Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Videoafhøring af børn og unge i straffesager) sendes vedlagt høringsnotat
og høringssvar vedrørende Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.
1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager, som lov-
forslaget bygger på.
Søren Pind
/
Lasse Boje
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 4. november 2015
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2015-731-0051
Dok.: 1770188
Retsudvalget 2015-16
L 43 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget
2015-16
L
43
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
Høringssvar vedrørende Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.
1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager
1. Høringen
Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af
børn og unge i straffesager har været i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, HK Landsklubben
Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Politiet, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Landsforeningen KRIM, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden, Justitia, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, KFUM's Sociale Arbejde, Børns Vil-
kår, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisatio-
ner, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Psykolog Forening, Foreningen af Speciallæger, BUPL, Danmarks
Lærerforening, Børn og Familier, KL, Børnehus Hovedstaden, Børnehus
Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Danske Regio-
ner, Offerrådgivningen i Danmark, Hjælp Voldsofre, Landsforeningen af
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsorganisationen mod Seksuelle
Overgreb, Joan Søstrene, Mødrehjælpen, Center mod Menneskehandel,
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 3. november 2015
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2015-731-0051
Dok.: 1760130
Retsudvalget 2015-16
L 43 Bilag 1
Offentligt
2
Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Landsforeningen for Volds-
ramte Kvinder og Børneteamet ved Rigshospitalets Center for Seksuelle
Overgreb.
Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra cand.psych og
specialist i psykoterapi Helene Almind Jansen, der har medvirket ved ud-
arbejdelse af Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgrebs notat om ud-
videt brug af videoafhøring af børn (bilag 1 til betænkningen).
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Rigspolitiet, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokat-
rådet og HK Landsklubben Danmarks Domstole har ikke bemærknin-
ger til betænkningen.
2.2. Anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen
Rigsadvokaten har deltaget i Strafferetsplejeudvalgets arbejde og kan til-
slutte sig den foreslåede udvidelse af videoafhøringsordningen, som er ud-
tryk for en afvejning af forskellige hensyn, der kan tale for og imod en ud-
videlse af anvendelsesområdet for ordningen.
Den Danske Dommerforening anfører, at en udvidelse af ordningen med
at videoafhøre børn bør ske under hensyn til princippet om bevisumiddel-
barhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar. Foreningen er re-
præsenteret i Strafferetsplejeudvalget, der har afgivet en enstemmig be-
tænkning. Foreningen kan tilslutte sig udvalgets forslag.
Det Kriminalpræventive Råd anser tiltag, som forbedrer vidners oplevel-
se af straffeprocessen, og som mindsker den psykiske belastning for børn
og unge, som positive, når sådanne tiltag ikke sker på væsentlig bekost-
ning af tiltaltes retssikkerhed.
Fra et forebyggelsesperspektiv anser Det Kriminalpræventive Råd det for
positivt, at anvendelsesområdet for videoafhøring af børn udvides til de i
betænkningen foreslåede aldersgrupper. Navnlig støtter rådet, at en hurtig
3
afhøring, som ikke skal gentages, giver grundlag for, at børnene og de un-
ge hurtigt kan lægge begivenheden bag sig og modtage den nødvendige
psykologiske eller anden behandling. Fra et kriminalpræventivt synspunkt
er dette særligt relevant med hensyn til at undgå en eventuel fremtidig re-
viktimisering, som i relation til bl.a. voldsforbrydelser og visse seksuelle
overgreb udgør et betydeligt problem.
En generelt forbedret oplevelse af og forventning til retssystemet hos vid-
ner kan ifølge Det Kriminalpræventive Råd bidrage til, at flere personer
anmelder den forbrydelse, de har været udsat for. Rådet anser en høj an-
meldelsestilbøjelighed for at være et centralt element i forebyggelsen af
kriminalitet, hvilket ikke mindst er tilfældet, fordi myndighedernes kend-
skab til såvel kriminalitetsudviklingen som særlige risikogrupper er afgø-
rende for, at der kan sættes ind med målrettede kriminalpræventive tiltag.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at Strafferetsplejeudvalgets
anbefaling og lovforslag er udtryk for en grundig og balanceret gennem-
gang og vurdering af tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar – herun-
der princippet om bevisumiddelbarhed – over for hensynet til at beskytte
barnet og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra
barnet.
Børnerådet anfører, at børn og unge, der har været udsat for eller har
overværet alvorlige forbrydelser, skal behandles skånsomt i mødet med
politi og retsvæsen. Sker dette ikke, kan barnets helbredelse være i fare. På
baggrund af Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgrebs notat til Straf-
feretsplejeudvalget (bilag 1 til betænkningen) anbefaler Børnerådet en for-
højelse af aldersgrænsen for anvendelse af videoafhøring i straffesager om
seksuelle overgreb fra de nuværende 12 år til 15 eller 16 år, sådan som
man har gjort i alle de andre nordiske lande.
Det glæder Børnerådet, at Strafferetsplejeudvalget anbefaler en udvidelse
af anvendelsesområdet for videoafhøring, så det også omfatter børn i alde-
ren 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold. Gene-
relt ville Børnerådet dog anse det for hensigtsmæssigt, at børn under 15 år
altid skulle have ret til videoafhøring uanset forbrydelsens karakter.
Ifølge Børnerådet er Strafferetsplejeudvalgets antagelse om, at forbrydel-
ser inden for familien er særligt belastende for barnet, formentlig generelt
korrekt, men konklusionen – at der så som udgangspunkt ikke kan video-
afhøres, når der ikke er tale om en nærtstående gerningsmand – tager ikke
4
tilstrækkeligt hensyn til barnet. Rådet understreger derfor, at der bør skøn-
nes konkret i hvert enkelt tilfælde, og at dette må fremgå tydeligt af be-
mærkningerne til et fremtidigt lovforslag.
Børnerådet anfører herudover, at Strafferetsplejeudvalget ikke lader til at
anbefale en udvidelse i forhold til tidligere retspraksis for så vidt angår ad-
gangen til efter en konkret vurdering af foretage videoafhøring af øvrige
børn under 18 år, hvor det hidtil har været vanskeligt at opnå tilladelse til
videoafhøring.
