning af de offentlige finanser
Dette omfatter forvaltningen af de offentlige finanser og den samlede budgetproces gennem forberedelse og
gennemførelse af flerårige programmer for forvaltning af de offentlige finanser og deltagelse i en politikdialog
på dette område med Kommissionen og de internationale finansielle institutioner.
 ØKONOMISKE KRITERIER
Ifølge de økonomiske Københavnskriterier for EU-medlemskab skal landene 1) have en
fungerende markedsøkonomi og 2) have evne til at klare konkurrencepresset og
markedskræfterne i Unionen. For hvert af de to økonomiske kriterier overvåger
Kommissionen en række underkriterier, der blev fastsat som led i Agenda 2000-pakken
offentliggjort i 1997 i forbindelse med forberedelserne til tiltrædelsen af de medlemsstater,
som efterfølgende tiltrådte EU i 2004/2007.
En fungerende markedsøkonomi forudsætter:
 bred konsensus om de væsentlige elementer i den økonomiske politik
 makroøkonomisk stabilitet (herunder prisstabilitet og bæredygtige offentlige finanser
og eksterne balancer)
 markedskræfternes frie spil (herunder pris- og handelsliberalisering)
 fri adgang til og tilbagetrækning fra markedet (herunder spørgsmål om oprettelse af
virksomheder og konkurs) og
 et passende retssystem (herunder et system for ejendomsret, håndhævelse af
lovgivning/kontrakter) og en tilstrækkeligt udviklet finansiel sektor.
Det andet økonomiske kriterium er evnen til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne
i Unionen. Det vil kræve, at ansøgerlandenes økonomier skal have en konkurrenceevne på et
41
vist minimumsniveau, når landet bliver medlem af EU, så dette kriterium er pr. definition
mere fremadrettet.
For at et land kan være konkurrencedygtig i EU kræves der:
 en fungerende markedsøkonomi
 tilstrækkelig menneskelig og fysisk kapital (herunder spørgsmål om uddannelse,
forskning og infrastruktur)
 hensigtsmæssige sektor- og virksomhedsstrukturer (herunder spørgsmål om
virksomhedsomstrukturering, sektorforskydning, små og mellemstore virksomheders
rolle)
 begrænset statslig indflydelse på konkurrenceevnen (herunder spørgsmål om
handelspolitik, konkurrencepolitik, statsstøtte, støtte til små og mellemstore
virksomheder osv.) og
 tilstrækkelig handels- og investeringsmæssig integration med EU.
Underkriterierne giver ikke mulighed for at opstille en enkel tjekliste for at vurdere
overholdelsen. Opfyldelsen af de økonomiske kriterier kræver dybe og varige strukturelle
reformer, som det tager tid at gennemføre. Derfor er det vigtigt, at gennemførelsen af
reformer giver varige resultater, der kan sikre en permanent og uigenkaldelig ændring i de
økonomiske aktørers forventninger og adfærd.
 Kapitel 5: OFFENTLIGE INDKØB
Den gældende EU-ret om offentlige indkøb er baseret på EU’s generelle traktatfæstede
principper om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og gennemsigtighed.
Tre EU-direktiver fastlægger reglerne for de gældende indkøbsprocedurer for ordregivende
myndigheder i den klassiske sektor, enheder i forsyningssektoren og koncessioner. Desuden
er der et specifikt EU-direktiv, som finder anvendelse på forsvars- og sikkerhedsområdet. Et
direktiv om klageprocedurerne finder også anvendelse, suppleret med andre tekniske
forskrifter.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse offentlige indkøb:
Retlig tilpasning
Dette omfatter sikring af, at forskrifterne for indkøb (herunder koncessioner) er tilpasset gældende EU-ret,
baseret på det generelle princip om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet og
gennemsigtighed, og at de håndhæves behørigt.
Institutionelle rammer
Dette omfatter sikring af, at der er en central institutionel og administrativ kapacitet til at udvikle, gennemføre
og overvåge politikken for offentlige indkøb konkret og effektivt, og at der er en særskilt institution, som har
ansvaret for den lovpligtige revision af procedurerne for offentlige indkøb.
