Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

NO T AT
25. oktober 2015
J.nr.15/13279
Sociale Ydelser/the
Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om social
pension og lov om arbejdsskadeforsikring
1. Indledning
Høringsnotatet angår forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om ar-
bejdsskadesikring (regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmel-
sen m.v.).
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 22. september 2015 med frist den 20. ok-
tober.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring (AES), Ase, ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Seniorer, Danske Regioner,
Dansk Socialrådgiverforening, Den danske Aktuarforening, Det Centrale Handicap-
råd, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension (F&P), Frie Funktionærer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere GLS-A, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lederne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorganisatio-
ner (SALA), Socialchefforeningen (FSD), Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Mailen til Dansk Socialrådgiverforening blev sendt til en forkert mailadresse, hvilket
blev opdaget sent i høringsperioden. Dansk Socialrådgiverforening har derfor kun haft
kort tid til at svare.
Følgende har afgivet høringssvar:
Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), ATP, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), FOA, Socialchefforeningen (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring &
Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, LO, Udbeta-
ling Danmark, Ældre Sagen.
Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet, ATP, Danske Regioner, Forhandlingsfællesskabet (henviser til eventuel-
le høringssvar fra LO, FTF, akademikerne, samt Forhandlingsfællesskabets medlems-
organisationer), KL og Udbetaling Danmark.
De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar med angivelse af de enkelte myndig-
heders og organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kom-
mentarer hertil.
Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt
2
lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring, var det fastsat i en ikrafttrædelses-
bestemmelse, at de sikringspligtige arbejdsgivere ikke kunne opsige en forsikring på
grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne,
der er en følge af den forhøjede folkepensionsalder. Denne bestemmelse er udgået og
erstattet af et forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven med samme indhold.
Derved opnås, at dette også gælder for fremtidige ændringer af folkepensionsalderen.
3. De enkelte organisationers bemærkninger til reguleringen af pensionsalderen
3.1 Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
DA kan støtte, at folkepensionsalderen reguleres til 68 år med virkning fra 2030. Det
påpeges, at levetidsindekseringen er meget væsentlig for Danmarks evne til at finansie-
re de offentlige udgifter, og virksomhedernes mulighed for at få tilstrækkelig arbejds-
kraft.
3.2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
FA kan tilslutte sig den forslåede forhøjelse af folkepensionsalderen, som kan bidrage
til et øget udbud af arbejdskraft. FA anfører, at dette dog kræver, at der er opmærksom-
hed på, om der er de nødvendige incitamenter til stede til at tiltrække og fastholde per-
soner i denne aldersgruppe på arbejdsmarkedet.
Bemærkninger
Regeringen er opmærksom på nødvendigheden af at tiltrække og fastholde personer i
denne aldersgruppe på arbejdsmarkedet.
3.3. Landsorganisationen i Danmark (LO)
LO henviser til, at lovforslaget og den gennemførte tilbagetrækningsreform fra 2011,
herunder opstramninger af efterlønsordningen, har medført en kraftig stigning i tilba-
getrækningstidspunktet, som vil have alvorlige konsekvenser for LO’s nedslidte med-
lemmer. Udfordringerne med at fastholde de mest nedslidte grupper på arbejdsmarke-
det bliver derfor større. Efter LO´s opfattelse vil mange lønmodtagere få svært ved at
fortsætte i deres job, til de fx bliver 68 år, som følge af hårde fysiske og psykiske job
eller manglende kompetencer.
LO henviser til, at tilgangen til seniorførtidspensionsordningen har været langt mindre
end forventet, og henviser til statistik fra Ankestyrelsen over antal tilkendelser, som
sammenholdes med lovforslagets tal. LO anfører endvidere, at ordningen blandt andet
har mødt en del kritik for, at mange nedslidte lønmodtagere har svært ved at opfylde
betingelserne for at modtage seniorførtidspensionen. Mange af dem, der har de fysisk
krævende job, har således ikke mulighed for at blive omfattet af ordningen.
Lovforslagets forhøjelse af tilbagetrækningstidspunktet aktualiserer i følge LO beho-
vet for en god seniorpolitik. LO finder i den forbindelse, at det er en stor fejltagelse, at
beskæftigelsesministeren har valgt at nedlægge Tænketanken for et godt seniorar-
bejdsliv. Nedlæggelsen af Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv fjerner ikke ud-
3
fordringen. LO anbefaler derfor, at regeringen finder andre veje til at drøfte med ar-
bejdsmarkedets parter, hvordan de nødvendige seniorpolitiske forbedringer kan opnås.
Bemærkninger
Personer, som er nedslidte efter lang tid på arbejdsmarkedet, har mulighed for at søge
om seniorførtidspension. Målgruppen for seniorførtidspension er personer med lang-
varig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nedslidt, og som har højst 5 år
til folkepensionsalderen. Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men
en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension.
Det er fortsat et krav for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et
sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt ar-
bejde eller ved et fleksjob.
Det er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse for tidligt at vurdere implementerin-
gen af reglerne om seniorførtidspension. Det oprindelige skøn var behæftet med bety-
delig usikkerhed. Desuden er der efterfølgende vedtaget en række reformer, herunder
reformen af førtidspension og fleksjob. Særligt det forhold, at der nu kan visiteres til
fleksjob med få timer, må antages at have betydning for antallet, der overgår til seni-
orførtidspension. Det kan dog bemærkes, at andelen af sager, hvor der gives afslag,
ikke er særlig høj, hvilket må tages som en indikation på, at der rent faktisk tilkendes
førtidspension i hovedparten af de sager, hvor borgeren søger efter reglerne om seni-
orførtidspension.
3.5 FTF
FTF har ingen kommentarer til det konkrete indhold i forslaget, men finder, at lov-
givningen har urimelige konsekvenser på tre områder:
Det er FTF`s vurdering, at regeringens fremlagte finanslovsforslag indeholder en
nedprioritering af forebyggende arbejdsmiljøindsatser, som vil medføre risici for
yderligere psykisk og fysisk nedslidning. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en
væsentlig forudsætning for, at seniormedarbejdere kan holde til at arbejde i flere år,
inden de kan få folkepension. FTF mener, at reglerne for tilkendelse af seniorfør-
tidspension er alt for restriktive. Man bør derfor revurdere ordningen med henblik
på at indføre mere lempelige kriterier for tilkendelse af seniorførtidspension for
personer, der er psykisk eller fysisk nedslidte. Endelig udtrykker FTF forundring
over, at regeringen netop har nedlagt den seniortænketank, som skulle have frem-
lagt konkrete forslag til et godt arbejdsliv for seniorer.
Bemærkninger
Der henvises til bemærkningerne til LO’s høringssvar om risikoen for øget ned-
slidning og udnyttelsen af seniorførtidspensionsordningen.
3.3. FOA
FOA mener, at stigningen i folkepensionsalderen vil have alvorlige konsekvenser for
FOA’s nedslidte medlemmer. Det vil øge den udfordring, som det i forvejen er at fast-
holde de mest nedslidte grupper på arbejdsmarkedet. FOA henviser til, at den gennem-
snitlige levetid for FOA’s faggrupper er lavere end gennemsnitsdanskeren. FOA mener
derfor, at forslaget bør suppleres af en differentieret pensionsalder, således at personer
med arbejde indenfor de nedslidningstruede brancher, får muligheder for at gå tidligere
på folkepension.
4
FOA henviser til, at befolkningens og kommunernes kendskab til seniorførtidspensi-
onsordningen halter gevaldigt, og at langt færre får seniorførtidspension end forventet,
da ordningen blev indført ved tilbagetrækningsreformen. FOA mener derfor, at tilken-
delseskriterierne for ordningen bør lempes, og at kommunerne bør pålægges en ordent-
lig implementering.
FOA mener, at det er en fejl at nedlægge Tænketanken for et godt seniorarbejdsliv.
FOA anfører, at i en tid hvor færre kan trække sig tilbage med efterløn, er der behov for
at se området efter i sømmene.
Bemærkninger
Regeringen mener ikke, at det er ønskeligt med en forskellig folkepensionsalder for
forskellige befolkningsgrupper. Personer som er nedslidte efter lang tid på arbejds-
markedet har mulighed for at søge om seniorførtidspension. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til LO’s høringssvar om risikoen for øget nedslidning og udnyttelse
af seniorførtidspensionsordningen.
3.4 Forsikring og Pension (F&P)
F&P anfører nogle overordnede synspunkter om information om den stigende pensi-
onsalder. F&P henviser til, at det er en afgørende forudsætning for danskernes opspa-
ringsplanlægning, at de får et realistisk billede af deres forventede fremtidige pensi-
onsindkomst, hvilket bl.a. forudsætter, at politikere og offentlige myndigheder kom-
munikerer entydigt og klart om, hvornår forskellige fødselsårgange kan forvente at
kunne gå på folkepension. Det er en forudsætning for, at den planlagte tilbagetræk-
ningsreform bliver en succes. Denne forudsætning er ifølge F&P ikke på plads i dag,
idet borgerne får oplyst forskellige folkepensionsaldre afhængigt af, hos hvilke myn-
digheder de søger oplysninger om folkepension.
Bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enigt med F&P i vigtigheden af at informere klart og en-
tydigt om den forventede pensionsalder. Det er på grundlag af Danmarks Statistiks år-
lige prognoser over udviklingen i levetiden muligt at beregne den forventede folkepen-
sionsalder mange år frem på grundlag af lovens indekseringsregler. Det er dog vigtigt
at tage hensyn til, at det netop drejer sig om et skøn, samt at hver regulering af folke-
pensionsalderen skal ske ved lov. Det er en udfordring at sikre, at borgere, der base-
rer deres pensionsopsparing på en forventet folkepensionsalder langt ude i fremtiden,
forstår og accepterer, at folkepensionsalderen kan blive anderledes end oprindeligt
skønnet, og at dette også bør indgå i deres overvejelser. Beskæftigelsesministeriet er i
kontakt med Pensionsinfo om dette informationsspørgsmål.
3.6. Ældre Sagen
Ældre Sagen henviser til, at den seneste fremskrivning af udviklingen i ar-
bejdsstyrken fra DREAM viser, at den gradvise forhøjelse af efterløns- og
pensionsalderen frem mod 2030 bidrager med en betydelig forøgelse af ar-
bejdsstyrken. Den stigende levealder betyder således ikke, at der er flere, der
skal forsørges, men at arbejdsstyrken vokser.
Den højere tilbagetrækningsalder kræver ifølge Ældre Sagen til gengæld et
rummeligt arbejdsmarked, hvor seniorer bliver indkaldt til jobsamtale på lige
fod med alle andre. De flere år på arbejdsmarkedet kræver tilsvarende indsat-
ser for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ældre Sagen mener,
5
at alle virksomheder bør have en helhedsorienteret personalepolitik, der til-
godeser behovene i de forskellige livsfaser. Indsatsen skal også afspejle den
højere tilbagetrækningsalder og udfordringerne heri.
Ældre Sagen mener, at det er vigtigt at bevare fokus på de personer, der er
nedslidte, og som derfor har svært ved at klare den øgede pensionsalder. De
skal have adgang til tilbagetrækning i form af førtidspension eller efterud-
dannelse, så de kan få et hverv, der gør dem i stand til at blive på arbejdsmar-
kedet.
Bemærkninger
Der henvises til bemærkningerne til LO’s høringssvar om risikoen for øget ned-
slidning og udnyttelsen af seniorførtidspensionsordningen.
4. De enkelte organisationers bemærkninger til konsekvenser på arbejdsskade-
området.
4.1. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
DA mener, at der er et uhensigtsmæssigt samspil mellem reformer af offentlige for-
sørgelsesordninger og arbejdsskadesystemets finansiering og efterlyser en grundlæg-
ende reform af finansieringssystemet, så man undgår, at nødvendige reformer af of-
fentlige forsørgelsesordninger overvælter udgifter på det private erhvervsliv.
DA anfører i tilknytning hertil en række kritiske betragtninger om meromkostninger-
ne, herunder den del af meromkostningerne, der er indirekte omkostninger i form af
arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift.
Endelig foreslår DA under hensyn til de fremtidige indekseringer, at der udarbejdes
beregninger, der giver et retvisende billede af de samlede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Bemærkninger:
Efter arbejdsskadesikringsloven ophører en løbende udbetaling af erstatning for tab af
erhvervsevne, når modtageren opnår ret til folkepension. Dette har været et grund-
læggende princip siden 1978, idet det er lagt til grund, at tilknytningen til arbejds-
markedet forudsætningsvis ophører på dette tidspunkt. Meromkostningerne på ar-
bejdsskadeområdet er således en naturlig konsekvens af forhøjelsen af folkepensions-
alderen og dette grundlæggende princip.
Arbejdsmiljøbidraget og arbejdsskadeafgiften opkræves på baggrund af erstatnings-
udgiften det foregående år. Der er ikke efter loven mulighed for at skelne mellem år-
sagen til de enkelte erstatningsudbetalinger.
Med hensyn til foretage beregninger over de samlede merudgifter til fremtidige forhø-
jelser af folkepensionsalderen bemærkes, at sådanne beregninger med inddragelse af
fremtidige forhøjelser vil være baseret på en række skøn samt en forudsætning om, at
Folketinget vedtager disse fremtidige forhøjelser. En samlet beregning vil således væ-
re forbundet med stor usikkerhed. Nærværende lovforslag følger samme systematik,
som er anvendt ved tidligere lovforslag om forhøjelser af pensionsalderen. Beskæfti-
gelsesministeriet vil dog på henvendelse herom kunne foretage sådanne samlede be-
regninger.
4.2. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
6
Finanssektorens Arbejdsgiverforening er opmærksomme på, at forhøjelsen af folke-
pensionsalderen vil medføre udgifter på arbejdsskadeområdet. Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening vurderer, at ulemperne ved disse meromkostninger mere end opve-
jes af fordele i form af positive strukturelle virkninger for erhvervslivet, som følge af
den højere folkepensionsalder.
Bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enigt i denne vurdering.
4.3. Forsikring & Pension (F&P)
F&P kritiserer beregningerne af omkostningerne på arbejdsskadeområdet af den for-
højede folkepensionsalder. F&P understreger, at der er betydelig usikkerhed forbundet
med de beskrevne ekstraomkostninger på arbejdsskadeområdet. F&P gør endvidere
opmærksom på, at der også er administrationsomkostninger i forsikringsselskaberne
som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen og dermed genoptagelsen af ca.
5.500 sager.
F&P foreslår, at det overlades til forsikringsselskaberne at beregne og udbetale de eks-
tra kapitalerstatninger, der skal udbetales som følge af den forhøjede folkepensionsal-
der. Alternativt foreslår F&P, at administrationsgebyret for sagerne sættes til det lavest
mulige og ikke til det fulde genoptagelsesgebyr.
Bemærkninger:
Det er rigtigt, at der er betydelig usikkerhed forbundet med beregningen af omkost-
ningerne på arbejdsskadeområdet. Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der ved
beregningen af omkostningerne er anvendt den samme beregningsmetode, som tidlige-
re er anvendt ved beregning af omkostninger i forbindelse med ændringer på arbejds-
skadeområdet, der har økonomiske konsekvenser. Beskæftigelsesministeriet er enig i,
at der er visse administrationsomkostninger i forsikringsselskaberne m.fl. som følge af
forhøjelsen af folkepensionsalderen.
Beskæftigelsesministeriet anser det for problematisk at overlade det til forsikringssel-
skaberne selv at beregne forhøjelsen. Det ville indebære, at forsikringsselskaberne
skulle indberette forhøjelsen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at lade forhø-
jelsen indgå i relevante registre til brug for beregning af bidrag og afgift. Det er der-
for tvivlsomt, om der vil være en besparelse ved denne model i stedet for, at Arbejds-
skadestyrelsen beregner forhøjelsen. At forhøjelsen er indgået i de relevante registre i
Arbejdsskadestyrelsen er også en forudsætning for at beregne erstatningen korrekt i
forbindelse med en eventuel efterfølgende genoptagelse af sagen, hvor der skal tilken-
des yderligere erstatning.
Det vil ikke være muligt at sætte administrationsgebyret til den laveste takst på 99 kr.
for disse sager. Denne takst dækker alene omkostningerne ved videresendelse af an-
meldelser, der fejlagtigt er sendt til Arbejdsskadestyrelsen i stedet for til pågældende
forsikringsselskab samt sagsbehandling med henblik på at identificere det korrekte
forsikringsselskab. Hertil kommer, at en række sager kræver en egentlig sagsbehand-
ling i forbindelse med beregningen af forhøjelsen. Baseret på erfaringerne fra tidlige-
re forhøjelser af folkepensionsalderen drejer dette sig om ca. halvdelen af sagerne.
Det bemærkes, at i det omfang at taksterne et år har været for høje og Arbejdsskade-
styrelsen har opnået et overskud, vil taksterne det efterfølgende år blive reguleret ned,
således at de samlede omkostninger og indtægter balancerer over tid.
7
4.4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
AES har taget beregningen af de økonomiske konsekvenser på arbejdsskadeområdet
til efterretning og har noteret sig, at merudgiften ikke er opgjort særskilt for erhvervs-
sygdomme og ulykker. På denne baggrund har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring foretaget sine egne beregninger af omkostningerne på erhvervssygdomsområ-
det.
Bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at Arbejdsskadestyrelsen har beregnet, at er-
hvervssygdomme udgør cirka 1.250 ud af de 5.500 sager med kapitalerstatning, som
skal genoptages som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen.
