Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds-
og
Ældreudvalget
2015-16
L
44
Bilag
1
Offentligt


Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs orientering fremsendes vedlagte hørings-
notat og høringssvar angående L 44 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og
lov om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 5. november 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsnr.: 1407030
Dok. nr.: 1787339
Sundheds- og ældreministeren
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 44 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af sundhedsloven og lov om social-
tilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen).
1. Høring over lovforslaget
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden den 11. august 2015 til den 8.
september 2015 hos følgende:
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Alkoholfagligt Forum, Alkoholpolitisk Landsråd, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Center
for Rusmiddelforskning, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Datatilsynet,
Embedslægeforeningen, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygeple-
je, FOA, Foreningen af Kommunalt ansatte læger, Foreningen af Kommunale Social- Sund-
heds og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frederiksberg Kommune, Hjørring Kommune,
Holbæk Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KFUM’s sociale arbejde, Kirkens
Korshær, KL, LOS – De private sociale tilbud, Landsforeningen af Væresteder (LVS), Lands-
foreningen for Socialpædagoger (LFS), Lægeforeningen, Patientforeningen, Patientom-
buddet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark
(SBH), Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark (SVID), SAND – De Hjemløses
Landsorganisation, Silkeborg Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund.
Derudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen,
www.borger.dk.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget indholdsmæssige høringssvar fra:
Ankestyrelsen, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,
KFUM’s Sociale Arbejde, KL, LOS – De private sociale tilbud, Lægeforeningen, Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst.
Herudover har Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark samt Blå Kors Danmark afgivet
høringssvar uden at være på listen over høringsparter.
Følgende har svaret, at de henholder sig til tidligere høringssvar afgivet i forbindelse med
høring af et tidligere lovudkast:
Fonden Lænke-ambulatorierne og SAND – De Hjemløses Landsorganisation. Socialtilsyn
Nord, Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst henviser til et fælles høringssvar fra de fem soci-
altilsyn.
Følgende har svaret, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Institut for Menneskerettigheder.
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPDPT
Koordineret med:
Sagsnr.: 1407030
Dok. nr.: 1782234
Dato: 5. oktober 2015
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar, som vedlægges i
kopi. Ministeriets kommentarer er anført i kursiv.
2. Generelle bemærkninger
Generelt gives der i høringssvarerne udtryk for, at det er meget positivt, at der med lov-
forslaget lægges op til en mere systematisk og obligatorisk godkendelses- og tilsynsord-
ning med alkoholbehandlingssteder ved at udvide socialtilsynenes anvendelsesområde til
at omfatte alkoholbehandlingssteder. Der gives udtryk for, at initiativet kan være med til
at kvalitetssikre alkoholbehandlingen og sikre ensartethed i kommunernes tilsyn med
alkoholbehandlingen.
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at de ser en række potentielle ud-
fordringer, såfremt tilsynet med alkoholbehandlingssteder overgår til socialtilsynene, men
støtter ønsket om et grundigt og fagligt kompetent tilsyn med alkoholbehandlingen. Blå
Kors og KFUM’s Sociale Arbejde bakker ligeledes op om ønsket om at øge kvaliteten i al-
koholbehandlingen og finder, at kvalitetsmodellen skal tilpasses alkoholbehandlingen.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Dansk Socialrådgiverforening og Blå Kors peger
på, at der findes mange behandlingssteder, som både behandler alkoholafhængige og
stofmisbrugere, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at socialtilsynene fremadrettet varetager
tilsynet med begge områder. Dette skyldes, at behandlingen deler mange karakteristika,
og mange alkoholafhængige også har et stofmisbrug eller omvendt.
3. Særlige bemærkninger
3.1 Frit valg, jf. lovforslagets § 1
Fonden Lænke-ambulatorierne antager, at det stadig er et krav, at et privat alkoholbe-
handlingssted skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kom-
munalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.
De fem socialtilsyn antager, at den nuværende praksis, hvor en indgået aftale mellem et
privat tilbud og mindst én kommune er en forudsætning for, at alkoholbehandlingssteder
kan indgå i den kommunale forsyning, ikke skal videreføres.