Håndhævelseskapacitet
Dette omfatter sikring af, at de ordregivende myndigheder og enheder har den nødvendige kapacitet og
praktiske retningslinjer og værktøjer til at sikre en professionel forvaltning af hele indkøbsprocessen.
42
Gennemførelses- og håndhævelseskapacitet
Dette omfatter sikring af, at offentlige indkøb gennemføres i overensstemmelse med den gældende lovgivning
og de grundlæggende principper, samtidig med at der sikres den mest effektive brug af offentlige midler og den
bedst mulige brug af moderne teknikker og metoder for indkøb. Det anbefales, at landene opretter systemer til
at overvåge offentlige indkøb fra udbud til den endelige kontrakt. Dette skulle give mulighed for en bedre
kontrol på alle stadier, bl.a. for at fastslå, om der er væsentlige afvigelser i det endelig udbetalte beløb i forhold
til det oprindelige accepterede tilbud.
Effektive retsmidler
Dette omfatter sikring af, at systemet for retsmidler er tilpasset standarderne inden for gældende EU-ret hvad
angår uafhængighed, redelighed og gennemsigtighed, og giver mulighed for hurtig og kompetent håndtering af
klager og sanktioner.
 Kapitel 18: STATISTIKKER
Ifølge gældende EU-ret på statistikområdet kræves der et statistisk system baseret på principper som
f.eks. faglig uafhængighed, upartiskhed, pålidelighed, kvalitet, gennemsigtighed,
persondatafortrolighed og udbredelse af officielle statistikker. Disse principper er fastlagt i
adfærdskodeksen for europæiske statistikker. De nationale statistiske kontorer fungerer som
referencepunkter for metoder, produktion og udbredelse af statistiske oplysninger. Den
gældende EU-ret omfatter metoder, klassifikationer og procedurer for dataindsamling på forskellige
områder som f.eks. makroøkonomiske statistikker, socialstatistikker, erhvervsstatistikker,
landbrugsstatistikker og miljø- og energistatistikker. Der kræves ingen gennemførelse i national
lovgivning, da størstedelen af den gældende EU-ret på dette område er forordninger.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse med statistikker:
Statistisk infrastruktur
Dette omfatter statistiklovgivning, ressourcer i de nationale statistiske kontorer, koordinering af det nationale
statistiske system, gennemførelse af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, klassificering og registre.
Makroøkonomiske statistikker
Dette omfatter årlige og kvartalsvise nationalregnskaber, herunder statistikker over offentlige finanser og
sektorregnskaber, prisstatistikker, handelsstatistikker, virksomhedsenheder i udlandet, udenlandske direkte
investeringer, offentlig-private partnerskaber, regionale regnskaber og betalingsbalance.
Erhvervsstatistikker
Dette omfatter struktur- og konjunkturstatistikker samt statistikker for turisme, transport, energi, forskning og
udvikling, innovation og informationssamfundet.
Sociale statistikker
Dette omfatter arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelse/arbejdsløshed, sundhed, uddannelse, demografi,
livskvalitet, social beskyttelse og folketælling.
43
Landbrugsstatistikker
Dette omfatter animalsk og vegetabilsk produktion, landbrugspriser, landbrugsregnskaber, bedriftsstruktur og
landbrugstælling.
Miljøstatistikker
Dette omfatter affald, vand, miljøbeskyttelse, miljøregnskaber, luftforurenende emissioner osv.
 Kapitel 32: FINANSKONTROL
Dette kapitel handler primært om at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af statens
indtægter og udgifter i overensstemmelse med internationale rammer og standarder og bedste
europæiske praksis. Dette kapitel vedrører hele den offentlige sektor, også på lokalt niveau,
og er derfor uløseligt knyttet til reformer af den offentlige forvaltning.
Den gældende EU-ret i forbindelse med dette kapitel vedrører vedtagelsen og gennemførelsen af
retlige og institutionelle foranstaltninger baseret på internationale og EU-forenelige principper,
standarder og metoder, som skal finde anvendelse på de interne kontrolsystemer i hele den offentlige
sektor, samt eksterne kontrolstandarder som defineret af Den Internationale Organisation af Øverste
Revisionsmyndigheder (INTOSAI). Mere specifikt kræves det i den gældende EU-ret, at der findes
effektive og gennemsigtige finansforvaltnings- og finanskontrolsystemer, og funktionelt uafhængig
intern revision, centraliseret harmonisering af metoder og standarder og de nødvendige
nationale strukturer og et funktionelt, institutionelt og finansielt uafhængigt statsligt
revisionsorgan til revision af offentlige midler. Dette kapitel omfatter også den gældende EU-ret
om beskyttelse af EU’s finansielle interesser og bekæmpelse af svig med EU-midler samt
ikkestrafferetlige aspekter af beskyttelsen af euroen mod falskmøntneri.