Børnerådet anerkender princippet om bevisumiddelbarhed, men håber, at
et eventuelt lovforslag på baggrund af betænkningen udformes med øget
forståelse for, at også unge i alderen 15-17, der efter Strafferetsplejeudval-
gets forslag som det helt klare udgangspunkt skal afgive vidneforklaring i
retten, kan have et berettiget behov for den beskyttelse, som videoafhøring
yder, og som kan veje tungere end princippet om bevisumiddelbarhed.
Børnerådet vurderer, at den faglighed, der muliggør en vurdering af bar-
nets psykiske udvikling og tilstand i forbindelse med afgørelser om video-
afhøring efter opsamlingsbestemmelsen, næppe hører til politiets og an-
klagemyndighedens særlige kompetenceområde. Et eventuelt lovforslag
bør derfor nærmere specificere kravene for denne vurdering, der må inklu-
dere fagpsykologisk bistand.
Børnerådet ønsker at henlede opmærksomheden på børnekonventionens
artikel 39, der forpligter staten til at træffe passende forholdsregler for at
fremme fysisk og psykisk helbredelse af et barn, der har været udsat for
overgreb, og at dette skal ske under forhold, der fremmer barnets sundhed,
selvrespekt og værdighed. Konventionens artikel 40 har efter Børnerådets
opfattelse heller ikke haft Strafferetsplejeudvalgets opmærksomhed og har
derfor ikke haft den betydning for resultatet, som Børnerådet kunne ønske.
Artiklen handler om børns møde med retsvæsnet som mistænkte eller an-
klagede, men de samme grundlæggende hensyn til børns sårbarhed og ret-
tigheder, der ligger bag bestemmelsen, gælder ifølge rådet også for børn,
der er vidner eller ofre for forbrydelser. Børnerådet bemærker her særligt,
at artiklen pålægger staten at ”sørge for at fremme indførelsen af love,
fremgangsmåder, myndigheder og institutioner, som er specielt tilpasset
børn…”.
5
Ifølge Børnerådet synes de danske forpligtelser på dette område ganske
klare, og rådet kan med disse kommentarer tilslutte sig betænkningens ho-
vedresultater.
Børns Vilkår er glade for den prioritering af området, som det omfattende
arbejde, der ligger forud for afgivelsen af betænkningen, er udtryk for.
Børns Vilkår er særdeles positiv over for udvalgets forslag om videoafhø-
ring af børn under 15 år. Børns Vilkår har modtaget henvendelser fra børn
og unge, der har været udsat for overgreb. De var nervøse for at skulle af-
give vidneforklaring i retten og havde svært ved at forstå den lange vente-
tid. Børns Vilkår finder dog, at børn under 15 år altid bør have ret til vi-
deoafhøring uanset forbrydelsens karakter. Det er belastende og i nogle til-
fælde direkte traumatiserende for børnene at skulle vidne.
I forhold til forslaget om adgang til at foretage videoafhøring af børn under
18 år efter en konkret vurdering så Børns Vilkår gerne, at man i stedet for
alder foretog en konkret vurdering af barnets modenhed og behov. Børns
Vilkår har forståelse for princippet om bevisumiddelbarhed, men mener, at
hensynet til barnets behov bør tillægges afgørende vægt i disse sager.
Børns Vilkår finder det positivt, at der flere steder i betænkningen er hen-
vist til, at der skal foretages en konkret vurdering af barnets behov. Børns
Vilkår mener dog, at det er af afgørende betydning, at disse vurderinger fo-
retages af personer, som er børnefagligt kompetente, hvilket ikke fremgår
konsekvent.
Red Barnet støtter Strafferetsplejeudvalgets anbefaling om, at anvendel-
sen af videoafhøring udvides til at omfatte børn under 15 år. Det er dog
Red Barnets holdning, at alle børn og unge under 18 år har ret til en særlig
skånsom behandling i retssystemet. Red Barnet anbefaler derfor, at mulig-
hederne for videoafhøring af børn og unge under 18 år efter den foreslåede
opsamlingsbestemmelse udnyttes mest muligt. I den forbindelse anbefaler
Red Barnet, at beslutninger om, hvorvidt opsamlingsbestemmelsen skal
anvendes, placeres i det tværfaglige team i børnehuset i stedet for hos poli-
tiet.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at overvejelserne
om en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet for videoafhøringsord-
ningen bør foretages med udgangspunkt i en afvejning af hensynet til be-
6
visumiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar over for
hensynet til at beskytte barnet eller den unge og hensynet til at opnå en
uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge. Foreningen
anfører dog, at hovedhensynet set med kommunale briller primært ligger i
at sikre omsorg for de børn og unge, der har været udsat for et overgreb,
eller som har været vidne til en forbrydelse begået mod en anden.
Foreningen er glad for forslaget om, at der altid skal kunne foretages vi-
deoafhøring af børn på op til 13-14 år i sager om seksualforbrydelser eller
vold begået inden for familien. Ligeledes tilslutter foreningen sig, at unge
op til 18 år skal kunne videoafhøres i særlige situationer, idet foreningen
vurderer, at dette er en forbedring i relation til beskyttelsen af den unge.
Dette skal ses i sammenhæng med, at en videoafhøring vil kunne foregå i
mere trygge omgivelser og dermed er en mere skånsom behandling af den
unge. En videoafhøring, der kan bruges som bevis under hovedforhandlin-
gen, sikrer også barnet eller den unge en mulighed for hurtigere at afslutte
eller komme i relevant behandling for eventuelt traumatiske hændelser.
KL er enig i Strafferetsplejeudvalgets anbefaling om udvidelse af videoaf-
høringsordningens anvendelsesområde. KL bemærker i den forbindelse, at
børn i den pågældende aldersgruppe allerede i dag er kendt i børnehusene.
Børnehus Hovedstaden støtter lovforslaget og anfører i den forbindelse,
at lovforslaget lige præcis vedrører børnehusenes målgruppe. Børnehus
Hovedstaden har via sit daglige arbejde med målgruppen kendskab til,
hvor belastende det kan være for børn over 13 år, der har været udsat for
vold eller seksuelle overgreb, at skulle vidne i retten – ikke mindst når
overgrebet er foregået i barnets nærmeste relationer.
Børnehus Hovedstaden forventer, at børnehuset, såfremt lovforslaget bli-
ver vedtaget, vil kunne spille en mere aktiv rolle i flere sager med større
børn i forhold til at kunne koordinere og følge dem. Børnehus Hovedsta-
den vurderer, at det forhold, at afhøringerne rent fysisk kommer til at fore-
gå i børnehuset, vil medføre, at børnehuset i højere grad kan hjælpe med at
koordinere og tilrettelægge mere skånsomme forløb for børnene.