KFUM’s Sociale Arbejde og Blå Kors finder, at formuleringen ”For behandlingssteder, som
en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder endvidere, at behandlingsstedet
skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrel-
sens tilbud om alkoholbehandling” i det foreslåede stk. 6, i § 141 i sundhedsloven, bør
udgå. KFUM’s Sociale Arbejde og Blå Kors begrunder dette med, at kvaliteten på alkohol-
behandlingsstederne vil blive sikret via socialtilsynenes tilsyn.
Derudover bemærker KFUM’s Sociale Arbejde og Blå Kors, at de er bekymrede for, hvor-
vidt kommunerne vil ophæve samarbejdet med gode private aktører.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at det gældende krav, hvor et privat behandlingssted
skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens
tilbud om alkoholbehandling, bør videreføres. Ministeriet vurderer fortsat, at socialtilsy-
nets godkendelse og løbende driftsorienterede tilsyn vil være medvirkende til at sikre kvali-
teten på alkoholbehandlingsstederne. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at kommunerne
har behov for fortsat økonomisk styring af området, hvilket er afgørende for kommunernes
budgettering og en samlet plan for indsatsen.
3
De gældende regler vedrørende kravet om en aftale med minimum én kommune viderefø-
res således for private alkoholbehandlingssteder, mens der med lovforslaget indføres en
godkendelses- og tilsynsordning for såvel kommunale som private alkoholbehandlingsste-
der.
Borgerne vil fortsat frit kunne vælge ambulant alkoholbehandling blandt kommunale alko-
holbehandlingssteder og private alkoholbehandlingssteder, der har en aftale med mini-
mum én kommune. Lovforslaget vil have den konsekvens for både kommunale og private
behandlingssteder, at stederne skal godkendes af socialtilsynet for at være omfattet af
reglerne for frit valg.
Med lovforslaget ændres der ikke ved reglerne for frit valg, hvorfor kommunerne med
lovforslaget vil have de samme muligheder for at hjemtage den ambulante alkoholbehand-
ling som i dag. Det var ikke en del af satspuljeaftalen for 2015-2018, at reglerne for frit
valg skulle udvides.
Sundheds- og Ældreministeriet skal endvidere bemærke, at der tidligere har optrådt be-
handlingssteder, som ikke har været en del af det kommunale alkoholbehandlingstilbud,
på Tilbudsportalen. Der har således været tvivl om, hvilke behandlingssteder der er omfat-
tet af fritvalgsordningen. Med lovforslaget gøres det nemmere for borgerne at få et over-
blik over, hvilke behandlingssteder der er omfattet af fritvalgsordningen, idet alle behand-
lingssteder, der optræder på Tilbudsportalen, vil være omfattet af fritvalgsordningen.
3.2 Fagligt grundlag og koordination, jf. lovforslagets § 1
Ankestyrelsen bemærker, at det fremgår af forslag til § 141, stk. 5, i sundhedsloven, at
socialtilsynet ved godkendelse og driftsorienteret tilsyn skal benytte sig af den aktuelt
bedste faglige viden om metoder og indsatser. Ankestyrelsen foreslår i den forbindelse, at
dette også tydeliggøres i lov om socialtilsyn, da det vedrører socialtilsynets forpligtigelser.
Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst fremhæver alle, at formuleringen
”Socialtilsynet skal ved godkendelse og driftsorienteret tilsyn benytte sig af den aktuelt
bedste faglige viden om metoder og indsatser” i det foreslåede stk. 5, i § 141 i sundheds-
loven, bør udgå af lovforslaget. Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og LOS –
de private sociale tilbud fremhæver, at det er et grundlæggende princip i socialtilsynenes
tilsyn, at tilbuddene som udgangspunkt har metodefrihed, og at socialtilsynene fører tilsyn
med de anvendte metoder og indsatsers effekt.
KL undrer sig endvidere over, at formuleringen er mere omfattende end socialtilsynenes
aktuelle opgave i forhold til de sociale tilbud og mener, at formuleringen kan skævvride
opgaven mellem forskellige tilbud.
