Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

20. august 2015 EM 2015/162
_______________________
EM 2015/162
PAIAN – Akt. Nr. 816594
1
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
Forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om
ændring af Retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager
mv.)
(Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
1. behandling
Begrundelse
Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der formodes at have
været udsat for eller vidne til en alvorlig forbrydelse. Det sker ved at forhøje aldersgrænsen
for, hvornår et barn kan blive videoafhørt fra 12 til 15 år. I særlige tilfælde kan aldersgrænsen
hæves til 18 år.
Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen af kriminalsager
indgiver forklaring, der optages på video og forevises som bevis under retssagen i stedet for,
at barnet eller den unge skal møde personligt i retten og afhøres der. Videoafhøringen
gennemføres hurtigst muligt efter politianmeldelsen i trygge rammer, hvor afhøringen
foretages af en særligt uddannet videoafhører.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
- Aldersgrænsen for videoafhøring af børn hæves fra 12 år til 15. år. Videoafhøring kan
eksempelvis finde sted i sager om seksualforbrydelser, incest eller vold begået inden
for familien
- I hovedreglen fritages børn og unge fra at afgive forklaring som vidne under retssagen
ved domstolene.
- Hvis en forsvarer eller mistænkt vil modsætte sig, at videoafhøring anvendes som
bevis, skal spørgsmålet indbringes for retten senest fire uger efter videoafhøringens
foretagelse.
Lovforslaget bygger på den foreslåede model for udvidet brug af videoafhøring i Folketingets
Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i
straffesager. Reglerne om videoafhøring af børn er tidligere blevet behandlet af Inatsisartut i
forbindelse med vedtagelsen af forslag til lov om ændring af kriminallov og retsplejelov (FM
2014/ 136), hvor lovudvalget udtrykte tilfredshed med forslaget, men at aldersgrænsen burde
være 15 år.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 42 Bilag 2
Offentligt
2
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Merudgifter vil blive afholdt inden for politiets eksisterende rammer og vil således ikke
medfører merudgifter for Selvstyret.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget
Bilag
1. Resume til udkast til Forslag om lov om ændring af Retsplejelov for Grønland
(Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager mv.)
2. Udkast til Forslag til lov om ændring af Retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af
børn og unge i kriminalsager mv.)


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
2. UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved
lov nr. 1388 af 23. december 2012, lov nr. 735 af 25. juni 2014 og lov nr.
740 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 146 indsættes:
”§ 146 a. En person, der er blevet videoafhørt efter § 340 a eller § 155,
stk. 3, har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne under hovedforhand-
lingen.
Stk. 2. Retten kan helt undtagelsesvis pålægge en person, der er omfattet
af stk. 1, at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis
dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og det ikke er til-
strækkeligt, at personen genafhøres til video.”
2. I § 147, stk. 1 og 2, ændres ”§§ 142-146” til: ”§§ 142-146 a”.
3. I § 155, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
”I kriminalsager gælder dette endvidere for personer, der er blevet vi-
deoafhørt efter § 340 a, eller hvis retten bestemmer, at afhøringen af en
person, som opfylder betingelserne i § 340 a, stk. 1, skal ske som videoaf-
høring.”
Bilag 2
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 12. august 2015
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2015-731-0053
Dok.: 1696130
Grønlandsudvalget 2015-16
L 42 Bilag 2
Offentligt
2
4. § 321 a affattes således:
”§ 321 a. Inden en videoafhøring efter § 340 a eller § 155, stk. 3, skal
der beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt eller senere måtte blive
mistænkt i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer, el-
ler den valgte forsvarer udebliver.”
5. § 340 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
”Politiets afhøring af en person kan optages på video med henblik på an-
vendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 467 a
(videoafhøring), hvis personen er
1) under 13 år,
2) under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af
a) § 74 eller kapitel 18 i kriminallov for Grønland eller
b) § 86, stk. 1, eller § 88, 1. pkt., i kriminallov for Grønland, hvor
personen eller en af dennes nærmeste er forurettet, og den, der
er mistænkt, er en af personens nærmeste,
3) under 18 år, og særlige omstændigheder taler for videoafhøring, el-
ler
4) 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder taler for videoaf-
høring.
Stk. 2. Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I § 340 a, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår to steder ”eller sigtet”, og ”bar-
net” ændres til: ”personen”.
7. I § 340 a indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Vil den, der er mistænkt, eller forsvareren modsætte sig, at vi-
deoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal den
pågældende senest 4 uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe
spørgsmålet for retten. Retten kan se bort fra en fristoverskridelse, der må
anses for undskyldelig.”
3
8. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres ”afhøring af et barn, når retten efter § 155,
stk. 3, har bestemt, at afhøringen skal optages på video” til: ”videoafhøring
af en person efter § 155, stk. 3”.
9. I § 448 indsættes efter ”navneforbud”: ”, hvordan og ved hvem afhøring
af et barn under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske,”.
10. § 467 a affattes således:
”§ 467 a. En videoafhøring efter § 321 a eller § 155, stk. 3, kan anvendes
som bevis under hovedforhandlingen.”
11. I § 743, stk. 1, ændres ”13” til: ”14”, og efter ”lederen af kriminalfor-
sorgen i Grønland,” indsættes: ”en kredsdommer,”.
12. I § 743, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
”Kredsdommeren udpeges af justitsministeren efter indstilling fra Kreds-
dommerforeningen.”
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................................................................. 6
2. Videoafhøring af børn og unge ............................................................ 7
2.1. Gældende ret .................................................................................... 7
2.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen................. 7
2.1.2. Videoafhøringsordningen.......................................................... 9
2.2. Lovforslagets indhold..................................................................... 15
2.2.1. Generelle overvejelser............................................................. 15
2.2.1.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser.............................. 15
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser......................................... 18
2.2.2. Videoafhøringsordningens anvendelsesområde...................... 19
2.2.2.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser.............................. 19
2.2.2.1.1. Overordnede overvejelser ......................................... 19
2.2.2.1.2. Børn under 13 år........................................................ 20
2.2.2.1.3. Børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydel-
ser, incest eller familievold ....................................................... 20
2.2.2.1.4. Øvrige børn og unge under 18 år .............................. 22
2.2.2.1.5. Personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsent-
lig funktionsnedsættelse ............................................................ 26
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser......................................... 26
2.2.3. Vidnefritagelse af videoafhørte personer ................................ 26
2.2.3.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser.............................. 26
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser......................................... 29
2.2.4. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis .... 29
2.2.4.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser.............................. 29
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser......................................... 31
2.2.5. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring..... 32
2.2.5.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser.............................. 32
2.2.5.1.1. Vejledning om vidnefritagelse .................................. 32
2.2.5.1.2. Fremgangsmåden når forældrene modsætter sig video-
afhøring ..................................................................................... 32
2.2.5.1.3. Videoafhøring over flere omgange ........................... 33
2.2.5.1.4. Tidspunktet for videoafhøring................................... 34
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser......................................... 34
3. Udvidelse af Rådet for Grønlands Retsvæsen .................................. 35
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige..... 35
5
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.............................................................................................................. 35
6. Administrative konsekvenser for borgerne ...................................... 35
7. Miljømæssige konsekvenser ............................................................... 36
8. Forholdet til EU-retten ....................................................................... 36
9. Hørte myndigheder og organisationer mv........................................ 36
10. Sammenfattende skema .................................................................... 37
6
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der
formodes at have været udsat for eller vidne til en alvorlig forbrydelse, ved
at udvide anvendelsesområdet for den såkaldte videoafhøringsordning. Der
foreslås også enkelte andre ændringer af ordningen.
Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen
af kriminalsagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevises
som bevis under hovedforhandlingen i stedet for, at barnet eller den unge
skal møde personligt i retten og afhøres dér. Videoafhøringen gennemføres
hurtigst muligt efter politianmeldelsen i trygge rammer, hvor afhøringen
foretages af en særligt uddannet videoafhører.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
- Anvendelsesområdet for videoafhøring, der i dag som udgangs-
punkt kun benyttes, hvis barnet er under 13 år, udvides, navnlig så-
ledes at der fremover altid vil kunne foretages videoafhøring af
børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller
vold begået inden for familien (pkt. 2.2.2 nedenfor).
- Der indføres en lovbestemmelse om, at børn og unge, der er blevet
videoafhørt, som det helt klare udgangspunkt fritages fra at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis betingelserne
for videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for afhøringen (pkt.
2.2.3 nedenfor).
- Det fastsættes, at en forsvarer eller mistænkt, som vil modsætte sig,
at en videoafhøring anvendes som bevis, f.eks. fordi den pågæl-
dende mener, at betingelserne for videoafhøring ikke er opfyldt,
som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten senest fire
uger efter videoafhøringens foretagelse (pkt. 2.2.4 nedenfor).
Lovforslaget bygger på den foreslåede model for udvidet brug af videoaf-
høring i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om videoaf-
høring af børn og unge i straffesager (herefter ”betænkningen”). Betænk-
ningen indeholder i tilknytning hertil nogle anbefalinger vedrørende gen-
nemførelsen af videoafhøring, som er nærmere behandlet nedenfor i pkt.
2.2.5.
Herudover indeholder betænkningen nogle anbefalinger til, hvordan rets-
systemets behandling af børn og unge i sager om seksualforbrydelser, al-
7
vorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan forbedres i tilfælde, hvor
der ikke foretages videoafhøring af den pågældende (betænkningens side
164-169).
Foruden de ovennævnte ændringer af videoafhøringsordningen indebærer
lovforslaget, at Rådet for Grønlands Retsvæsen udvides med en kreds-
dommer (pkt. 3 nedenfor).
2. Videoafhøring af børn og unge
2.1. Gældende ret
2.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen
2.1.1.1. Vidner afhøres som udgangspunkt både af politiet under kriminal-
sagens efterforskning og senere i retten under hovedforhandlingen, hvis
der rejses tiltale, og anklagemyndigheden eller forsvareren ønsker den på-
gældende ført som vidne.
Det skyldes et grundlæggende princip om såkaldt bevisumiddelbarhed.
Heri ligger, at bevisførelsen i en kriminalsag som udgangspunkt bør ske
umiddelbart for den dømmende ret og under hovedforhandlingen. Begrun-
delsen for dette er navnlig en antagelse om, at retten bedst danner sig det
rette indtryk af sagens sammenhæng, hvis beviserne føres umiddelbart for
den dømmende ret, så dommere og domsmænd selv har lejlighed til at se
og høre vidnerne mv. og stille de spørgsmål, som forklaringerne måtte gi-
ve anledning til.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen sikres det endvidere, at til-
taltes forsvarer har mulighed for at stille spørgsmål til vidnet, jf. den grøn-
landske retsplejelovs § 155, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1.
Princippet om bevisumiddelbarhed er fastslået i den grønlandske retspleje-
lovs § 464, hvorefter bevisførelsen skal finde sted under hovedforhandlin-
gen, og der ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, som udgangs-
punkt alene tages hensyn til de beviser, som er fremført under hovedfor-
handlingen.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 141, stk. 1, har enhver pligt til at af-
give forklaring som vidne i den retskreds, hvor vedkommende har bopæl.
8
Retten kan ifølge § 141, stk. 2, pålægge en person, der har bopæl uden for
retskredsen, at møde som vidne, hvis det kan ske uden væsentlig ulempe
eller omkostninger, eller hvis det skønnes, at vidnets forklaring er af en så-
dan betydning for sagens afgørelse, og at sagen er af en sådan betydning,
at det er rimeligt at pålægge vidnet at møde.
Vidnet skal normalt møde personligt i retslokalet. Dog kan retten efter reg-
lerne i den grønlandske retsplejelovs § 141, stk. 3 og 4, i visse tilfælde –
hvis det findes forsvarligt – bestemme, at vidnet skal afgive forklaring ved
anvendelse af fjernkommunikation.
Kan vidnet ikke afgive forklaring i medfør af den grønlandske retspleje-
lovs § 141, stk. 2-4, indkaldes vidnet til at afgive forklaring for kredsretten
i den retskreds, hvor den pågældende har bopæl. Efter anmodning fra vid-
net kan vidneforklaringen i stedet afgives for en anden kredsret. Dette
fremgår af § 141, stk. 5.
2.1.1.2. Lovgivningen indeholder flere regler, der kan medvirke til at gøre
afhøringen hos politiet eller i retten mindre belastende for et vidne eller
forurettede.
Den grønlandske retsplejelovs § 333 indeholder således regler om beskik-
kelse af en bisidder for forurettede i en række nærmere opregnede tilfælde.
Bisidderen skal støtte og vejlede forurettede.
Den grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3, 2. pkt., giver herudover retten
mulighed for at tilkalde en repræsentant for kommunalbestyrelsen eller en
anden egnet person til at yde bistand under afhøringen af et barn under 15
år som vidne i retten.
Under afhøringen af et vidne i retten kan retten bestemme, at retsmødet
skal holdes for lukkede døre (dørlukning), når sagens behandling i et of-
fentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, jf. den
grønlandske retsplejelovs § 114, stk. 1, nr. 3. Der kan dog ifølge § 114,
stk. 4, ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt
at anvende reglerne om referat- eller navneforbud eller om udelukkelse af
enkeltpersoner.
Herudover lukkes dørene under forurettedes forklaring, når den pågælden-
de anmoder om det, i sager om incest, voldtægt og visse andre alvorlige
seksualforbrydelser, jf. den grønlandske retsplejelovs § 115, stk. 1.
9
Efter den grønlandske retsplejelovs § 458, stk. 1, kan retten herudover be-
slutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når der er
særlig grund til at tro, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.
Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 448, at afgørelse om dør-
lukning, referatforbud, navneforbud og om, at tiltalte skal forlade retsloka-
let under afhøring af et vidne, kan træffes forud for hovedforhandlingen,
hvis politiet, forsvareren eller et vidne anmoder om det.
Ifølge den grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3, 1. pkt., bestemmer ret-
ten, hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske. I de til-
fælde, hvor et barn afgiver forklaring i retten, kan afhøringen eventuelt fo-
retages på en dommers kontor under overværelse af dommer, domsmænd,
anklager, forsvarer, en eventuel kommunal repræsentant og en eventuel bi-
sidder.
2.1.2. Videoafhøringsordningen
2.1.2.1. Hovedreglen om, at de vidner, som anklagemyndigheden eller for-
svareren ønsker at føre i kriminalsager, afgiver forklaring under selve ho-
vedforhandlingen ved personligt fremmøde, er bl.a. fraveget ved den grøn-
landske retsplejelovs bestemmelser om videoafhøring af børn.
Disse bestemmelser, der findes i den grønlandske retsplejelovs §§ 321 a,
340 a og 467 a, blev indført ved lov nr. 735 af 25. juni 2014 om ændring af
kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den
grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhø-
ring af børn m.v.). Ved loven blev der i den grønlandske retsplejelov ind-
ført regler om videoafhøring af børn svarende til den danske retsplejelovs
regler herom.
De danske regler om videoafhøring af børn blev indført ved lov nr. 228 af
2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven
(Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførel-
se af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v.), der byggede på be-
tænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn. Videoafhøring var forud for indførelsen af den danske
retsplejelovs særlige regler herom i praksis blevet anvendt i en længere år-
række i medfør af den dagældende bestemmelse i § 877, stk. 3, hvorefter
dokumenter og aktstykker, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd,
10
kunne benyttes som bevismidler, når retten undtagelsesvis gav tilladelse
hertil (nu § 871, stk. 4). Der henvises til betænkningens side 15-20.
Videoafhøring af børn blev også i Grønland anvendt i en årrække forud for
indførelsen af den grønlandske retsplejelovs særlige regler herom i 2014.
Den fulgte praksis svarede i vidt omfang til, hvad der gælder i Danmark
efter de særlige regler i den danske retsplejelov, jf. herved Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 120 som fremsat, side 7.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 467 a, at politiets afhøring af
et barn, når afhøringen er optaget på video (videoafhøring), kan benyttes
som bevis under hovedforhandlingen.
Videoafhøring indebærer som udgangspunkt, at barnets forklaring til poli-
tiet under efterforskningen optages på video og forevises under hovedfor-
handlingen som bevis i stedet for, at barnet skal møde som vidne under
hovedforhandlingen. Fremgangsmåden har til formål dels at sikre bevis så
hurtigt som muligt, dels at skåne barnet.
Da forevisning af en videooptagelse af politiets afhøring af et barn som
bevis under hovedforhandlingen – som erstatning for barnets afgivelse af
vidneforklaring for den dømmende ret – er en fravigelse af det grundlæg-
gende princip om bevisumiddelbarhed, kan videoafhøringer kun anvendes
som bevis i nærmere bestemte tilfælde.
Det fremgår således af forarbejderne til den grønlandske retsplejelovs be-
stemmelser om videoafhøring (Folketingstidende 2013-14, A, L 120 som
fremsat, side 7-8), at videoafhøring som udgangspunkt kun anvendes, når
barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændig-
heder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der
foretages videoafhøring af også ældre børn. Videoafhøring anvendes efter
en konkret vurdering i sager om seksuelle overgreb mod børn. Frem-
gangsmåden anvendes desuden i andre typer af sager, hvor de samme hen-
syn til barnet gør sig gældende, og hvor der derfor efter omstændighederne
kan være et tilsvarende behov for, at afhøringen af barnet som vidne opta-
ges på video med henblik på forevisning under hovedforhandlingen.
Ved indførelsen i 2003 af den danske retsplejelovs regler om videoafhø-
ring af børn, der som nævnt i 2014 også blev indført i den grønlandske
retsplejelov, videreførtes den aldersgrænse, som over en årrække havde
udviklet sig i retspraksis.
11
I retspraksis er reglerne om videoafhøring blevet anvendt analogt på voks-
ne udviklingshæmmede, jf. Vestre Landsrets kendelse trykt i UfR 2005,
side 779, vedrørende den danske retsplejelovs regler om videoafhøring af
børn, der som nævnt svarer til den grønlandske retsplejelovs regler herom.
2.1.2.2. Der anvendes en særlig fremgangsmåde ved foretagelse af video-
afhøring. Reglerne herom findes bl.a. i den grønlandske retsplejelovs §§
321 a og § 340 a. Der findes endvidere retningslinjer for videoafhøring af
børn i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2007 (rettet september 2012) om
behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn
i sådanne sager (herefter ”RM nr. 2/2007”). Meddelelsen er udarbejdet på
baggrund af den danske retsplejelovs regler om videoafhøring af børn og
betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn. Som nævnt svarer den grønlandske retsplejelovs regler
om videoafhøring af børn til den danske retsplejelovs regler herom. Frem-
gangsmåden i Grønland afviger dog på enkelte punkter fra RM nr. 2/2007.
En eventuel videoafhøring i anledning af en anmeldelse om et seksuelt
overgreb mod et barn bør ifølge afsnit 3 i RM nr. 2/2007 søges gennemført
hurtigst muligt og, hvis det er praktisk muligt, inden en uge fra anmeldel-
sen. Formålet med at gennemføre afhøringen hurtigt er at sikre barnets hu-
kommelse om forholdet. Endvidere kan barnet hurtigere påbegynde bear-
bejdningen af det passerede og blive skånet for at blive afhørt på et tids-
punkt, hvor en behandling af barnet er i gang. Herudover kan en afhøring
inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at mindske risikoen for
påvirkning af barnet fra familien eller andre.