Børnehus Midt anbefaler, at aldersgrænsen for videoafhøring af børn i
børnehusene forhøjes til 15 år på baggrund af følgende erfaringer: Børne-
huset betragter som udgangspunkt en 15-årig som et barn, der har behov
for at afgive forklaring i lokaler, som er ”indrettet med fokus på, at miljøet
skal være børne- og ungevenligt, så barnet eller den unge oplever omgivel-
7
serne som så trygge som muligt” (Kvalitetsstandarder for Børnehuse i
Danmark, side 11). Ved videoafhøring i børnehusregi får barnet eller den
unge mulighed for at afgive forklaring i en tryg ramme og undgå det pres,
det ofte er at møde op i retten. Det vil ydermere lette barnet eller den unge
for det psykiske pres, som det i det hele taget er at skulle fortælle detaljeret
om de ofte skamfulde og meget grænseoverskridende oplevelser i en mere
åben ramme i retten. Tidshorisonten for at planlægge og afvikle en video-
afhøring i et børnehus er væsentlig kortere end et tilsvarende forløb med
fremmøde i retten. Barnet eller den unge får inden for kort tid mulighed for
at afgive forklaring og får således bedre muligheder for at komme videre i
sit liv – i stedet for at skulle afvente, at sagen kommer for retten. Krise-
samtaler til barnet er lettere tilgængelige, når den samlede indsats foregår i
et børnehus. Rammen i et børnehus for afvikling af videoafhøringen er me-
re børne- og ungevenlig end en politistation. Hensigten med børnehusene
er så vidt muligt at samle indsatsen et sted – dette bør således også gælde
for børn og unge op til 15 år. Ved at videoafhøringen finder sted i et bør-
nehus, vil det her være muligt at komme i dialog med kommunens rådgi-
ver, hvilket vil fremme en beslutning om at sende/sikre at sagen kommer i
børnehuset.
Børnehus Sjælland ønsker generelt at støtte betænkningen og i lighed
med denne anbefale videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i børnehuse-
ne. Børnehus Sjællands erfaring med børn og unge viser – som betænknin-
gen også peger på – at videoafhøring i børnehusene er en mere skånsom
afhøringsform for barnet, ligesom kvaliteten af den efterfølgende krisein-
tervention øges med denne tidlige introduktion til et børnehus. Erfaringer
peger også allerede på, at den tværsektorielle udredning og samarbejdet
mellem myndighederne i sager, hvor et barn er afhørt i et børnehus, funge-
rer bedre til stor fordel for de involverede børn.
Børnehus Sjælland anfører herudover, at muligheden ifølge betænkningen
for afhøring i børnehusene af unge 15-17-årige fra et børnehusperspektiv
giver god mening, idet de unge ligeledes kan profitere af et miljø, der er
tilpasset unge, og muligheden for tidlig kriseintervention og koordinering
af det videre udredningsforløb. Børnehus Sjælland anbefaler derfor, at af-
høring af 15-17-årige, der har været udsat for overgreb, i langt højere grad
end hidtil foretages i et børnehus.
Offerrådgivningen i Danmark anfører, at Strafferetsplejeudvalgets for-
slag er et længe ventet initiativ, som Offerrådgivningen hilser velkom-
ment. Der er tale om børn og unge i en meget sårbar situation, og retssager
8
vil virke som en meget stor belastning for dem – ikke mindst, hvis sagen
skal behandles af to retsinstanser. Set i lyset af børnenes ofte forfærdelige
oplevelser vil det være ønskeligt, om aldersgrænsen som minimum fast-
sættes til 18 år. Offerrådgivningen kan derfor anbefale, at de i betænknin-
gen stillede forslag nyder fremme.
Hjælp Voldsofre kan genkende de reaktioner, der er beskrevet i notatet fra
Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb (bilag 1 til betænkningen),
og hilser det særdeles velkomment, at der i højere grad tages hensyn til
børn og unge, som er involveret i straffesager som forurettede eller blot
som vidner.
Hjælp Voldsofre støtter fuldt ud en udvidelse af brugen af videoafhøringer
og mener tilmed, at man kunne have overvejet at indføre en regel om vi-
deoafhøring af alle børn under 15 år uanset forbrydelsens karakter.
Ifølge Hjælp Voldsofre kan de samme hensyn til barnet, som taler for at
gennemføre videoafhøring i sager om incest, seksualforbrydelser eller fa-
milievold, efter omstændighederne tale for at gennemføre videoafhøring i
andre sager med personfarlig kriminalitet. Således som Strafferetsplejeud-
valgets forslag til en ny § 745 e i retsplejeloven er formuleret, vil børn i al-
deren 13-14 år kun kunne videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen,
hvis der efter en konkret vurdering er tungtvejende behov af samme karak-
ter, som der er i sager om seksualforbrydelser eller familievold. Der næv-
nes som eksempel en sag om ulovlig tvang eller menneskehandel, hvis sa-
gen konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet. Det kan imidler-
tid være en ganske vanskelig vurdering for politiet og anklagemyndighe-
den at skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en videoafhøring skal gennem-
føres på et ganske tidligt tidspunkt i sagens efterforskning og selvsagt på et
tidspunkt, hvor det reelt ikke vides, hvad barnet vil forklare, og således ik-
ke vides, hvor stærkt belastende hele sagen vil være for barnet.
Hjælp Voldsofre anbefaler derfor et større anvendelsesområde for opsam-
lingsbestemmelsen i den foreslåede § 745 e, stk. 1, nr. 3, end Strafferets-
plejeudvalget umiddelbart lægger op til. Det bør overvejes at fastsætte, at
det alene er barnets særlige beskyttelsesbehov og således hensynet til bar-
nets eller den unges personlige forhold, der skal tale for en videoafhøring,
altså uden skelen til en konkret vurdering af den potentielle forbrydelses
karakter. For mange børn og unge vil alene det forhold at være involveret i
en politimæssig efterforskning være særligt utrygt og belastende, uanset
forbrydelsens karakter. Det bør i udpræget grad tilstræbes, at afhøring
9
gennemføres hurtigt og så skånsomt som muligt med henblik på, at barnet
kan lægge det bag sig, og ikke skal afvente en kommende retssag. Det op-
nås kun, hvis afhøringen er optaget på video og kan afspilles i retten, og
barnet ikke behøver at møde i retten.