De fem socialtilsyn og Ankestyrelsen påpeger, at det er vigtigt, at der sker en afklaring af
ansvarsfordelingen mellem henholdsvis socialtilsynene og Sundhedsstyrelsen, så der ikke
opstår tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret. Dansk Socialrådgiverforening under-
streger ligeledes, at det er vigtigt, at der fremadrettet finder en koordinering sted mellem
socialtilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn, så der ikke foregår unødigt dobbeltarbejde.
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at kvalitetsmodellen under lov om
socialtilsyn har sit udgangspunkt i serviceloven og derfor i overvejende grad omhandler
dag- og døgntilbud. Fonden påpeger, at Lænke-ambulatorierne er et ambulant frit-valgs-
tilbud under sundhedsloven. I forlængelse heraf påpeger Fonden en lang række indikato-
rer i kvalitetsmodellen, som findes irrelevante.
4
I forhold til ønsket om at lade formuleringen ”Socialtilsynet skal ved godkendelse og drifts-
orienteret tilsyn benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser”
udgå, skal ministeriet bemærke, at det med formuleringen er ønsket at præcisere, at der
på alkoholområdet findes evidens for, hvilke behandlingsformer der har effekt. Denne
evidens bør socialtilsynet og de tilsynsførende kende til.
I forhold til kommentaren om et brud på princippet om tilbuds metodefrihed fra Socialtil-
syn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og LOS – de private sociale tilbud skal ministeriet
bemærke, at der ikke er tale om et brud på kvalitetsmodellens principper. Kvalitetsmodel-
len stiller ikke krav til anvendelse af specifikke metoder, men i stedet til resultater og ef-
fekt. Socialtilsynet vil således ikke kunne afvise et behandlingssted blot fordi, at behand-
lingsstedet ikke anvender en af Sundhedsstyrelsen anbefalet, evidensbaseret metode, hvis
behandlingsstedet kan påvise, at den valgte metode skaber de ønskede resultater for bor-
gerne.
I forbindelse med en godkendelses- eller tilsynsproces skal socialtilsynet imidlertid bidrage
til at fastholde og udvikle kvaliteten på behandlingsstederne. Det er derfor vigtigt, at tilsy-
net kan udfordre tilbuddene på f.eks. deres behandling af borgerne, hvorfor det er afgø-
rende, at socialtilsynene ved godkendelse og driftsorienteret tilsyn benytter sig af den
aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens vej-
ledninger og retningslinjer.
Ministeriet finder ikke, at formuleringen i det foreslåede stk. 5, i § 141 i sundhedsloven, vil
skævvride opgaven mellem forskellige tilbud. Det fremgår således allerede af § 1 i lov om
socialtilsyn, at formålet med loven skal opnås gennem ”systematisk, ensartet, uvildig og
faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn
med tilbuddene”. Det fremgår endvidere af vejledning til lov om socialtilsyn, at ”Tilsynene
skal i deres varetagelse af opgaven bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbudde-
ne, herunder udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, behandling af borgerne
og deres styringsmæssige forhold som f.eks. økonomien.” Det ligger således allerede impli-
cit i kvalitetsmodellen, at der altid anvendes bedste aktuelle viden. Ministeriet mener ikke,
at en ”faglig kompetent varetagelse af opgaven” eller en udfordring af tilbuddene i forhold
til behandling af borgerne kan ske uden et forudgående kendskab til den aktuelt bedste
faglige viden om metoder og indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens vejledninger og ret-
ningslinjer.
Alkoholbehandlingsstederne omfattes af den kvalitetsmodel, som er en del af lov om soci-
altilsyn. Ikke alle kvalitetsmodellens aspekter er imidlertid lige relevante for alle tilbud,
ligesom kriterierne kan få forskellig karakter i forhold til forskellige typer af tilbud. Kvali-
tetsmodellen, vejledning om lov om socialtilsyn og håndbog for tilsynsførende vil blive
tilpasset i forhold til godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingsste-
der. Herudover vil vejledninger og retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen pege på
specielle opmærksomhedspunkter af relevans for socialtilsynets godkendelse og tilsyn med
alkoholbehandlingssteder.