Ved vurderingen af den samlede situation i hvert land skal der kigges på følgende underemner
i forbindelse finanskontrol:
Offentlig intern finanskontrol
Dette omfatter forpligtelsen til at gennemføre offentlig intern finanskontrol i hele den offentlige sektor, med
en flerårig strategi for offentlig intern finanskontrol, som er klart knyttet til en overordnet strategi for reformen
af den offentlige forvaltning og for forvaltningen af de offentlige finanser, og vurdering af gennemførelsen,
overvågningen og rapporteringen samt det politiske engagement. Der bør etableres en central
harmoniseringsenhed, med omfattende retsgrundlag og tilstrækkeligt personale og administrativ kapacitet, til
at sørge for metodologiske retningslinjer og koordinere udviklingen. Andre emner er bl.a. resultater og årlig
gennemgang af kvaliteten af finansforvaltning og -kontrol samt intern revision.
De retlige rammer bør fremme ledelsesansvar i overensstemmelse med den retlige ramme for ordninger og
organisatoriske strukturer i den offentlige forvaltning. Det er nødvendigt at sikre vigtige aspekter af den
finansielle forvaltning og kontrol. Der skal etableres en intern revisionsfunktion for hele den offentlige sektor,
med tilstrækkeligt personale.
Ekstern revision
Dette omfatter sikring af uafhængighed for den statslige revisionsinstitution i forfatningen og den relevante
lovgivning i overensstemmelse med INTOSAI’s standarder, institutionel kapacitet til at opfylde
revisionsmandatet, forpligtelse til at sikre kvaliteten af finansiel revision og forvaltningsrevision og forpligtelse
44
til at træffe foranstaltninger, der sikrer virkningerne af den eksterne revision, herunder systematisk
parlamentarisk opfølgning af revisionsresultater.
Beskyttelse af EU's finansielle interesser
Dette omfatter sikring af, at lovgivning er tilpasset til konventionen om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser og anden relevant EU-ret, oprettelse af den nationale
koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig med tilstrækkelig administrativ kapacitet, samarbejde med
Kommissionen, bl.a. i forbindelse med Kommissionens besøg på stedet, og en struktur for rapportering af
uregelmæssigheder og mistanker om svig.
Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (ikkestrafferetlige aspekter)
Dette omfatter ratifikation af den internationale konvention af 1929 til bekæmpelse af falskmøntneri,
tilpasning af national lovgivning til gældende EU-ret, etablering af administrative strukturer og kapacitet til
teknisk analyse og klassificering af falske penge og internationalt samarbejde.
BILAG 3 - NØGLETAL
Montenegro Den tidligere
jugoslaviske
republik
Makedonien
Albanien Serbien Tyrkiet Bosnien-
Hercegovina
Kosovo* EU-28
45
STATISTISKE DATA (pr.
18.9.2015 for kandidatlande og
potentielle kandidater og pr.
1.9.2015 for EU-28)
Befolkning Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Samlet befolkning (1000 indb.) 1) 620,9 621,5 2 062,3 2 065,8 2 898,8
e
2 895,9
e
7 183,9
e
7 149,2
e
75 627 76 668 3 831,6
e
3 827,3
e
1 820,6
e
1 804,9
e
505 115
p
506 881
ep
Andel af den samlede
befolkning i alderen 15-64 (%)
68,1 68,1 71,0 70,8 68,5 68,8 68,1 67,6 67,6 67,7 67,8e 67,8e 0,1 0,1 66,2p 65,9bep
Bruttotal for naturlige
befolkningsændringer (pr.