For de skadeårgange, som ligger før 2016, skønner Arbejdsskadestyrelsen en samlet
merudgift på 200 – 220 mio. kr. til erhvervssygdomme. Hertil kommer merudgiften til
arbejdsskadeafgift. Merudgiften på erhvervssygdomsområdet vil være fordelt over fle-
re år, idet udgiften først kommer, når afgørelserne bliver truffet.
Arbejdsskadestyrelsen skønner en merudgift pr. skadeårgang på cirka 40 -50 mio. kr.,
når forhøjelsen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer merudgiften til arbejdsskade-
afgift.
Det skal gentages, at beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.


LIGE S T IL LLI N GS VU R DER IN G
AF LO VF O R S L AG
J.nr. 15/13279
Sociale Ydelser/the
Myndighed/Afsender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson Torben Hede
Telefon 41851167
E-mail tsh@star.dk
Baggrund for loven
I henhold til lov om social pension skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes
om folkepensionsalderen skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som be-
regnet efter lovens reguleringsregler med virkning fra 1. januar i kalenderåret 15 år
efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Lovens reguleringsregler indebærer, at folkepensionsalderen i 2015 skal forhøjes
med 1 år med virkning fra 2030.
Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for alle født efter
31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig
foreslås, at lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste regulering af fol-
kepensionsalderen som forudsat skal ske i 2020, dvs. at der i 2020 skal fremsættes
lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.
Lovforslagets formål
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved
lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den
politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes sti-
gende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet.
Ændringen af arbejdsskadesikringsloven har til formål at sikre, at de sikringspligti-
ge arbejdsgivere ikke kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmi-
en, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af den forhø-
jede folkepensionsalder.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Alle som fylder 67 år i 2030 eller senere.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
-
Samlet vurdering
Der skønnes ikke at være væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser af forsla-
get.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt
2
Forslaget er en udmøntning af de gældende lovbestemte reguleringsregler. Disse
regler indebærer, at folkepensionsalderen fastsættes med udgangspunkt i, at den
forventede periode med folkepension i gennemsnit udgør 14½ år målt for en 60-
årig. Folkepensionsalderen er den samme for kvinder og mænd. Da 60 årige mænds
forventede levetid er mindre end 60 årige kvinders forventede levetid indebærer
lovens reguleringsregler en tilsvarende forskel med hensyn til forventede antal år
med folkepension.
Den konkrete udmøntning af lovens reguleringsregler, dvs. forhøjelsen af folke-
pensionsalderen med 1 år, er i forhold til målgruppen kønsneutralt. Lovforslaget
påvirker således ikke eksisterende forskelle eller rettigheder. Forslaget påvirker ik-
ke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.
Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-
dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring
(Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af
12. januar 2015, som ændret senest ved lov nr. 1000 af 30.
august 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli
1955 til den 31. december 1962.
6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december
1962.«
2. I § 72 e ændres »2015« til: »2020«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved lov nr. 1490
af 23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige
en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som ale-
ne er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge
af denne lov, lov om social pension eller af ændringer af dis-
se love.«
§ 3
Loven træder i kraft den 29. december 2015.
Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13279
BE006544
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter lov om social pension skal det i 2015 og derefter
hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal regule-
res. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lo-
vens reguleringsbestemmelser med virkning fra 1. januar i
kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen
reguleres.
En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler
viser, at folkepensionsalderen i 2015 skal reguleres med 1 år
og fastsættes til 68 år med virkning fra 1. januar 2030.
Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til
68 år for alle født efter 31. december 1962, dvs. for perso-
ner, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig foreslås, at
lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste regu-
lering af folkepensionsalderen skal ske i 2020, dvs. at der i
2020 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepen-
sionsalderen.
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensi-
onsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december
2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politi-
ske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremryk-
ning på 5 år til 2019-22 af den ved velfærdsreformen ved-
tagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til
67 år, men ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at
sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere akti-
ve år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsal-
deren bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssy-
stemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finan-
siering af det danske velfærdssamfund mange år fremover,
og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når
der bliver flere ældre.
Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en
eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov.
Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsal-
deren har central betydning for borgernes planlægning af de-
res arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.
Forhøjelsen af pensionsalderen indebærer en forøgelse af
udgifterne til arbejdsskadeerstatning. Ændringen af arbejds-
skadesikringsloven har til formål at sikre, at de sikringsplig-
tige arbejdsgivere ikke kan opsige en forsikring på grund af
en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en for-
øgelse af udgifterne, der er en følge af den forhøjede folke-
pensionsalder. Samtidig indebærer ændringen, at det samme
gælder for fremtidige ændringer af både arbejdsskadesi-
kringsloven og lov om social pension.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
Der skal i henhold til § 72 e i lov om social pension frem-
sættes lovforslag om revision af lovens § 1 a i 2015. I hen-
hold til § 1 a, stk. 2, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år
beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter
31. december 1962 skal reguleres. Folkepensionsalderen
fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra
1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensi-
onsalderen reguleres.
De gældende bestemmelser i lovens § 1 a og § 72 e om
regulering af folkepensionsalderen (§ 1 a) og om revision af
§ 1 a (§ 72 e) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december
2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politi-
ske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Folkepensionsalderen er 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i
årene 2019-22 med ½ år hver 1. januar i perioden. En per-
sons folkepensionsalder afhænger af fødselsdatoen, som vist
i tabellen nedenfor.
Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fast-
sættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de sene-
ste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og
fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der
afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen regu-
leres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fast-
sættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter
det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 eller senere 67 år + evt. regulering
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforsla-
gets indhold
Det fremgår af § 72 e i lov om social pension, at beskæfti-
gelsesministeren i 2015 skal fremsætte lovforslag om revisi-
on af lovens § 1 a, der fastsætter folkepensionsalderen.
2
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref-
ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for
personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.
Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens §
1 a, stk. 3. Beregningen tager udgangspunkt i den gennem-
snitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2013-14) på
grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den gen-
nemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,3 år ifølge Dan-
marks Statistiks dødelighedstavle for 2013-14. Folkepensi-
onsalderen skal derfor efter lovens § 1 a, stk. 3, beregnes til:
83,3 + 0,60 – 14,5 = 69,4 år. Den således beregnede folke-
pensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve
år, dvs. her til 69,5 år. Da folkepensionsalderen efter loven
højest kan reguleres med 1 år ad gangen, skal folkepensions-
alderen fastsættes til 68 år med virkning fra 2030. Det vil si-
ge, at folkepensionsalderen for personer født 1. januar 1963
eller senere bliver 68 år. Folkepensionsalderen fastsættes
med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år,
hvori folkepensionsalderen reguleres, dvs. 1. januar 2030.
Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydel-
ser efter en række andre love med aldersgrænser, som refe-
rerer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalde-
ren), herunder lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
lov om arbejdsskadesikring, lov om delpension, lov om tje-
nestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til
danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om for-
urenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer
m.v. (personskatteloven), lov om beskatningen af pensions-
ordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.
For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensi-
onsalderen for personer født efter den 31. december 1962.
Forhøjelsen af efterlønsalderen sker således med et varsel på
12 år, dvs. med virkning fra 2027. Forhøjelse af folkepensi-
onsalderen med virkning fra 2030 medfører dermed økono-
miske konsekvenser for efterlønsordningen i 2027.
Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf.
§ 1 a i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pen-
sionsbeskatningsloven), fastsat til 5 år før folkepensionsal-
deren for personer født efter 30. juni 1960.
2.2 Ændring af revisionsbestemmelsen (§ 72 e)
2.2.1. Gældende ret
I henhold § 72 e i lov om social pension skal beskæftigel-
sesministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af lo-
vens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref-
ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for
personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af
20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntnin-
gen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærds-
reform. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
der mellem forligspartierne er enighed om, at en eventuel
forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at
baggrunden herfor er, at partierne finder, at fastlæggelsen af
folkepensionsalderen har særdeles central betydning for bor-
gernes planlægning af deres arbejdsliv.
Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at
uanset om der sker en regulering af folkepensionsalderen el-
ler ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5
år senere igen skal tages stilling til revision. På den bag-
grund foreslås, at revisionsbestemmelsen ændres således, at
det fastsættes, at der i 2020 skal fremsættes lovforslag om
revision af lovens § 1 a.
2.3. Ændring af lov om arbejdsskadesikring
2.3.1. Gældende ret
Forhøjelsen af folkepensionsalderen medfører merudbeta-
linger efter lov om arbejdsskadesikring. Dette skyldes, at
udbetalingen af en løbende erstatning for tab af erhvervsev-
ne og for tab af forsørger sker indtil det tidspunkt, hvor
modtageren får ret til folkepension. Samtidig indebærer for-
højelsen af folkepensionsalderen, at erstatninger, der tidlige-
re er udbetalt og fremover udbetales som engangserstatnin-
ger (kapitalerstatninger), forhøjes tilsvarende.
Udgifterne til erstatning finansieres af arbejdsgiverne ved
betaling af præmie og bidrag til forsikringsselskaberne og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.fl., der udbe-
taler erstatningerne til tilskadekomne og efterladte.