Ifølge den grønlandske retsplejelovs § 144, stk. 1, har en parts nærmeste
ikke pligt til at afgive forklaring som vidne. Der er heller ikke pligt til at
afgive forklaring, bl.a. hvis forklaringen må antages at ville udsætte vid-
nets nærmeste for kriminalretlig forfølgning eller tab af velfærd eller påfø-
re vidnets nærmeste anden væsentlig skade, jf. § 144, stk. 2, nr. 2 og 3.
Retten kan dog efter § 144, stk. 3, i sådanne tilfælde pålægge vidnet at af-
give forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning
for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for ved-
kommende part eller samfundet gør dette berettiget.
Større børn gøres bekendt med disse vidnefritagelsesregler, mens det for
mindre børn som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af foræl-
12
drene) at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse, jf. af-
snit 3 i RM nr. 2/2007.
Politiets videoafhøring af barnet kræver ikke et udtrykkeligt tilkendegivet
samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e), men politiet må ikke
afhøre barnet, hvis forældremyndighedens indehaver(e) klart tilkendegiver,
at politiet ikke må afhøre barnet. I tilfælde, hvor der er to indehavere af
forældremyndigheden, og den ene af disse er mistænkt/sigtet og modsætter
sig politiets afhøring af barnet, kan politiet foretage afhøringen, hvis den
anden forældremyndighedsindehaver ikke modsætter sig dette. Der henvi-
ses til afsnit 3 i RM nr. 2/2007.
Hvis der kun er én indehaver af forældremyndigheden over barnet, og
denne modsætter sig politiets videoafhøring af barnet, eller hvis begge
forældremyndighedsindehavere modsætter sig videoafhøringen, kan politi-
et forelægge spørgsmålet for retten med henblik på en eventuel indenretlig
afhøring af barnet efter den grønlandske retsplejelovs § 343 om anticiperet
bevisførelse. Retten kan herefter eventuelt pålægge barnet at afgive forkla-
ring, jf. § 144, stk. 3. Sådanne indenretlige afhøringer af børn kan – lige-
som politiets udenretlige afhøringer – gennemføres som videoafhøringer.
Ved en sådan indenretlig videoafhøring er dommeren til stede i det såkald-
te monitorrum, imens afhøringen foretages.
Videoafhøringen foretages af en særligt uddannet polititjenestemand. Den-
ne polititjenestemand bør besøge barnet i dets hjem forud for videoafhø-
ringen, jf. afsnit 6.1 i RM nr. 2/2007. Herved kan polititjenestemanden
bl.a. danne sig et indtryk af barnet, herunder af barnets modenhed og
sproglige udvikling. Det kan også medvirke til at gøre barnet mere trygt, at
afhøringen foretages af en person, som barnet tidligere er blevet præsente-
ret for.
Det er et led i videoafhøringsordningen, at afhøring af børn foretages i fy-
siske rammer, som er trygge for barnet. I Grønland er der ikke – som i
Danmark – børnehuse, hvor politiets videoafhøringer kan foretages, og der
findes ikke på politistationerne i Grønland særligt indrettede videoafhø-
ringslokaler. Videoafhøringer gennemføres i stedet i andre egnede lokaler.
Alle spørgsmål til barnet stilles af den særligt uddannede polititjeneste-
mand. Afhøringen bør ifølge afsnit 8.5 i RM nr. 2/2007 indledes med en
neutral og uformel samtale med barnet, der har til formål at skabe tryghed
hos barnet og vurdere barnets evne til at forstå og svare på stillede
13
spørgsmål. På et forholdsvis tidligt tidspunkt herefter bør barnet forklares
grunden til afhøringen, ligesom det – på en måde, der svarer til barnets al-
der, og uden at det opfattes som mistro – bør tilkendegives, at det er vig-
tigt, at barnet svarer sandfærdigt. Det bør herunder forklares barnet, at det
er acceptabelt at svare ved at sige ”jeg ved det ikke”, ”jeg husker det ikke”
eller ”jeg forstår det ikke”.
Foruden den særligt uddannede polititjenestemand og barnet kan der være
en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog fra barnets dagin-
stitution) eller en tolk til stede i afhøringslokalet.
Videoafhøringen kan overværes på en skærm i et andet rum (monitorrum-
met), imens den foretages. Her overværes den eventuelt af en bisidder og
en polititjenestemand mv.
Før gennemførelsen af videoafhøringen skal der beskikkes en forsvarer for
den, der er mistænkt eller sigtet, hvis den pågældende ikke selv har valgt
en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, jf. den grønlandske rets-
plejelovs § 321 a. Forsvareren har pligt til at overvære afhøringen (fra mo-
nitorrummet), jf. § 340 a, stk. 1.
Når den særligt uddannede polititjenestemand har stillet de spørgsmål til
barnet, som findes relevante, holdes der en pause i afhøringen, hvor politi-
tjenestemanden drøfter eventuelle yderligere spørgsmål til barnet med de
personer, der har overværet afhøringen fra monitorrummet, jf. afsnit 8.5 i
RM nr. 2/2007. Der bør herunder lægges særlig vægt på at imødekomme
forsvarerens anmodninger om spørgsmål til barnet.
Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære videoaf-
høringen, men skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsva-
rer at gennemse videooptagelsen hos politiet, jf. den grønlandske retspleje-
lovs § 340 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 2013-14, A, L 120
som fremsat, side 14) bør det tilstræbes, at den mistænkte eller sigtede
gennemser videooptagelsen så hurtigt som muligt efter gennemførelsen af
videoafhøringen – eventuelt samme dag – og så vidt muligt inden for en til
to uger efter afhøringen.
Den mistænkte eller sigtede eller dennes forsvarer kan efter gennemsynet
af videoafhøringen fremsætte begæring om, at der foretages genafhøring af
14
barnet, jf. den grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 2, 3. pkt. Herved får
den mistænkte eller sigtede mulighed for at varetage sit forsvar ved at få
stillet spørgsmål til barnet.
Genafhøring bør ifølge forarbejderne (Folketingstidende 2013-14, A, L
120 som fremsat, side 14) af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes ri-
meligt begrundet for, at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit for-
svar. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages genafhøring af barnet,
afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan tillægges vægt, om
der er fremkommet nye oplysninger efter den første afhøring af barnet, om
den mistænkte eller sigtede og dennes forsvarer ønsker, at der bliver stillet
nye relevante spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt foreligger andre
særlige grunde til at foretage en genafhøring.
En begæring om genafhøring skal ifølge den grønlandske retsplejelovs §
340 a, stk. 2, 3. pkt., fremsættes snarest muligt efter gennemsynet af vi-
deooptagelsen. Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 2013-
14, A, L 120 som fremsat, side 14) skal begæringen som udgangspunkt
fremsættes inden to uger efter, at den mistænkte eller sigtede har foretaget
gennemsyn af optagelsen af den første afhøring af barnet.
Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, lægges der ved vurde-
ringen af, om genafhøring skal foretages, vægt på, om hensynet til barnet
tilsiger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den første afhø-
ring – at der ikke bør foretages fornyet afhøring af barnet. Ved vurderin-
gen indgår det endvidere, hvad årsagen er til den sene begæring om genaf-
høring, herunder om den sene begæring skyldes den mistænktes eller sig-
tedes egne forhold.
En eventuel tvist mellem på den ene side politiet og anklagemyndigheden
og på den anden side den mistænkte eller sigtede eller dennes forsvarer om
gennemførelsen af videoafhøringen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt
der skal foretages genafhøring af barnet, kan indbringes for retten i medfør
af den grønlandske retsplejelovs § 341.
Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hovedforhandlingen –
som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmende
ret – er en fravigelse af det grundlæggende princip om bevisumiddelbar-
hed, er det ifølge forarbejderne til den grønlandske retsplejelovs § 467 a
(Folketingstidende 2013-14, A, L 120 som fremsat, side 15) en forudsæt-
15
ning for at benytte videoafhøringen som bevis, at fremgangsmåden i § 340
a er fulgt i forbindelse med foretagelsen af videoafhøringen.
I øvrigt afhænger det af karakteren og betydningen af den forskrift, der i
givet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om videoafhø-
ringen kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen. Indsigelser om
f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en tryghedsskabende person har
blandet sig i afhøringen, bør i almindelig ikke kunne føre til, at videoafhø-
ringen ikke kan forevises som bevis under sagen. Det må således i over-
ensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse overlades til den
dømmende ret at afgøre, om og i givet fald i hvilket omfang fejl af denne
karakter ved videoafhøringens gennemførelse bør have betydning for vi-
deoafhøringens bevismæssige værdi.
2.2. Lovforslagets indhold
2.2.1. Generelle overvejelser
2.2.1.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
Vurderingen af, om anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen bør
udvides, bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse foretages med ud-
gangspunkt i en afvejning af hensynet til bevisumiddelbarhed og tiltaltes
mulighed for at varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet
eller den unge og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forkla-
ring fra den pågældende.
Der må efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse lægges stor vægt på, at
børns og unges møde med retssystemet som vidner eller forurettede bliver
så skånsomt som muligt, og at der ikke lægges unødvendige hindringer i
vejen for, at barnet eller den unge kan komme sig over hændelsen og mod-
tage den fornødne psykologiske behandling mv.
Afhængig af den konkrete sags karakter og barnets eller den unges person-
lige forhold kan den sædvanlige fremgangsmåde med afhøring hos politiet
og senere som vidne i retten under hovedforhandlingen være en stor be-
lastning for den pågældende. Det skyldes bl.a., at afhøringen i retten inde-
bærer, at barnet eller den unge – i utrygge rammer over for fremmede per-
soner og måske længe efter politianmeldelsen – skal fortælle om en mulig-
vis traumatisk hændelse. Dette indebærer en risiko for retraumatisering af
barnet eller den unge. Endvidere er anklageren og forsvareren – i modsæt-
16
ning til polititjenestemænd, der foretager videoafhøring – ikke særligt ud-
dannede i at afhøre børn og unge, ligesom omgivelserne og afhøringsfor-
men i retten kan blive opfattet som mindre børne- og ungevenlig.
Ventetiden fra politianmeldelsen og afhøringen hos politiet til hovedfor-
handlingen, hvor barnet eller den unge skal afhøres som vidne, udgør også
en stor belastning. Udsigten til at skulle fortælle om den formodede over-
trædelse i ukendte omgivelser og frygten for at glemme vigtige detaljer
kan således være en stor belastning for barnet eller den unge, der endvide-
re kan føle sig mistænkeliggjort, indtil det er afklaret, om den mistænkte
bliver dømt, og opleve, at familien er splittet mellem dem, der tror på bar-
net eller den unge, og dem, der tror på den mistænkte gerningsmand. Den-
ne konflikt ender dog ikke nødvendigvis ved, at der afsiges dom i sagen.
Ventetiden kan derfor lægge hindringer i vejen for, at barnet eller den unge
kan komme sig over hændelsen, og i væsentlig grad vanskeliggøre den
psykologiske behandling af den pågældende.
Belastningen for barnet eller den unge forstærkes, hvis byrettens dom an-
kes.
Videoafhøring belaster ikke på samme måde barnet eller den unge. Ord-
ningen indebærer således som udgangspunkt, at afhøringen foretages hur-
tigt efter politianmeldelsen af en særligt uddannet afhører i trygge rammer,
hvorefter barnet eller den unge som udgangspunkt ikke skal afhøres igen
og ikke behøver at deltage mere i sagen. Det kan dog være nødvendigt at
genafhøre den pågældende til video.
Børn og unge, der måtte have behov for at få rettens endelige konstatering
af, om den mistænkte gerningsmand er skyldig i et overgreb, for at kunne
komme sig over hændelsen, vil dog også efter videoafhøringsordningen
skulle vente på dommen.
Videoafhøring udgør imidlertid en fravigelse af det grundlæggende princip
om, at vidner føres umiddelbart for den dømmende ret og under hovedfor-
handlingen, idet der under hovedforhandlingen alene forevises en videoop-
tagelse af politiets afhøring af barnet eller den unge under efterforsknin-
gen.
Princippet om bevisumiddelbarhed har bl.a. til formål at give retten det
bedst mulige grundlag for at bedømme vidneforklaringerne og dermed for
17
at træffe en korrekt afgørelse i straffesagen (i Grønland kriminalsagen).
Når dommere og lægdommere således kan overvære afhøringen, imens
den foregår, får de bedre muligheder for at danne sig et indtryk af vidnet
og af forklaringens troværdighed. Endvidere får de mulighed for at stille
de spørgsmål, som vidnets forklaring måtte give anledning til.
Bevisværdien af en forklaring afgivet umiddelbart for retten vil derfor også
alt andet lige være højere end en forklaring afgivet under sagens efter-
forskning.
Afhøring af vidnet ved personligt fremmøde i selve retslokalet er også med
til at understrege situationens alvor for vidnet og kan medvirke til at fore-
bygge falsk forklaring.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen, hvor sagen er færdigefter-
forsket, og det står klart, i hvilket omfang der i øvrigt findes beviser i sa-
gen, sikres det endvidere, at såvel anklagerens som forsvarerens afhøring
af vidnet kan målrettes den rejste tiltale og foretages på et fuldt oplyst
grundlag, herunder med mulighed for at spørge ind til eventuel modstrid
mellem vidnets forklaring og øvrige beviser i sagen. Det sikres desuden, at
afhøringen foretages på et tidspunkt, hvor forsvareren sammen med tiltalte
har haft lejlighed til at forberede forsvaret i sagen.
Videoafhøring foretages derimod som nævnt typisk meget tidligt under ef-
terforskningen, hvor sagen ikke er fuldt oplyst.
Da videoafhøring ikke giver forsvareren de samme muligheder for afhø-
ring af et vidne som ved afhøring under hovedforhandlingen, kan videoaf-
høring forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kan videoafhøring, der foretages
af en særligt uddannet videoafhører i børne- og ungevenlige omgivelser
hurtigt efter politianmeldelsen, i visse tilfælde være bedre egnet til at opnå
en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge end ved
afhøring i retten under hovedforhandlingen. Dette gælder navnlig ved af-
høring af yngre børn.
Det må ved afvejning af de modsatrettede hensyn også indgå, at der er mu-
lighed for at tage visse forholdsregler for at beskytte barnet eller den unge
under afhøringen i retten og gøre det lettere for den pågældende at afgive
forklaring, herunder ved at lukke dørene under afhøringen og gennemføre
18
den uden tiltaltes tilstedeværelse samt eventuelt foretage afhøringen et an-
det sted end i retslokalet. Disse forholdsregler ændrer imidlertid ikke på, at
barnet eller den unge skal afgive forklaring under hovedforhandlingen, og
giver således ikke som videoafhøring barnet eller den unge mulighed for at
lægge sagen bag sig allerede under efterforskningen af sagen.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør hensynet til at sikre barnets
hukommelse og undgå påvirkninger af barnet fra familien og andre – som
er et af formålene med videoafhøring af børn under 13 år efter de gælden-
de regler – tillægges mindre vægt ved vurderingen af, om videoafhørings-
ordningen bør udvides, idet hensynet falder i styrke med barnets alder og
udvikling.
Videoafhøringsordningens nuværende anvendelsesområde bygger på en
praksis, der før indførelsen i 2003 af den danske retsplejelovs bestemmel-
ser om videoafhøring af børn havde udviklet sig med hjemmel i lovens al-
mindelige regler om anvendelse af forklaringer afgivet forud for hovedfor-
handlingen som bevis under hovedforhandlingen.
Siden 2003 har der ifølge Strafferetsplejeudvalget både i EU- og Europa-
rådsregi været en udvikling, der peger i retning af udvidet brug af videoaf-
høring af børn og unge i straffesager (kriminalsager). Anvendelsesområdet
for de øvrige nordiske landes videoafhøringsordninger er endvidere brede-
re end anvendelsesområdet for den danske ordning.
Samlet set finder Strafferetsplejeudvalget, at der er grundlag for at udvide
anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen. Udvalget lægger imid-
lertid stor vægt på det grundlæggende princip om bevisumiddelbarhed og
hensynet til tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar. En udvidelse af
ordningen bør derfor efter udvalgets opfattelse begrænses til de tilfælde,
hvor hensynet til at beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende.
Der henvises til betænkningens side 121-133.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og i ud-
valgets samlede konklusion om, at der er grundlag for udvide anvendel-
sesområdet for videoafhøringsordningen. Ministeriet er endvidere enig i, at
udvidelsen bør begrænses til tilfælde, hvor hensynet til at beskytte barnet
eller den unge er særligt tungtvejende.
19
Med dette lovforslag lægges der således op til en sådan udvidelse af video-
afhøringsordningen, jf. pkt. 2.2.2 nedenfor. Der foreslås i den forbindelse
også visse andre ændringer af ordningen, jf. pkt. 2.2.3-2.2.5 nedenfor. Der
er ikke herudover tilsigtet ændringer af ordningen, der således i øvrigt for-
udsættes videreført.
2.2.2. Videoafhøringsordningens anvendelsesområde
2.2.2.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.2.1.1. Overordnede overvejelser
Strafferetsplejeudvalget finder som nævnt i pkt. 2.2.1.1, at udvidelsen af
videoafhøringsordningen bør begrænses til de tilfælde, hvor hensynet til at
beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende. Dette taler for at
indrette ordningen sådan, at det i hver enkelt sag vurderes, om der forelig-
ger sådanne hensyn. Udvalget foreslår imidlertid af hensyn til ordningens
forudberegnelighed og praktiske administration, at der opregnes en række
tilfælde, hvor der altid skal kunne foretages videoafhøring af børn, fordi
der i disse tilfælde må antages typisk at foreligge et særligt tungtvejende
hensyn til at beskytte den pågældende.
Samtidig foreslår udvalget, at der indføres en opsamlingsbestemmelse,
som indebærer, at der efter en konkret vurdering kan foretages videoafhø-
ring af øvrige børn og unge.
Ved fastlæggelsen af den gruppe, der altid skal kunne videoafhøres, finder
Strafferetsplejeudvalget, at der bør tages udgangspunkt i den pågældendes
alder og den formodede lovovertrædelses art. Udvalget er opmærksomt på,
at disse kriterier ikke nødvendigvis er afgørende for barnets eller den un-
ges behov for beskyttelse. Hvis et barn eller en ung imidlertid ikke er om-
fattet af den gruppe, der altid kan videoafhøres, men de samme hensyn til
den pågældende gør sig gældende, vil der efter omstændighederne kunne
foretages videoafhøring efter den foreslåede opsamlingsbestemmelse.
Vurderingen af, om betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt,
bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse – ligesom i dag – foretages på
tidspunktet for den første videoafhøring af den pågældende.
Der henvises til betænkningens side 136-137 og 147-148.
20
2.2.2.1.2. Børn under 13 år
Efter den gældende videoafhøringsordning kan der foretages videoafhø-
ring af børn under 13 år. Strafferetsplejeudvalget foreslår, at der også
fremover skal kunne foretages videoafhøring af denne gruppe, og forud-
sætter i den forbindelse, at den gældende praksis for, hvornår disse børn
videoafhøres, i det hele videreføres.