I forhold til snitflader mellem socialtilsynene og Sundhedsstyrelsen følger det af god for-
valtningsskik, at socialtilsynet skal gøre rette myndighed opmærksom på uhensigtsmæssi-
ge forhold, hvis socialtilsynet kommer i besiddelse af informationer af betydning for denne
myndigheds tilsyn. Hvis socialtilsynet således bliver opmærksom på forhold, som falder
uden for tilsynets kompetence, eksempelvis uforsvarlig medicinhåndtering, skal socialtilsy-
net efter omstændighederne orientere Sundhedsstyrelsen med henblik på deres varetagel-
se af patientsikkerheden. Herudover vil Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen
og Socialstyrelsen udarbejde et notat, der beskriver eventuelle snitfladeproblematikker.
5
Som det er beskrevet ovenfor er ikke alle aspekter af kvalitetsmodellen lige relevante for
alle tilbud, hvorfor ministeriet finder, at kvalitetsmodellen vil kunne anvendes på såvel
ambulante som dag- og døgntilbud. Ministeriet skal samtidig gøre opmærksom på, at
kvalitetsmodellen allerede anvendes i forbindelse med godkendelse og tilsyn med stofmis-
brugsbehandlingstilbud, som deler mange karakteristika med alkoholbehandlingssteder.
Det faktum, at Lænke-ambulatorierne er et ambulant frit-valgs-tilbud, ændrer ikke ved, at
flere af de indikatorer, som Fonden peger på er irrelevante, efter ministeriets opfattelse i
høj grad er relevante.
3.3 Behandling af personoplysninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 19
Lægeforeningen bemærker, at begrebet ”sundhedspersoner” i det nye stk. 3 i § 12 i lov
om socialtilsyn kan fortolkes for bredt, som det står i lovforslaget. Lægeforeningen ønsker,
at det præciseres, at begrebet ”sundhedspersoner” alene omfatter sundhedspersoner,
som er direkte tilknyttet behandlingsstederne.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at praktiserende læger
ikke vil være omfattet af det nye stk. 3, i § 12 i lov om socialtilsyn, idet de ikke er direkte
tilknyttet behandlingssteder omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn. Foreningen ønsker
at få præciseret, hvorledes loven afgrænser den kreds af sundhedspersoner, som ikke
anses for at være direkte tilknyttet behandlingssteder.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation peger på, at de er betænkelige ved, at socialtilsy-
nene i særlige tilfælde kan indhente personlige oplysninger om borgerne uden disses sam-
tykke.
Sundheds- og Ældreministeriet deler Lægeforeningens opfattelse af, at det nye stk. 3 i § 12
i lov om socialtilsyn kun skal omfatte sundhedspersoner, der er direkte tilknyttet et tilbud
omfattet af lov om socialtilsyn. Denne præcisering, hvor kun sundhedspersoner med direk-
te tilknytning til et tilbud omfattes af det nye stk. 3 i § 12 i lov om socialtilsyn, fremgår
allerede af lovforslagets specielle bemærkninger.
På baggrund af Dansk Psykolog Forenings bemærkning, skal ministeriet gøre det klart, at
der med ”direkte tilknyttet” menes personer, som udfører behandling eller andet arbejde
på behandlingssteder, der er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn. Det vil sige perso-
ner, som er under ansættelse eller anden kontrakt med behandlingsstedet. En privatprakti-
serende psykolog vil således kun være omfattet af det nye stk. 3, i lov om socialtilsyn, hvis
denne udfører arbejde for behandlingsstedet. En privatpraktiserende psykolog vil imidlertid
ikke være omfattet ved f.eks. at have henvist en borger til et givent behandlingssted.
