Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring
(Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af
12. januar 2015, som ændret senest ved lov nr. 1000 af 30.
august 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli
1955 til den 31. december 1962.
6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december
1962.«
2. I § 72 e ændres »2015« til: »2020«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved lov nr. 1490
af 23. december 2014, foretages følgende ændring:
1. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige
en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som ale-
ne er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge
af denne lov, lov om social pension eller af ændringer af dis-
se love.«
§ 3
Loven træder i kraft den 29. december 2015.
Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13279
BE006544
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Efter lov om social pension skal det i 2015 og derefter
hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal regule-
res. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lo-
vens reguleringsbestemmelser med virkning fra 1. januar i
kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen
reguleres.
En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler
viser, at folkepensionsalderen i 2015 skal reguleres med 1 år
og fastsættes til 68 år med virkning fra 1. januar 2030.
Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til
68 år for alle født efter 31. december 1962, dvs. for perso-
ner, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig foreslås, at
lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste regu-
lering af folkepensionsalderen skal ske i 2020, dvs. at der i
2020 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepen-
sionsalderen.
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensi-
onsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december
2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politi-
ske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremryk-
ning på 5 år til 2019-22 af den ved velfærdsreformen ved-
tagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 til
67 år, men ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at
sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere akti-
ve år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsal-
deren bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssy-
stemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finan-
siering af det danske velfærdssamfund mange år fremover,
og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når
der bliver flere ældre.
Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en
eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov.
Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsal-
deren har central betydning for borgernes planlægning af de-
res arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.
Forhøjelsen af pensionsalderen indebærer en forøgelse af
udgifterne til arbejdsskadeerstatning. Ændringen af arbejds-
skadesikringsloven har til formål at sikre, at de sikringsplig-
tige arbejdsgivere ikke kan opsige en forsikring på grund af
en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en for-
øgelse af udgifterne, der er en følge af den forhøjede folke-
pensionsalder. Samtidig indebærer ændringen, at det samme
gælder for fremtidige ændringer af både arbejdsskadesi-
kringsloven og lov om social pension.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
Der skal i henhold til § 72 e i lov om social pension frem-
sættes lovforslag om revision af lovens § 1 a i 2015. I hen-
hold til § 1 a, stk. 2, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år
beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter
31. december 1962 skal reguleres. Folkepensionsalderen
fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra
1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensi-
onsalderen reguleres.
De gældende bestemmelser i lovens § 1 a og § 72 e om
regulering af folkepensionsalderen (§ 1 a) og om revision af
§ 1 a (§ 72 e) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december
2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politi-
ske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Folkepensionsalderen er 65 år i 2015 og forhøjes til 67 år i
årene 2019-22 med ½ år hver 1. januar i perioden. En per-
sons folkepensionsalder afhænger af fødselsdatoen, som vist
i tabellen nedenfor.
Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fast-
sættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de sene-
ste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og
fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der
afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen regu-
leres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fast-
sættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter
det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 eller senere 67 år + evt. regulering
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforsla-
gets indhold
Det fremgår af § 72 e i lov om social pension, at beskæfti-
gelsesministeren i 2015 skal fremsætte lovforslag om revisi-
on af lovens § 1 a, der fastsætter folkepensionsalderen.
2
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref-
ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for
personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.
Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens §
1 a, stk. 3. Beregningen tager udgangspunkt i den gennem-
snitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2013-14) på
grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den gen-
nemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,3 år ifølge Dan-
marks Statistiks dødelighedstavle for 2013-14. Folkepensi-
onsalderen skal derfor efter lovens § 1 a, stk. 3, beregnes til:
83,3 + 0,60 – 14,5 = 69,4 år. Den således beregnede folke-
pensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve
år, dvs. her til 69,5 år. Da folkepensionsalderen efter loven
højest kan reguleres med 1 år ad gangen, skal folkepensions-
alderen fastsættes til 68 år med virkning fra 2030. Det vil si-
ge, at folkepensionsalderen for personer født 1. januar 1963
eller senere bliver 68 år. Folkepensionsalderen fastsættes
med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år,
hvori folkepensionsalderen reguleres, dvs. 1. januar 2030.
Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydel-
ser efter en række andre love med aldersgrænser, som refe-
rerer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsalde-
ren), herunder lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
lov om arbejdsskadesikring, lov om delpension, lov om tje-
nestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til
danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om for-
urenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer
m.v. (personskatteloven), lov om beskatningen af pensions-
ordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.
For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensi-
onsalderen for personer født efter den 31. december 1962.
Forhøjelsen af efterlønsalderen sker således med et varsel på
12 år, dvs. med virkning fra 2027. Forhøjelse af folkepensi-
onsalderen med virkning fra 2030 medfører dermed økono-
miske konsekvenser for efterlønsordningen i 2027.
Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf.
§ 1 a i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pen-
sionsbeskatningsloven), fastsat til 5 år før folkepensionsal-
deren for personer født efter 30. juni 1960.