Ifølge Hjælp Voldsofre forekommer selve formuleringen af den foreslåede
§ 745 e i retsplejeloven med disse bemærkninger for så vidt forsvarlig, idet
de ”særlige omstændigheder” som anført i den foreslåede opsamlingsbe-
stemmelsen i § 745 e, stk. 1, nr. 3, bør uddybes i bemærkningerne, og ho-
vedreglen bør være, at der anvendes videoafhøring af alle børn under 15 år
i sager om personfarlig kriminalitet.
Hensynet til det forurettede barn/den forurettede unge bør ifølge Hjælp
Voldsofre vægtes højt i disse sager, hvilket vil stemme godt overens med
de EU-retlige forpligtigelser, som Danmark vil få, når og hvis direktivet
om seksuelt misbrug af børn (direktiv 2011/93/EU) og dele af offerdirekti-
vet (direktiv 2012/29/EU) skal inkorporeres i dansk ret.
Hjælp Voldsofre anfører i øvrigt, at man med interesse vil følge endnu en
forbedring af forurettedes retsstilling og øget hensyntagen til den særlige
sårbarhed, der notorisk følger af at være offer for en forbrydelse.
Joan-Søstrene er som udgangspunkt positive over for den foreslåede ord-
ning, der må ses som en styrkelse af forurettedes vilkår og retsstilling.
Særligt i tilfælde, hvor de forurettede er børn, helt unge eller psykisk skrø-
belige, vil muligheden for at undgå en indenretlig afhøring kunne være af
stor betydning. Som udvalget rigtigt fastslår, bør der ikke lægges unødige
hindringer i vejen for, at børn og helt unge hurtigst muligt kan komme sig
over overgrebet ved at modtage behandling uden samtidig at skulle afvente
fremmøde i en måske meget senere retssag, eventuelt endda i to instanser.
Mødrehjælpen anerkender det almindelige princip om, at bevisførelsen i
straffesager skal ske umiddelbart for den dømmende ret. Mødrehjælpen
finder det dog vigtigt, at dette princip kan fraviges, så der kan foretages
videoafhøring af børn og unge involveret i straffesager om seksuelle over-
greb, familievold mv., idet disse børn og unge kan være særligt belastede
og derfor være meget sårbare i forhold til afhøringer af politiet og frem-
møde i retssager.
Mødrehjælpen finder det positivt, at Strafferetsplejeudvalget foreslår at
udvide ordningen om videoafhøring til også at omfatte børn og unge på 13
10
og 14 år. Det er Mødrehjælpens erfaring, at også børn, som er ældre end
12 år, kan udvise meget alvorlige psykologiske symptomer efter at have
overværet vold i familien. Mødrehjælpen vurderer derfor, at flere i denne
gruppe af børn vil opleve lignende vanskeligheder ved afhøring af politiet
og fremmøde i en retssag, som Rigshospitalets Center for Seksuelle Over-
greb fremhæver om 13-15-årige børn, der har været udsat for seksuelle
overgreb (jf. bilag 1 til betænkningen).
Mødrehjælpen finder, at børn/unge fra 15 år og ældre som udgangspunkt
vil være bedre rustet end yngre børn til at håndtere afhøring af politiet og
fremmøde i en retssag. Mødrehjælpen anerkender ligeledes, at det er vig-
tigt, når det er muligt, fuldt ud at kunne opfylde princippet om, at bevisfø-
relse skal ske umiddelbart for den dømmende ret. Men det er også klart for
Mødrehjælpen, at selv børn/unge på 15-17 år kan være meget sårbare som
følge af oplevelser med vold i familien, hvorfor det er vigtigt også at kun-
ne tilbyde disse aldersgrupper videoafhøring.
Mødrehjælpen kan være bekymret for, at det med afsæt i Strafferetspleje-
udvalgets relativt bastante kriterier vil være meget få udsatte og sårbare
unge på 15-17 år, der har været udsat for eller vidne til overgreb, som vil
få tilbudt videoafhøring efter den foreslåede opsamlingsbestemmelse.
Mødrehjælpen anerkender, at det er politiet og anklagemyndigheden, som
beslutter, om der skal foretages videoafhøring af barnet eller den unge.
Mødrehjælpen vil dog gerne påpege, at det kræver stor børnesagkundskab
at opnå tilstrækkelig indsigt i vanskelighederne hos børn/unge, som har
været udsat for eller vidne til overgreb, hvorfor det kan være vigtigt, at po-
litiet og anklagemyndigheden er opmærksomme på at trække på børnesag-
kyndige vurderinger i forbindelse med beslutningen om videoafhøring.
Mødrehjælpen kan ikke ud fra betænkningen se, om politiet og anklage-
myndigheden er opmærksomme på at anvende børnesagkyndige vurderin-
ger – f.eks. i forbindelse med myndighedssamarbejdet i børnehusene –
men håber, at det er tilfældet, når der træffes beslutning om videoafhøring.
Mødrehjælpen anfører i øvrigt, at der er en tendens til et stærkt og primært
fokus på seksuelle overgreb mod børn og i mindre grad på de andre over-
grebstyper – både i Strafferetsudvalgets overvejelser i betænkningen og i
flere af de forhold i politiets praksis, som betænkningen henviser til. Mød-
rehjælpen ønsker i den forbindelse at understrege, at også børn, som har
været udsat for vold i familien, kan være alvorligt belastede, og Mødre-
11
hjælpen håber, at der i politiets praksis også er fokus på disse børns behov
for særlig beskyttelse i forbindelse med en straffesag.
Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Børneteamet, har med
glæde læst betænkningen og hilser anbefalingerne velkommen.
Børneteamet har i samarbejde med Børnerådet i 2013-2014 foretaget den
undersøgelse af børn og unges oplevelser af at vidne i sager om seksuelle
overgreb, der er beskrevet i notatet optaget som bilag 1 til betænkningen. I
notatet anbefales det på baggrund af undersøgelsens foreløbige resultater
at forhøje den nuværende aldersgrænse for videoafhøring – gerne op til 18
år.