I forhold til bemærkninger fra SAND – De Hjemløses Landsorganisation skal ministeriet
oplyse, at det for en eventuel videregivelse gælder, at der skal være proportionalitet mel-
lem de oplysninger, som socialtilsynet anmoder om, behovet for oplysningerne og hensy-
net til ikke at bebyrde behandlingssteder eller myndigheder unødigt. Derudover forudsæt-
ter videregivelse efter persondatalovens § 8, stk. 3, en konkret vurdering i det enkelte til-
fælde af, om videregivelsen kan finde sted. Når det således fastlægges, at behandlingsste-
derne skal videregive relevante oplysninger, betyder det, at oplysninger, der ikke er rele-
vante for socialtilsynets udførelse af det driftsorienterede tilsyn, ikke må indhentes eller
videregives.
Som det ligeledes fremgår af lovforslaget vil behandlingen af videregivne oplysninger, der
vedrører rent private forhold om en eller flere identificerbare personer, være omfattet af
6
persondatalovens §§ 5-8. I tilfælde, hvor borgeren efter § 141, stk. 5, i sundhedsloven væl-
ger at være anonym, kan der ikke videregives personhenførbare oplysninger.
3.4 Ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 1
Socialtilsyn Nord tager til efterretning, at ikrafttrædelsesdatoen er ændret fra 1. januar
2016 til 1. februar 2016. Socialtilsyn Syd finder, at ikrafttrædelsesdatoen bør fastsættes
under hensyn til sædvanlige indrettelsessynspunkter. Socialtilsyn Øst forventer, at ikraft-
trædelsesdatoen eventuelt rykkes afhængigt af, hvornår Folketinget vedtager lovforslaget.
Regeringen har fra 1. oktober 2015 er indført 2 årlige ikrafttrædelsesdatoer i Danmark,
således at lovforslag på lovprogrammet og bekendtgørelser, der sendes i høring herefter,
som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli, såfremt de har direk-
te konsekvenser for erhvervslivet.
Ministeriet finder, at lovforslaget har direkte konsekvenser for erhvervslivet, hvorfor ikraft-
trædelsesdatoen er blevet ændret fra den 1. februar 2016 til den 1. januar 2016.
3.5 Antal af tilbud, jf. bl.a. lovforslagets § 3, stk. 2
De fem socialtilsyn bemærker, at der er usikkerhed omkring, hvor mange alkoholbehand-
lingstilbud, der reelt er tale om. De fem socialtilsyn foreslår i den forbindelse, at der f.eks.
laves en negativ afgrænsning af, hvilke alkoholbehandlingssteder der er omfattet af lov-
forslaget, samt at der laves et fuldt og samlet overblik over alkoholbehandlingstilbud i
Danmark, inden opgaven overgår til socialtilsynene.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at lovforslaget kun omfatter alkoholbehand-
lingssteder, hvor der foregår behandling for offentlige midler. Ministeriet vil endvidere
sørge for, at der udarbejdes et samlet overblik over det antal alkoholbehandlingstilbud,
som omfattes af loven, inden opgaven overgår til socialtilsynene.
3.6 Implementeringsperiode, jf. lovforslagets § 3, stk. 3
KL bemærker, at det er urealistisk i forhold til socialtilsynenes igangværende opgaver, at
alkoholbehandlingssteder, der er optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræden, skal
godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2017. KL efterspørger
derfor en længere implementeringsplan.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det allerede fremgår af lovforslagets § 3, stk.
2, at alkoholbehandlingssteder, som var optaget på Tilbudsportalen ved lovens ikrafttræ-
den, skal godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1. februar 2018. Som
følge af ændringen af ikrafttrædelsesdatoen som beskrevet i høringsnotatets afsnit 3.4 vil
alkoholbehandlingssteder skulle godkendes inden den 1. januar 2018.
3.7 Kompetencer i socialtilsynene
Lægeforeningen bemærker, at socialtilsynene bør have adgang til lægefaglig vurdering af
behandlingsstedernes tilbud og processer. Desuden mener Lægeforeningen, at godken-
delse og tilsyn bør udføres med medvirken af personale med en autoriseret sundhedsfag-
lig uddannelse.