Det fremgår af § 89 i arbejdsskadesikringsloven, at ved
ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der medfører mer-
omkostninger til erstatning m.v. - og dermed meromkostnin-
ger for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) - kan forsikrings-
tagerne ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse
af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgif-
terne, der er en følge af lovændringen.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Forhøjelsen af folkepensionsalderen har betydelige mer-
omkostninger på arbejdsskadeområdet, og Beskæftigelses-
ministeriet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at disse mer-
omkostninger vil kunne påvirke forsikringsselskabernes
præmieopkrævning fremadrettet. Den gældende formulering
af § 89 i arbejdsskadesikringsloven tager alene højde for de
meromkostninger, der var en følge af blandt andet de nye
skadebegreber, der blev indført ved lov nr. 422 af 10. juni
2003. Bestemmelsen tager ikke højde for efterfølgende æn-
dringer af arbejdsskadesikringsloven. Der er derfor ved ef-
3
terfølgende ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der har
haft meromkostninger til følge, medtaget en bestemmelse
svarende til § 89 i pågældende ændringslov.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at reglen om forsik-
ringstagernes manglende adgang til at opsige eksisterende
forsikringsaftaler udvides, således at den omfatter ændringer
af både lov om social pension og ændringer af arbejdsska-
desikringsloven, der medfører meromkostninger for forsik-
ringstagerne (arbejdsgiverne).
Herved sikres, at forsikringstagerne ikke kan opsige for-
sikringsaftaler på grund af en forhøjelse af præmien, der ale-
ne er begrundet i en forøgelse af udgifterne som følge af dis-
se ændringer, herunder meromkostninger som følge af for-
højelsen af folkepensionsalderen.
Forslaget er udmøntet i lovforslagets § 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Folkepension, efterløn m.v.
Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklin-
gen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra
2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december
2006. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget
med tilbagetrækningsaftalen, indebærer reguleringen af fol-
kepensionsalderen i 2030 og efterlønsalderen i 2027 (direk-
te) mindreudgifter til folkepension og efterløn, samt (afled-
te) merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige
overførsler i årene omkring 2030, jf. nedenstående tabel. Da
lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid
er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindekse-
ring fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for
de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med andre
ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finans-
ers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i over-
ensstemmelse med de aftalte principper. Det vil derfor ikke
have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget,
men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis
forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at levetidsindekse-
ringen af pensionsalderen bidrager til en styrkelse af den fi-
nanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 60 mia. kr.
(2015-niveau).
Mia. kr., 2015-niveau 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
Folkepensionsalder 67 år 67 år 67 år 68 år 68 år 68 år 68 år 68 år
Folkepension:
Helårsmodtagere (i tus.) 0 0 0 -70 -74 -76 -78 -77
Udgifter 0,0 0,0 0,0 -8,2 -8,6 -8,9 -9,1 -9,0
Efterløn:
Helårsmodtagere (i tus.) -9 -8 -12 1 1 -4 -3 -4
Udgifter -1,5 -1,5 -2,0 0,2 0,3 -0,7 -0,5 -0,8
Førtidspension:
Helårsmodtagere (i tus.) 0 1 1 16 17 18 18 18
Udgifter 0,1 0,1 0,2 3,0 3,1 3,2 3,3 3,3
Øvrige overførsler:
Helårsmodtagere (i tus.) 2 2 3 12 12 13 14 14
Udgifter 0,6 0,6 0,6 1,8 1,9 2,0 2,0 2,0
Udgifter i alt -0,8 -0,8 -1,2 -3,2 -3,4 -4,4 -4,3 -4,3
Anm. : Der er korrigeret for afrundingsafvigelser i opgørelsen af udgifter i alt.
3.2. Arbejdsskadeerstatninger
Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensions-
alderen. Forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år
med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merud-
gift på ca. 152 mio. kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger,
når ændringen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer en
stigning i arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i
arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil sige en sam-
let årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., hvoraf ca. 48 mio. kr.
vedrører de offentlige arbejdsgivere. Ved fremtidige forhø-
jelser af pensionsalderen kan der forventes yderligere årlige
merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgif-
ter, som her er beregnet.
Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil
være væsentlig højere end i de følgende år, idet forsikrings-
selskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lov-
givningen om finansielle virksomheder, skal foretage hen-
sættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der
er en følge af forhøjelsen, i forhold til tidligere skadeårgan-
ge det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette gælder både
sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsska-
deerstatning på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, og
sager, hvor der før ikrafttrædelsen er udmålt en endelig er-
4
statning, som skal genoptages og forhøjes. Der foretages
alene hensættelser i sager om ulykker, men ikke i sager om
erhvervssygdomme. Princippet bag hensættelserne er, at de
skønnede fremtidige udgifter opgøres til nutidsværdi og
dækkes med yderligere hensættelser det år, hvor lovforslaget
træder i kraft. Ved skønnet over merudgifterne på arbejds-
ulykkesområdet er der regnet med hensættelser i ulykkessa-
ger, både for de private arbejdsgivere og for staten, regio-
nerne og kommunerne.
Det skønnes, at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og
arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr.,
som vedrører skadesårgangene 2004 – 2015, hvoraf merud-
giften for offentlige arbejdsgivere udgør 264 mio. kr. Skøn-
nene er behæftet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige
forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne
forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år
lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.
Arbejdsskadestyrelsen skal genoptage ca. 5.500 sager,
hvori der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det
fyldte 67. år, og hvor folkepensionsalderen nu forhøjes. De
administrative udgifter i forbindelse med genoptagelse ud-
gør cirka 14 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser af denne del af lovforslaget
fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.
Merudgiften til arbejdsskadeerstatninger ved at folkepensionsalderen hæves fra 67 år til 68 år (mio. kr. i 2015-niveau).
Stat Region Kommuner Offentlige i alt Private arbejdsgive-
re
Merudgifter i alt
2015 80 27 157 264 742 1.005
2016 11 4 21 36 100 136
2017 10 3 20 34 93 127
2018 11 4 21 35 97 132
2019 11 4 22 37 100 137
2020 12 4 22 38 104 142
2030 16 5 28 48 127 175
Anm. : Tallene er afrundet og summer derfor ikke op.
Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i for-
sikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i
bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå
som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger
samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring (AES).
Ændringen vil medføre et skatteprovenu fra den del af ud-
giften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydel-
ser er skattepligtige. Skatteindtægten kommer først fra 2030,
hvor erstatningen for det ekstra år, inden folkepensionsalde-
ren nås, kommer til udbetaling. Modsat vil de private ar-
bejdsgivere have fradragsret for udgiften til arbejdsskades-
forsikringen allerede på det tidspunkt, hvor betalingen fore-
tages. Fradragsværdien svarer til selskabsskattesatsen. Ved
beregningerne er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den
29. december 2015.
Lovforslaget indebærer ikke herudover økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
3.3. Forhandling med kommunerne
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter forud for det tidspunkt, hvor for-
højelsen af folkepensionsalderen får virkning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede
udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da erstatningerne til-
kendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De for-
sikrede arbejdsgivere vil få en merudgift herved som følge
af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og
som en stigning i bidraget til AES.
Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensions-
alderen. Forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år
med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merud-
gift på ca. 152 mio. kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger,
når ændringen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer en
stigning i arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i
arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil sige en sam-
let årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., hvoraf merudgiften
for private arbejdsgivere udgør ca. 127 mio. kr. Ved fremti-
dige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes yderli-
gere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg
til de udgifter, som her er beregnet
Det skønnes, at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og
arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr.,
som vedrører skadesårgangene 2004-2015, hvoraf merudgif-
ten for private arbejdsgiver andrager ca. 742 mio. kr. Skøn-
nene er behæftet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige
forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne
forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år
lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne
På lang sigt, dvs. fra 2030, skønnes forslaget som anført at
ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på
samlet cirka 127 mio. kr. Reguleringen af folkepensionsal-
deren skønnes dog samlet set at medføre positive strukturel-
le virkninger for erhvervslivet m.v.
Der vil være visse administrationsomkostninger i forsik-
ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalin-
5
ger. Derudover skønnes der ikke at være administrative eller
øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. septem-
ber 2015 til den 20. oktober 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring, ASE, ATP, Beskæftigelsesrå-
dets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer,
Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Den dan-
ske Aktuarforening, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,
Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-
givere GLS-A, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Le-
derne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorga-
nisationer, Socialchefforeningen, Udbetaling Danmark og
Ældre Sagen.
9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Merudgift til arbejdsskadeerstatninger:
2015: 264 mio. kr.
2016: 36 mio. kr.
2017: 34 mio. kr.
2018: 35 mio. kr.
2019: 37 mio. kr.
2020: 38 mio. kr.
2030: 48 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 14 mio. kr. til genoptagelse af arbejdsska-
desager.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Positive strukturelle virkninger for er-
hvervslivet m.v. af den højere folke-
pensionsalder.