Der henvises til betænkningens side 137.
2.2.2.1.3. Børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest
eller familievold
Ved fastlæggelsen af den gruppe af personer, der altid skal kunne videoaf-
høres, er det dernæst efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse naturligt at
tage udgangspunkt i en aldersgrænse på 15 år. En sådan aldersgrænse an-
vendes således også andre steder i lovgivningen.
En aldersgrænse på 15 år svarer endvidere til den seksuelle lavalder. I sa-
ger om seksualforbrydelser, der er et meget væsentligt anvendelsesområde
for videoafhøringsordningen, er det, hvis forurettede var fyldt 15 år på
tidspunktet for forholdet, ofte et helt centralt bevistema, om det seksuelle
forhold var frivilligt. Med henblik på i sådanne sager at give retten det
bedst mulige grundlag for at vurdere troværdigheden af forurettedes for-
klaring bør afhøringen som det helt klare udgangspunkt foregå under ho-
vedforhandlingen.
Ved fastlæggelsen af den gruppe af børn i alderen 13-14 år, der altid skal
kunne videoafhøres, bør der efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse der-
næst sondres mellem forskellige typer af lovovertrædelser.
I sager om seksualforbrydelser eller incest er belastningen af barnet typisk
særligt stor, bl.a. fordi sådanne sager vedrører intime og private forhold,
ligesom barnet kan være påvirket af skyld- og skamfølelser. Strafferetsple-
jeudvalget finder derfor, at der altid skal kunne foretages videoafhøring af
børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser eller incest.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør dette gælde, uanset om barnet
er forurettet ved eller vidne til en formodet seksualforbrydelse eller incest.
Hensynet til at beskytte et barn, der er vidne til en sådan forbrydelse begå-
21
et mod en anden, kan således efter udvalgets opfattelse være lige så tungt-
vejende som hensynet til at beskytte et barn, der selv er forurettet ved for-
brydelsen. Udvalget lægger desuden vægt på, at videoafhøring typisk fore-
tages meget tidligt under efterforskningen, hvor det ikke altid er muligt at
vurdere, om et barn alene er vidne til f.eks. en formodet seksualforbrydelse
eller incest begået mod barnets søskende eller tillige selv er forurettet ved
en sådan forbrydelse.
Foruden i sager om seksualforbrydelser eller incest er belastningen af børn
i alderen 13-14 år efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse typisk særligt
stor, hvis barnet formodes at have været udsat for vold fra en af sine for-
ældre eller nærmeste i øvrigt eller formodes at have overværet en person
fra denne kreds begå vold mod en anden af barnets nærmeste (familievold).
Det skyldes bl.a. barnets afhængighedsforhold til den mistænkte og den
loyalitetskonflikt, som barnet kan befinde sig i, samt at der er risiko for, at
barnet ikke får samme støtte under sagen, som hvis det formodede over-
greb var begået af en fremmed person.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år, hvis efterforskningen angår drab
eller vold eller forsøg herpå, hvor barnet eller en af dets nærmeste er foru-
rettet, og den mistænkte er en af barnets nærmeste.
Efter Strafferetsplejeudvalgets forslag vil videoafhøring således kunne an-
vendes i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold begået mod et barn i
alderen 13-14 år af et medlem af barnets familie eller af f.eks. en af barnets
forældre mod den anden forælder eller barnets søskende. Derimod vil sa-
ger om vold begået mod en 13-14-årig af en fremmed person ikke være
omfattet af den foreslåede ordning. Heller ikke tilfælde, hvor en 13-14-årig
formodes at være vidne til f.eks. vold begået af en af barnets forældre eller
søskende mod en fremmed person, vil være omfattet.
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om visse overtrædelser bør undta-
ges fra de beskrevne grupper af sager, hvor der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år. Udvalget har særligt overvejet,
om seksualforbrydelser i form af blufærdighedskrænkelse, hvor der ikke er
sket beføling, f.eks. hvor forurettede har været udsat for blotteri i det of-
fentlige rum, eller familievoldssager, hvor der alene er tale om simpel
vold, bør undtages.
22
Videoafhøring foretages imidlertid som nævnt typisk meget tidligt under
efterforskningen af sagen, hvor det kan være særdeles vanskeligt at sige
noget sikkert om den formodede forbrydelses præcise karakter – f.eks. om
der er tale om blufærdighedskrænkelse uden beføling eller en anden seksu-
alforbrydelse – og dermed vanskeligt at vurdere, om videoafhøringsord-
ningen finder anvendelse. Hertil kommer, at også blufærdighedskrænkelse
uden beføling efter omstændighederne kan være særdeles belastende for
barnet. De samme hensyn gør sig gældende med hensyn til simpel vold.
Strafferetsplejeudvalget finder på den baggrund ikke grundlag for at und-
tage disse overtrædelser fra gruppen af sager, hvor der altid skal kunne fo-
retages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at politiet og ankla-
gemyndigheden ikke nødvendigvis vil skulle foretage videoafhøring, selv
om en sag er omfattet af den gruppe af sager, hvor der altid kan foretages
videoafhøring. Videoafhøring vil således eksempelvis kunne undlades,
hvis barnet vurderes ikke at have behov for, at denne fremgangsmåde an-
vendes. Endvidere bør der ikke foretages videoafhøring, hvis det står klart,
at en vidneforklaring fra barnet ikke er nødvendig for at føre straffesagen
(kriminalsagen), f.eks. fordi der er andre vidner i sagen, eller fordi der er
tilstrækkelige tekniske beviser til, at anklagemyndigheden vurderer, at der
kan ske domfældelse – f.eks. for en blufærdighedskrænkelse begået over
internettet. Der kan også være tilfælde, hvor det efter en indledende afhø-
ring af barnet står klart, at der ikke er grundlag for at fortsætte efterforsk-
ningen.
Der henvises til betænkningens side 137-142.
2.2.2.1.4. Øvrige børn og unge under 18 år
Strafferetsplejeudvalget foreslår, at der indføres en opsamlingsbestemmel-
se, som giver mulighed for at foretage videoafhøring, hvis der i andre til-
fælde end i de sager, der er nævnt i pkt. 2.2.2.1.2 og 2.2.2.1.3 ovenfor, er
et særligt tungtvejende hensyn til at beskytte et barn eller en ung.
Opsamlingsbestemmelsen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
gælde for børn og unge under 18 år. Udvalget henviser i den forbindelse
bl.a. til, at dette svarer til den almindelige myndighedsalder, hvor lovgiv-
ningens øvrige rettigheder og pligter normalt indtræder.
23
Endvidere svarer en aldersgrænse på 18 år til definitionen af ”barn” i Eu-
roparådets konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Danmark har ratificeret, og
som indeholder regler om videoafhøring af børn. Det bemærkes dog, at
konventionen ikke gælder for Grønland.
En sådan aldersgrænse findes også i en række EU-direktiver, der indehol-
der bestemmelser om videoafhøring af børn. Det drejer sig om Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om be-
kæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepor-
nografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyg-
gelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor,
og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om mi-
nimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støt-
te og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2001/220/RIA. Disse direktiver er dog omfattet af Danmarks retsforbehold
og er derfor ikke bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendel-
se her i landet. Direktiverne gælder heller ikke for Grønland.
Udgangspunktet bør ifølge Strafferetsplejeudvalget være, at børn i alderen
13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser, incest eller fami-
lievold samt unge i alderen 15-17 år skal afgive forklaring i retten. Der bør
kun foretages videoafhøring af sådanne børn og unge, hvis særlige om-
stændigheder taler herfor.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, bør efter Strafferets-
plejeudvalgets opfattelse bero på en konkret vurdering af overtrædelsens
art, omstændighederne ved forbrydelsen og barnets eller den unges person-
lige forhold, herunder alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoaf-
høring bør anvendes, hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må
antages, at barnet eller den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil
kunne imødekommes ved, at der foretages videoafhøring, der kan anven-
des som bevis i retten, frem for at barnet eller den unge skal afhøres under
hovedforhandlingen.
Formålet med at foretage videoafhøring efter opsamlingsbestemmelsen bør
ifølge Strafferetsplejeudvalget være at beskytte barnet eller den unge. Vi-
deoafhøring bør derimod ikke foretages med det formål at sikre barnets
hukommelse og undgå påvirkning fra familien eller andre. Det skyldes, at
24
dette hensyn, der er et af formålene med videoafhøring af børn under 13 år
efter de gældende regler, efter udvalgets opfattelse må tillægges mindre
vægt i forhold til ældre børn og unge.
Børn i alderen 13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser,
incest eller familievold bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kunne
videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen, hvis der efter en konkret vur-
dering er et lige så tungtvejende behov for at beskytte barnet som i sager
om seksualforbrydelser, incest eller familievold, jf. herved pkt. 2.2.2.1.3
ovenfor.
Videoafhøring af et barn i alderen 13-14 år som forurettet eller vidne i
medfør af opsamlingsbestemmelsen vil ifølge Strafferetsplejeudvalget bl.a.
kunne være relevant i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet, ulovlig
tvang, frihedsberøvelse eller menneskehandel, hvis sagen konkret vurderes
at være stærkt belastende for barnet. Det samme gælder i andre sager, der
konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet.
Barnets personlige forhold, herunder dets psykiske udvikling og tilstand
samt den situation, som den formodede lovovertrædelse har bragt den på-
gældende i, vil efter Strafferetsplejeudvalgets forslag også kunne føre til,
at der bør foretages videoafhøring.
Hensynet til at beskytte unge i alderen 15-17 år mod den belastning, det
vil være at afgive forklaring under hovedforhandlingen, kan efter Straffe-
retsplejeudvalgets opfattelse ikke tillægges lige så stor vægt som hensynet
til at beskytte børn under 15 år. Af hensyn til det grundlæggende princip
om bevisumiddelbarhed bør unge i alderen 15-17 år derfor som det helt
klare udgangspunkt afgive vidneforklaring i retten og således ikke video-
afhøres.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det i sager om sek-
sualforbrydelser, hvor forurettede på tidspunktet for forholdet var fyldt 15
år, som også nævnt ovenfor i pkt. 2.2.2.1.3, ofte er et helt centralt beviste-
ma, om det seksuelle forhold var frivilligt. Med henblik på i sådanne sager
at give retten det bedst mulige grundlag for at vurdere troværdigheden af
forurettedes forklaring bør afhøringen derfor som det helt klare udgangs-
punkt foregå under hovedforhandlingen.
Videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år efter opsamlingsbestemmelsen
bør ifølge Strafferetsplejeudvalget som udgangspunkt kunne komme på ta-
25
le i de samme sagstyper som med hensyn til børn i alderen 13-14 år samt i
sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold. Der vil imidlertid
skulle væsentligt mere til for at videoafhøre en ung i alderen 15-17 år end
et barn i alderen 13-14 år. Der vil herudover generelt skulle mere til, desto
ældre den unge er.
Videoafhøring af unge i alderen 15-17 år bør efter Strafferetsplejeudval-
gets opfattelse kun komme på tale, hvis både oplysningerne om den på-
gældendes personlige forhold og oplysningerne om den formodede lov-
overtrædelse og omstændighederne ved forbrydelsen taler herfor.
Som hovedregel bør der ifølge Strafferetsplejeudvalget endvidere kun fo-
retages videoafhøring, hvis den unge er den forurettede i sagen. Der kan
dog være tilfælde, hvor den unge kun er vidne til en formodet overtrædel-
se, men hvor der er et tilsvarende hensyn til at beskytte den unge, som hvis
den pågældende havde været forurettet.
I vurderingen af, om der bør foretages videoafhøring, bør også andre mu-
ligheder for at beskytte den unge ifølge Strafferetsplejeudvalget indgå,
herunder muligheden for at lukke dørene under afhøringen af den pågæl-
dende i retten eller gennemføre afhøringen uden tiltaltes tilstedeværelse.
Der bør ikke foretages videoafhøring, hvis disse muligheder er tilstrække-
lige til at beskytte den unge.
Det bemærkes, at det foreslåede anvendelsesområde for videoafhørings-
ordningen efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse opfylder kravene i Eu-
roparådskonventionen af 25. oktober 2007 om seksuelt misbrug af børn.
Endvidere opfylder anvendelsesområdet efter udvalgets opfattelse kravene
i EU-direktiverne om henholdsvis seksuelt misbrug af børn (direktiv
2011/93/EU), menneskehandel (direktiv 2011/36/EU) og beskyttelse af of-
re (direktiv 2012/29/EU). Konventionen og direktiverne gælder dog som
nævnt ikke for Grønland.
Endvidere er det foreslåede anvendelsesområde for videoafhøringsordnin-
gen efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse foreneligt med Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til en retfærdig ret-
tergang og de krav, der følger af praksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol.
Der henvises til betænkningens side 142-147 og 155-158.
26
2.2.2.1.5. Personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funkti-
onsnedsættelse
Efter gældende ret kan der ved analog anvendelse af den grønlandske rets-
plejelovs regler om videoafhøring af børn i et vist omfang foretages video-
afhøring af voksne personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, jf. herved Vestre Landsrets kendelse trykt i UfR
2005, side 779, hvor de tilsvarende regler i den danske retsplejelov blev
anvendt analogt i forhold til en 24-årig udviklingshæmmet, der var foruret-
tet ved et seksuelt overgreb.
Denne praksis bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse videreføres.
Udvalget foreslår derfor, at der indføres en bestemmelse, som giver mulig-
hed for at foretage videoafhøring af personer, der er fyldt 18 år, men har en
alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis særlige
omstændigheder taler for, at den pågældende ikke vil være i stand til at af-
give forklaring i retten.
Strafferetsplejeudvalget bemærker herudover, at børn og unge under 18
år, der ville have opfyldt disse betingelser, hvis de havde været 18 år eller
derover, bør kunne videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen for børn
og unge under 18 år, jf. pkt. 2.2.2.1.4 ovenfor.
Der henvises til betænkningens side 143-144 og 147.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og for-
slag, og lovforslaget er med en enkelt redaktionel ændring udformet i
overensstemmelse med udvalgets lovudkast.
Der henvises til den foreslåede affattelse af § 340 a, stk. 1, i den grønland-
ske retsplejelov, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Vidnefritagelse af videoafhørte personer
2.2.3.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.3.1.1. I praksis afgiver børn, der er blevet videoafhørt efter de gælden-
de regler, som udgangspunkt ikke forklaring som vidner under hovedfor-
27
handlingen. Spørgsmålet om deres fritagelse fra at afgive forklaring er
imidlertid ikke udtrykkeligt reguleret.
Det er ofte af meget væsentlig betydning for personer, der er blevet video-
afhørt, at de kan regne med, at sagen dermed er afsluttet for deres ved-
kommende, da dette giver dem mulighed for at lægge hændelserne bag sig
og giver bedre vilkår for en eventuel psykologisk behandling mv.
Strafferetsplejeudvalget foreslår på den baggrund, at der indføres en be-
stemmelse om, at en person, der er blevet videoafhørt, som udgangspunkt
ikke har pligt til at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen.
Fritagelsen fra pligten til at afgive forklaring som vidne under hovedfor-
handlingen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun gælde, hvis
betingelserne for at foretage videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for
den første videoafhøring. Udvalget foreslår som nærmere beskrevet i pkt.
2.2.4.1 nedenfor, at der indføres en særlig procedure, som sikrer hurtig af-
klaring af dette spørgsmål.
Det kan ikke udelukkes, at det i helt særlige tilfælde kan være påkrævet, at
den ellers vidnefritagne person alligevel afgiver forklaring som vidne un-
der hovedforhandlingen for at give retten det fornødne grundlag for at
træffe en korrekt afgørelse.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at retten i særlige tilfælde skal
kunne pålægge en person, der er vidnefritaget som følge af en videoafhø-
ring, at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis dette
er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og det ikke er tilstrække-
ligt, at der foretages genafhøring til video.
Om der foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at med-
dele pålæg, vil bero på en konkret vurdering. Strafferetsplejeudvalget for-
udsætter imidlertid, at adgangen til at meddele pålæg kun helt undtagel-
sesvis anvendes.
Hensynet til den videoafhørte person tilsiger, at spørgsmålet om, hvorvidt
den pågældende skal afgive forklaring under hovedforhandlingen, afklares
så hurtigt som muligt og forud for hovedforhandlingen. En eventuel an-
modning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive forklaring, bør
derfor hurtigst muligt indgives til retten, der ligeledes forudsættes hurtigst
muligt og normalt forud for hovedforhandlingen at træffe afgørelse herom.
28
Afhøring under hovedforhandlingen vil efter Strafferetsplejeudvalgets for-
slag endvidere efter omstændighederne kunne ske, hvis den person, der er
blevet videoafhørt, giver samtykke hertil. Dette forudsætter, at retten vur-
derer, at afhøring i retten er relevant for sagen, og at den pågældende har
den fornødne modenhed til at give samtykke.
Der henvises til betænkningens side 148-150.
2.2.3.1.2. Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kan der være behov for
at tage særlige hensyn under en eventuel afhøring af videoafhørte personer
i retten. Udvalget foreslår derfor, at retten skal kunne bestemme, hvordan
og ved hvem afhøringen af en person, der er blevet videoafhørt, skal ske.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for børn under 15 år (den grønlandske
retsplejelovs § 155, stk. 3, 1. pkt.).
Retten vil herefter f.eks. kunne bestemme, at afhøringen af personen under
hovedforhandlingen skal foregå på den måde, at videoafhøringen først af-
spilles, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål til den pågældende.
Udgangspunktet bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse være, at af-
høringen gennemføres på denne måde.
Det vil efter omstændighederne f.eks. også kunne bestemmes, at afhørin-
gen af personen ikke skal finde sted i retssalen, men et andet og mere bør-
ne- og ungevenligt sted, f.eks. på en dommers kontor.
Hvis en person, der er blevet videoafhørt, skal afhøres som vidne i retten,
bør der hurtigst muligt tages stilling til, hvordan afhøringen skal ske, her-
under om den skal gennemføres et andet sted end i retssalen. Det skyldes
navnlig, at usikkerhed om, hvordan afhøringen skal foregå, kan være en
stor belastning for disse personer.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at retten efter anmodning fra an-
klagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlin-
gen skal kunne træffe afgørelse om, hvordan og ved hvem afhøring af et
barn under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske. Det
svarer til, hvad der i dag gælder med hensyn til bl.a. afgørelser om dørluk-
ning og om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres (den
grønlandske retsplejelovs § 448).
Der henvises til betænkningens side 154-155.
29
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og for-
slag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets lov-
udkast. Ministeriet finder dog, at det bør fremgå af den grønlandske rets-
plejelovs ordlyd, at retten kun ”helt undtagelsesvis” kan pålægge en per-
son, der er blevet videoafhørt og derfor som udgangspunkt er vidnefritaget,
at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Der er ikke tilsigtet nogen
realitetsændring i forhold til Strafferetsplejeudvalgets forslag og lovudkast.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 146 a og § 155, stk. 3, 2.
pkt., samt den foreslåede ændring af § 448 i den grønlandske retsplejelov,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 9, samt bemærkningerne hertil.