Dansk Socialrådgiverforening finder, at socialtilsynet skal være kvalificeret til at foretage
tilsyn med alkoholbehandlingssteder, hvorfor tilsynet bør besidde den nødvendige faglige
ekspertise inden for alkoholbehandlingsområdet.
7
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at socialtilsynet for at kunne vurde-
re et alkoholbehandlingssteds metoder, resultater og kompetencer bør oparbejde et vist
minimum af sundhedsfaglige kompetencer.
Det er en forudsætning for varetagelsen af opgaven med godkendelse og driftsorienteret
tilsyn at oppebære den nødvendige vifte af specialistkompetencer. Opgaven består i at
kontrollere, at borgerne behandles ordentligt, og at der ikke foregår snyd med eller mis-
brug af offentlige midler på behandlingsstedet. Men opgaven består ligeledes i at bidrage
til at fastholde og udvikle kvaliteten på behandlingsstederne. Det er vigtigt, at tilsynet kan
udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på
deres styringsmæssige forhold som f.eks. økonomien.
Hvert af de fem socialtilsyn besidder i dag ekspertise inden for jura, økonomi, viden om
målgrupperne i tilbuddene, pædagogik samt socialfaglig og tilsynsfaglig metode. Hvert af
de fem socialtilsyn vil fremover ligeledes skulle have faglig indsigt i sundhedsfaglige meto-
der, hvilket der er afsat økonomiske midler til.
3.8 Kompetencer på alkoholbehandlingssteder samt definition af indholdet af alkohol-
behandlingssteder
De fem socialtilsyn fremhæver, at lovforslaget af hensyn til socialtilsynenes mulighed for
at føre tilsyn med kvaliteten på alkoholbehandlingssteder bør suppleres med en hjemmel,
hvorefter ministeren kan udstede en bekendtgørelse, der fastlægger overordnede stan-
darder for indhold af alkoholbehandlingssteder.
De fem socialtilsyn efterspørger, at der skabes en højere grad af klarhed over forskellen
mellem dagtilbud og ambulante tilbud, idet det har betydning for den godkendelse, social-
tilsynene skal give.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at kvaliteten i forbindelse med såvel godkendel-
se som efterfølgende tilsyn vurderes ud fra kvalitetsmodellen inden for en række temaer,
herunder kompetencer.
Sundheds- og Ældreministeriet finder ikke, at der er behov for en bekendtgørelse, der fast-
lægger overordnede standarder for indhold af alkoholbehandlingssteder. Sundhedsstyrel-
sens vejledninger og retningslinjer udgør et kvalificeret vidensgrundlag, som vil blive be-
nyttet af socialtilsynene i forbindelse med godkendelse og det driftsorienterede tilsyn.
I publikationen ”Fællesindhold for registrering af alkoholmisbrugere i behandling” (Statens
Serum Institut, 2015) findes definitioner på henholdsvis ambulant-, dag- og døgnbehand-
ling.
3.9 Overensstemmelse med lov om socialtilsyn
KL bemærker, at lovforslaget lægger op til en skærpelse af kravene til socialtilsynenes
reaktion i forhold til, hvad der gælder i dag. KL er ikke enig i lovforslagets fortolkning af ”et
årligt tilsynsbesøg”.
Ændringerne i lov om socialtilsyn sker alene for at udvide anvendelsesområdet til at omfat-
te alkoholbehandlingssteder. Der er således ikke tilsigtet nogen skærpelse af socialtilsyne-
nes reaktion i forhold til, hvad der gælder i dag for øvrige tilbud. Det fremgår således alle-
rede i dag af § 7, stk. 3 i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet som led i det driftsorienterede
tilsyn skal besøge alle omfattede tilbud efter § 4 mindst én gang om året. Socialtilsynet
skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i det enkelte tilbud.
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at den besigtigelse, der finder sted i forbindelse
8
med godkendelse af behandlingssteder i perioden fra lovens ikrafttræden og indtil den 1.
januar 2018 indebærer, at der ikke skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger hertil, at begrundelsen herfor er, at
der ved godkendelsen foretages en indgående undersøgelse og en vurdering af tilbuddet.