Merudgift til forsikringspræmier og hensæt-
telser:
2015: 742 mio. kr.
2016: 100 mio. kr.
2017: 93 mio. kr.
2018: 97 mio. kr.
2019: 100 mio. kr.
2020: 104 mio. kr.
2030: 127 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Visse administrationsomkostninger i forsik-
ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de
ekstra udbetalinger.
Miljømæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige til folkepension,
efterløn og andre overførsler, idet reguleringen af folkepensionsalderen i 2030 som følge af lovforslaget allere-
de indgår i forudsætningerne for finanspolitikken. Det vil derimod have betydelige økonomiske konsekvenser,
hvis forslaget ikke vedtages.
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folkepensionsalderen er efter gældende regler:
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 eller senere 67 år + evt. regulering
Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år
for personer født 1. januar 1963 eller senere. Folkepensions-
alderen skal i 2015 efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension
fastsættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de se-
neste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og
fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Da
den gennemsnitlige levetid for en 60-årig de seneste to år
(2013-14) er 83,3 år ifølge Danmarks Statistiks dødeligheds-
tavle for 2013-14, bliver den beregnede folkepensionsalder
69,4 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal efter
loven afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen
reguleres efter loven med højst 1 år ad gangen. Folkepensi-
onsalderen skal derfor i 2015 forhøjes med 1 år til 68 år med
virkning pr. 1. januar 2030, dvs. den 1. januar i kalenderåret
15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Folkepensionsalderen bliver efter forslaget:
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 – 31. december 1966 68 år
1. januar 1967 eller senere 68 år + evt. regulering
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 2
Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelses-
ministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af lo-
vens § 1 a. Denne revisionsbestemmelse blev indført ved lov
nr. 1586 af 20. december 2006. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvor det fremgår, at
det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folke-
pensionsalderen for personer født efter 31. december 1962
skal reguleres. I bemærkninger til lovforslaget til ovennævn-
te lov er anført, at uanset om der sker en regulering af folke-
pensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen æn-
dres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til re-
vision.
På den baggrund foreslås, at revisionsbestemmelsen æn-
dres således, at det fastsættes, at der i 2020 skal fremsættes
lovforslag om revision af lovens § 1 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 89 i arbejdsskadesi-
kringsloven kan forsikringstagerne ikke opsige forsikringer-
ne uden for hovedforfald på grund af præmiestigninger, der
alene var en følge af blandt andet indførelsen af de nye ska-
debegreber ved lov nr. 422 af 10. juni 2003.
Bestemmelsen tager ikke højde for efterfølgende ændrin-
ger af arbejdsskadesikringsloven eller af anden lovgivning.
Ved efterfølgende ændringer af arbejdsskadesikringsloven,
der har medført meromkostninger, er der derfor medtaget en
tilsvarende bestemmelse i pågældende ændringslov.
Det foreslås at fremtidssikre § 89 i arbejdsskadesikrings-
loven således, at den får et generelt indhold og kan anvendes
ved fremtidige ændringer af både arbejdsskadesikringsloven
og lov om social pension, der medfører meromkostninger på
7
arbejdsskadeområdet og dermed behov for, at forsikringssel-
skaberne forhøjer præmierne til forsikringstagerne i en for-
sikringsperiode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at fremti-
dige ændringer af såvel arbejdsskadesikringsloven som lov
om social pension, der medfører meromkostninger for ar-
bejdsgiverne og dermed behov for præmieforhøjelser vedrø-
rende arbejdsskadeforsikringen, ikke kan danne grundlag for
en opsigelse af eksisterende forsikringsaftaler vedrørende
arbejdsskadeforsikringen. Det forudsættes, at præmieforhø-
jelsen alene vedrører de pågældende lovændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 29. december
2015. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forud-
sat skal have virkning fra 1. januar 2030, skal loven træde i
kraft i 2015.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
10 af 12. januar 2015, som ændret senest ved lov
nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 1 a. Folkepensionsalderen er:
1) 65 år for personer, der er født før den 1. janu-
ar 1954.
2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra
den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.
3) 66 år for personer, der er født i perioden fra
den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.
4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra
den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.
1. § 1 a, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
5) 67 år for personer, der er født efter den 30. ju-
ni 1955.
»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra
den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.
6) 68 år for personer, der er født efter den 31.
december 1962.«
Stk. 2-3. …
§ 72 e. Socialministeren fremsætter i 2015 for-
slag om revision af denne lovs § 1 a.
2. I § 72 e ændres »2015« til: »2020«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest
ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ik-
ke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse
af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse
af udgifterne, der er en følge af denne lov.
1. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ik-
ke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse
af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse
af udgifterne, der er en følge af denne lov, lov om
social pension eller af ændringer af disse love.«
§ 3
9
Loven træder i kraft den 29. december 2015.
10


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
4. november 2015
Folketinget Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering forslag til lov om ændring af
lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring (Regulering af folkepensionsalderen,
ændring af revisionsbestemmelsen m.v.), som fremsat den 4. november 2015, samt hø-
ringsnotat og høringssvar.
Endvidere vedlægges notat om lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt


Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 40 Bilag 1
Offentligt
1
Torben Steen Hede
Fra: Anne Schiött Rasmussen - ASR <ASR@atp.dk>
Sendt: 19. oktober 2015 10:01
Til: Torben Steen Hede; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Cc: POTE
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering
af folkepensionsalderen)
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vedr. j.nr. 2015‐1621/tsh
Styrelsen har den 22. september 2015 fremsendt ovennævnte lovforslag og anmodet om ATP´s eventuelle
bemærkninger hertil.
ATP skal meddele, at vi ingen bemærkninger har.
Venlig hilsen
Anne Schiött Rasmussen
Juridisk Konsulent · koncernjura
Direkte nummer +45 48 20 40 65 · Mobil +45 48 20 40 65
E-mail ASR@atp.dk
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon +45 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra: Torben Steen Hede [mailto:tsh@star.dk]
Sendt: 22. september 2015 14:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; ac@ac.dk; POTE; POTE; BM Postkasse; infor@businessdanmark.dk; info@cfu-
net.dk; da@da.dk; dh@handicap.dk; info@danske-seniorer.dk; regioner@regioner.dk; ds@socialraadgierne.dk;
sekretaer@aktuarforeningen.dk; dch@dch.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk; finanstilsynet@ftnet.dk;
mhtmid@statsforvaltning.dk; fp@forsikringogpension.dk; fifu@f-f.dk; ftf@ftf.dk; info@gls-a.dk; kto@kto.dk; kl@kl.dk;
kaf@kaf.dk; pol.sekr@krifa.dk; lo@lo.dk; lederne@lederne.dk; info@sala.dk; fsd@rk.dk; POTE;
aeldresagen@aeldresagen.dk
Emne: Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen)
Vedr. Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen)
Der henvises til vedlagte høringsbrev m.v.
Vh
Torben Hede
Specialkonsulent
Sociale Ydelser
Direkte telefon: 72 14 20 72
E-mail: tsh@star.dk
2
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 72 14 20 00
Sikker e-mail: star@star.dk
Hjemmeside: www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 72 14 20 00
Secure e-mail: star@star.dk
Website: www.star.dk
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017
DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Torben Steen Hede, Karina Miller og og
Marie-Louise Outzen
tsh@star.dk, kfm@star.dk og
mou@star.dk
Høringssvar på lovforslag om regulering af folkepensions-
alderen
DA kan støtte, at folkepensionsalderen med lovændringen bliver reguleret til 68
år i 2030.
Koblingen mellem udviklingen i restlevetiden for 60-årige og efterløns- og fol-
kepensionsalderen er meget væsentlig for Danmarks evne til at finansiere de
offentlige udgifter, og virksomhedernes mulighed for at få tilstrækkelig ar-
bejdskraft til at kunne udvikle sig i Danmark.
Lovforslaget afdækker imidlertid også et uhensigtsmæssigt samspil mellem
reformer af forsørgelsesordningerne og arbejdsskadesystemets finansiering.
Lovforslaget viser – sammen med tilbagetrækningsreformen i 2006 og 2011
samt reform af fleksjob og førtidspension i 2012 – at der er et grundlæggende
behov for en reform af finansieringen af arbejdsskadesystemet, som retter op
på, at helt nødvendige reformer af de offentlige forsørgelsesordninger ikke
overvælter udgifter på det private erhvervsliv med tab af konkurrenceevne og
job til følge. Det bør være en bunden opgave at sikre, at private virksomheder
ikke bliver belastet af fremtidige reformer af de offentlige indkomstoverførsler.
Lovforslaget indebærer på grund af arbejdsskadesystemets nuværende indret-
ning, at de private virksomheder på lang sigt bliver pålagt ekstraomkostninger
på ca. 127 mio. kr. til arbejdsskadeerstatninger, arbejdsskadeafgift og ar-
bejdsmiljøbidrag. Heraf vil 21 mio. kr. være udgifter til arbejdsskadeafgift. Det
understreger, at arbejdsskadeafgiften reelt er blot endnu en skat på arbejde,
som ikke gavner arbejdsmiljøet, og derfor bør fjernes.