2.2.4. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis
2.2.4.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.4.1.1. Hvis betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt på
tidspunktet for videoafhøringens foretagelse, og fremgangsmåden i retsple-
jelovens § 745 e (den grønlandske retsplejelovs § 340 a) er fulgt i forbin-
delse med videoafhøringen, vil videoafhøringen som hidtil kunne anven-
des som bevis under en eventuel senere hovedforhandling, og den videoaf-
hørte person vil som nævnt ovenfor i pkt. 2.2.3.1 som udgangspunkt være
fritaget fra at afgive forklaring som vidne i retten.
Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring af en person,
vil i første række skulle træffes af politiet og anklagemyndigheden i for-
bindelse med efterforskningen. Den mistænkte eller forsvareren kan imid-
lertid være af den opfattelse, at betingelserne for at foretage videoafhøring
af barnet eller den unge ikke er opfyldt, eller at videoafhøringen af andre
grunde ikke kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at der med den fore-
slåede udvidelse af videoafhøringsordningens anvendelsesområde i højere
grad end i dag vil skulle foretages en konkret vurdering af, om betingel-
serne for at foretage videoafhøring er opfyldt.
Det er efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse af meget væsentlig betyd-
ning, at et barn eller en ung, der er blevet videoafhørt, hurtigt opnår klar-
30
hed over, om den pågældende herefter er fritaget fra at skulle afgive for-
klaring som vidne under hovedforhandlingen, så sagen er afsluttet for bar-
nets eller den unges vedkommende. Dette giver den pågældende mulighed
for at lægge hændelserne bag sig og giver bedre vilkår for en eventuel
psykologisk behandling mv.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at der fastsættes en frist for, hvor-
når den mistænkte eller forsvareren, hvis de vil modsætte sig, at videoaf-
høringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, senest skal ind-
bringe spørgsmålet for retten.
Strafferetsplejeudvalget foreslår, at fristen fastsættes til fire uger, og læg-
ger i den forbindelse vægt på, at det normalt vil være muligt inden for en
sådan frist at vurdere, om der er grundlag for indsigelser vedrørende frem-
gangsmåden ved foretagelsen af videoafhøringen eller betingelserne for at
foretage videoafhøring, hvor det afgørende som nævnt i pkt. 2.2.2.1.1
ovenfor er forholdene på tidspunktet for den første afhøring.
Det foreslås dog, at retten skal kunne se bort fra en fristoverskridelse, der
må anses for undskyldelig.
Retten bør hurtigt træffe afgørelse, hvis spørgsmålet om anvendelse af vi-
deoafhøringen som bevis indbringes for retten.
Strafferetsplejeudvalgets forslag indebærer, at en tiltalt, der mener, at vi-
deoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, men har undladt at indbringe
spørgsmålet for retten inden for fristen, kun vil kunne anfægte, at videoaf-
høringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, hvis det findes
undskyldeligt, at indsigelsen ikke er gjort gældende tidligere.
Den tiltalte vil dog uanset fristen kunne gøre indsigelse mod bevisværdien
af videoafhøringen under hovedforhandlingen. Det vil således i overens-
stemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse fortsat være overladt
til den dømmende ret at afgøre, hvilken bevismæssig værdi den forklaring,
der er fremkommet under videoafhøringen, bør tillægges.
Der henvises til betænkningens side 150-152 og 153-154.
2.2.4.1.2. En person, som politiet ønsker at afhøre, og som mener, at betin-
gelserne for videoafhøring er opfyldt, vil kunne anmode politiet om, at af-
høringen gennemføres som en videoafhøring. I den forbindelse vil en
31
eventuel bistandsadvokat efter den danske retsplejelov kunne bistå den på-
gældende. Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring, vil
imidlertid skulle træffes af politiet og anklagemyndigheden.
Det bemærkes, at den grønlandske retsplejelov ikke indeholder regler om
beskikkelse af en bistandsadvokat for forurettede, men derimod om be-
skikkelse af en bisidder (§ 333). Bisidderen skal støtte og vejlede foruret-
tede, men har i modsætning til en bistandsadvokat efter den danske retsple-
jelov ikke beføjelser og opgaver af retlig karakter.
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om der bør indføres en særlig be-
stemmelse om adgang for en person, som politiet og anklagemyndigheden
herefter beslutter ikke at videoafhøre, eller (for Danmarks vedkommende)
personens eventuelle bistandsadvokat, til at indbringe dette spørgsmål for
retten.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør adgangen til at indbringe
spørgsmål for retten om, hvilke efterforskningsskridt og hvilken bevisfø-
relsen der skal finde sted i en straffesag (i Grønland kriminalsag), imidler-
tid forbeholdes sagens parter. Forurettede og andre vidner er efter et
grundlæggende princip ikke parter i straffesagen (kriminalsagen). Udval-
get finder derfor ikke grundlag for at indføre adgang for en person, som
politiet og anklagemyndigheden beslutter ikke at videoafhøre, eller (for
Danmarks vedkommende) dennes eventuelle bistandsadvokat, til at ind-
bringe spørgsmålet for retten.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at den pågældende
eventuelt vil kunne klage over politiets og anklagemyndighedens beslut-
ning om at undlade at foretage videoafhøring. En sådan klage vil i første
omgang skulle indgives til politidirektøren (i Grønland politimesteren),
hvis afgørelse vil kunne påklages til den regionale statsadvokat (i Grøn-
land til Rigsadvokaten).
Der henvises til betænkningens side 152-153.
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og for-
slag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets lov-
udkast.
32
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 340 a, stk. 4, og den foreslå-
ede affattelse af § 467 a i den grønlandske retsplejelov, jf. lovforslagets §
1, nr. 7 og 10, og bemærkningerne hertil.
2.2.5. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring
Betænkningen indeholder i tilknytning til de ændringer af videoafhørings-
ordningen, der er nævnt ovenfor i pkt. 2.2.2-2.2.4, nogle anbefalinger ved-
rørende gennemførelsen af videoafhøring. Disse anbefalinger er nærmere
behandlet nedenfor.
2.2.5.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.5.1.1. Vejledning om vidnefritagelse
Som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor vejledes større børn om vidnefritagelses-
reglerne i den grønlandske retsplejelovs § 144, mens det for mindre børn
som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af forældrene) at tage
stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse.
I den forbindelse anbefaler Strafferetsplejeudvalget, at normalt udviklede
børn i alderen 7-8 år og ældre som udgangspunkt vejledes om vidnefrita-
gelsesreglerne, dog således at der efter en konkret vurdering kan være
grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Der henvises til betænkningens side 159-160 hvor der endvidere er givet
eksempler på, hvordan vejledningen om vidnefritagelse kan gives til børn
under 15 år.
2.2.5.1.2. Fremgangsmåden når forældrene modsætter sig videoafhøring
Politiet kan som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor ikke foretage videoafhøring,
hvis begge indehavere eller eneindehaveren af forældremyndigheden mod-
sætter sig videoafhøring. I stedet kan en videoafhøring eventuelt gennem-
føres indenretligt, således at dommeren er til stede i monitorrummet, imens
afhøringen foretages.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det er helt afgøren-
de for en hurtig og effektiv behandling af sådanne tilfælde – hvilket er
nødvendigt for i praksis at imødegå en risiko for påvirkning af barnet i pe-
rioden indtil gennemførelsen af den indenretlige videoafhøring – at retten
33
er parat til med det fornødne meget korte varsel at kunne tage stilling til en
begæring om indenretlig videoafhøring og i givet fald deltage i afhøringen.
Strafferetsplejeudvalget bemærker derfor, at det lokalt mellem retterne og
politikredsene nærmere bør aftales, hvordan disse sager behandles, så det
sikres, at retten hurtigst muligt kan afsige kendelse om og i givet fald gen-
nemføre en indenretlig videoafhøring, når der opstår behov for det. Udval-
get bemærker endvidere, at politiet – når der er afsagt kendelse om inden-
retlig videoafhøring – vil kunne transportere barnet til det sted, hvor vi-
deoafhøringen skal foretages.
Der henvises til betænkningens side 160-161, som indeholder en beskri-
velse af fremgangsmåden, når forældrene formodes at ville modsætte sig
videoafhøring.
2.2.5.1.3. Videoafhøring over flere omgange
Som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor bør videoafhøring af børn efter de gælden-
de regler søges gennemført hurtigst muligt og, hvis det er praktisk muligt,
inden en uge fra anmeldelsen. Der foretages normalt kun én videoafhøring
af barnet, medmindre politiet af egen drift iværksætter en fornyet afhøring,
eller en anmodning om genafhøring fra den mistænkte eller forsvareren
imødekommes.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det ikke nødven-
digvis er en belastning for børn og unge at blive videoafhørt over flere
omgange. I tilfælde, hvor det ud fra efterforskningsmæssige hensyn vurde-
res, at sagen bedst kan oplyses på denne måde – og hensynet til at sikre
den pågældendes hukommelse og undgå påvirkning ikke er til hinder her-
for – bør videoafhøring over flere omgange således ikke nødvendigvis
undlades af hensyn til barnet eller den unge. Det vil i alle tilfælde bero på
en konkret vurdering, om videoafhøringen af et barn eller en ung bør fore-
tages over én eller flere omgange. Afhøringerne bør i givet fald foretages
af den samme afhører og med korte mellemrum imellem afhøringerne.
Endvidere bør afhøringerne ligesom i dag foretages hurtigt efter anmeldel-
sen (se dog pkt. 2.2.5.1.4 nedenfor). Udvalget bemærker, at praktiske hen-
syn vil kunne være til hinder for videoafhøring over flere omgange.
At flere videoafhøringer ikke nødvendigvis er belastende for barnet eller
den unge, bør ifølge Strafferetsplejeudvalget også indgå ved afgørelsen af,
om en anmodning om genafhøring bør imødekommes. En anmodning om
34
genafhøring vil dog ligesom i dag som udgangspunkt skulle fremsættes in-
den to uger efter, at den mistænkte har foretaget gennemsyn af videoopta-
gelsen af den første afhøring. Genafhøring bør endvidere fortsat forudsætte
en konkret begrundelse, f.eks. at der er fremkommet nye oplysninger, eller
at den mistænkte eller forsvareren ønsker nye relevante spørgsmål stillet til
barnet eller den unge.
Der henvises til betænkningens side 162-163.
2.2.5.1.4. Tidspunktet for videoafhøring
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør videoafhøring – ligesom i
dag – som udgangspunkt foretages hurtigst muligt og, hvis det er praktisk
muligt, inden en uge fra anmeldelsen. Det kan dog for så vidt angår de
børn og unge, der med den foreslåede udvidelse af ordningens anvendel-
sesområde (se pkt. 2.2.2 ovenfor) bliver omfattet af adgangen til at foreta-
ge videoafhøring, efter omstændighederne af hensyn til efterforskningen
og sagens oplysning være hensigtsmæssigt, at videoafhøringen først gen-
nemføres på et lidt senere tidspunkt, når der gennem den indledende efter-
forskning er skabt større klarhed over hændelsesforløbet. Dette vil i øvrigt
kunne give den mistænkte og forsvareren bedre muligheder for i forbindel-
se med videoafhøringen at få stillet de nødvendige spørgsmål til barnet el-
ler den unge. Det er dog en forudsætning, at hensynet til at beskytte barnet
eller den unge ikke er til hinder for, at videoafhøringen først foretages på
dette senere tidspunkt.
Der henvises til betænkningens side 163-164.
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og anbe-
falinger. Ministeriet vil derfor anmode Rigsadvokaten om at foretage de
fornødne tilpasninger af rigsadvokatmeddelelsen om behandling af sager
om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager (RM
nr. 2/2007). Ministeriet vil endvidere anmode Rigsadvokaten om at tage
initiativ til, at de enkelte politikredse, herunder Politimesteren i Grønland,
aftaler med retterne, hvordan sager, hvor der skal foretages indenretlig vi-
deoafhøring, bør behandles, jf. pkt. 2.2.5.1.2 ovenfor. Ministeriet lægger
vægt på, at en sådan ordning sikrer, at retterne som beskrevet ovenfor hur-
tigt kan tage stilling til, om der er behov for en indenretlig videoafhøring,
og at denne i givet fald kan gennemføres hurtigst muligt.
35
3. Udvidelse af Rådet for Grønlands Retsvæsen
Rådet for Grønlands Retsvæsen er oprettet med hjemmel i den grønlandske
retsplejelovs § 742. Rådet har til opgave at varetage koordinationen mel-
lem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal- og retspleje-
lovgivningen, herunder udvikle det lovgivningsmæssige grundlag herfor,
iværksætte forskning i forbindelse hermed samt følge de enkelte retsmyn-
digheders funktion og uddannelsesbehov.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 743, at rådet består af 13
medlemmer: Landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grøn-
land, politimesteren i Grønland, lederen af kriminalforsorgen i Grønland,
Kanukoka, en advokat, en forsvarer, en universitetslærer, to repræsentanter
for Grønlands Selvstyre samt repræsentanter for Justitsministeriet, Dom-
stolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet, at rådet udvides med en
kredsdommer. Henset til rådets formål og opgavevaretagelse finder
Justitsministeriet en sådan udvidelse hensigtsmæssig og foreslår i overens-
stemmelse hermed, at justitsministeren efter indstilling fra Kredsdommer-
foreningen udpeger en kredsdommer som medlem af rådet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for videoafhøring af børn for-
ventes at medføre, at væsentlig flere afhøringer vil skulle gennemføres
som videoafhøringer. Dette vil være forbundet med merudgifter for politi-
et, idet videoafhøring er mere ressourcekrævende end almindelig afhøring.
Det gælder særligt videoafhøringer, som skal foretages andre steder end i
Nuuk, idet der kan være væsentlige udgifter til transport, overnatning, lo-
kaler mv. forbundet med gennemførelse af disse afhøringer. Merudgifterne
vil blive afholdt inden for politiets eksisterende rammer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
36
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoaf-
høring af børn og unge i kriminalsager m.v.) har i perioden fra den 3. juli
2015 til den 5. august 2015 været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Kredsdommerforeningen,
Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater, Forsvarerforeningen Il-
lersuisut, Kanukoka, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnehuset
Saaffik, MIO, Bedre Børneliv (MIBB) Meeqqat Inuunerissut, Det Sociale
Ankenævn i Grønland, Børne & Unge Organisationen, Nanu, NIISIP,
NPK, IKIU, Kriminalforsorgen i Grønland og Dansk Psykologforening,
Kreds Grønland.
Herudover har Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om vi-
deoafhøring af børn og unge i straffesager, som lovforslaget bygger på, i
perioden fra den 21. april 2015 til den 19. maj 2015 været i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, HK Landsklubben
Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Politiet, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden, Justitia, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, KFUM's Sociale Arbejde, Børns Vil-
kår, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisatio-
37
ner, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Psykolog Forening, Foreningen af Speciallæger, BUPL, Danmarks
Lærerforening, Børn og Familier, KL, Børnehus Hovedstaden, Børnehus
Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Danske Regio-
ner, Offerrådgivningen i Danmark, Hjælp Voldsofre, Landsforeningen af
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsorganisationen mod Seksuelle
Overgreb, Joan Søstrene, Mødrehjælpen, Center mod Menneskehandel,
Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Landsforeningen for Volds-
ramte Kvinder og Børneteamet ved Rigshospitalets Center for Seksuelle
Overgreb.
10. Sammenfattende skema
Positive konse-
kvenser/mindre-
udgifter
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Merudgifter som af-
holdes inden for de ek-
sisterende rammer.
Administrative konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Miljømæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for borge-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
38
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 146 a)
Den foreslåede § 146 a er ny og regulerer spørgsmålet om vidnefritagelse
af personer, der er blevet videoafhørt med henblik på anvendelse af video-
optagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Efter det foreslåede stk. 1 har en person, der er blevet videoafhørt efter den
grønlandske retsplejelovs § 340 a eller § 155, stk. 3, ikke pligt til at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen.
Det foreslåede stk. 1 gælder, uanset om videoafhøringen er foretaget af po-
litiet i medfør af § 340 a eller indenretligt i medfør af § 155, stk. 3.
Fritagelsen fra pligten til at afgive forklaring som vidne under hovedfor-
handlingen vil kun gælde, hvis betingelserne for videoafhøring i det fore-
slåede § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, var opfyldt på tidspunktet
for den første videoafhøring. Det bemærkes i den forbindelse, at den mis-
tænkte eller forsvareren, hvis den pågældende vil modsætte sig, at en vi-
deoafhøring efter § 340 a anvendes som bevis under hovedforhandlingen,
f.eks. fordi den pågældende mener, at betingelserne for videoafhøring ikke
er opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten senest
fire uger efter videoafhøringens foretagelse, jf. det foreslåede § 340 a, stk.
4 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Efter det foreslåede stk. 2 kan retten helt undtagelsesvis pålægge en per-
son, der er omfattet af stk. 1, at afgive forklaring som vidne under hoved-
forhandlingen, hvis dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse,
og det ikke er tilstrækkeligt, at personen genafhøres til video.
Opstår der efter videoafhøringen af en person behov for at stille yderligere
spørgsmål til den pågældende, vil parterne således skulle gå frem efter reg-
lerne om genafhøring af personen til video. Kun i tilfælde, hvor en sådan
genafhøring ikke er tilstrækkelig, vil det kunne komme på tale at meddele
den pågældende pålæg om at afgive vidneforklaring under hovedforhand-
lingen.
39
Hvis en begæring fra den mistænkte eller forsvareren om genafhøring af
personen til video afslås, vil der heller ikke være grundlag for et pålæg om
afgivelse af forklaring under hovedforhandlingen.
Om der foreligger sådanne omstændigheder, at der helt undtagelsesvis er
grundlag for at meddele pålæg, vil bero på en konkret vurdering.
En eventuel anmodning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive
forklaring, bør hurtigst muligt indgives til retten, der ligeledes forudsættes
hurtigst muligt og normalt forud for hovedforhandlingen at træffe afgørel-
se herom.
Afhøring under hovedforhandlingen vil endvidere efter omstændighederne
kunne ske, hvis den videoafhørte person giver samtykke hertil. Dette for-
udsætter, at retten vurderer, at afhøring i retten er relevant for sagen, og at
den pågældende har den fornødne modenhed til at give samtykke.
Hvis en videoafhørt person med samtykke eller efter pålæg afgiver forkla-
ring under hovedforhandlingen, bør afhøringen i retten som udgangspunkt
foretages på den måde, at videoafhøringen først afspilles, hvorefter der
stilles supplerende spørgsmål til den pågældende, jf. det foreslåede § 155,
stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 3).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2 (§ 147)
Efter det gældende § 147, stk. 1, i den grønlandske retsplejelov vejleder
retten, hvis omstændighederne giver grund til det, vidnet om indholdet af
bestemmelserne i §§ 142-146 (vidneudelukkelse og vidnefritagelse). Med
den foreslåede ændring af bestemmelsen kommer dette også til at gælde
for så vidt angår vidnefritagelse efter den foreslåede § 146 a (lovforslagets
§ 1, nr. 1).
Som følge af henvisningen i den grønlandske retsplejelovs § 348 til § 147,
stk. 1, vil politiet også ved afhøringer skulle vejlede om vidnefritagelses-
reglen i den foreslåede § 146 a, hvis omstændighederne giver grund til det.