Hvis der i løbet af perioden indgår oplysninger til tilsynet om bekymrende forhold i tilbud-
det, skal tilsynet altid tilrettelægge tilsynet herefter, herunder ved besøg i tilbuddet. Tilsva-
rende er gældende i forbindelse med overgangsperioden for regodkendelse af de sociale
tilbud i medfør af lov om socialtilsyn.
3.10 Antallet af tilsyn
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at det tilsyn og den kontrol, der
foretages med erhvervsdrivende fonde ikke er beskrevet på samme måde i erhvervsfonds-
loven og lov om socialtilsyn.
Fonden er endvidere bekymret for, om socialtilsynets vurderinger af fondens økonomi kan
”rumme”, at Lænke-ambulatorierne har en vedtægtsbestemt pligt til fx at udvikle kvalite-
ten af behandlingen og arbejde med forebyggelse og oplysning, idet dette kræver et vist
overskud på den løbende drift. Fonden Lænke-ambulatorierne nævner endvidere en be-
kymring for, om der med lovforslaget opstår et tilsynsvirvar på grund af for mange til-
synsmyndigheder.
LOS – De private sociale tilbud fremhæver, at der med lovforslaget vil være forskel på
antallet af tilsyn med henholdsvis kommunale og private alkoholbehandlingssteder. LOS –
De private sociale tilbud påpeger, at private alkoholbehandlingstilbud, i modsætning til
kommunale, er omfattet af sundhedslovens § 215 a, hvorefter de skal registreres ved
Sundhedsstyrelsen og underlægges et tilsyn hvert tredje år.
På baggrund af oplysninger fra Social- og Indenrigsministeriet deler Sundheds- og Ældre-
ministeriet ikke Fondens bekymringer. Social- og Indenrigsministeriet oplyser således, at
”Socialtilsynets særlige tilsyn med tilbud oprettet som fonde, som følger af lov om socialtil-
syn § 15, lægger sig indholdsmæssigt op ad det fondsretlige tilsyn med erhvervsdrivende
fonde, der ellers føres efter erhvervsfondsloven. Derudover skal socialtilsynet i deres god-
kendelses- og tilsynsvirksomhed lægge til grund, at tilbuddene, hvad enten de er organise-
ret som fonde eller på anden måde, har adgang til at varetage andre opgaver end den
rene tilbudsdrift. Det ligger i øvrigt ikke som et krav i lov om socialtilsyn, at et tilbud ikke
må generere overskud på driften.”
Som følge af ovenstående, samt den beskrevne koordination mellem socialtilsyn og Sund-
hedsstyrelsen under afsnit 3.2, finder ministeriet ikke, at der som følge af lovforslaget vil
opstå et tilsynsvirvar. Hvert tilsyn har et klart defineret formål, og hver sine specielle opga-
ver og særlige kompetencer.
Ministeriet skal bemærke, at dette lovforslag ikke ændrer ved Sundhedsstyrelsens tilsyn
efter hverken sundhedslovens § 215 eller § 215 a. Der er således tidligere truffet beslutning
om, at Sundhedsstyrelsen hvert tredje år, ifølge § 215 a i sundhedsloven, skal føre tilsyn
med private sygehuse, klinikker og praksis, herunder private alkoholbehandlingssteder. Der
vil således gælde de samme konkurrencevilkår mellem kommunale og private alkoholbe-
handlingssteder som før lovforslaget.
3.11 Finansiering
De fem socialtilsyn påpeger, at det er socialtilsynenes forståelse, at finansieringen i 2015
og delvist 2016 i vidt omfang sigter mod bl.a. udvikling af IT-systemet, tilsyn.dk, og organi-
9
satorisk og faglig kapacitetsopbygning på det sundhedsfaglige område. Det bemærkes
endvidere, at der på baggrund af, at alkoholbehandlingssteder ikke tidligere har været
underlagt tilsyn, forventes at medgå flere ressourcer til regodkendelser af alkoholbehand-
lingssteder end de ressourceforudsætninger, der er lagt til grund for de generelle DUT
forudsætninger for socialtilsynene. Derudover påpeger KL, at kravet om, at socialtilsynene
skal benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser, vil være
ressourcekrævende i løbende kompetenceudvikling af tilsynsførende.