Børneteamet håber, at psykologfaglig eller anden børnesagkyndig eksper-
tise vil blive inddraget i forbindelse med den konkrete vurdering af, om
særlige omstændigheder taler for at videoafhøre børn og unge, der ikke er
omfattet af den gruppe, som efter Strafferetsplejeudvalgets forslag altid vil
kunne videoafhøres. Børneteamet håber endvidere, at et eventuelt lovfor-
slag på baggrund af betænkningen udformes med forståelse for de 15-17-
åriges sårbarhed, når der er tale om seksuelle overgreb begået mod dem
indenfor den nære familie.
Cand.psych og specialist i psykoterapi Helene Almind Jansen finder
det glædeligt, at Strafferetsplejeudvalget anbefaler en udvidelse af anven-
delsesområdet for videoafhøring.
Helene Almind Jansen anfører endvidere, at muligheden efter gældende ret
for efter en konkret vurdering at videoafhøre børn, der er 13 år eller ældre,
sjældent anvendes i praksis, da denne vurdering overvejende foretages af
politiet. Det anbefales derfor, at vurderingen fremover skal foregå i samråd
med børnepsykologer og børnesagkyndige ved regionernes børnehuse.
Helene Almind Jansen peger herudover på, at resultaterne af Rigshospita-
lets Center for Seksuelle Overgrebs og Børnerådets undersøgelser peger
på, at afhøringer af børn over 12 år foregår på politistationer i ikke-
børnevenlige omgivelser og til tider af politifolk uden særlig viden om af-
høring af børn. Flere børn udviser traumatiske reaktioner efter en afhøring
hos politiet. Det anbefales, at børn udsat for vold eller seksuelle overgreb
afhøres i regionernes børnehuse og dertil indrettede børnevenlige omgivel-
ser. Endvidere anbefales det, at børn op til det 18. år afhøres af en uddan-
12
net afhører fra politiet med særlig ekspertise i og viden om afhøring af
børn og unge.
Som anført under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger bør
spørgsmålet om udvidelse af anvendelsesområdet for videoafhøringsord-
ningen efter Justitsministeriets opfattelse foretages med udgangspunkt i en
afvejning af hensynet til bevisumiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at
varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet eller den unge
og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra den
pågældende.
Justitsministeriet finder efter en samlet afvejning af disse hensyn grundlag
for at udvide anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen i overens-
stemmelse med den model, som Strafferetsplejeudvalget har foreslået. Ef-
ter ministeriets opfattelse bør udvidelsen af hensyn til det grundlæggende
princip i dansk strafferetspleje om bevisumiddelbarhed begrænses til til-
fælde, hvor hensynet til at beskytte barnet eller den unge er særligt tungt-
vejende.
Det foreslås således, at der som noget nyt altid skal kunne foretages vi-
deoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, in-
cest eller vold inden for familien, jf. pkt. 3.2.1.3 og 3.2.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Herudover foreslås det som nævnt under pkt. 3.2.1.4 og 3.2.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, at der efter en konkret vurdering skal
kunne foretages videoafhøring af øvrige børn og unge under 18 år.
Ved valget af en aldersgrænse på 18 år for den foreslåede opsamlingsbe-
stemmelse lægger Justitsministeriet ligesom Strafferetsplejeudvalget bl.a.
vægt på, at dette svarer til den almindelige myndighedsalder, hvor lovgiv-
ningens øvrige rettigheder og pligter normalt indtræder. Det bemærkes, at
der efter lovforslaget i overensstemmelse med hidtidig praksis vil kunne
foretages videoafhøring af personer på 18 år eller ældre med en alvorlig
psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis særlige omstæn-
digheder taler for, at den pågældende ikke vil være i stand til at afgive for-
klaring i retten, jf. pkt. 3.2.1.5 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Udgangspunktet vil være, at børn i alderen 13-14 år i andre sager end sa-
ger om seksualforbrydelser, incest eller familievold samt unge i alderen
13
15-17 år skal afgive forklaring i retten. Der vil kun kunne foretages video-
afhøring af sådanne børn og unge, hvis særlige omstændigheder taler her-
for.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, bør efter Justitsmini-
steriets opfattelse bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art, om-
stændighederne ved forbrydelsen og barnets eller den unges personlige
forhold, herunder alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoafhøring
bør anvendes, hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må anta-
ges, at barnet eller den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil kunne
imødekommes ved, at der foretages videoafhøring, der kan anvendes som
bevis i retten, frem for at barnet eller den unge skal afhøres under hoved-
forhandlingen. Kriterierne for den konkrete vurdering er nærmere beskre-
vet under pkt. 3.2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-
mærkningerne til § 1, nr. 5 (forslag til § 745 e, stk. 1), for dels børn i alde-
ren 13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser, incest eller
familievold, dels unge i alderen 15-17 år.
Der lægges således med lovforslaget op til, at der skal kunne foretages vi-
deoafhøring i tilfælde, hvor der efter disse kriterier kan siges at være et
særligt tungtvejende hensyn til at beskytte barnet eller den unge.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det foreslåede anvendelsesområde
udtryk for den rette afvejning af de ovennævnte modsatrettede hensyn.
Det bør efter Justitsministeriets opfattelse være politiet og anklagemyn-
digheden, som træffer beslutning om, hvilke efterforskningsskridt der skal
foretages under behandlingen af en straffesag, herunder om der skal fore-
tages videoafhøring.
Politiet og anklagemyndigheden vil således efter de ovennævnte kriterier
skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger et særligt tungt-
vejende hensyn til at beskytte børn og unge under 18 år, som formodes at
have været udsat for eller vidne til en forbrydelse.
Vurderingen vil skulle foretages under inddragelse af såvel oplysningerne
om den formodede forbrydelse som oplysningerne om barnets eller den
unges personlige forhold, herunder eventuelle børnesagkyndige vurderin-
ger eller øvrige oplysninger fra de sociale myndigheder mv.
14
Som anført under pkt. 3.2.1.4 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger opfylder det foreslåede anvendelsesområde for videoafhøringsord-
ningen efter Justitsministeriets opfattelse kravene i bl.a. EU-direktiverne
om seksuelt misbrug af børn (direktiv 2011/93/EU), menneskehandel (di-
rektiv 2011/36/EU) og beskyttelse af ofre (direktiv 2012/29/EU). Disse di-
rektiver er dog omfattet af Danmarks retsforbehold og er derfor ikke bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse her i landet.
Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse endvidere i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s bør-
nekonvention.