Udgiften bliver overvæltet på virksomhederne på grund af den tekniske indret-
ning af arbejdsskadesystemet. Når pensionsalderen stiger, vil alle, der på
grund af en arbejdsskade ikke længere kan arbejde i fuldt omfang, teoretisk
set kunne have tjent penge i flere år, hvis de stadig havde været på arbejds-
markedet uden arbejdsskade. Derfor er arbejdsskadesystemet indrettet sådan,
at når pensionsalderen stiger, så stiger betalingerne til arbejdsskadeerstatnin-
ger også. For personer, der allerede har en skadeserstatning, medfører det, at
virksomhederne får krav om yderligere betaling, hver gang pensionsalderen
stiger.
Merudgiften til arbejdsskadeerstatningerne, inklusive arbejdsskadeafgift og
arbejdsmiljøbidrag, vil være helt urimelig høj i 2015, hvor lovændringen skal
træde i kraft. Det skyldes, at forsikringsselskaberne skal foretage hensættelser
til de yderligere erstatningsudgifter for skadesårgangene 2004-2015, der er en
følge af forhøjelsen af pensionsalderen. Denne merudgift vil være på cirka 1
mia. kr.
En betydelig del af denne hensættelse vil bestå af arbejdsskadeafgift og ar-
bejdsmiljøbidrag, fordi de skal opkræves af hensættelserne, som reglerne er i
dag. Det savner enhver rimelighed. Arbejdsskadeafgiften er tænkt som en mo-
tivation for virksomhederne til fremadrettet at sikre et sundt arbejdsmiljø. Det
20. oktober 2015
EES
Dok ID: 69436
Side 2
giver derfor ingen mening, at denne afgift skal tillægges de hensættelser, der
bliver foretaget for gamle arbejdsskader før 2015. Der er intet forebyggende i
at tillægge arbejdsskadeafgift på hensættelser for gamle arbejdsskader, og det
vil fremstå som en ren strafafgift for virksomhederne, der rammer som lyn fra
en klar himmel. DA finder derfor, at regeringen bør sikre, at der ikke bliver be-
regnet arbejdsskadeafgift af merudgifterne til hensættelser i 2015 som følge af
nærværende lovforslag.
Pensionsalderen skal fremover indekseres hvert 5. år. Regeringen har ikke op-
lyst i bemærkningerne til lovforslaget, hvad merudgiften vil være ved fremtidi-
ge forhøjelser. DA finder det rimeligt, at regeringen udarbejder beregninger,
der giver et retvisende billede af de samlede økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet på kort og lang sigt, og af hensyn til virksomhederne, giver overblik
over udgifterne pr. medarbejder. Endelig er der et stort behov for beregninger,
der viser arbejdsskadeafgiftens nærmere forventede andel af den skønnede
merudgift på 1 mia. kr. i året 2015 samt ved fremtidige reguleringer af pensi-
onsalderen.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Erik Simonsen
p PINANSSEKTORENS
A R B EJ OS GIVE R FOR EN N G
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
DOK. NR.:
E-mail: tsh~star.dk; star~star.dk FAID-6-35053
SAG. NR: 9293
HJS
Den 13. oktober 2015
Horing over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension
(regulering af folkepensionsalderen)
FA har modtaget Styrelsens brev af 22. september 2015 vedlagt udkast til
lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsal
deren).
Det fremg&, at lovforslaget agtes fremsat i henhold til revisionsklausulen i §
72 e i lov om social pension. Der skal i 2015 og derefter hvert 5. ~r beregnes,
om folkepensionsalderen for personer født efter 31. december 1962 skal regu
leres. Formålet med reguleringsbestemmelsen er at sikre, at den stigende le
vetid også fører til flere aktive ~r p~ arbejdsmarkedet.
Af lovforslaget fremgår, at folkepensionsalderen foreslås fastsat til 68 k for
alle født efter 31. december 1962, dvs, for personer, der fylder 67 ~r i 2030
eller senere. Samtidig foreslås, at næste revision af loven skal ske i 2020,
dvs, næste gang det skal beregnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes.
FA kan hertil bemærke, at vi kan tilslutte os den forsl~ede forhøjelse af folke-
pensionsalderen. Det kan bidrage til et øget udbud af arbejdskraft. Det kræ
ver dog, at der er opmærksomhed p~, om der er de nødvendige incitamenter
til stede til at tiltrække og fastholde personer i denne aldersgruppe p~ ar
bejdsmarkedet.
Vi er opmærksom p~, at en forhøjelse af folkepensionsalderen vil medføre
øgede udgifter til arbejdsskadeerstatninger for erhvervslivet, da erstatnin
gerne tilkendes for perioden frem til folkepensionsalderen. Arbejdsgiverne vil
dermed f~ en merudgift som følge af en stigning i forsikringspræmierne p~
ulykkesomr~det og en stigning i bidraget til AES.
FA vurderer dog, at ulemperne ved disse meromkostninger mere end opvejes
af fordele i form af positive strukturelle virkninger for erhvervslivet, som føl
ger af den højere folkepensionsalder.
~ø~~nse~
F SSEKTORENS AMAU~GAD€ 7 T +45 33914700 FA€FANETO)<
EJOSGEVERFORENING 1256 XØBENI-4AVN 1< F +45 33911768 ~W~WFANETDX
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
E-mail: tsh@star.dk; kfm@star.dk; mou@star.dk
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om social pension
FOA takker for høring af lovforslaget, der omfatter en regulering af folkepensionsalderen.
FOA mener, at stigningen i folkepensionsalderen vil have alvorlige konsekvenser for FOAs
nedslidte medlemmer. Der er i forvejen udfordringer med at fastholde de mest nedslidte
grupper på arbejdsmarkedet og med udsigt til, at de nu skal blive endnu længere tid på
arbejdsmarkedet, bliver udfordringen endnu større.
Forebyggelsesfonden blev i sin tid oprettet til at imødekomme de anerkendte
nedslidningsproblemer, der er i særlige brancher. Mange af FOAs faggrupper befinder sig på
listen over nedslidningstruede brancher, og den gennemsnitlige levetid for FOAs faggrupper er
lavere end gennemsnitsdanskeren, hvis levetid folkepensionen reguleres i henhold til.
Derfor mener FOA, at forslaget til den øgede pensionsalder, bør suppleres af en differentieret
pensionsalder, således at personer med arbejde indenfor de nedslidningstruede brancher, får
muligheder for at gå tidligere på folkepension.
Med tilbagetrækningsreformens øgede folkepensionsalder søgte man med indførelsen af
seniorførtidspension, at imødekomme personer der var nedslidte efter mange år på
arbejdsmarkedet. En god ide synes FOA. Men faktum er, at kommunernes og befolkningens
kendskab til ordningen halter gevaldigt og mange kommuner har hverken tilkendelser eller
afslag på denne ordning. I ordningens første 1,5 år har 325 personer haft gavn af muligheden
for at få seniorførtidspension. Det er langt færre end forventet, da ordningen blev foreslået.
Tilkendelseskriterierne bør derfor lempes og kommunerne bør pålægges en ordentlig
implementering.
I en tid hvor færre kan trække sig tilbage med efterløn kalder det på et behov for at se
området efter i sømmene. Derfor mener FOA, at nedlæggelsen af seniortænketanken er en
fejl.
Med venlig hilsen
Dennis Kristensen Mona Striib
Formand Næstformand
Rødovre Kommune,
Social-og Sundheds-forvaltningen,
Gunnekær 64,
2610 Rødovre
Att.: FSD
Tlf. 36377343
Fax 36377750
e-mail: fsd@rk.dk
www.socialchefer.dk
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Rødovre den 30. september 2015
Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering af folkepensi-
onsalderen)
FSD har ingen bemærkninger til ændring af folkepensionsalderen, men forudsætter at kommunerne
bliver kompenseret for den konsekvens af den hævede folkepensionsalder, at der vil være borgere,
der har en længere periode på førtidspension og flexjob. Ikke mindst med den ændrede refusion vil
det komme til at påvirke de kommunale budgetter.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
1
Torben Steen Hede
Fra: Henning Bickham <heb@forhandlingsfaellesskabet.dk>
Sendt: 19. oktober 2015 14:48
Til: Torben Steen Hede; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ænring af lov om social pension (regulering af
folkepensionsalderen)
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering Sagsnr.: 4291.6
Forhandlingsfællesskabet har ved e-mail af 22. september 2015 (Deres j.nr. 2015-1621/tsh) modtaget høring over
udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen) med frist for
eventuelle bemærkninger den 20. oktober 2015 kl. 10.00.
Forhandlingsfællesskabet tager udkastet til lovforslag til efterretning og skal i øvrigt henvise til eventuelle høringssvar
fra LO, FTF, Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
Med venlig hilsen
Helle Basse/Henning Bickham
Løngangstræde 25, 1.