2.2 Ændring af revisionsbestemmelsen (§ 72 e)
2.2.1. Gældende ret
I henhold § 72 e i lov om social pension skal beskæftigel-
sesministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af lo-
vens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref-
ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for
personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af
20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntnin-
gen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærds-
reform. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
der mellem forligspartierne er enighed om, at en eventuel
forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at
baggrunden herfor er, at partierne finder, at fastlæggelsen af
folkepensionsalderen har særdeles central betydning for bor-
gernes planlægning af deres arbejdsliv.
Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at
uanset om der sker en regulering af folkepensionsalderen el-
ler ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5
år senere igen skal tages stilling til revision. På den bag-
grund foreslås, at revisionsbestemmelsen ændres således, at
det fastsættes, at der i 2020 skal fremsættes lovforslag om
revision af lovens § 1 a.
2.3. Ændring af lov om arbejdsskadesikring
2.3.1. Gældende ret
Forhøjelsen af folkepensionsalderen medfører merudbeta-
linger efter lov om arbejdsskadesikring. Dette skyldes, at
udbetalingen af en løbende erstatning for tab af erhvervsev-
ne og for tab af forsørger sker indtil det tidspunkt, hvor
modtageren får ret til folkepension. Samtidig indebærer for-
højelsen af folkepensionsalderen, at erstatninger, der tidlige-
re er udbetalt og fremover udbetales som engangserstatnin-
ger (kapitalerstatninger), forhøjes tilsvarende.
Udgifterne til erstatning finansieres af arbejdsgiverne ved
betaling af præmie og bidrag til forsikringsselskaberne og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.fl., der udbe-
taler erstatningerne til tilskadekomne og efterladte.
Det fremgår af § 89 i arbejdsskadesikringsloven, at ved
ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der medfører mer-
omkostninger til erstatning m.v. - og dermed meromkostnin-
ger for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) - kan forsikrings-
tagerne ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse
af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgif-
terne, der er en følge af lovændringen.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og
lovforslagets indhold
Forhøjelsen af folkepensionsalderen har betydelige mer-
omkostninger på arbejdsskadeområdet, og Beskæftigelses-
ministeriet vurderer, at det ikke kan udelukkes, at disse mer-
omkostninger vil kunne påvirke forsikringsselskabernes
præmieopkrævning fremadrettet. Den gældende formulering
af § 89 i arbejdsskadesikringsloven tager alene højde for de
meromkostninger, der var en følge af blandt andet de nye
skadebegreber, der blev indført ved lov nr. 422 af 10. juni
2003. Bestemmelsen tager ikke højde for efterfølgende æn-
dringer af arbejdsskadesikringsloven. Der er derfor ved ef-
3
terfølgende ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der har
haft meromkostninger til følge, medtaget en bestemmelse
svarende til § 89 i pågældende ændringslov.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at reglen om forsik-
ringstagernes manglende adgang til at opsige eksisterende
forsikringsaftaler udvides, således at den omfatter ændringer
af både lov om social pension og ændringer af arbejdsska-
desikringsloven, der medfører meromkostninger for forsik-
ringstagerne (arbejdsgiverne).
Herved sikres, at forsikringstagerne ikke kan opsige for-
sikringsaftaler på grund af en forhøjelse af præmien, der ale-
ne er begrundet i en forøgelse af udgifterne som følge af dis-
se ændringer, herunder meromkostninger som følge af for-
højelsen af folkepensionsalderen.
Forslaget er udmøntet i lovforslagets § 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Folkepension, efterløn m.v.
Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklin-
gen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra
2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december
2006. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget
med tilbagetrækningsaftalen, indebærer reguleringen af fol-
kepensionsalderen i 2030 og efterlønsalderen i 2027 (direk-
te) mindreudgifter til folkepension og efterløn, samt (afled-
te) merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige
overførsler i årene omkring 2030, jf. nedenstående tabel. Da
lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid
er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindekse-
ring fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for
de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med andre
ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finans-
ers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i over-
ensstemmelse med de aftalte principper. Det vil derfor ikke
have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget,
men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis
forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at levetidsindekse-
ringen af pensionsalderen bidrager til en styrkelse af den fi-
nanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 60 mia. kr.
(2015-niveau).
Mia. kr., 2015-niveau 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
Folkepensionsalder 67 år 67 år 67 år 68 år 68 år 68 år 68 år 68 år
Folkepension:
Helårsmodtagere (i tus.) 0 0 0 -70 -74 -76 -78 -77
Udgifter 0,0 0,0 0,0 -8,2 -8,6 -8,9 -9,1 -9,0
Efterløn:
Helårsmodtagere (i tus.) -9 -8 -12 1 1 -4 -3 -4
Udgifter -1,5 -1,5 -2,0 0,2 0,3 -0,7 -0,5 -0,8
Førtidspension:
Helårsmodtagere (i tus.) 0 1 1 16 17 18 18 18
Udgifter 0,1 0,1 0,2 3,0 3,1 3,2 3,3 3,3
Øvrige overførsler:
Helårsmodtagere (i tus.) 2 2 3 12 12 13 14 14
Udgifter 0,6 0,6 0,6 1,8 1,9 2,0 2,0 2,0
Udgifter i alt -0,8 -0,8 -1,2 -3,2 -3,4 -4,4 -4,3 -4,3
Anm. : Der er korrigeret for afrundingsafvigelser i opgørelsen af udgifter i alt.