Det fremgår af det gældende § 147, stk. 2, i den grønlandske retsplejelov,
at retten, hvis et vidne afgiver forklaring i de i §§ 142-146 nævnte tilfælde,
40
påser, at der tages særligt hensyn til vidnet eller til den, der har krav på
hemmeligholdelse, og at retten i den forbindelse kan bestemme, at dørene
skal lukkes, mens der afgives forklaring, eller forbyde offentlig gengivelse
af forklaringen. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen kommer
dette også til at gælde for så vidt angår vidnefritagelse efter den foreslåede
§ 146 a.
Til nr. 3 (§ 155, stk. 3, 2. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 155,
stk. 3, 1. pkt., bestemmer retten, hvordan og ved hvem afhøring af børn
under 15 år skal ske. Med det foreslåede § 155, stk. 3, 2. pkt., kommer det-
te også til at gælde for personer, der er blevet videoafhørt efter § 340 a (der
foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 5-7), eller hvis retten bestemmer,
at afhøringen af en person, som opfylder betingelserne i § 340 a, stk. 1,
skal ske som videoafhøring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at retten bestemmer, hvordan
og ved hvem afhøring under hovedforhandlingen af personer, der er blevet
videoafhørt, skal ske. Det vil gælde, uanset om videoafhøringen er foreta-
get af politiet i medfør af den grønlandske retsplejelovs § 340 a eller in-
denretligt i medfør af § 155, stk. 3. Bestemmelsen kan f.eks. være relevant
i tilfælde, hvor en person, der er blevet videoafhørt, giver samtykke til at
blive afhørt under hovedforhandlingen, selv om den pågældende efter det
foreslåede § 146 a, stk. 1, ikke har pligt hertil, eller i tilfælde, hvor retten i
medfør af det foreslåede § 146 a, stk. 2, helt undtagelsesvis meddeler den
pågældende pålæg om at afgive forklaring som vidne under hovedforhand-
lingen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter bestemmelsen vil retten f.eks. kunne bestemme, at afhøringen af den
videoafhørte person under hovedforhandlingen skal foregå på den måde, at
videoafhøringen først afspilles, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål
til den pågældende. Udgangspunktet bør være, at afhøringen gennemføres
på denne måde.
Det vil efter omstændighederne f.eks. også kunne bestemmes, at afhørin-
gen af personen ikke skal finde sted i retssalen, men et andet og mere bør-
ne- og ungevenligt sted, f.eks. på en dommers kontor.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at retten – på
samme måde som det i dag gælder for børn under 15 år – kan bestemme, at
41
en indenretlig afhøring under efterforskningen i medfør af den grønlandske
retsplejelovs § 343 af en person, der opfylder betingelserne i § 340 a, stk.
1, skal foretages som en videoafhøring. Der er ikke tilsigtet nogen ændring
af den fremgangsmåde, der anvendes ved sådanne indenretlige videoafhø-
ringer.
Der henvises i øvrigt for så vidt angår indenretlig videoafhøring i tilfælde,
hvor forældrene formodes at ville modsætte sig politiets videoafhøring, til
pkt. 2.2.5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4 (§ 321 a)
Der er tale om en sproglig forenkling af bestemmelsen. I den forbindelse
foreslås det, at der indsættes en henvisning til den grønlandske retspleje-
lovs § 340 a om videoafhøring (der foreslås ændret ved lovforslagets § 1,
nr. 5-7). Det foreslås desuden, at ordene ”mistænkt eller sigtet” ændres til
”mistænkt”. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.
Herudover kommer det med den foreslåede affattelse af bestemmelsen til
at fremgå, at pligten til forsvarerbeskikkelse også gælder ved indenretlige
videoafhøringer efter § 155, stk. 3.
Til nr. 5 (§ 340 a, stk. 1 og 2)
Efter gældende ret kan videoafhøring af børn på 13 år og derover med
henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen
kun ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Med den foreslåede
bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 1, udvides områ-
det for anvendelse af videoafhøring, navnlig så videoafhøring tillige kan
ske af 13-14-årige, der er forurettet ved eller vidne til visse lovovertrædel-
ser.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger de persongrupper, som er omfattet af ad-
gangen til at foretage videoafhøring. Med bestemmelsen kommer det end-
videre til at fremgå, at videoafhøringen foretages med henblik på anven-
delse af videooptagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
42
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke berører adgangen for
politiet og anklagemyndigheden til at foretage lyd- eller billedoptagelse af
afhøringer i tilfælde, hvor dette ikke sker med henblik på anvendelse af op-
tagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan der foretages videoafhøring, hvis per-
sonen er under 13 år. Det forudsættes, at den gældende praksis for video-
afhøring af børn på 12 år eller derunder i det hele videreføres i medfør af
denne bestemmelse.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, indebærer, at øvrige børn under 15 år i en ræk-
ke nærmere opregnede tilfælde kan videoafhøres.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a, kan der således foretages videoaf-
høring af børn under 15 år, hvis efterforskningen vedrører en overtrædelse
af § 74 om incest eller kapitel 18 om seksualforbrydelser i kriminallov for
Grønland. Der vil således kunne foretages videoafhøring af børn i alderen
13-14 år i alle sager, hvor efterforskningen vedrører incest eller en seksual-
forbrydelse. Det gælder, uanset om barnet selv er forurettet ved eller alene
er vidne til den formodede forbrydelse.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, kan der foretages videoafhøring af
børn under 15 år, hvis efterforskningen vedrører en overtrædelse af § 86,
stk. 1 (drab), eller § 88, 1. pkt. (vold), i kriminallov for Grønland, hvor
barnet eller barnets nærmeste er forurettet, og den mistænkte er en af bar-
nets nærmeste (familievold). Ved ”nærmeste” forstås sådanne personer,
som er omfattet af den grønlandske retsplejelovs § 144 om vidnefritagelse,
dvs. som udgangspunkt bl.a. slægtninge i lige linje, søskende og sted- og
plejeforældre.
Dette vil også gælde, hvis efterforskningen vedrører forsøg på overtrædel-
se af en af de ovennævnte bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, indebærer, at der kan foretages videoaf-
høring i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold begået mod et barn i
alderen 13-14 år af et medlem af barnets familie eller af f.eks. en af barnets
forældre mod den anden forælder eller barnets søskende. Derimod vil sa-
ger om vold begået mod en 13-14-årig af en fremmed person ikke være
omfattet af bestemmelsen. Heller ikke tilfælde, hvor en 13-14-årig formo-
des at være vidne til f.eks. vold begået af barnets forældre eller søskende
mod en fremmed person, vil være omfattet.
43
Det bemærkes, at der i tilfælde, som ikke er omfattet af det foreslåede stk.
1, nr. 2, efter omstændighederne vil kunne foretages videoafhøring efter
det foreslåede stk. 1, nr. 3, der indeholder en opsamlingsbestemmelse for
øvrige børn og unge under 18 år, jf. nærmere nedenfor.
Det bemærkes endvidere, at politiet og anklagemyndigheden ikke nødven-
digvis vil skulle foretage videoafhøring, selv om en sag er omfattet af det
foreslåede stk. 1, nr. 2. Videoafhøring vil således eksempelvis kunne und-
lades, hvis barnet vurderes ikke at have behov for, at denne fremgangsmå-
de anvendes. Endvidere bør der ikke foretages videoafhøring, hvis det står
klart, at en vidneforklaring fra barnet ikke er nødvendig for at føre krimi-
nalsagen, f.eks. fordi der er andre vidner i sagen, eller fordi der er tilstræk-
kelige tekniske beviser til, at anklagemyndigheden vurderer, at der kan ske
domfældelse – f.eks. for en blufærdighedskrænkelse begået over internet-
tet. Der kan også være tilfælde, hvor det efter en indledende afhøring af
barnet står klart, at der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan der foretages videoafhøring, hvis per-
sonen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for herfor.
Der er tale om en opsamlingsbestemmelse. Udgangspunktet vil være, at
børn og unge under 18 år, der ikke er omfattet af de foreslåede stk. 1, nr. 1
eller 2, skal afgive forklaring i retten.
Der vil ikke efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kunne foretages videoafhø-
ring med det formål at sikre barnets eller den unges hukommelse eller
undgå påvirkning fra familien eller andre. Formålet skal være at beskytte
barnet eller den unge.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at et barn eller en ung
under 18 år bør videoafhøres efter den foreslåede opsamlingsbestemmelse,
vil bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art, omstændighederne
ved forbrydelsen og barnets eller den unges personlige forhold, herunder
alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoafhøring bør anvendes,
hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må antages, at barnet el-
ler den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil kunne imødekommes
ved, at der foretages videoafhøring, der kan anvendes som bevis i retten,
frem for at barnet eller den unge skal afhøres under hovedforhandlingen.
44
Det bemærkes, at der under alle omstændigheder bør foretages videoafhø-
ring, hvis barnet eller den unge har en alvorlig psykisk lidelse eller væsent-
lig funktionsnedsættelse, og der, hvis den pågældende havde været 18 år
eller derover, ville have været mulighed for videoafhøring efter det fore-
slåede stk. 1, nr. 4, om voksne med en sådan lidelse eller funktionsnedsæt-
telse, jf. nærmere nedenfor.
Nedenfor er spørgsmålet om, hvornår der foreligger sådanne særlige om-
stændigheder, at der bør foretages videoafhøring efter opsamlingsbestem-
melsen, nærmere beskrevet for henholdsvis børn i alderen 13-14 år, der ik-
ke er omfattet af det foreslåede stk. 1, nr. 2 (om sager om seksualforbry-
delser, incest eller familievold), og unge i alderen 15-17 år. Det må imid-
lertid understreges, at der ikke er tale om en udtømmende beskrivelse, idet
spørgsmålet om, hvorvidt der bør foretages videoafhøring, i alle tilfælde
vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.
Børn i alderen 13-14 år vil kunne videoafhøres efter opsamlingsbestem-
melsen, hvis der efter en konkret vurdering er et lige så tungtvejende be-
hov for at beskytte barnet som i de sager, der er nævnt i det foreslåede stk.
1, nr. 2 (om sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold).
Videoafhøring af et barn i alderen 13-14 år som forurettet eller vidne i
medfør af opsamlingsbestemmelsen vil bl.a. kunne være relevant i sager
om alvorlig personfarlig kriminalitet, ulovlig tvang (§ 91 i kriminallov for
Grønland), frihedsberøvelse (§ 92) eller menneskehandel (§ 93), hvis sa-
gen konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet. Det samme
gælder i andre sager, der konkret vurderes at være stærkt belastende for
barnet.
Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor barnet formodes at have været
udsat for et grovere voldsforhold begået af en person, som barnet (selv om
den pågældende ikke er en af dets nærmeste) er i et afhængighedsforhold
til, eller hvor barnet er i en loyalitetskonflikt. Der kan f.eks. være tale om
en medarbejder på en institution, hvor barnet opholder sig, eller en anden
omsorgsperson for barnet.
Som eksempel kan endvidere nævnes tilfælde, hvor barnet formodes at ha-
ve været vidne til, at en af dets forældre eller nærmeste i øvrigt er blevet
dræbt (af en person, som ikke er en af barnets nærmeste). Der kan også
være tale om, at barnet har været vidne til en trafikulykke, hvor en af dets
nærmeste er afgået ved døden, og der rejses sigtelse for uagtsomt mand-
45
drab. Videoafhøring vil også kunne være relevant, hvor barnet har været
vidne til en sådan forbrydelse begået mod en fremmed, hvis sagen konkret
vurderes at være stærkt belastende for barnet.
Videoafhøring vil som udgangspunkt ikke være relevant i sager om beri-
gelseskriminalitet. Formodes et barn i alderen 13-14 år f.eks. at have været
udsat for eller vidne til et tyveri, vil barnet således skulle afgive forklaring
i retten, hvis barnets forklaring har betydning for sagen. Formodes et barn i
alderen 13-14 år at have været udsat for et røveri (begået af en person, som
ikke er en af barnets nærmeste), vil det bero på en konkret vurdering af,
om det formodede røveri har været stærkt belastende for barnet, om der
skal foretages videoafhøring. Ved denne vurdering må der bl.a. lægges
vægt på, om røveriet formodes begået af flere i forening, de mistænkte
gerningsmænds alder og eventuelle tilknytning til barnet, om der formodes
anvendt f.eks. vold eller trusler med våben, og om røveriet formodes begå-
et i barnets hjem.
Barnets personlige forhold, herunder dets psykiske udvikling og tilstand og
den situation, som den formodede lovovertrædelse har bragt den pågæl-
dende i, vil også kunne føre til, at der bør foretages videoafhøring.
Der vil desuden efter omstændighederne kunne være grund til at foretage
videoafhøring, hvis et barn i alderen 13-14 år skal afgive forklaring i en
sag, hvor det som følge af de forventede rammer for afviklingen af hoved-
forhandlingen konkret vurderes at ville være stærkt belastende for barnet at
afgive forklaring i retten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der må
forventes stor mediebevågenhed eller politibevogtning af retsbygningen.
Unge i alderen 15-17 år bør som det helt klare udgangspunkt afgive vidne-
forklaring i retten og således ikke videoafhøres.
Videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år efter opsamlingsbestemmelsen
vil som udgangspunkt kunne komme på tale i de samme sagstyper, som er
nævnt ovenfor vedrørende børn i alderen 13-14 år, samt i sager om seksu-
alforbrydelser, incest eller familievold. Der vil imidlertid skulle væsentligt
mere til for at videoafhøre en ung i alderen 15-17 år end et barn i alderen
13-14 år. Der vil herudover generelt skulle mere til, desto ældre den unge
er.
Videoafhøring af unge i alderen 15-17 år bør kun komme på tale, hvis bå-
de oplysningerne om den pågældendes personlige forhold og oplysninger-
46
ne om den formodede lovovertrædelse og omstændighederne ved forbry-
delsen taler herfor.
Som hovedregel bør der endvidere kun foretages videoafhøring, hvis den
unge er den forurettede i sagen. Der kan dog være tilfælde, hvor den unge
kun er vidne til en formodet overtrædelse, men hvor der er et tilsvarende
hensyn til at beskytte den unge, som hvis den pågældende havde været
forurettet.
Som eksempel på, hvor videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år bør
overvejes, kan nævnes tilfælde, hvor den unge formodes at have været ud-
sat for voldtægt eller et meget groft voldsforhold eller lignende begået af
den pågældendes forældre eller nærmeste i øvrigt, og den unge samtidig
befinder sig i en særligt udsat situation, f.eks. fordi den pågældende har
sociale problemer og ikke kan forventes at få støtte af personer fra sin fa-
milie eller sit netværk under sagen. Det gælder efter omstændighederne
også, hvor forbrydelsen formodes begået af en anden person, som den un-
ge har et afhængighedsforhold til, eller hvor den unge i øvrigt må antages
at være i en loyalitetskonflikt.
I vurderingen af, om der bør foretages videoafhøring, bør også andre mu-
ligheder for at beskytte den unge indgå, herunder muligheden for at lukke
dørene under afhøringen af den pågældende i retten (den grønlandske rets-
plejelovs §§ 114 og 115) eller gennemføre afhøringen uden tiltaltes tilste-
deværelse (§ 458). Der bør ikke foretages videoafhøring, hvis disse mulig-
heder er tilstrækkelige til at beskytte den unge.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, kan der foretages videoafhøring af perso-
ner, der er 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væ-
sentlig funktionsnedsættelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Det forudsættes, at den gældende praksis, hvorefter der ved analog anven-
delse af den grønlandske retsplejelovs regler om videoafhøring af børn i et
vist omfang kan foretages videoafhøring af voksne personer med en alvor-
lig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, videreføres i med-
før denne bestemmelse.
Det bemærkes, at vurderingen af, om betingelserne i de foreslåede stk. 1,
nr. 1-4, er opfyldt, vil skulle foretages på tidspunktet for den første video-
afhøring.
47
Hvis den videoafhørte person ønskes genafhørt til video, vil det afgørende
således være, om betingelserne for videoafhøring var opfyldt på tidspunk-
tet for den første videoafhøring af personen. Det samme gælder i tilfælde,
hvor videoafhøringen foretages over flere omgange, jf. herom pkt.
2.2.5.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Når videoafhøringen er gennemført, vil den pågældende i medfør af den
foreslåede § 146 a i den grønlandske retsplejelov (lovforslagets § 1, nr. 1)
som udgangspunkt være fritaget fra at afgive vidneforklaring under hoved-
forhandlingen, uanset hvornår denne finder sted.
Efter det foreslåede stk. 2 skal forsvareren være til stede under videoafhø-
ringen. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gælden-
de § 340 a, stk. 1, og der er ikke tilsigtet nogen ændring af den gældende
retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 6 (§ 340 a, stk. 3)
Det foreslås, at ordene ”mistænkt eller sigtet” ændres til ”mistænkt” i den
grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 2, der med lovforslagets § 1, nr. 5,
bliver stk. 3. Der er alene tale om en sproglig forenkling, og der er ikke
herved tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.
Endvidere foreslås ordet ”barnet” ændret til ”personen” som en konse-
kvens af, at det med det foreslåede § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
5, kommer til at fremgå, at der også kan foretages videoafhøring af perso-
ner, der ikke kan betegnes som børn.
Til nr. 7 (§ 340 a, stk. 4)
Beslutningen om, hvorvidt der i medfør af den foreslåede bestemmelse i
den grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5,
skal foretages videoafhøring af en person med henblik på anvendelse af
optagelsen som bevis under hovedforhandlingen, vil i første række skulle
træffes af politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med efterforsknin-
gen. Den mistænkte eller forsvareren kan imidlertid være af den opfattelse,
at betingelserne for at foretage videoafhøring efter bestemmelsen ikke er
48
opfyldt, eller at videoafhøringen af andre grunde ikke kan anvendes som
bevis under hovedforhandlingen i medfør af § 467 a.
Det foreslås, at den mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende vil
modsætte sig, at videoafhøringen anvendes som bevis under hovedfor-
handlingen, senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse skal ind-
bringe spørgsmålet for retten, jf. dog det foreslåede stk. 4, 2. pkt., om mu-
ligheden for at se bort fra en undskyldelig fristoverskridelse.
Hvis spørgsmålet således indbringes for retten, vil retten skulle tage stil-
ling til, om videoafhøringen kan anvendes som bevis under hovedforhand-
lingen efter den grønlandske retsplejelovs § 467 a (som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 10).
Hvis retten når frem til, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis,
og årsagen til dette er, at betingelserne for at foretage videoafhøring ikke
er opfyldt, vil barnet eller den unge ikke i medfør af den foreslåede § 146 a
(lovforslagets § 1, nr. 1) være fritaget fra at afgive forklaring som vidne
under hovedforhandlingen.
Når retten frem til, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, fordi
reglerne om fremgangsmåden for videoafhøring er tilsidesat, vil der efter
omstændighederne kunne gennemføres en ny videoafhøring med henblik
på anvendelse af denne som bevis.
Det forudsættes, at retten, hvis spørgsmålet indbringes for retten, hurtigt
tager stilling til, om videoafhøringen kan anvendes som bevis under ho-
vedforhandlingen.