2.3. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis og an-
dre processuelle spørgsmål
Hjælp Voldsofre finder det hensigtsmæssigt, at der fastsættes en frist på
fire uger for en forsvarers mulighed for på vegne af mistænkte eller sigtede
at fremsætte protest mod, at en videoafhøring afspilles som bevis i retten.
Hjælp Voldsofre tiltræder for så vidt også, at retten træffer afgørelse på
baggrund af indlæg fra forsvarer og anklagemyndighed. Der bør dog åbnes
mulighed for eventuelle bemærkninger fra barnets eller den unges bi-
standsadvokat, idet bistandsadvokaten har deltaget i den indledende afhø-
ring og i mange tilfælde efterfølgende har haft en kontakt med den, som
barnet opholder sig hos; det være sig en forældremyndighedsindehaver el-
ler kommunen ved en (midlertidig) anbringelse af barnet. Dette vil stemme
godt overens med Strafferetsplejeudvalgets opfordring til, at bistandsadvo-
katen så tidligt som muligt forbereder barnet på, hvordan forløbet i retten
kan forventes at blive (betænkningens side 166).
Ligeledes bemærker Hjælp Voldsofre i relation til bistandsadvokatens rol-
le, at det bør overvejes, om bistandsadvokaten i samarbejde med bar-
net/forældremyndighedsindehaveren/den person, der under sagen har bar-
net i sin varetægt, under helt særlige omstændigheder skal kunne kræve en
genafhøring af barnet. Det må antages, at bistandsadvokaten på barnets
vegne kan fremsætte anmodning om en genafhøring, hvorefter det vil være
politiet og anklagemyndigheden, der afgør, om en genafhøring skal finde
sted. Hvis der gives afslag herpå, har bistandsadvokaten/barnet ingen mu-
ligheder for at få afprøvet relevansen og det rimelige i en eventuel genaf-
høring. Heroverfor står, at forsvareren på vegne af mistænkte/sigtede har
mulighed for at kræve en genafhøring. Såfremt politiet/anklagemyndighed-
15
en afslår en genafhøring, kan dette spørgsmål indbringes for retten. I disse
sager er det således i dag sådan – hvilket der ikke i betænkningen er fore-
slået nogen ændring af – at barnets advokat/bistandsadvokaten ikke har
nogen processuelle beføjelser.
I lyset af det i notatet fra Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb
(bilag 1 til betænkningen) anførte om, at flere afhøringer ikke nødvendig-
vis er belastende for et barn, men tværtimod kan være særdeles relevant i
de situationer, hvor et barn har været udsat for længerevarende seksuelle
overgreb, bør der ifølge Hjælp Voldsofre indrømmes bistandsadvokaten
som repræsentant for barnet/den unge mulighed for at fremsætte begæring
om genafhøring af barnet og mulighed for at opnå en retlig afgørelse af
dette spørgsmål, såfremt sagens parter modsætter sig dette. Dette vil være
en afvigelse fra det sædvanlige udgangspunkt om, at en forurettet i en
straffesag ikke har mulighed for at foreslå særligt bevis optaget. Imidlertid
må den mistænkte/sigtede og efter omstændighederne senere tiltaltes inte-
resser være tilstrækkeligt varetaget ved det helt sædvanlige udgangspunkt
om den fri bevisbedømmelse, som retten i alle tilfælde vil foretage ved den
endelige hovedforhandling.
Som anført under pkt. 3.4.1.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger vil en person, som politiet ønsker at afhøre, og som mener, at be-
tingelserne for videoafhøring er opfyldt, kunne anmode politiet om, at af-
høringen gennemføres som en videoafhøring. I den forbindelse vil en even-
tuel bistandsadvokat kunne bistå den pågældende. Det samme vil efter Ju-
stitsministeriets opfattelse gælde med hensyn til spørgsmålet om genafhø-
ring. Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring eller
genafhøring, vil imidlertid skulle træffes af politiet og anklagemyndighe-
den.
Justitsministeriet finder ikke grundlag for at indføre adgang for en person,
som politiet og anklagemyndigheden beslutter ikke at videoafhøre eller
genafhøre, eller dennes eventuelle bistandsadvokat, til at indbringe
spørgsmålet for retten.
Det skyldes, at adgangen til at indbringe spørgsmål for retten om, hvilke
efterforskningsskridt og hvilken bevisførelse der skal finde sted i en straf-
fesag, efter Justitsministeriets opfattelse bør forbeholdes sagens parter.
Forurettede og andre vidner er efter et grundlæggende princip i dansk
strafferetspleje ikke parter i straffesagen.
16
Det bemærkes, at den pågældende eventuelt vil kunne klage over politiets
og anklagemyndighedens beslutning om at undlade at foretage videoafhø-
ring eller genafhøring. En sådan klage vil i første omgang skulle indgives
til politidirektøren i den pågældende politikreds. Politidirektørens afgørel-
se vil kunne påklages til den regionale statsadvokat efter retsplejelovens §
101, stk. 2, hvorefter statsadvokaterne fører tilsyn med politidirektørernes
behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af
politidirektørerne vedrørende strafforfølgning.
2.4. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring
Red Barnet støtter en praksis, der er mere åben for genafhøring af barnet,
hvor dette kan have betydning for en yderligere oplysning af sagen.
2.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til indholdet af betænkningen.
Styrelsen noterer sig, at der i forbindelse med den tidligere regerings ud-
spil ”En ungdom uden kriminalitet” fra april 2015 er afsat dels 1,5 mio. kr.
til at forhøje retternes driftsramme (øgede lønudgifter), dels 0,8 mio. kr. til
at forhøje udgifterne under fri proces-kontoen. Styrelsen kan på det fore-
liggende grundlag tilslutte sig denne vurdering af de økonomiske konse-
kvenser.
Rigsadvokaten bemærker, at videoafhøring er et ressourcekrævende efter-
forskningsskridt, som bl.a. er tidskrævende at planlægge og gennemføre
samt involverer mange aktører, herunder i forbindelse med selve afviklin-
gen af afhøringen. En udvidelse af videoafhøringsordningen må derfor
forventes at ville medføre merudgifter for politiet og anklagemyndigheden.