1468 København K
T 3347 0627
M 2857 6378
E heb@forhandlingsfaellesskabet.dk
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf. 41 91 91 91
Fax 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Vibeke Borchsenius
Chefkonsulent, cand.polit
Dir. 41 91 91 31
vbo@forsikringogpension.dk
Vores ref. VBO/nle
Sagsnr. GES-2015-00303
DokID 361214
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
19.10.2015
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Specialkonsulent Torben Hede
Njalsgade 72a
2300 København S
Sendt pr. e-mail til tsh@star.dk og star@star.dk
Forsikring & Pensions høringssvar til Lovforslag om ændring af Lov om
social pension (regulering af folkepensionsalder)
Forsikring & Pension har den 22. september 2015 modtaget udkast til Lovforslag
om ændring Lov om social pension (regulering af folkepensionsalder) i høring og
takker for muligheden for at afgive bemærkninger.
Forsikring & Pension har i relation til konsekvenserne for arbejdsskadeforsikrin-
gen konkrete bemærkninger til lovforslaget. Derudover har Forsikring & Pension
afslutningsvis overordnede betragtninger om, hvordan der fra forskellige myn-
digheder informeres om den stigende folkepensionsalder.
***
Konsekvenser for arbejdsskadeforsikringsområdet
Beregning af de øgede arbejdsskadeerstatninger mm.
Forsikring & Pension finder det beklageligt, at forudsætningerne for beregnin-
gerne af de øgede erstatningsudgifter og andre omkostninger ved reguleringen
af folkepensionsalderen ikke klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Arbejdsskadestyrelsen har på et møde den 7. oktober 2015 redegjort for forud-
sætningerne herunder oplyst, hvilken grundlagsrente der er brugt, om der brugt
unisex-princip eller ej, samt hvilke kapitaliseringsfaktorer der er brugt.
Forsikring & Pension vurderer, at nogle af de forudsætninger, der er brugt i be-
regningen, vil overestimere omkostningerne forbundet med stigningen i folke-
pensionsalderen, mens andre af de anvendte forudsætninger, vil underestimere
omkostningerne. Forsikring & Pension har inden høringsfristen imidlertid ikke
haft mulighed for at efterregne de øgede omkostninger ved lovforslaget, men vil
snarest vende tilbage herom. I første omgang kan Forsikring & Pension kun un-
derstrege, at der er betydelig usikkerhed forbundet med de beskrevne ekstra-
omkostninger på arbejdsskadeområdet som følge af reguleringen af folkepensi-
onsalderen.
Forsikring & Pension
Vores ref. VBO/nle
Sagsnr. GES-2015-00303
DokID 361214
Side 2
Administrationsomkostninger i forsikringsselskaberne i forbindelse med
genoptagelsen af de 5500 sager
Forsikring & Pension gør opmærksom på, at der udover de nævnte administrati-
ve udgifter, der pålægges Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med genoptagel-
sen af de 5500 sager, også må påregnes ekstra ressourceforbrug i forsikrings-
selskaberne. Ressourceforbruget vedrører bl.a. gennemgang af Arbejdsskade-
styrelsens afgørelser og administration i forbindelse med de ekstra udbetalinger.
Arbejdsskadestyrelsens håndtering af genoptagelserne
Forsikring & Pension har med tilfredshed noteret sig, at Arbejdsskadestyrelsen
på det nævnte møde den 7. oktober har oplyst, at sager, der skal genoptages
som følge af stigningen af folkepensionsalderen, alene vil blive genoptaget med
henblik på regulering af erstatningen. Der vil ikke – som i andre genoptagelses-
sager, bl.a. efter Kammeradvokatens rapport i 2014 – på ny blive taget stilling
til de øvrige elementer af afgørelsen, herunder opgørelsen af årsløn samt vurde-
ringen af erhvervsevnetabet.
Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen
Efter at Kammeradvokaten i 2014 rettede kritik af kvaliteten af Arbejdsskade-
styrelsens afgørelser, er sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen steget
betydeligt. Således er sagsbehandlingstiden for en ny erhvervsevnetabssag nu
oppe på 27 måneder. Arbejdsskadestyrelsen arbejder i øjeblikket på højtryk for
at få nedbragt den meget lange sagsbehandlingstid. Forsikring & Pension finder
det derfor uheldigt, at Arbejdsskadestyrelsen nu – som følge af lovforslaget –
skal bruge ressourcer på at genoptage sager, hvor der alene skal foretages en
efterregulering af erstatningen som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen.
Forsikring & Pension foreslår derfor, at ansvaret for at opgøre og udbetale de
ekstra kapitalerstatninger som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen over-
lades til arbejdsskadeforsikringsselskaberne, idet selskabernes afgørelser af
retssikkerhedsmæssige grunde naturligvis vil kunne indbringes for Arbejdsska-
destyrelsen.
Hvis det fastholdes, at forsikringsselskaberne ikke kan opgøre og udbetale de
ekstra kapitalerstatninger, anmoder Forsikring & Pension om, at arbejdsskade-
forsikringsselskaberne kun skal betale ekspeditionsgebyr på 99 kr. for hver sag,
der genoptages som følge af stigningen i folkepensionsalderen. Da der alene er
tale om efterreguleringer af kapitalerstatninger – og ikke fx opgørelse af årsløn
eller erhvervsevnetab – mener Forsikring & Pension ikke, at det er rimeligt, at
forsikringsselskaberne – og dermed i sidste ende arbejdsgiverne – skal betale et
fuldt genoptagelsesgebyr på godt 2700 kr. pr. sag.
Forsikring & Pension har med tilfredshed noteret sig, at Arbejdsskadestyrelsen
har oplyst, at forsikringsselskaberne – ligesom forrige gang folkepensionsalderen
steg – selv får lov til at forlænge de løbende ydelser med et ekstra år for de re-
levante årgange.
***
Overordnede betragtninger om den stigende folkepensionsalder
Pensionsselskaberne har en forpligtelse til at rådgive danskerne om pensionsfor-
hold. Det er en afgørende forudsætning for danskernes opsparingsplanlægning,
at de får et realistisk billede af deres forventede fremtidige pensionsindkomst.
Forsikring & Pension
Vores ref. VBO/nle
Sagsnr. GES-2015-00303
DokID 361214
Side 3
En forudsætning for, at borgerne kan træffe de rigtige beslutninger i forhold til
deres pensionsplanlægning, er klar og tydelig information om, hvornår de kan
forvente at få folkepension.
Det er derfor Forsikring & Pensions principielle opfattelse, at danskerne skal
vænne sig til konsekvenserne af den stigende levealder, herunder den politiske
aftale om løbende at vedtage lovgivning, der hæver folkepensionsalderen. Alt
tyder nemlig på, at der også vil ske forhøjelser af folkepensionsalderen i 2020 til
69 år og igen i 2025 til 70 år – gældende fra henholdsvis 2035 og 2040. For
mange danskere vil dette også betyde, at de først kan få udbetalt deres private
pensionsordninger fra 64/65 år – nemlig 5 år før folkepensionsalderen.
Den fremtidige finansiering af danskernes pensionstilværelse er en udfordring, vi
kan håndtere. Men en vigtig forudsætning er, at danskerne tilpasser deres op-
sparings- og tilbagetrækningsadfærd til den stigende levealder. Det er derfor af-
gørende, at der også fra politikere og offentlige myndigheder kommunikeres en-
tydigt og klart om, hvornår forskellige fødselsårgange kan forvente at kunne gå
på folkepension. Det er en forudsætning for, at den planlagte tilbagetræknings-
reform bliver en succes. Denne forudsætning er ikke på plads i dag, idet borger-
ne får oplyst forskellige folkepensionsaldre afhængigt af, hos hvilke myndighe-
der de søger oplysninger om folkepension.
***
Forsikring & Pension står selvfølgelig til rådighed for uddybende kommentarer og
vil sætte pris på at blive informeret om ministeriets bemærkninger til Forsikring
& Pensions forslag.
Med venlig hilsen
Vibeke Borchsenius
1
Torben Steen Hede
Fra: Kirsten Kvist <kiak@ftf.dk>
Sendt: 20. oktober 2015 09:07
Til: Torben Steen Hede; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: Høringssvar vedr. Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social pension
(Regulering af folkepensionsalderen)
Da reguleringen har baggrund i eksisterende lovgivning, har FTF ingen kommentarer til det konkrete indhold i
forslaget, men vil henlede opmærksomheden på lovgivningens urimelige konsekvenser på tre områder:
1. Det er FTF`s vurdering, at regeringens fremlagte finanslovsforslag med en kraftig nedpriorietreing af
forebyggende arbejdsmiljøindsatser, herunder besparelser på Arbejdsytilsynets indsats, vil medføre
yderligere risici for psykisk og fysisk nedslidning. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en væsentlig
forudsætning for, at seniormedarbejdere kan holde til at arbejde i flere år, inden de kan få folkepension.