1 000 indbyggere)
2,5 2,4 1,9 : 5,3 5,2 -4,8 -4,9 12,1 12,2 -1,3 -1,5p 11,9 13,3 0,2ep 0,3ep
Forventet levetid ved fødslen,
mænd (år)
74,1 73,9 73,2 : 76 76,4 72,5 72,6 74,7e 74,8e 73,7e 73,7e 74,2 74,2 77,8 :
Forventet levetid ved fødslen,
kvinder (år)
79,0 78,9 77,2 : 80,3 80,3 77,7 77,7 79,2e 79,3e 78,8e 78,8e 79,4 79,5 83,3 :
Bruttonationalprodukt Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Bruttonationalprodukt
I løbende priser (mia. EUR) 7) 8) 3,3 3,4p 8,1p 8,5e 9,6p 10,0p 34,3 33,1e 620,7 601,3 13,7 13,9 5,3 : 13 521 13 920
Pr. indbygger (EUR) 7) 8) 5 356 5 436p 3 930p 4 127s 3 323p 3 440p 4 781 4 635e 8 161 7 819 3 569 3 641 2 935 : 26 600 27 300
I købekraftstandarder (KKS)
pr. indbygger
7) 9) 10 700 10 600p 9 500e 10 000 : : 9 800 9 500 14 100 14 400 7700 7 800 : : 26 600 27 300
KKS pr. indbygger, i forhold til
EU-gennemsnittet (EU-28 =
100)
7) 9) 40 39p 36 36 28 29 37 35 53 53 29 28 : : - -
Reel ændring sammenlignet
med det foregående år (%)
7) 3,3 : 2,7p 3,8e 1,1p 2,1p 2,6 -1,8e 4,2 2,9 2,5 1,1 3,4 : 0,1 1,3
Montenegro Den tidligere
jugoslaviske
republik
Makedonien
Albanien Serbien Tyrkiet Bosnien-
Hercegovina
Kosovo* EU-28
46
Offentlige finanser Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Statistikker over offentlige
finanser i forhold til BNP
** Offentlige overskud
(+)/Underskud (−) (%)
12) -2,3 -3,1 -3,9 -4,2 -4,9 -5,1 -5,5 -6,7 0,2 : -2,2 : : : -3,2 -2,9
** Offentlig gæld (%) 12)
13)
58,0 56,7 34,2 38,2 70,1 71,8 59,0 68,9 36,0 : : : 9,0e : 85,5 86,8
Økonomisk aktivitet og
beskæftigelse
Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Erhvervsfrekvens for personer
i alderen 20-64: andel af
befolkningen i alderen 20-64,
der er erhvervsaktiv, i alt (%)
65,1 67,6 70,4 70,8 67,6e 68,6e 66,0 66,2 58,4 58,9b 58,7 59,2 46,4 47,7 76,5 76,9
- Mænd 71,9 74,5 83,4 84,5 79,2e 80,5e 75,3 75,1 81,6 : 72,1 72,4 69,5 71,4 83,0 83,2
- Kvinder 58,3 60,7 57,1 56,8 57,6e 57,3e 56,8 57,5 35,6 : 45,1 46,0 23,7 24,2 70,0 70,6
Beskæftigelsesfrekvens i
aldersgruppen 20-64 (% af
den samlede befolkning), i alt
52,6 55,6 50,3 51,3 56,7e 56,6e 51,2 53,5 53,4 53,2b 42,8 43,2 33,0 31,3 68,4 69,2
- Mænd 57,8 61,4 59,7 61,6 64,8e 65,2e 59,5 61,2 75,3 75,0b 53,3 54,6 51,5 48,4 74,3 75,0
- Kvinder 47,5 49,4 40,7 40,8 49,3e 48,5e 43,1 46,0 31,8 31,6b 32,2 31,9 14,9 14,5 62,6 63,4
Personer i alderen 15-24 år,
som ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, i % af
befolkningen i denne
aldersgruppe
17,8 17,7 : : 30,8e 30,9e 22,9 23,5 : : 25,8 26,1 : : 13,0 12,4
Beskæftigelse fordelt på
hovedsektorer
- Landbrug, skovbrug og
fiskeri (%)
2) 4,5 5,7 18,7 18,0 44,0e 42,7e 21,3 21,1 23,6 21,1b 18,9 17,1 5,9 2,6 4,8 4,7