KL anfører, at en udvidelse af målgruppen for videoafhøring i børnehuse-
ne vil betyde et øget træk på børnehusmedarbejdere samt et øget pres på
børnehusenes videoafhøringsfaciliteter og øvrige faciliteter, f.eks. opholds-
og venterum. Endvidere anfører KL, at de kommunale sagsbehandlere i
forhold til børn og unge, der er omfattet af den foreslåede udvidelse af vi-
deoafhøringsordningen, som noget nyt skal deltage i afhøringer i børnehu-
sene og ikke på politistationerne, hvilket kan give de kommunale sagsbe-
handlere en længere transporttid i nogle sager. KL tager forbehold for den
ekstra ressourcebelastning, der er forbundet med disse opgaver.
17
Børnehus Hovedstaden forventer, at et øget antal videoafhøringer vil
medføre øget ressourceforbrug blandt børnehusenes medarbejdere, og hå-
ber, at dette tages i betragtning i forbindelse med implementeringen af lo-
ven i praksis.
Børnehus Midt gør opmærksom på, at en forhøjelse af aldersgrænsen for
videoafhøring vil betyde en stigning på 50 pct. i antallet af videoafhørin-
ger. Dette vil således afstedkomme et massivt øget arbejdspres i børnehu-
set og behov for at tilføre medarbejderressourcer – for både behandlere og
administration. Der vil derudover blive behov for mere plads dels til afvik-
ling af selve videoafhøringen, dels til venterum for omsorgspersoner,
sagsbehandlere, advokater mv.
Børnehus Sjælland oplyser, at kapacitetsudnyttelsen af videoafhøringsfa-
ciliteterne i Børnehus Sjælland viser, at der fortsat er ledig kapacitet, idet
der fra september 2014 til april 2015 har været i gennemsnit 12-13 ar-
bejdsdage pr. måned uden bookning. Det vurderes derfor umiddelbart, at
Børnehus Sjælland vil kunne rumme den øgede efterspørgsel på videoaf-
høringslokale og monitorrum. Til gengæld vil Børnehus Sjælland blive ud-
fordret på øvrige faciliteter såsom vente- og opholdsrum for børn og unge
og deres omsorgspersoner. Dette baseres på erfaringer i Børnehus Sjæl-
land, hvor Midt- og Vestsjællands Politi af hensyn til egne ressourcer sam-
ler afhøringer på bestemte ugedage. Her oplever Børnehus Sjælland, at det
har givet et mærkbart ekstra pres på faciliteterne. Flere afhøringer vil des-
uden betyde et øget træk på børnehusmedarbejdere, som i henhold til gæl-
dende regler sidder med i monitorrummet, når der foretages en videoafhø-
ring.
Børnehusmedarbejderens tilstedeværelse har ifølge Børnehus Sjælland vist
sin styrke ved allerede meget tidligt i et sagsforløb at kunne medvirke til
koordinering af den videre udredning i sagen samt at kunne give myndig-
hedssagsbehandleren fra kommunen nødvendig sparring og konsultativ
støtte umiddelbart efter afhøringen.
Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
forslaget om at forhøje aldersgrænsen for videoafhøring af børn medføre
merudgifter for det offentlige, som vil blive afholdt inden for de eksisteren-
de rammer.
En forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn indebærer, at
der fremover vil være flere afhøringer, som skal gennemføres ved videoaf-
18
høring. Dette vil medføre et øget ressourceforbrug i politiet, navnlig idet
videoafhøring typisk tager længere tid end almindelig afhøring og er for-
bundet med transport til det børnehus, hvor videoafhøringen foretages.
Herudover vil forslaget medføre øgede udgifter til salær til forsvarere og
bistandsadvokater. Det skyldes, at den mistænktes eller sigtedes forsvarer
– i modsætning til ved almindelig afhøring – skal være til stede ved en vi-
deoafhøring og overvære afhøringen fra monitorrummet. Der skal være en
bistandsadvokat for barnet til stede både ved almindelig afhøring og vi-
deoafhøring, men deltagelse i videoafhøring tager som nævnt typisk læn-
gere tid.
Forslaget vil endvidere medføre merudgifter for kommunerne, som driver
børnehusene, da foretagelse af flere videoafhøringer i børnehusene må
forventes at medføre øgede driftsomkostninger mv. Det vil herudover kun-
ne medføre begrænsede merudgifter for kommunerne at skulle sende en
repræsentant til en videoafhøring frem for en almindelig afhøring. Kom-
munerne vil dog samtidig kunne have mindreudgifter som følge af, at de
kan undlade at sende en repræsentant til en senere hovedforhandling i ret-
ten, idet videoafhøring indebærer, at barnet som det helt klare udgangs-
punkt ikke skal afhøres i retten.
2.6. Andet
Datatilsynet anfører, at tilsynet med behandling af personoplysninger om-
fattet af betænkningen efter Datatilsynets umiddelbare vurdering falder
uden for Datatilsynets kompetenceområde. Datatilsynet har på det forelig-
gende grundlag ikke umiddelbart yderligere bemærkninger til betænknin-
gen.
Børnerådet savner konkrete og specifikke anvisninger vedrørende Straffe-
retsplejeudvalgets anbefalinger om sagsbehandlingstiden, politiafhøringen
og forhåndsafgørelse om dørlukning mv. i sager om seksualforbrydelser,
alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende, hvor der ikke foretages vi-
deoafhøring.
Børnerådet opfordrer til, at et eventuelt lovforslag udformes med maksimal
hensyntagen til den sårbare situation, som unge befinder sig i, når de mø-
der retssystemet både som vidner og som ofre. Det bør derfor bl.a. kun væ-
re særligt uddannede afhørere, der foretager (video)afhøring af børn og
19
unge i disse sager, ligesom det skal undgås, at barnet eller den unge kon-
fronteres med tiltalte i forbindelse med retsmøder.
Børns Vilkår er enig med Strafferetsplejeudvalget i, at sager, hvor der ik-
ke foretages videoafhøring af barnet eller den unge, bør behandles så hur-
tigt som muligt. Børns Vilkår så gerne, at man i højere grad prioriterede at
indrette systemet således, at man generelt kan tage særlige hensyn – f.eks.
i forhold til berammelsestider – når der er børn involveret i sagen.
Red Barnet anbefaler i forbindelse med Strafferetsplejeudvalgets anbefa-
linger om, hvordan retssystemets behandling af børn og unge i sager om
seksualforbrydelser, alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan
forbedres, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som mere systematisk skal
arbejde med at udvikle, beskrive og implementere en børnevenlig retsprak-
sis i alle sager, hvor børn og unge inddrages i retssystemet.