2.
3. Seniorførtidspensionen er tiltænkt at skulle lægge et sikkerhedsnet under de grupper på arbejdsmarkedet,
som ikke har helbred til bestemmelserne om den senere tilbagetrækning. Men reglerne for tilkendelse af
seniorførtidspension er alt for restriktive, da de stort set ligger på linje med kravene for at få tilkendt almindelig
førtidspension. Man bør derfor revurdere ordningen med henblik på at indføre mere lempelige kriterier for
tilkendelse seniorførtidspension for personer, der er psykisk eller fysisk nedslidte.
4.
5. Endelig vil FTF udtrykke forundring over, at regeringen netop har nedlagt den seniortænketank, som skulle
have fremlagt konkrete forslag til et godt arbejdsliv for seniorer. Når vi i fremtiden skal blive på
arbejdsmarkedet, indtil vi er over 70 år, er der brug for at tænke på at indrette arbejdsmarkedet og
lovgivningen, så det også bliver muligt.
Jette Høy
Konsulent
Tlf: +45 33 36 88 45 - Mobil: +45 20 40 88 45 - E-mail: jeho@ftf.dk
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - Postboks 1169 - 1010 København K.
Tlf: +45 33 36 88 00 - Fax: +45 33 36 88 80 - E-mail: ftf@ftf.dk - www.ftf.dk
– – –
1
Torben Steen Hede
Fra: Brian Siggaard <BRS@kl.dk>
Sendt: 19. oktober 2015 15:00
Til: Torben Steen Hede; Karina Miller; Marie-Louise Outzen
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering
af folkepensionsalderen)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; høringsliste.pdf; lovforslag om pensionsalder mhp ekstern
høring.pdf
Kære alle
Ingen bemærkninger fra KL.
Mvh
Brian Siggaard
Fra: Marie‐Louise Outzen [mailto:MOU@star.dk]
Sendt: 23. september 2015 08:52
Til: Betina Høireby <bho@lo.dk>; Birgitte Kjelgaard Andersen <BKA@star.dk>; Brian Siggaard <BRS@kl.dk>; Christian
Sølyst <cso@lo.dk>; Claus Jørgensen, 3F <claus.joergensen@3f.dk>; Erik Simonsen, DA <ees@da.dk>; Jens Erik Zebis
<JEZ@star.dk>; Jens Mølbach, AC <jens.moelbach@ac.dk>; Jørgen Bang‐Petersen <jbp@da.dk>; Karen Louise Riis
<klr@ak‐samvirke.dk>; Karina Miller <KFM@star.dk>; Kirsten Brix Pedersen <KBP@star.dk>; Kirsten Kvist, FTF cc af
materiale <kiak@ftf.dk>; Lea Gyring, LO cc af materiale <lgy@lo.dk>; Mads Busck, LO <mbs@lo.dk>; Marie‐Louise
Outzen <MOU@star.dk>; Morten Bergulf <MBE@ask.dk>; niels bjerre, AC <nbj@aka.dk>; Ole Steen Olsen, Dansk
Erhverv Arbejdsgiver <oso@danskerhverv.dk>; Sonny Andersen, HK/Danmark <49soa@hk.dk>; Thomas
Christiansen, LH <thc@lederne.dk>; Thomas Qvortrup Christensen, DI‐organisation for erhvervslivet <tqch@di.dk>;
Torben Dam Jensen, FTF <toda@ftf.dk>; Ulrik Frese, LH <ufr@lederne.dk>; Ulrik Petersen <ULP@kl.dk>
Cc: Torben Steen Hede <tsh@star.dk>; Bent Nielsen <bent@star.dk>
Emne: Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen)
Kære ydelsesudvalg
Vedlagt sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension til jeres bemærkninger, idet regulering af
folkepensionsalderen har betydning for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes sendt til Torben Steen Hede, tsh@star.dk, Karina Miller, kfm@star.dk
og Marie‐Louise Outzen mou@star.dk senest tirsdag den 20. oktober 2015, kl. 10.00.
Venlig hilsen
Marie-Louise Outzen
Fuldmægtig
Kontor for Arbejdsmarkedsydelser
Direkte telefon: 72 14 21 28
E-mail: mou@star.dk
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Tlf.: +45 7214 2000
Sikker e-mail: star@star.dk
Hjemmeside: www.star.dk
Danish Agency for
Labour Market and Recruitment
Njalsgade 72 A
2300 København S.
Phone: +45 7214 2000
Secure e-mail: star@star.dk
Website: www.star.dk
2
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
Sagsnr. 14-3212
Vores ref. EKH/csoe/bho
Deres ref. 2015-1621/tsh
Sendt pr. e-mail: tsh@star.dk, kfm@star.dk, mou@star.dk Den 20. oktober 2015
Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepen-
sionsalderen)
LO har modtaget høring over udkast til lov om ændring af lov om social pension (re-
gulering af folkepensionsalderen).
Lovforslaget medfører, at folkepensionsalderen bliver 68 år for personer født efter 31.
december 1962. Formålet med lovforslaget er ”at sikre, at danskernes stigende levetid
også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet”.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremrykning på 5 år til 2019-2022 af
den ved velfærdsreformen vedtagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra
65 til 67 år.
Tilbagetrækningsreformen indebærer, at tilbagetrækningstidspunktet for mange ældre
først kan ske 8 år senere i 2030 i forhold til tilbagetrækningstidspunktet i 2013. Det
skyldes ikke mindst, at opstramningerne i efterlønsordningen har fået mange til at
melde sig ud. For de resterende betyder forkortelsen af efterlønsperioden fra 5 til 3 år,
at de tidligst kan trække sig tilbage som 65-årige. Forhøjelsen af folkepensionsalde-
ren har således betydning for en række andre ydelser, så som f.eks. efterløn.
LO finder, at den kraftige stigning vil have alvorlige konsekvenser for LO’s nedslidte
medlemmer.
Der er i forvejen udfordringer med at fastholde de mest nedslidte grupper på arbejds-
markedet og med udsigt til, at de nu skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, bliver
udfordringen endnu større.
Lovforslagets forhøjelse af tilbagetrækningstidspunktet aktualiserer behovet for en
god seniorpolitik. Den stigende tilbagetrækningsalder bør ledsages af en bedre seni-
orpolitik.
Mange lønmodtagere vil få svært ved at fortsætte i deres job, til de fx bliver 68 år,
som følge af hårde fysiske og psykiske job eller manglende kompetencer.
Med tilbagetrækningsreformen blev der indført en seniorførtidspension, som skulle
imødekomme de nedslidte lønmodtageres behov for en værdig tilbagetrækning efter
et langt arbejdsliv med nedslidning.
2
Tilgangen til ordningen har været langt mindre end forventet, og ordningen har blandt
andet mødt en del kritik for, at mange nedslidte lønmodtagere har svært ved at opfyl-
de betingelserne for at modtage seniorførtidspensionen. Mange af dem, der har de
fysisk krævende job, har således ikke mulighed for at blive omfattet af ordningen.
Ifølge tal fra Ankestyrelsen blev der i 2014 tilkendt seniorførtidspension til i alt 189
personer, og i 1. kvartal 2015 var der 48 nye tilkendelser.
Da lovforslaget blev fremsat, skønnedes det, at antallet af personer, der modtager
seniorførtidspension ville være knap 900 helårspersoner i 2014 og knap 2.700 helårs-
personer i 2015[1]
.
Det er helt afgørende at finde løsninger, så alle får en god afslutning på deres arbejds-
liv.
Derfor er det helt afgørende at finde løsninger, så alle får en god afslutning på deres
arbejdsliv.
LO finder i den forbindelse, at det er en stor fejltagelse, at beskæftigelsesministeren
har valgt at nedlægge seniortænketanken. Formålet med tænketanken var at kortlægge
udfordringerne og komme med en række anbefalinger til, hvordan arbejdsmarkedet
bedst kan indrettes til den stigende tilbagetrækningsalder.
Nedlæggelsen af seniortænketanken fjerner ikke udfordringen.
LO anbefaler derfor, at regeringen finder andre veje til at drøfte med arbejdsmarke-
dets parter, hvordan de nødvendige seniorpolitiske forbedringer kan opnås.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
[1]
Kilde: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension
1
Torben Steen Hede
Fra: Birgitte Jørgensen - BTJ <BTJ@atp.dk>
Sendt: 20. oktober 2015 14:00
Til: Torben Steen Hede; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: VS: høring - lovforslag om ændring af folkepensionsalder
Vedhæftede filer: Høring over udkast til lovforslag ændring af lov om social pension (regulering af
folkepensionsalderen)
Udbetaling Danmark har ikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering
af folkepensionsalderen).
Venlig hilsen
Birgitte Jørgensen
Udbetaling Danmark
Juridisk Konsulent · Driftsjura
Direkte nummer · Mobil +45 23 28 35 02
E-mail BTJ@ATP.DK
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon +45 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!