- Industri (%) 2) 11,9 11,1 23,5 23,5 9,7e 11,0e 21,1 20,0 19,4 20,5b 22,2 22,1 16,8 17,7 17,3 17,3
- Byggesektor (%) 2) 5,9 6,5 6,9 7,0 7,1e 6,4e 4,8 4,4 7,0 7,4b 7,7 7,9 11,4 10,9 6,9 6,8
- Tjenesteydelser (%) 2) 77,7 76,7 50,6 51,4 38,8e 39,4e 52,9 54,5 50,0 51,0b 51,0 52,7 64,1 67,2 70,3 70,5
Personer ansat i den offentlige
sektor som andel af den
samlede beskæftigelse,
personer i alderen 20-64 (%)
3) : 32,8 : : 17,8e 17,5e 32,6 31,6 13,5 13,1b 32,7 31,9 : 31,4s : :
Montenegro Den tidligere
jugoslaviske
republik
Makedonien
Albanien Serbien Tyrkiet Bosnien-
Hercegovina
Kosovo* EU-28
47
Personer ansat i den private
sektor som andel af den
samlede beskæftigelse,
personer i alderen 20-64 (%)
3) : 48,2 : : 82,2e 82,5e 65,2 66,4 86,5 86,9b 62,5 63,1 : 68,6s : :
Arbejdsløshed (% af den
samlede arbejdsstyrke), i alt
4) 19,5 18,0 29,0 28,0 15,9e 17,5e 22,1 18,9 8,8 9,9b 27,6 27,6 30,0 35,3 10,8 10,2
- Mænd 4) 20,1 17,8 29,0 27,7 17,8e 19,2e 20,8 18,3 8,0 9,1b 26,7 25,3 26,9 33,1 10,8 10,1
- Kvinder 4) 18,8 18,2 29,0 28,6 13,5e 15,2e 23,8 19,6 10,6 11,9b 29,1 31,2 38,8 41,6 10,9 10,3
- Unge i alderen 15-24 4) 41,6 35,8 51,9 53,1 31,4e 39,0e 49,4 47,1 16,9 17,8b 59,1 62,7 55,9 61,0 23,6 22,2
- Langtidsledige (>12
måneder)
4) 16,0 14,0 23,9 : 11,5e 11,2e 16,8 12,8 2,1 2,4b 22,9 23,4 20,7 26,1 5,1 5,1
Gennemsnitlig månedlig løn
(EUR)
5) 487 479 343,5 : 371,8 378,8 536,6 523,6 : : 422,8 424,4 : : : :
Uddannelse Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt:
procentdel af befolkningen i
alderen 18-24, som ikke har
gennemført en uddannelse
over første sekundærtrin og
ikke er i gang med yderligere
uddannelse (%)
6) 5,1 5,1 11,4 12,5 30,6e 26,0e 8,7 8,3 37,6p 38,3b 25,9 25,2 : : 11,9 11,1b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med
uddannelse på
sekundærtrinnet, i alt
: 86,3 : : 44,2e 49,7e 83,2 82,5 : : 85,8 85,6 69,5 68,2 : :
- Mænd : 87,8 : : 48,0e 55,9e 85,7 84,7 : : 87,7 89,6 73,4 71,8 : :
- Kvinder : 84,7 : : 40,3e 43,5e 80,3 80,1 : : 83,5 81,2 65,1 64,0 : :
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med
videregående uddannelse, i alt
28,0 28,3 : : 15,7e 16,7e 25,3 27,2 : : 15,7 18,9 12,0 16,6 37,0 37,8b
- Mænd 24,7 25,3 : : 12,7e 14,0e 20,2 21,8 : : 14,6 15,2 9,9 13,0 32,7 33,4b
- Kvinder 31,5 31,3 : : 18,3e 19,2e 30,5 32,6 : : 16,8 23,2 14,2 14,8 41,3 42,2b
Montenegro Den tidligere
jugoslaviske
republik
Makedonien
Albanien Serbien Tyrkiet Bosnien-
Hercegovina
Kosovo* EU-28
48
Bruttoværditilvækst Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Bruttoværditilvækst fordelt på
hovedsektorer
- Landbrug, skovbrug og
fiskeri (%)
7)
10)
9,8 : 11,0p 10,2e 22,5p 22,6p 9,4 9,7e 7,4 7,1 8,0 7,1 14,4 : 1,7 1,6
- Industri (%) 7)