Joan-Søstrene mener, at bistandsadvokatordningen bør være obligatorisk
og ikke fakultativ. Dette gælder særligt i sager, hvor forurettede er mindre-
årig eller i øvrigt umyndig. I disse sager må lovgivningen af hensyn til
retssikkerheden ændres, så der som udgangspunkt altid beskikkes en bi-
standsadvokat før en politiafhøring.
Mødrehjælpen er enig i Strafferetsplejeudvalgets anbefaling om, at der i
straffesager om seksuelle overgreb, familievold mv., hvor der ikke foreta-
ges videoafhøring af barnet/den unge, bør tages særlige hensyn ved politi-
ets afhøring og i forbindelse med retssagen. Mødrehjælpen kan således
bakke op om, at afhøringen af barnet/den unge foretages af de særligt ud-
dannede videoafhørere og i imødekommende omgivelser (f.eks. et børne-
hus), samt at barnet/den unge modtager fyldestgørende og letforståelig vej-
ledning om vedkommendes retsstilling. Ligeledes er det vigtigt, at bi-
standsadvokaten forbereder barnet/den unge så tidligt som muligt på sa-
gens forløb, at man er opmærksom på eventuelt at lukke dørene under af-
høring samt at gennemføre denne uden tiltaltes tilstedeværelse eller et an-
det sted end retslokalet.
Mødrehjælpen peger i øvrigt på, at det er et potentielt problem, at mange
tilfælde af familievold ikke kan straffes efter straffeloven, fordi der pri-
mært eller udelukkende er tale om psykisk vold, som ikke er omfattet af
straffelovens §§ 244-246 om vold.
20
Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Børneteamet, håber, at
alle børn vil blive afhørt af en afhører med specialuddannelse i børn og
børns udvikling, og at afhøringerne vil blive tilpasset børnenes alder, den
yderst belastende følelsesmæssige situation, de befinder sig i, deres kogni-
tive funktion og de eventuelle udviklingstraumer, de er påført gennem en
opvækst med omsorgssvigt.
Det er ydermere Børneteamets håb, at problemerne med lange ventetider
kan løses, og at børn får mulighed for mere information om retten, proce-
durer og sagsgange. Desuden er det vigtigt for alle børn, der skal afgive
forklaring i retten – som det understreges af Strafferetsplejeudvalget – at
der så tidligt som overhovedet muligt under forberedelsen af retssagen
træffes afgørelse om dørlukning og om, at tiltalte føres ud af retslokalet,
når barnet skal afgive forklaring, så barnet kan betrygges i så god tid som
overhovedet muligt.
Cand.psych og specialist i psykoterapi Helene Almind Jansen anbefa-
ler, at der stilles konkrete krav til, hvor længe en sag, hvor et barn skal af-
give forklaring under hovedforhandlingen, må trække ud. Resultaterne fra
Rigshospitalets og Børnerådets undersøgelser peger på, at ventetiden er
ødelæggende for barnets helingsproces og står i vejen for, at barnet kom-
mer i trivsel og god udvikling. Det anbefales endvidere, at det pålægges
retssystemet at udvikle børnevenlige procedurer, når børn skal afgive for-
klaring under hovedforhandlingen. Børn bør stilles som garanti, at tiltalte
ikke er til stede, når barnet afgiver forklaring, og ikke som efter gældende
praksis først orienteres om imødekommelsen af dette ønske kort før hoved-
forhandlingen.
Strafferetsplejeudvalget kommer i betænkningen med en række anbefalin-
ger til, hvordan retssystemets behandling af børn og unge i sager om sek-
sualforbrydelser, alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan for-
bedres i tilfælde, hvor der ikke foretages videoafhøring af den pågældende.
Anbefalingerne er navnlig rettet til aktørerne i straffesager og vedrører
mulighederne for inden for rammerne af de gældende regler i retsplejelo-
ven at forbedre retssystemets behandling af børn og unge i de pågældende
sager, og der foreslås derfor ikke lovændringer som følge af anbefalinger-
ne.
Som beskrevet under pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
indeholder lovgivningen således allerede i dag flere bestemmelser, der kan
21
medvirke til at gøre afhøringen hos politiet eller i retten mindre belastende
for forurettede eller andre vidner. Det drejer sig bl.a. om reglerne om be-
skikkelse af bistandsadvokat for forurettede, deltagelse af en kommunal
repræsentant ved vidneafhøring af børn under 15 år, bistand til vidner,
hvor der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse med mødet i retten,
dørlukning under afhøring i retten og afhøring uden tiltaltes tilstedeværel-
se i retslokalet.
Endvidere drejer det sig om bestemmelsen om, at retten bestemmer, hvor-
dan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske. Dette giver bl.a.
retten mulighed for at bestemme, at afhøring af vidner under 15 år skal
finde sted i mere børne- og ungevenlige lokaler end retslokalet. Med lov-
forslagets § 1, nr. 3 (forslag til § 183, stk. 3, 2. pkt.), udvides bestemmelsen
til også at omfatte personer, der er blevet videoafhørt, men alligevel afgi-
ver forklaring i retten.
Herudover drejer det sig om bestemmelsen om, at retten efter anmodning
fra f.eks. et vidne forud for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse om
bl.a. dørlukning og afhøring uden tiltaltes tilstedeværelse i retslokalet.
Denne mulighed for forhåndsafgørelse udvides med lovforslaget til også at
omfatte afgørelser om, hvordan og ved hvem afhøring i retten af et barn
under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske, herunder
om afhøringen skal foretages et andet og mere børnevenligt sted end i rets-
lokalet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til § 845, stk. 1, nr. 4).
3. Lovforslaget
Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra lovudkastet i betænk-
ning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager:
1. Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 172 a, stk. 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 1, er ændret, således at det fremgår af bestemmelsens ord-
lyd, at en person, der er blevet videoafhørt og derfor som udgangspunkt er
vidnefritaget, kun ”helt undtagelsesvis” kan pålægges at afgive forklaring
som vidne under hovedforhandlingen. Der er ikke tilsigtet nogen realitets-
ændring i forhold til Strafferetsplejeudvalgets lovudkast.
2. Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato, jf. lovforslagets § 2.
Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af lovteknisk karakter.