Det bemærkes, at den foreslåede frist for at gøre indsigelse mod, at video-
afhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, ikke afskærer
tiltalte fra under hovedforhandlingen at gøre indsigelse mod bevisværdien
af videoafhøringen. Det vil således i overensstemmelse med princippet om
fri bevisbedømmelse fortsat være overladt til den dømmende ret at afgøre,
hvilken bevismæssig værdi den forklaring, der er fremkommet under vi-
deoafhøringen, bør tillægges.
Det bemærkes herudover, at der, hvis videoafhøringen foretages over flere
omgange, jf. herom pkt. 2.2.5.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, vil gælde en særskilt frist på fire uger for hver af disse afhøringer. Til-
svarende vil der gælde en særskilt frist for indsigelser vedrørende en even-
49
tuel genafhøring. Det bemærkes imidlertid, at vurderingen af, om betingel-
serne for at foretage videoafhøring er opfyldt, vil skulle foretages på tids-
punktet for den første videoafhøring, jf. bemærkningerne til det foreslåede
§ 340 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 5).
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan retten se bort fra en fristoverskridel-
se, der må anses for undskyldelig.
Det vil f.eks. kunne komme på tale at se bort fra en fristoverskridelse, som
skyldes, at der efter udløbet af fristen på fire uger er fremkommet nye op-
lysninger af betydning for adgangen til at anvende videoafhøringen som
bevis, f.eks. en oplysning, som kan indebære, at videoafhøreren er inhabil i
sagen.
Det forudsættes, at retten hurtigt tager stilling til, om der foreligger en
undskyldelig fristoverskridelse, og i givet fald om videoafhøringen kan
anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 8 (§ 344, stk. 1, 3. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 344,
stk. 1, 3. pkt., har den sigtede ikke ret til at overvære retsmøder, som af-
holdes med henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 155, stk. 3, har
bestemt, at afhøringen skal optages på video.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af de foreslåe-
de § 340 a, stk. 1, og § 155, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af retstilstanden, herunder vedrø-
rende fremgangsmåden ved foretagelse af indenretlig videoafhøring.
Til nr. 9 (§ 448)
Ifølge den grønlandske retsplejelovs § 448 kan afgørelse om dørlukning,
referatforbud, navneforbud og om, at tiltalte skal forlade retslokalet under
afhøring af et vidne, træffes forud for hovedforhandlingen, hvis politiet,
forsvareren eller et vidne anmoder om det.
50
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen bliver der også mulighed
for, at retten efter anmodning fra politiet, forsvareren eller et vidne forud
for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse om, hvordan og ved hvem af-
høring af et barn under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal
ske, jf. § 155, stk. 3 (der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10 (§ 467 a)
Ifølge den foreslåede affattelse af den grønlandske retsplejelovs § 467 a,
der i det væsentlige viderefører den gældende bestemmelse, kan en video-
afhøring efter § 340 a eller § 155, stk. 3, anvendes som bevis under hoved-
forhandlingen.
En videoafhøring vil således som hidtil kunne anvendes som bevis under
hovedforhandlingen. Dette forudsætter dog, at betingelserne i det foreslåe-
de § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, for at videoafhøre personen
var opfyldt på tidspunktet for afhøringen. Endvidere forudsætter det – på
samme måde som hidtil – at fremgangsmåden i § 340 a er fulgt i forbindel-
se med videoafhøringen.
Efter det foreslåede § 340 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, skal den
mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende ønsker at modsætte sig,
at videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, senest
fire uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for ret-
ten. Der vil dog kunne ses bort fra en undskyldelig fristoverskridelse.
En tiltalt, der mener, at en videoafhøring efter § 340 a ikke kan anvendes
som bevis, men har undladt at indbringe spørgsmålet for retten inden for
fristen, vil således kun kunne anfægte, at videoafhøringen anvendes som
bevis under hovedforhandlingen, hvis det findes undskyldeligt, at indsigel-
sen ikke er gjort gældende tidligere.
Det vil dog fortsat i overensstemmelse med princippet om fri bevisbe-
dømmelse være overladt til den dømmende ret at afgøre, hvilken bevis-
mæssige værdi den forklaring, der er fremkommet under videoafhøringen,
bør tillægges.
51
Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af den retstilstand, der følger
af den gældende § 467 a, herunder med hensyn til adgangen til at anvende
videoafhøringer som bevis, hvis der er sket tilsidesættelse af regler om
fremgangsmåden for gennemførelse af videoafhøring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 11 (§ 743, stk. 1)
Den foreslåede ændring indebærer, at en kredsdommer udpeges som med-
lem af Rådet for Grønlands Retsvæsen, der således vil bestå af 14 med-
lemmer i stedet for 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 743, stk. 2, 2. pkt.)
Den foreslåede ændring indebærer, at justitsministeren efter indstilling fra
Kredsdommerforeningen udpeger en kredsdommer som medlem af Rådet
for Grønlands Retsvæsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2016.
Den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende videoafhøringer af
børn og unge som bevis under hovedforhandlingen (lovforslagets § 1, nr. 5
og 10) vil gælde for afhøringer, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Videoafhøringer, der er foretaget før lovens ikrafttræden i overensstem-
melse med de hidtil gældende regler, vil i samme omfang som hidtil kunne
anvendes som bevis under hovedforhandlingen i medfør af den grønland-
ske retsplejelovs § 467 a (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10). Per-
soner, der er blevet videoafhørt før lovens ikrafttræden, vil efter lovens
ikrafttræden være omfattet af vidnefritagelsesbestemmelsen i den foreslåe-
de § 146 a (lovforslagets § 1, nr. 1).
52
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejelov for Grønland, lov nr.
305 af 30. april 2008, som ændret
ved lov nr. 1388 af 23. december
2012, lov nr. 735 af 25. juni 2014
og lov nr. 740 af 25. juni 2014, fo-
retages følgende ændringer:
1. Efter § 146 indsættes:
Ӥ 146 a. En person, der er blevet
videoafhørt efter § 340 a eller §
155, stk. 3, har ikke pligt til at afgi-
ve forklaring som vidne under ho-
vedforhandlingen.
Stk. 2. Retten kan helt undtagel-
sesvis pålægge en person, der er
omfattet af stk. 1, at afgive forkla-
ring som vidne under hovedfor-
handlingen, hvis dette er af afgø-
rende betydning for sagens afgørel-
se, og det ikke er tilstrækkeligt, at
personen genafhøres til video.”
§ 147. Retten vejleder vidner om
indholdet af bestemmelserne i §§
142-146, hvis omstændighederne
giver grund til det.
Stk. 2. Afgiver et vidne forklaring
i de i §§ 142-146 nævnte tilfælde,
påser retten, at der tages særligt
hensyn til vidnet eller til den, der
har krav på hemmeligholdelse. Ret-
ten kan i den forbindelse bestemme,
2. I § 147, stk. 1 og 2, ændres ”§§
142-146” til: ”§§ 142-146 a”.
53
at dørene skal lukkes, mens der af-
gives forklaring, eller forbyde of-
fentlig gengivelse af forklaringen.
§ 155. […]
Stk. 3. Retten bestemmer, hvor-
dan og af hvem børn under 15 år
skal afhøres. Den kan tilkalde en
repræsentant for kommunalbesty-
relsen eller en anden egnet person
til at yde bistand under afhøringen.
Retten kan yde den pågældende
godtgørelse efter reglerne i § 160,
stk. 1.
3. I § 155, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.:
”I kriminalsager gælder dette
endvidere for personer, der er ble-
vet videoafhørt efter § 340 a, eller
hvis retten bestemmer, at afhørin-
gen af en person, som opfylder be-
tingelserne i § 340 a, stk. 1, skal
ske som videoafhøring.”
§ 321 a. Kan politiets afhøring af et
barn, når afhøringen optages på vi-
deo (videoafhøring), formodes at
ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen, skal der
inden afhøringen beskikkes en for-
svarer for den, der er mistænkt eller
sigtet eller senere måtte blive mis-
tænkt eller sigtet i sagen, hvis den
pågældende ikke selv har valgt en
forsvarer eller den valgte forsvarer
udebliver.
4. § 321 a affattes således:
”§ 321 a. Inden en videoafhøring
efter § 340 a eller § 155, stk. 3, skal
der beskikkes en forsvarer for den,
der er mistænkt eller senere måtte
blive mistænkt i sagen, hvis den
pågældende ikke selv har valgt en
forsvarer, eller den valgte forsvarer
udebliver.”
§ 340 a. Kan politiets afhøring af et
barn, når afhøringen optages på vi-
deo (videoafhøring), formodes at
ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen, skal
forsvareren være til stede under vi-
deoafhøringen.
Stk. 2. […]
5. § 340 a, stk. 1, ophæves, og i
stedet indsættes:
”Politiets afhøring af en person
kan optages på video med henblik
på anvendelse af optagelsen som
bevis under hovedforhandlingen ef-
ter § 467 a (videoafhøring), hvis
personen er
1) under 13 år,
2) under 15 år, og efterforsk-
54
ningen vedrører en overtræ-
delse af
a) § 74 eller kapitel 18 i
kriminallov for Grøn-
land eller
b) § 86, stk. 1, eller § 88,
1. pkt., i kriminallov for
Grønland, hvor perso-
nen eller en af dennes
nærmeste er forurettet,
og den, der er mistænkt,
er en af personens
nærmeste,
3) under 18 år, og særlige om-
stændigheder taler for vi-
deoafhøring, eller
4) 18 år eller derover og har en
alvorlig psykisk lidelse eller
væsentlig funktionsnedsæt-
telse, og særlige omstæn-
digheder taler for videoaf-
høring.
Stk. 2. Forsvareren skal være til
stede under videoafhøringen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 340 a. […]
Stk. 2. Den, der er mistænkt eller
sigtet, har ikke adgang til at over-
være videoafhøringen. Den pågæl-
dende skal snarest muligt have ad-
gang til sammen med sin forsvarer
at gennemse videooptagelsen hos
politiet. En begæring fra den, der er
mistænkt eller sigtet, eller dennes
forsvarer om, at der foretages gen-
afhøring af barnet, skal fremsættes
snarest muligt herefter.
6. I § 340 a, stk. 2, der bliver stk. 3,
udgår to steder ”eller sigtet”, og
”barnet” ændres til: ”personen”.
7. I § 340 a indsættes som stk. 4:
55
”Stk. 4. Vil den, der er mistænkt,
eller forsvareren modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som be-
vis under hovedforhandlingen, skal
den pågældende senest 4 uger efter
videoafhøringens foretagelse ind-
bringe spørgsmålet for retten. Ret-
ten kan se bort fra en fristoverskri-
delse, der må anses for undskylde-
lig.”
§ 344. Sigtede underrettes så vidt
muligt om alle retsmøder og er be-
rettiget til at overvære dem. Dette
gælder ikke retsmøder, der afholdes
med henblik på at opnå rettens for-
udgående beslutning om foretagelse
af tvangsindgreb efter kapitlerne 36
og 37. Det gælder endvidere ikke
retsmøder, som afholdes med hen-
blik på afhøring af et barn, når ret-
ten efter § 155, stk. 3, har bestemt,
at afhøringen skal optages på video.
Er sigtede tilbageholdt, kan politiet
undlade at bringe den pågældende
til stede i retten, hvis det vil være
forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder.
Stk. 2-7. […]
8. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres
”afhøring af et barn, når retten efter
§ 155, stk. 3, har bestemt, at afhø-
ringen skal optages på video” til:
”videoafhøring af en person efter §
155, stk. 3”.
§ 448. Afgørelse om dørlukning,
referatforbud, navneforbud og om,
at tiltalte skal forlade retslokalet
under afhøring af et vidne, kan
træffes forud for hovedforhandlin-
gen, hvis politiet, forsvareren eller
et vidne anmoder om det.
9. I § 448 indsættes efter ”navne-
forbud”: ”, hvordan og ved hvem
afhøring af et barn under 15 år eller
en person, der er blevet videoaf-
hørt, skal ske,”.
10. § 467 a affattes således:
56
§ 467 a. Politiets afhøring af et barn
kan, når afhøringen er optaget på
video (videoafhøring), benyttes
som bevis under hovedforhandlin-
gen.
”§ 467 a. En videoafhøring efter
§ 321 a eller § 155, stk. 3, kan an-
vendes som bevis under hovedfor-
handlingen.”
§ 743. Rådet for Grønlands Rets-
væsen består af 13 medlemmer:
landsdommeren i Grønland, dom-
meren ved Retten i Grønland, poli-
timesteren i Grønland, lederen af
kriminalforsorgen i Grønland,
Kanukoka, en advokat, en forsva-
rer, en universitetslærer, 2 repræ-
sentanter for Grønlands hjemmesty-
re og repræsentanter for Justitsmi-
nisteriet, Domstolsstyrelsen og Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 2-4 […]
11. I § 743, stk. 1, ændres ”13” til:
”14”, og efter ”lederen af kriminal-
forsorgen i Grønland,” indsættes:
”en kredsdommer,”.
§ 743. […]
Stk. 2. Advokaten udpeges af
justitsministeren efter indstilling fra
Advokatrådet og forsvareren efter
indstilling fra Forsvarerforeningen i
Grønland. Universitetslæreren ud-
peges af justitsministeren.
Stk. 3-4 […]
12. I § 743, stk. 2, indsættes efter 1.
pkt.:
”Kredsdommeren udpeges af
justitsministeren efter indstilling fra
Kredsdommerforeningen.”
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april
2016.


20-08-2015 EM 2015/162
______________________
EM 2015/162
PAIAN – Akt nr.: 816594
Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om ændring af
Retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager mv.)
(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
1. behandling
Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Naalakkersuisut fremsætter dette beslutningsforslag.
Forslaget vedrører videoafhøring af børn og unge i kriminalsager og medfører ændringer i
retsplejeloven for Grønland. Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge,
der formodes at have været udsat for eller været vidne til en alvorlig forbrydelse. Der kan for eksempel
være tale om seksualforbrydelser, incest eller vold i familien. I lovforslaget hæves aldersgrænsen fra
12 til 15 år. I særlige tilfælde vil unge under 18 år også kunne blive videoafhørt. På den måde er der
flere børn, som fremover vil blive omfattet af ordningen.
Når børn udsættes for alvorlige forbrydelser, kan det være voldsomt for barnet at skulle fortælle om
sine oplevelser i en retssal fyldt af fremmede mennesker. Det vil derfor være mere skånsomt for
børnene at kunne afgive sin forklaring på video, og dermed slippet for at blive afhørt i retten.
Videoafhøringen vil blive afspillet under retssagen som bevis.
Ved en almindelig afhøring har anklager og forsvarer mulighed for at afhøre et vidne. Det er et centralt
princip i sikringen af retssikkerheden, at både anklager og forsvarer får mulighed for at stille
spørgsmål. For at sikre at retssikkerheden ikke sættes ud af kraft ved brug af videoafhøring, har den
mistænktes forsvarer mulighed for at følge med i videoafhøringen fra et lokale ved siden af. På denne
måde tages der både hensyn til barnet og til den mistænkte.
Ifølge selvstyreloven skal den danske regerings forslag til love, der vedrører Grønland, fremsendes til
Grønlands Selvstyre til udtalelse inden fremsættelse for Folketinget. Dette beslutningsforslag
omhandler en sådan udtalelse.
Reglerne om videoafhøring blev behandlet af Inatsisartut på forårssamlingen 2014. Under
behandlingen gjorde Lovudvalget og Inatsisatut’s medlemmer indsigelser mod den lave aldersgrænse.
Den var nemlig sat til 12 år. Disse indsigelser har medvirket til, at reglerne om videoafhøring nu
ændres i hele Rigsfællesskabet.
Ændringen af retsplejeloven vil betyde en bedre beskyttelse af børn og unge, der har været udsat for
eller været vidne til alvorlige forbrydelser, hvorfor punktet har stor prioritet ved Naalakkersuisut.
Med disse bemærkninger vil Naalakkersuisut overlade punktet til behandling i Inatsisartut.
Grønlandsudvalget 2015-16
L 42 Bilag 2
Offentligt


SJ.|
wäre ø
o r om wwuänawwnaozsna:
Resumé af udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov
Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsagcr m
for
.v.)
Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der
formodes at have været udsat for eller vidne til en alvorlig forbrydelse, ved
at udvide anvendelsesområdet for den såkaldte videoafhøringsordning. Der
foreslås også enkelte andre ændringer af ordningen.
Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen
af kriminalsagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevises
som bevis under hovedforhandlingen i stedet for, at barnet eller den unge
skal møde personligt i retten 0g afhøres dér. Videoafhøringen gennemføres
hurtigst muligt eñer politianmeldelsen i trygge rammer hvor afhøringen
foretages af en særligt uddannet videoafhører.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
- Anvendelsesområdet for videoafhøring, der i dag
udgangspunkt kun benyttes, hvis barnet er under 13 år, udvides,
navnlig således at der fremover altid vil kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen I3-l4 år i sager om
seksualforbrydelser, incest eller vold begået inden for familien.
- Der indføres en lovbestemmelse om, at børn og unge, der er blevet
videoafhørt, som det helt klare udgangspunkt fritages fra at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis betingelserne
for videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for afhøringen.
- Det fastsættes, at en forsvarer eller mistænkt, som vil modsætte sig,
at en videoafhøring anvendes som bevis, f.eks. fordi den
pågældende mener, at betingelserne for videoafhøring ikke er
opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten
senest fire uger eñer videoafhøringens foretagelse
som
Dato 30 JHHIZOIS
Kontor Slralferetskonlnrel
Sagsbeh Marlen Holland Heide
Sngsnr 2015-731-0053
Dok l654236
Slotsholmsgade IO
l2 l6 Kobenhavn K
Telefon 7226 E400
Telefax 3393 3510
www Jusnlsmmnslenel dk
jm@|m.dk
Grønlandsudvalget
2015-16
L
42
Bilag
2
Offentligt
Lovforslaget bygger på den foreslåede model for udvidet brug af
videoafhøring i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om
videoafhøring af børn og unge i straffesager.


EM 2015/162
Supplerende materiale: Høringssvar
Grønlandsudvalget 2015-16
L 42 Bilag 2
Offentligt
NAALAKKERSUISUT
GOVERNMENT OF GREENLAND
Justitsministeriets slrafferetskontor
slraffereJskontorel@jm.dk
VIdeoafhøring af børn og unge I krlmlnalsager
Departementet for Natur, Miljø og JustHsområdet (herefter Departementet) har den 3.
juli 2015 modtagel anmodning om bemærkninger ru udkast og ændring afretsplejelov
for Grønland.
Departementet finder det positivt, at reglerne om vldeoathørlng opdateres - og særfJg~
al børn og unge under 15 år fremover også vII kunne blive videoafhørt. Departemenlet
finder det ligeledes positivt at også unge I alderen 15-17-år og personer med alvorlig
psykisk lidelse eller væsentlig reduceret funktionsevne, kan blive omfattet afmuligheden
med vldeoathørfngen, når særlige hensyn laler for det. Lovforslegel bidrager således Ul
en bedre beskyttelse af børn og unge, hvorfor Departemenlet bakker op om og bifalder
ændringerne.