10)
13,8 : 17,9p 18,0e 14,4p 14,2p 26,6 24,6e 19,1 19,5 21,6 21,3 20,3 : 19,1 18,9
- Byggesektor (%) 7)
10)
5,0 : 6,6p 6,8e 11,9p 11,0p 5,1 5,2e 4,4 4,6 4,5 4,7 7,9 : 5,4 5,4
- Tjenesteydelser (%) 7)
10)
71,4 : 64,4p 65,0e 51,1p 52,2p 59,0 60,5e 57,6 57,7 65,9 66,9 57,4 : 73,8 74,1
International handel Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
International handel med varer
og tjenesteydelser i forhold til
BNP
- Import (% af BNP) 7)
11)
62,1 : 61,9p 65,1e 53,5p 49,0p 51,9 54,3e 32,2 32,1 49,8 : 49,0 : 40,3 40,2
- Eksport (% af BNP) 7)
11)
41,8 : 43,8p 47,9e 35,4p 29,9p 41,2 44,3e 25,6 27,7 30,0 : 17,4 : 42,9 43,0
Andel af eksporten til EU-28-
lande i værdi af den samlede
eksport (%)
41,5 35,8 72,6 76,6 76,7 77,4 63,8 65,7 41,5 43,5 73,5 72,1 43,5 30,2 - -
Andel af importen fra EU-28-
lande i værdi af den samlede
import (%)
44,2 45,8 62,7 63,5 64,3 61,1 55,7 57,1 36,7 36,7 60,0 58,9 44,7 42,6 - -
Handelsbalance (i mio. EUR) -1 398 -1 451 -1 748 -1 762 -1 938 -2 114 -2 933 -2 950 -75 250 -63 628 -3 472 -3 843 -2 148 -2 214 51 565 22 383
Inflation og rentesatser Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Årlig ændring i forbrugerpriser
(%)
2,2 -0,7 2,8 -0,3 1,9 0,7 7,8 2,9 7,5 8,9 -0,2s : 1,8 0,4 1,5 0,6
Ekstern gæld i alt, i forhold til
BNP (%)
14) : : 64,3 69,8p 61,1 65,2 75,1 78,1 : : : : 30,2 32,3 : :
Rente for udlån (et år), pr. år
(%)
15) 9,36 9,22 3,75 3,75 9,52 7,66 12,00 10,50 : : 6,99 6,64 12,36 10,70 : :
Rente for indlån (et år), pr. år
(%)
16) 2,54 1,86 0,75 0,50 4,17 1,92 7,00 5,50 : : 0,13 0,10 3,39 1,07 : :
Værdi af reserveaktiver 17) 424 545 1 993 2 436 2 015 2 192 11 189 9 907 : : 3 614 4 001 724 746 : :
Montenegro Den tidligere
jugoslaviske
republik
Makedonien
Albanien Serbien Tyrkiet Bosnien-
Hercegovina
Kosovo* EU-28
49
(inklusive guld) (mio. EUR)
Internationale reserver -
ækvivalens i importmåneder
17) 2,5 3,2 4,8 5,3 5,2 5,5 7,5 6,6 : : 5,8 6,0 3,3 3,2 : :
Overførsler i % af BNP 18) 1,2 1,3 2,2 2,2 : : 8,3 7,9 : : 8,2 8,4 : : : :
Investeringer Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Udenlandske direkte
investeringer (ind- og
udgående), netto (mio. EUR)
18) 323,9 353,9 263,8 278,0 923,2 801,3p 768,5 1 236,3 : : 224,7 422,4 250,2 123,8 -19 340 -19 350
Udenlandske direkte
investeringer (ind- og
udgående), netto (% af BNP)
18) 9,7 : 3,3 3,3 9,6 8,0p 2,2 3,7 : : 1,6 3,0 4,7 : -0,14 -0,14
Industriproduktion Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Industriproduktionsindeks
(2010 = 100)
19) 92,3 81,8 107,4 112,5 135,1 138,9 105,6 98,8 116,3 120,5 103,4 103,6 : : 100,4 101,5
Konnektivitet Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Jernbanenet (linjer i drift pr.