De fem socialtilsyn påpeger endvidere, at der med den foreslåede takstfinansiering kan
opstå problemer i forhold til ambulante tilbud.
Herudover bemærker Ankestyrelsen, at ændringen af lov om socialtilsyn indebærer en
udvidelse af tilsynenes område til også at føre tilsyn med og godkende alkoholbehand-
lingssteder, hvilket må antages at generere flere klagesager og dermed medføre et øget
ressourceforbrug hos Ankestyrelsen.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at ministeriet i de økonomiske forudsætninger,
som tager udgangspunkt i de forudsætninger, der blev aftalt mellem Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KL i forbindelse med DUT-forhandlingerne
om lov om socialtilsyn, har taget højde for en udvikling af det relevante IT-system. Herud-
over har ministeriet som følge af, at alkoholbehandlingssteder ikke tidligere har været
underlagt tilsyn, afsat ekstra ressourcer, i forhold til de oprindelige DUT forudsætninger, til
regodkendelser af alkoholbehandlingssteder. Derudover er der afsat midler til ansættelse
af kompetent, kvalificeret personale eller efteruddannelse af allerede ansatte medarbejde-
re i socialtilsynene.
Med hensyn til problemer med den foreslåede takstfinansiering kan Sundheds- og Ældre-
ministeriet oplyse, at det allerede efter gældende regler fremgår af § 18, stk. 1, i bekendt-
gørelse om socialtilsyn, at taksten for henholdsvis godkendelse og tilsyn ”fastsættes som
generelle takster for hver af følgende størrelseskategorier:
1. Tilbud med 1-7 pladser.
2. Tilbud med 8-24 pladser.
3. Tilbud med 25-49 pladser.
4. Tilbud med 50 pladser og derover.”
Med pladser menes det antal pladser, tilbuddet er godkendt til, forstået som det antal
borgere, som tilbuddet har kapacitet til at have i behandling ad gangen.
Sundheds- og Ældreministeriet har været i dialog med Social- og Indenrigsministeriet og
har fået oplyst, at antallet af klager i 2014 har været meget begrænset. I betragtning her-
af, og set i lyset af, at ca. 130 alkoholbehandlingssteder, medfører en meget beskeden
udvidelse af det samlede antal tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, vurderes et eventuelt
øget ressourceforbrug i Ankestyrelsen at være marginalt.
3.12 Hjemmel i persondataloven
Datatilsynet har efterspurgt en række præciseringer i lovforslaget i forhold til hjemmels-
grundlaget i persondataloven og sundhedsloven.
Sundheds- og Ældreministeriet har taget Datatilsynets bemærkninger vedrørende præcise-
ringer i forhold til hjemmelsgrundlag til efterretning og har tilrettet lovforslaget, så der,
hvor det er relevant, henvises til det gældende hjemmelsgrundlag i persondataloven eller
sundhedsloven.
10
3.13 Inddragelse af borgere i forbindelse med godkendelse og tilsyn
SAND – De hjemløses organisation finder det meget relevant, at socialtilsynene skal ind-
hente relevant information og ved tilsynsbesøgene inddrage oplysninger fra ansatte og
borgere på behandlingsstedet. SAND – De hjemløses organisation mener dog, at det er
muligt at forbedre kvaliteten af socialtilsynenes vurdering ved godkendelse ved også her
at inddrage borgere i vurderingen.
Sundheds- og Ældreministeriet deler opfattelsen af, at det er vigtigt at inddrage borgerne,
da de er nærmest til at vide noget om kvaliteten af et tilbud. Ministeriet kan oplyse, at
socialtilsynene i medfør af § 7 i lov om socialtilsyn har en pligt til at høre ansatte, beboere
og pårørende (i det omfang beboerne selv ønsker det) i forbindelse med varetagelsen af
tilsynsopgaven.