I de tilfælde, hvor personen er 15 år eler derover, vil anvendelse af vIdeoafhøring kræve
en konkrel vurdering af barnels beskyttelsesbehov. Herunder lovovertrædelsens art,
omstændigheder ved forbrydelsen, personlige forhold, alder, samt barnets psyJdske
udvlldlng og tilstand. Der er lag! op Ul, at denne vurdering udføres af pofUet og
anklagemyndigheden. Departemeniel anbefaler, at det overvejes, om andre
profeSSionelle med en socialfagUg baggrund også med fordel kan Inddrages I
forbindelse med denne vurdering.
Det fremgår af bemærkningerne, al forslagel forvenles al vMle medføre merudgifter på
baggrund af væsentlig flere vldeoalherlnger, samt al disse merudgifter skal afhofdes
Indanfor politieiS eksisterende budgelramme. Departementet finder det vigJlg!, at der er
tilstrækkelige ressourcer ti, at de personer, der skal gennemføre vldeoalherlngeme, kan
blive uddannet til også at kunne videoafhøre ældre børn og personer med alvorlige
psykiske lidelser mm. Personer, der skal vldeoathøre bør løbende kunne blive
efteruddannet og kunne modtage supervision. Spørgsmålel er endvidere, om det
nuværende antal personer, der kan vldeoathøra. er dækkende I forhold til den
forvenlede forøgelse af aniaJlet af videoafhørInger. På den baggrund opfordrer
Departementet tU, at det sikres, at der afsæltes tistrækkelIge midler ti, at ændringerne
kan Implementeres på bedste vis.
Med disse bemærkninger hilser Departementet forslaget velkomment.
Med venlig hilsen
6:~!d!~'-n--
Konslkueret Departementschef
Departementet for Natur, Miljø og JustHsområdel
17-07·2015
Sag> nr. 2015- 3732
Dok. IV. 635818
111. (+28913.,0 00
Fax(+2119)345410
www naa~lcersul.ut.øl
Børnetalsmandens høringssvar til forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland (VIdøoafhøring af bøm og unge I kriminalsager m.v.)
Jeg har den 3. juli 2015 modlagel høring om udkasl lil forslag iii lov om ændring af
retsplejetov for Grønland (Vodøoafhøring af bøm og unge I kriminalsager m.v.). Jeg vII
slarie med øl lakke for muligheden for al være høringspøri I forhold li delte lovgrundlag,
der her stor betydning for bøm og unges mulighed for at vidne under trygge rammer og
begynde bearbejdningen af de oplevelser, de har haft..
Bemærkninger til forslaget om ændring af retsplejelov for Grønland
Vedr. 1. § 146 a.: Det er positivt at se, at der i lovforslaget teges hensyn til, at personer
der er videoafhørt, ikke har pligt til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandling, med mindre det har afgørende betydning for sagens afgørelse af. stk.
2). Vi ved i dag, at børn lider stor overlast, når de skal vidne I rellen til en straffesag.
Børn går og spekulerer på, hvad retssagen bringer og hvem de skal genfortælle deres
oplevelser til. Ventetiden ti retssagen og angsten for mødet med sin krænker, er bare
nogle af de 11ng, børn oplever som meget angstfremkaldende. FN's Børnekonvention
artikel 12 foreskriver, at bøm skal gives mulighed for, at udtale sig i enhver behandling
ved dømmende myndighed [...l, der vedrører barnet, enlen direkte eller gennem en
repræsenlant eller et passende organ I overensstemmelse med de I national ret
foreskrevne fremgangsmåder.
Vadr. 5. Jeg er meget glad for al se, at § 340 a, stk. 1 ophæves og ersta"es af punkt 1-
4, hvor del beskrives, hvorledes en person under 15 år I sager om overtrædelser af §
74, 86, 88 og kapitel 18 i Kriminallov for Grønland nu kan vIdeoafhøres. ligeledes
gældende for personar under 18 år ved særlige omstændigheder. Del vD have en positiv
effekt- både I forhold til sagens gang og i forhold til bamets psyke - for en stor del af de
bøm, der oplever vold el er seksuele overgreb i deres liv. Jeg vil dog påpege, et
aldefsgrænsen for videoafhøring i andre nordiske lande. såsom Norge, Sverige og
Finland, ligger ml. 15-16 år hvilket bestemt er værd at tage til efterretning. FN'.
Børnekonvention artikel 1 forsdr et barn, som enhver person under 18 6r. Detle
gør sig gældende i alle henseender, der vedrører bøm. FN's Bømekonvenlion
foreskriver i forlængelse af delle, at alle foranstaltninger der vedrører børn, hvad
enten disse udøves af offentlige eller private instItuttoner for socialt velærd,
domstole, forvaltningsmyndigheder aller lovgivende organer, akal barnet. tarv
komme I førsle række (øriikel 3, stk. 1). I forhold til de unge på 16-17 år mener jeg, at
lovforslaget er for snævert i forhold til murlghedeme for videoafhøring. Det kan være
megel traumatisk for en ung at skune vidne (også selvom der ikke er den særlige
7
kombination af forhotd, som forfagetlægger op til) og jeg mener ikke at man med relle
med delle forslag kan sige at, at barnets tarv kommer i første række.
I forhold til personer under 18 år, der har alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsællelse, finder jeg det meget positivt, at der med forslaget gives mulighed
for videoafhøring. Ifølge FN's Børnekonvention skal deltagerstater respektare og
sikre børns rettigheder uanset handicap eller ej (artiket 2), deltagerstaterne
anerkender ydenmere de handicappede børns ret til særlig omsorg (artikel 23),
Kommentarer til bemærkninger til lovforslaget
I henhold til punkt 1. Indledning, beskriver, at videoafhøring af børn skal gennemføres
hurtigst muligt. Delle er jeg heil enig I og mener, at man bør sigtes eller at nedsætte en
tidsfrist for delle på ex. en uge, med mindre særlige omstændigheder taler for andet.
Delle bemærkes også i de almindeHge bemærkninger tillavforslagel (punkt 2.1.2.2) og
det vil jeg bakke op om. Børn, der skal afgive forklaring på video eller i rellen, oplever
stor nervøsitet og angst for hvad der skal ske. En lang ventetid er med til at opbygge
nervøsHet og kan i værste fald påvirke barnets forklarfng eller give risiko for at barnet
trækker sin historie tilbage. Angst for repressalier, anbringelse eller trusler og
manipulation, som barnet kan være udsat for (for at skjule overgreb og vold), er all
sammen med til, at påvirke barnet eller den unge. Derfor er det vigtigt, at barnet hjælpes
hurtigst muligt. FN's Børnekonvention skriver, at deltagerstater skat træffe alle
passende tovglvnlngsmæsslge, administrative, sociale og uddannelsesmæssige
forholdsregler til beskyttaise af barnet mod alle fonmer for fysisk eller psykisk
vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling
eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug (artikel 19, stk. 1).
Vedr. punkt 2.1.1.2 om lovgivningens regler ved afhøring hos poiHiet eller i rellen er jeg
glad for at se, børn under 15 år har mulighed for at få stølle fra en bisidder samt en
repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Da personer under 18 år betegnes som børn
(jf. FN's Børnekonvention artikel 1), tænker jeg, at man bør overveje, at børn og unge
under 18 år får samme mulighed. Det samme gælder de hensyn. der kan tages til vidnet
ved, at holde retsmødet for lukkede døre samt ved at tiltaHe forlader retslokalet.
I sidste afsnH er det beskrevet, at et barn under 15 år kan afgive forklaring på en
dommers kontor I stedet for i rellen. Jeg vil anbefale, at man vælger at sælle barnets
tarv I første række (jf. FN's Børnekonvention artikel 3) og hell beslutter, at børn under 15
år, særfigt i seksuelle overgrebs- og voldsager, ikke vidner i retten, men i særligt
tilrettede lokaler hertM. Dette under hensyn til barnets biologiske alder, samt kognHive og
følelsesmæssige udvikling og tilstand (de mulige konsekvenser af, at børn og unge
8
vidner i retlen beskrives også i malerialels afsnil 2.2.1.1 Slrafferetsplejeudvalgels
overvejelser).
Under samme afsnil vedrørende børnehuse l Grønland, vil jeg knylle en kommenlar.
Der har siden 2011 frem lil i år værel el landsdækkende børnehus (Saaffik) med
indrellel videoafhøringslokale, hvis ene opgave også var, al udbrede kendskabel lil
videoafhøringslokaler I børnevenlige rammer. Der er slor forskel på disse lokaler I
Grønland. Nogle sleder findes sæ~lgt Indreltede videoafhøringslokaler, andre steder
ikke. Der er behov for særlgt Indrettede lokaler til deUe i de grønlandske byer. Disse
lokaler kunne eksempelvis placeres I Familecenlre, der allerede findes i byerne og har
uddanneI personale, der kender lil barnets tarv.
Vedr. 2.1.2.2 om fremgangsmåder ved videoafhørIng, beskrives det hvorledes større
børn gøres bekendt med vidnefritagelsesregler, hvor det for mindre børn overlades til
forældrene. Igen vil jeg pointere, at børn defineres som børn frem Ul det 18 år. Er det
ansvarligt og etisk korrekl at overlade en slilllngtagen om vidnefrilagelse til et stort barn?
Vedr. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser punkt 2.2.2.1.3, som Indeholder
overvejelser om, at videoafhørtng Ikke foretages, hvis børn har været udset for
blufærdighedskrænkelser, hvor der ikke er sket beføHng. Min holdning til deUe er, at
børn der udsættes for seksuelle overgreb - herunder blufærdighedskrænkelser - skal
have semme hensyn som andre børn udsal for overgreb med berøring.
Blufærdighedskrænkelser kan også være sjofel sprog eHar del at overvære voksne
onanere og deUe kan have Hgeså skadelig effekt. som el barn der udsætles for overgreb
med berøring. Det handler aH sammen om overskridelse af barnets grænser. Det
samme gør sig gældende i forhold lil børn, der udsætte for simpel vold, hvilket kan
Indbefatte aH fra spyltil slag. Vold kan have samme effekt på børn uansel om den er
simpel eller grov. FN's Børnekonventions general comment no. 13 definerer vold
som bAde fysisk og psykisk. Psykisk vold kan være alle vedvarende skadeUge
Interaktioner med børn, fysisk vold Indebærer fysisk afstraffeisa. Seksuelt
misbrug og udnyttelse defineres som al ulovlig og psykologisk skadelig aeksuel
aktivitet med børn.
Jeg bakker således op om, al man Ikke undtager denne gruppe af børn for
videoafhøring, hvor del anses nødvendigi for kriminalsagen.
Vedr. punkt 2.2.2.1.4 beskrives del al Europarådets konvention af25. oklober 2007 om
beskylleIse af seksuel udnyllelse og seksuelt misbrug ikke gælder for Grønland. Jeg vil
9
her påminde om, at FN's Børnekonvention gælder for Grønland. FN's
Bømekonvention skal sikre, at foranstaKninger i offentlig eller privat regi, der vedrører
bøm og unge, sætter disses tarv i første række.
Vedr. punkt 4. konsekvensberegninger. Jeg anser de forskellige
konsekvensberegninger som nødvendige, men mener samtidig, at der bør tilføjes et
yderligere punkt "Konsekvenser for bøm og unge". Til Inspiration benytter man
"Bømekonsekvensberegnlnger" i flere skandinaviske lande.
Jeg finder det overvejende posHivt, at man med forslaget til lov om ændring af
retsplejelov for Grønland, har valgt at hæve alderen for videoafhøring af bøm til 15 år.
Dog tilgodeses unge fra 15-18 år ikke I forslaget, hvilket betyder at de Ikke modtager
den beskyttelse de som børn Of. FN's Bømekonvention artikel 1) har krav på. Delle bør
man tage til efterretning.
Slulleligt vil jeg anbefale, at man sæller fokus på hvordan vIdeoafhøring, I sæ~igt
Indrettede lokaler, implementeres I de grønlandske byer og bygder, samt om der aUe
steder findes de særligt uddannede videoafhører hertil.
Med venlig hilsen
Avlåja Egede Lynge
Toqq/dlrekte 346940
avl@mlo.gl
10
*.
KALAALLIT NUNAANNII!QQARTVV8SIVIMMI
I!QQAR'I1IVSSJSOQ
DOMMBRBN VED JUrITI!N I CRØNLAND
l'IIeIbob 1220, 3tOO N....
Justitsministeriet
Politi· og StrafI'erets&fdeliDgcn
Via maillil strafferetskontoret@jm.dk
llIIoq/_ 24. JuH 205
Sullunpl.......... at. 9GIIl
Irn)/.
HørlDgsanmodDiøg over udkast Ul fonIag til lov om ændriug afrelBpleJelov for
Grøulaad (VldeoafhBrlng afbørn og unge I krlmfnallll2er m.v.) .
Justitsministeriet harved e-mail af3. juli 201Saumodet Retten i Grønland om at ftrmkom-
me m~ bemærkninger til udkasttil ronlag til lov om ændring afretsplejelov for
Grønland (Videoafhøring afbøm og unge i krimilllllsager m.v.).
Retten i Grønland har ingen bemærlaIinger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Domstolsstyrelsen
JusUtsmlnlslerløt
Stotshotmsgade10
1216 København K
Sendes pr. mali In strafferetskonloret@lm.dls
SIanI KøngIonIgIdI ,-la
'264 t<abtoMavn K
lY.....5 70 103322
pooIOdnmIlalsllyno!Hn.dc
CVA..".2111S509
EAN-nr.5788OOQ181'84
J, nr.: 2015-41Dl~2
~.-~
DIr...~ +45111 &1143 D7
MIl: (u.:billlolu1yroloo~'"
24.~2D16
HørIng o\l8r udkast til rorslag til lov om IIIndrlng af ratspleJelov for
Grønland (Vldeoalhørtng af børn og unge I krlmlnal.ager m.v.)
Justfll;ninislertet har vad brav al 3. jul 2015 sandt ud<ast ti 'Drslag III lov
om ændring al relsplejefov lor Grønland (Vldeoalhørlng al børn og unge I
IuImlnalsager m.v.) Ihøring.
Domstofsstyrelsen bemærker Iden anledning, allorslaget vurderes al have
begrænsede økonomiske konsekvenser, der på dellorallggende grundlag
wrderes al kunne afholdes Inden lor den nuværønde bevlllngsmæBslge
ramme.
Med venlig hlssn
Jacob Sendergaard
Fra:
Sendt:
TIl:
Cc:
Emne:
pgl-forkontor@lpDIItI.dk
29. juIl201515:21
fStrafferetskontoret (951518)
kos-Dlrektlonssekretarlatet@lpolltl.dk
Hørlnsssvarfra Rigspolitiet - Ingen bemærkninger
Side I øf I
Vedhæftede filer: Bilag til høring (betænkning nr. 15542015) [DOK1662301).pdf; Høringsbrev
(andre) [DOK1654306).pdf; Hørfnøs/lste [DOKl654l9O).pdf; Udkast til
lovforslag om ændring afden grønlandske retsple)elDv (Vldeoafhørlng)
[DOKl64424B).pdf; fesdPacketxml
Rløspol1t1et harlnaen bemærlmlnøertil lovforslaget om ændringafsåvel den grønlandske som den færøske
retsplejelov Irelation til reglerne DmvIdeoaIhørIng af børn og unae Istraffesacer/krlmlnalsager.
Med v••1Ig h11oe.
san.E.IVO/dae.
RIgopoftllot
PolHlonvidlt
Ejby Indul.w..t 125-135
2ØOO Glalllup
'lIf" +4545154001
Mo/>I: +45 2225 61118
lAlkot (15) 4DDl
E-maD: !I!!!OOQOpgM,6
web: WWW-tdlr;
Fra: Justllsmlnlstelfet (maJI!I!:lmO!m.dkl
Sendtl3. ~ 2015 13:54
nI: KOS FP R1gspo1tid1efensi!fO~rlcoen!l!~r~;æ~~~æ~æi~E~æ:~~
cc:
Emne: Høring - 2015-731·0053
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
IB
Fælesservice
S1otsholmspde 10
U16 København IC
Tlf.: m6 8400
wwwJust!tsmlnlsterleLdk
Im@lm.dk
hllp:!1lOlvs319/sjdcp09plactdoc:ument.asp?crrTemplatc-enorDescrlption.IXt&systc... 05-08-20J5
~:
Sendt:
nI:
CC:
Emne:
111Justitsministeriet
Strafferetskontoret
FIM Meinel [fInnIImelnel.")
S. alJlUSl: 2015 19:07
fStraffe,.tskontoret (9SIs18)
Kelllbjfm Hertz
H.,I"....,.r fra Mtlnel Advolcatlltmaet • med be"","","'n,er
Grønlandske Adva!cater har modtaaet ovennævnte h.rfn&sbrev med bIIa,.8emærknlna.me fra Grønlandske
Advokater fremølr nedenfor. Der tarres cloe henset III tidspunktet for hørln,.n (somm.rferlen) forbehold for at
fremkomme ....dsupplerende be"""r""""er.
Grønlandske Advokater er stII!rItt betænkelIs ved den foresIlede besrænsnlnaer Iforsvarets IndflydeiselSI.er,
hvor der .nskes It forelaie afhørlns afvidner Via vIdeoafhørln,.
Det ersiledes Grønlandske acIvobters holdnIna.
• at der Ikke børske udvidelse af omridet til at resleme omvIdeoafhørIna tlU" skal omfatte bøm 11113 Ir
ellerover,
•at dIt bør være hovedreclen. at vldntmllndkalcles til at afalve forldarlna under krIminalsai". hvis de er
aldre/modne nok pi dettidspunkt, hvor krIminalsalen fore'",es. osst selvom de mitte have afalvet forklarIn,
Iforbindelse med vIdeoalh.......IIIettIdMae,. tldspunlct. Der henvises Iden forbindelse til princippet om
beVlsumlddelb.rhed Ol retten til at modalh.re vidner.
Efter lovforslaøet faSUlOttes en lndsfaeIsesfrlst1114 uøerfra forelllelsen afvldeoalh'rlnøen. hvis forsvareren
Ikke mener. atvldeoalh.rlnaen bør kunne Invendes som bevis. Fristen bør Ikke.tlres absolut. Ol b., siledes
modlftceru. Dat bemarkas Iden forbtndelse. at det Ivisse tIIt.Ida er en autoriseret forsvarer (IIdcHdvokat).
derliver m.de som beskikket forsvaret under vldeoalh.,""an. Dan autoriserede forsvarer har muUavrs pi det
tidspunkt modtaøet etforsvarerpllaø. '" befinder sis till.. mulløvls Ien anden by end den tlltatte. Det kan
Ikke udelukkes at •••en fortsættes uden at den lutorlserede forsvarer underrettes om efterftløonde
tlltalere/snlnl Ol uden at den autoriserede forsvarer modla.et eftarf.l.ende rapportmaterlale. herunderevl.
nyt materiale, der elm~Ie have kunnet kvalificere ti enInds.else mod den foratasne vldeoalh.,lnø aller
be&runde en fomyet 81h,rlnl. Hertil kommer at delta.elsen afden autoriserede forsvarer.... at det .ke bil
udelukkes,at forsvaret Ikke varetaps pi samme niveau som hvis det havde været en beskikket Idvokat, der
deltot pi dette tldliøe stadie af SlIen. Hertil kommer. a! vIcIeoalhftlnpt typisk skerpi etmestttldlllt stadl.
afen krImInalsalen. hvor IIIe btvlstemalr Ikke ntldvtndJøvIs erafdaekktcle. hvorfor en afskaerlnø af
mulr,heden for at ardaectevldtoalhtlrlnlln .ke forekommer retslkkerhtdslMssløt bttlYllOnda.