1 000 km²)
18,1 18,1 27 27 12,0 12,0 49,3 49,3 12,4 12,8 20,1 : 31,0 31,0 : :
Motorvejsnet (kilometer) 0 0 259 259 : : 607 607 2 127 2 155 50 : 80 80 : :
Energiimport Note 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014
Nettoenergiimport i forhold til
BNP
20) -0,1 : 3,6 3,1 0,8 : 5,3 5,4e 6,8 6,9 7,5p : 1,5 : 2,8 2,4
50
: = foreligger ikke
b = brud i serie
e = anslået værdi
p = foreløbig
s = skøn fra Eurostat
- = ikke relevant
* = Denne betegnelse er med forbehold af holdningerne til status og er i overensstemmelse med UNSCR 1244 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
** = Dataene for udvidelseslandenes offentlige underskud og gæld offentliggøres "som de forefindes", uden nogen sikkerhed for deres kvalitet og overholdelse af ESA-reglerne.
Fodnoter:
1) Bosnien-Hercegovina: befolkning i midten af året.
2) Albanien: de samlede andele beløber sig ikke til 100 %, fordi der er tilfælde, hvor personer ikke har været klassificeret eller ikke kan klassificeres inden for en bestemt aktivitet.
3) Bosnien-Hercegovina: andelene beløber sig ikke til 100 %, fordi andre former for ejerskab er udelukket. Montenegro: eksklusive NGO’er.
4) Tyrkiet: arbejdsløshed baseret på 4-ugerskriterium + udelukkende aktive jobsøgningmetoder.
5) Serbien, 2013: lønninger udbetalt til ansatte af juridiske enheder og personlige foretagender. Bosnien-Hercegovina: nettoløn.
6) Tyrkiet: årlige resultater af arbejdsstyrkeundersøgelse.
7) Albanien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Serbien og EU-28: baseret på ESA2010.
8) Montenegro, 2014: Kilde: Eurostat.
9) Montenegro, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Albanien, Serbien, Tyrkiet og Bosnien-Hercegovina (kun 2013): Eurostats beregninger.
10) Tyrkiet: beregnet som en andel af værditilvæksten plus skatter og subsidier minus FISIM; de samlede andele beløber sig derfor ikke til 100 %.
11)
Bosnien-Hercegovina: andele i forhold til BNP beregnet efter udgiftstilgangen. Albanien: andelene af BNP-udgiftskomponenterne omfatter ikke den statistiske afvigelse (andelene for alle komponenter beløber
sig ikke til 100 %).
12) EU-28: baseret på ESA 2010.
13) Kosovo, 2013: BNP-værdien er beregnet på basis af den mellemfristede udgiftsramme 2016-2018 (april 2015).
14)
Albanien: data om den eksterne bruttogæld offentliggøres af den albanske nationalbank. Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: baseret på 6. udgave af
betalingsbalancemanualen.
15)
Albanien: vejet gennemsnitssats anvendt på nye 12-måneders lån i løbet af den pågældende måned, for 12-måneders løbetid. Bosnien-Hercegovina: satser for kortfristede udlån i national valuta til ikke-finansielle
selskaber (vejet gennemsnit). Montenegro, 2014: vejet gennemsnitlig effektiv rente, udestående beløb, årligt.
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: ved årets slutning (31. december). Kosovo, 2013: omfatter udbetalingsgebyr, der opkræves af bankerne.
16)
Albanien: indlånsrentesatserne er den vejede gennemsnitlige sats for nye indlån godkendt i løbet af den pågældende måned, for 12-måneders løbetid.
Bosnien-Hercegovina: satser for anfordringsindskud i national valuta for husholdninger (vejet gennemsnit). Montenegro, 2014: vejet gennemsnitlig effektiv rente, udestående beløb, årligt.
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: ved årets slutning (31. december). Kosovo, 2013: omfatter udbetalingsgebyr, der opkræves af bankerne.
17) Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien: ved årets slutning (31. december).
18) Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Montenegro og Serbien (kun 2014), Bosnien-Hercegovina, Kosovo og EU-28: baseret på 6. udgave af betalingsbalancemanualen.
19) Bosnien-Hercegovina og Tyrkiet: bruttoindeks.
20) Montenegro, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kosovo: Eurostats beregninger.