Det bernaerltes vedrlIrendt htlrinpprocessen atsi vaestntllø. andrlnaer Isi fundamentale prlndpper Ikke b.
ske IGrønllnd uden en mere udftHlla Iovforb.rtclelse Ol hørInIsp-. Dar skal ved wnlerlnpn af
lovforsilSIt ske en afllejnlnaafhensynet til bevlsumlddellarhed DItIItIttes mulllhed for at v.,.tarre 5it forsvar
overforhensynettil barnet/den unøe.samtldlatmed It detskal sikres a! der opnJs en sandfærdfø forklarIne
uforbeholden detaljeret forIdarlnl. AltsI mIIet v_ntll,1 hensyn. Det materiale der danner srundlaø for
IDvforslqtt er en dansk bttaenJcnIn&. De lrønlandske forhold afvISlr Ibetydelll.red fra de forhold som dan
dansk. betoenknlntl "" anta.es at tale udpnppunkt L Der er I"",reflsk•• procesuelle, SPADIIIøe.
uddannelsesmIlS••fo"ktlle hos IfhtI,.nde betjente OI"utorlserede forsvarer/ldvokettr. orpnlsatorlskt.
\
kulturel•• psykologiske o, praktiske forsk""e meHern DMlmarlc Ol Grfnland der bør tases Ibetractnlnl fft man
Ikrafts_er realerIGrønIInd, som er In konsekvens af arbejde med en dansk bltænknl/ll.
Inusslamersumlk InuulluaqquslHungaI Med venlIII hilsen I Ben <el_nis
Finn Melnel
Advokat
Issortarflmmut 4
Boks 861. DK·3900 Nuuk. Greenland
Tlf.: (299)34 1050
Fax: (299)341055
Mobil (299)555 444
Demo ...... kIn Indohold.'orttoll.'nlolmlllon.1Ms du vod en loIltos.,.. hl' modtllOl .......... bill., vi dl, venfI&st ""orm... as
r.-.._IkIl_...-udlnllvldll..... _IIot>fere ....
lII1s_ ond _nts...mnlldenllll ond.,.., bo leply "",teetIII. nb ad_'OIh.lnlondod rodplonl only. Ilyau ... not
Ihe Intonded n!dpIenI pIH.. nollly tilt _1m..1II1I1CIy. II VDU"- _Ihls _ _ by _ . pIo... lnlonn Ul he_ and
delel.1ho m_lromyoursys.... wrlhoUl meld... _lin.......,
....IIIY copr..ol'"
•
,,
Fra:
StIndt:
111:
Bjarne Petersen [bjpe@lkanukoka.gIJ
S. august 2015 16:20
fStrafferelSkontoret (951518)
Side I af!
Cc: Q;lasuitsup Konvnunla; 'Qeqqata Kommunla (qeqqatallqeqqata.gl)';
Kommuneqarflk@sennenooq.gI; kommune@lkujalleq.gl;'tw@lqaasultsup.gl';
Panlnnøuaq Flelsdler-Lyberth;Jens Berthelsen; 'mlml@lkujalleq.gI'; Hans-Peder
Barlach Christensen; Petur H. Gudmundsson; Klsea Bruun; Svend M"ler
Emne:
Vedhæftede filer:
HørlnllSSvar fra KANUKOKA, Qeqqata Kommunia samt Kommuneqarflk
Sermlrsooq-IngIn bemærkninger
HørIngssvar om ændring af retsplejeloven (vIdeoan..tlng).pdf; Høringssvar
QK.pdf; H.rlngsSVllr- Forslag til ændringaf retsplejeloven (vIdeoafhøring af b.rn
Ol unge m.v.).pdf
Ju5lftsmlnlsterlet harden 3. JuK 2015 udsendt en hørinl ved~rend.. forslag til lovom ændring af
retsplejeloven for G~nland omkring videoafhørillll af børn og unle IkrImInalsager m.v.
Iden anledning vedlægges som bilag til denne mali:
KANUKOKA høringssvar
Qeqqata Konvnunlas h.rlngssvar
Kommuneqarflk Sermersooqs høringssvar.
Inussiamersumik- Med venlig hilsen
Bjarne Petersen
Juridisk scniorkonsulent
KANUKOKA
KaIa"'1 Nununnl Kommunil Kallufrlll
De Orualondske Kommunen Landsforening
E-mail: kann'sgkøNNkoka.&'
nr.+299 36 21 00- Dlrdc!e+299 36 21 II
hllp:!1IOIvsJI9/sjdep09plgcldocumcnLasp?errTemplate"CrrorDescription.txt&systc... 07-08-20IS
I 11
KANUKOKA
Kalaa"" Nunaannl KommunR Katlufllal • De Grønlandske Kommuners landsforening
TIl: Strafferetskontoret
Justitsministeriet
UlloqlDato: S. august 201S
J.nr. 00.OS.02.o3
Vedr.: HørIngssvar til forslag lU lov om ændring afretsplejelov for Grønland
Justitsministeriet udsondte den 3.jull20lS en høring vedraronde forslag til ..ndring afretsplejeloven for
Grønland omkring videoalhøring afbørn og unge i kriminalsager m.v.
Kommunernes Landsfomling i Grønland (KANUKOKA) har anmodet konvnuneme om at fremkomme
med høringssvar til den ftcmsendte høring. Eftersom herinaen er skel i ferieperioden har delle medvirket
til, al ikke IlIe kommuner har afgivet høringssvar, og al høringen ikke har kunnet blive behandlet pi poli-
tisk niveau Ikommunerne. KANUKOKA har dog modtaget høringssvar fra Kommuneqarfik Sermersooq
ogQeqqlta Kommunla som ved"'88es til orienterlng.
KANUKOKA skal pi vegne afkommuneme meddele, at der ikke er indvendinger mod de foresllede cn-
dringerafretsplajeloven.
KANUKOKA harIkke yderligere bemcrkninger til lovforslaget.
Inussiamersumik
Med venlig hilsen
--'?
~pe:.;n
Juridisk Seniorkonsulent
:>
c::::
P _ 10 • DK-3IIOO Nu • ~nIInd • T_: +2lIII315 21 DO • ToIoIu: +290 3240 38
E-maI: kan~gI. YfflW kanuJsolca.gl
KøI!llllllllllq8lSerrner8aoq
Borgmesterfp AllalBeqarfla • Borgrnastersekralartatet
K.,. KANUKOKA
kanukoIcaOlqtnyknkg.gl
Vedr.: Høring om ændrlnll af ralapleJetoven
lIIIøqI Da""tIII.JulI/InS
'-",..:-
MISogIIII/L:/IN
-,..~"
DIr. /I/.: _lIS
-......-_111
Kcmmuneqadlk Sannsl800ll har gennamgået udkastet tilændrlngar Iden
grønlandske røtspleJelOV vadrørønda vldaoalhørlng al bøm & unge I tcrtnmaJsagerog
sarDerø gode lltag heri.
Høringen hal været forelagtde tBlavanta ressortomriderI Kømmuneqatflk
Sallll8llOOll og pi dan baggrund kan dat konkluderes, at admlnlslJallonen Ikke har
nogen Indvendnger overforændrlnQllonll.gel til den grønlandIka ratsplejelov.
Hlrrlngan brav modtaget den 6. Jua2015 og med en hllrlngafrllt den 6. august2015.
Ottmedarharlngan pIacII8t ljul m6ned som ar ferlem6nad og IIdmInII1raIIonanhat
derforIkke haftmulghed for, al forøUgge dln/ll harfng til an poIItiak besvarelaa.
Idetder er tale om at admillsllatlvthørlngaavarhenledee opmærkaomhadan pi, al
kommunen tager forbehold for, al dase bemærkningerIkke nødvendigvis
rapræeønlerer KommuneqarlHc Sannaraooqe oIIIcIeUe holdning.
~~/ls.t18flMå
Jana BIrI1eIun
Jurlat • Bo/J1I7INIøfp~lIHktaIøtfaIeltMllYØ1'8 CJftrce
~
mMMUNEQMFlKSIIIIIIISOOQ
• ..liii0&llU.JtOOH..k
-ser.noaql
Side laCl
•
Qeqqata Kommunia UlIoqIDolo
An..... 11Itev Ol.
J....
3. I1&1I'II2015
1500121
91.00
p..mok.732D
SulJ.1SopbdL
KANUKOKA
l!,IpeOkanukoka.ql. kgnukokaOkanukoka.gl
KalaaQH Nunaannl eqqalfuusslsamennllnalslslp allanngolflnneqamlssaanut slunnersuullp
lusamlullglneqameranul Qeqqala Kommunlala ak/uulaa.
Alanngvuflt meeqqanul inuusullunulu iMlqutaanlssoasa qlklOaorinerola sanloflgul.
Qeqqala Kommunia anneMumIk oqaaseqaatissoqannglaq.
Qeqqala Kommunlas høringssvar angående "udkast ID lovforslag om ændring afden
gr.nlandske retsplejelov",
Qeqqala Kommunla harlldee yderligere kommenlarer. end at vi ser frem", at
ændringerne bliver iii gavn forbøm og unge.
lnussIc:mersvmllc lnuulluaqquslJunga I Med venDg hUsen
Kw. ' d
-'1014
Dk,),n S"""""
-
1di"eldfIK
T_ lØZlao
ToIdu 7OZ177
- • Ii 1111JO""
OW-"",Sl621117
GIwJu" ......
6471'-"
. "-_...._ ...""1.
L' C ' ..Ilt ......
MwH.=''S.........._riklCl.....,.
"'10-17.
b r . . . .'enMIn..CåL.IID...&c. 10..14.
_
.......
k, ~1ca'M' :'S' r , . . . . 10.11
~ ... ......,,..,,..( "L........." l l .
HftItIGfIIåIfWaIIIIreDmIIIJQt9r8IIIr-'-.,1Ut tII-· '. .e
•
IsumaB'nnlnnerml NaanunaslttaaWuuteqartarflk
Det SociaLe Ankenævn
JustltsmlnlstRrlt
SlDtsholmspde10
1216Købl!llhavn K.
Hermed vores hmrlnøssvar over udkast til farsIas til \Ilvom ændring af
retspleje\llv far Grenland (Vldeaafhllrfng øfbarn Dg unse Ikrfmlnalsaser m.v.)
Om bemærkningerne:
Ved fastlzggelse af den øruppe ;# børn Ialderen 13·14ar. der altJd skal vldeaafherRS,
anføres det. at foruden saøeromseksualfarlJrydelser eUerIna!st erbetastnlrwen af
barnI~n 13·14k efterStrafferetsplej2udvalgets apfattelse typisk særligtstor.
IMs barnet formodes at have været udsat far vold fra enaf sine forældre eller
na!I1T1e5tI! l.vriSt Ilterformodes athøveaverværeten pen;onfra denne kreds besl
vold mad enanden afbarnets næl'mlSte.
DeterDet 50cIate Ankenævns seki eta lals opfattelse. at der for gruppenaf barn I
alderen 13·14 ar.deraltJdskal Yideorafhlres.skat indg3 de Situationer. hvor
efterfarskr*1genall!Ardræ,ellervold ellerforseg herpå. hvorbarnet ellerenilf dets
IIæi ii M!5bi erforurettet. uanset omden mlstæncæ erbarnets nærmeste.
Grundenh!!rfarer. at detefter Det 5acIIleAnkenævns sekrwtlrlats opfattelseeren
særiIgtstorbelastmø for bem Ialdnn 13-14~. som formodes athave averværet en
personbega drab eller vold eller torsesherpI mod en øf barnets ilæi llieste. SærtJst
IMs den. som den formodede forbrydelse erbegletImod. erbarnets farældn! eller
næI ..h!Ste. somefterbarnetsopfattelsesIMle have en beskyttende rolle aver far
barnet.
lJanset om den mistænkteeren af barnets nænneste etlere). erdet ensærlJststor
be\astrqJ far barnet.iltselin fa...ldIr eUerenaf barnetsnærmeste blive udsatfar
cnbeUervold ellerforYgherpA. Dlrfarber betkløe\Senom.lltdenmlst..ikbiskal
være enafpersonens nærmeste. udtaps.
Om loven:
Ad !i 340 a:
Det arbefales. at !i340il, sile. l. 2). b) andresfra
03.0.2015
SlIp Jr," 21115·_4
Dok n'. 80895'
..............
lA.,. r , ....WJftIb
.." ,.
rnn.p...
~
...._A9
"'III....
1U.(·l99)3UOæl
·.(·l!!IID"...
E-moI._"
www.....a!
SIde 11/2
•
O§ S6. stk. t eller§ S8. 1. pkt. ,/ct'tMaIlov fOl' Granlond./worp8'StlMrJ ellerIII af
demes nærmesteer f~. og den. derermlslænkt ereno,~
nærmeste"
ti
o§ S6, stk. 1
. eller§ SS. l plet.. ,krtnl/lOllDv forGranlond. hverP/!fSonet'Ielleren af
dennes nartm6te er fonnttetO
Med venUslilsen
På vegne af DetSodal. Ankenævns 5ekretBrfat
~./ ~...-?-­
~ CIlJ ~c..--
Frederfc Rlndt Hansen
JurIst
5Ido201'2
Fra:
Sendt:
111:
Hans Jørøen Engbo (HJE@krlmlnalforsorøen.gl,
14. Jun 2015 01:03
Justltsmlnlsterlet
Side l af l
Emne: Høringssvarfra Krlmlnalforsorøen IGrønland -Ingen bemærkninger
Til Justitsministeriet
KrlmfnalfO/"SOl'&eR IGrenland har Inzen bernzrlcnlncor tlIlovudkastet.
Inusslarnersumlk Inuulluarlt I Med ven"e hilsen
Hans Jøreen EnCbo
Direktør
Bi s =1;1 •••~
1
8
''''
KRIMINALFORSORGEN I G..0NLAND
HDVEDKONTOftiT
Aqqulln.rsu.q 4, Postboks 369
3900 Nuuk· GR0NLAND
Tel.fon: +299 34 Il IO
Dlrekt.: +2993483 19
Mobil: +299 S4 89 94
www,lcrlmlnalfpnQrc·p,c'
Fra: Justitsministeriet CmaH!D:tmOkn.dkl
Sendtl3. juli 2015 09:54
1111 pnI!!Opolt!.c!k: r!gsadyokaI!mpantcl.dk: WoOnpk.g!: nllslpCllnBslp·gl: mloOmlo.gl:
lLllrugelGruppeKIF_Nuuk; lat,dsJI!lCI!domsll!!.g!; kInukokaO!ra!!!!koI!a.g!; na!aIoIDg!!!ennet,!!I; srgO!!du.g!:
DS8nuna..Jaw.gl: InfoOhumanrfghtgl; ftepl20PPRti'dki ogHtIOpoflf,gI; æorem,qI; sti! MnCn;pog.ql;
syftJkOnanog,gl; mwlnbwgCpgmtnnet'ol; 1ettefDmlbb.q(
Cc Ketllbjøm Hertz
Emne, Høring - 2015-731-11053
Se venligst vedhæftede filer
Med veni. hilsen
Is
F;elles service
Slatsholmspde 10
1216Ktbenhavn K
Tlf.: 72268400
wwwJYStitsmJnlstedet.dk
Imelm.dk
hnp:/IJOlvs3 l9/sjdcp09p/getdocumcnusp?errTempJatc-enorDescription.txt&sy5lc... 0S-08-20IS
Justitsministeriet,
Straffekontoret
All: Morlen Holland Heide
louIo FiIiM••aoolfi>u1 ~,_" 5I:"".:iIOQQ"gm
GI_, Rrd for W".ale~
Nuuk,11.august2015
Høringssvar vedr. udkast tit forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(VIdeoafhørIng af børn og unge I krlmlnalsager m.v.)
Grønlands Råd for Menneskerettigheder har gennemgået ovennævnle udkast til ændring samt
baggrunden for ændringsforslaget.
Grønland Råd for Menneskerettigheder skal Indledningsvis bemærke, at forslaget hilses
velkonvnen. Forslaget ses at balancere hensynet Ul bevlsumldde\barheden i kriminalsager og den
slgtedes/tilteltes rettigheder overfor hensynet til bøm og personer med en alvorlig psykisk lidelse
eller væsentlig funktionsnedsæUelse i en meget vanskelig sHuation.
Rådet bemærker endvidere, at forslaget bygger på det danske streffelovsudvalgs betænkning nr.
155412015 om videoafhørIng af børn og unge I straffesager, og at Danmarks, og dermed også
Grønlands, Internationale forpligtelser på området er Indgået I overvejelseme.
Rådet vII dog opfordre Iii, at man ved væsenlllge ændringer I retsplejeloven for Grønland forsøger
at lave tilægsbetænkninger eller bruger en anden fremgangsmåde, hvorved personer med indsigt I
grønlandske forhold kunne bidrage til grundlaget for ændringerne, før lovforslaget er udformet.
Konkret skal Rådet bemærke, at det forekommer yderst vIgIlgt, at alle relevante aktører I
retsvæsenet koordinere Indsatsen lokalt for at undgå langsommelig sagsbehanding. Det bør
tilstræbes, al sagsbehandlingstiden er så korl som mulig i denne sagslype, eventuelt ved
fastsættelse af nogle vejledende tidsfrister i lovgivningen eller på anden vis.
Rådet skal også bemærke, at det endnu er uk/ari, hvorvidt blslandsblsldderordnlngen I Grønland
(retspleJelovans § 333) fungerer eller hensigten. Blsldderordnlngen må anlages at være væsenllig
I forbindelse med vIdeoafhørInger af bøm I denne type sager.
Endelig skal Rådet tilslutte sig, at kredsdommeme bRver repræsenteret I Rådet for Grønlands
Relsvæsen.
1
,... .,
R.IGSADVOKATEN
Juslitsminislerict
AdminislJlIuonsafdelingen
MiniSlersemlBriaI og kommunikalion
SlotshoJmsgade IO
1216 København K
DATO , o...gu.' 20 IS
JOURNAL NR.
R"·2015·'.I·OOII
...U ..'all' u. , ..u ../."nll
SADSBEHANDLER. PLM
Ved b",v af 3. juli 20lS (sogsnr. 2015-731-00(3) har Juslitsminisleriel anmodel bl.L
Rigsndvoknlen og Polilimesle",n i Glllnland om en udtalelse vedrø",ndc Udkasl III
rorslag lil lov om ændrin. af den grønlandske retsplejelov (Videoafhøring af børn OS
unge i slr1lrresager m.v.).
Jeg skal i den forbindelse bemærke. Il Polilirne5leren i Orønland over for mig har op·
lysl. al udkaslel ikke giver anledning lil bemærknin",r. samt al udknSlelligelcdes i1dee
giver Rigsadvokalen anledning Iii bemærkninger.
RIDSADVOKATEN
FREDERIKSHOl.M$ KANAl. tf
1220 KDSEHHAVN K
TELEFON 72 II la 00
FAX 72 al ,o 04