3.2. Arbejdsskadeerstatninger
Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensions-
alderen. Forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år
med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merud-
gift på ca. 152 mio. kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger,
når ændringen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer en
stigning i arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i
arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil sige en sam-
let årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., hvoraf ca. 48 mio. kr.
vedrører de offentlige arbejdsgivere. Ved fremtidige forhø-
jelser af pensionsalderen kan der forventes yderligere årlige
merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg til de udgif-
ter, som her er beregnet.
Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil
være væsentlig højere end i de følgende år, idet forsikrings-
selskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af lov-
givningen om finansielle virksomheder, skal foretage hen-
sættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der
er en følge af forhøjelsen, i forhold til tidligere skadeårgan-
ge det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette gælder både
sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejdsska-
deerstatning på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, og
sager, hvor der før ikrafttrædelsen er udmålt en endelig er-
4
statning, som skal genoptages og forhøjes. Der foretages
alene hensættelser i sager om ulykker, men ikke i sager om
erhvervssygdomme. Princippet bag hensættelserne er, at de
skønnede fremtidige udgifter opgøres til nutidsværdi og
dækkes med yderligere hensættelser det år, hvor lovforslaget
træder i kraft. Ved skønnet over merudgifterne på arbejds-
ulykkesområdet er der regnet med hensættelser i ulykkessa-
ger, både for de private arbejdsgivere og for staten, regio-
nerne og kommunerne.
Det skønnes, at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og
arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr.,
som vedrører skadesårgangene 2004 – 2015, hvoraf merud-
giften for offentlige arbejdsgivere udgør 264 mio. kr. Skøn-
nene er behæftet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige
forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne
forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år
lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.
Arbejdsskadestyrelsen skal genoptage ca. 5.500 sager,
hvori der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det
fyldte 67. år, og hvor folkepensionsalderen nu forhøjes. De
administrative udgifter i forbindelse med genoptagelse ud-
gør cirka 14 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser af denne del af lovforslaget
fremgår i hovedtræk af tabellen nedenfor.
Merudgiften til arbejdsskadeerstatninger ved at folkepensionsalderen hæves fra 67 år til 68 år (mio. kr. i 2015-niveau).
Stat Region Kommuner Offentlige i alt Private arbejdsgive-
re
Merudgifter i alt
2015 80 27 157 264 742 1.005
2016 11 4 21 36 100 136
2017 10 3 20 34 93 127
2018 11 4 21 35 97 132
2019 11 4 22 37 100 137
2020 12 4 22 38 104 142
2030 16 5 28 48 127 175
Anm. : Tallene er afrundet og summer derfor ikke op.
Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i for-
sikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning i
bidraget til AES. For de selvforsikrede vil merudgiften opstå
som en stigning i udgifterne til arbejdsskadeerstatninger
samt en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring (AES).
Ændringen vil medføre et skatteprovenu fra den del af ud-
giften, som vedrører løbende ydelser, idet de løbende ydel-
ser er skattepligtige. Skatteindtægten kommer først fra 2030,
hvor erstatningen for det ekstra år, inden folkepensionsalde-
ren nås, kommer til udbetaling. Modsat vil de private ar-
bejdsgivere have fradragsret for udgiften til arbejdsskades-
forsikringen allerede på det tidspunkt, hvor betalingen fore-
tages. Fradragsværdien svarer til selskabsskattesatsen. Ved
beregningerne er forudsat, at lovforslaget træder i kraft den
29. december 2015.
Lovforslaget indebærer ikke herudover økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
3.3. Forhandling med kommunerne
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter forud for det tidspunkt, hvor for-
højelsen af folkepensionsalderen får virkning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede
udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da erstatningerne til-
kendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De for-
sikrede arbejdsgivere vil få en merudgift herved som følge
af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og
som en stigning i bidraget til AES.
Arbejdsskadeerstatninger tilkendes frem til folkepensions-
alderen. Forhøjelse af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år
med virkning fra 2030 skønnes at medføre en samlet merud-
gift på ca. 152 mio. kr. årligt, til arbejdsskadeerstatninger,
når ændringen er fuldt indfaset i 2030. Hertil kommer en
stigning i arbejdsmiljøbidraget på 2 mio. kr. og en stigning i
arbejdsskadeafgiften på ca. 21 mio. kr. Det vil sige en sam-
let årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., hvoraf merudgiften
for private arbejdsgivere udgør ca. 127 mio. kr. Ved fremti-
dige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes yderli-
gere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i tillæg
til de udgifter, som her er beregnet
Det skønnes, at merudgiften inkl. arbejdsmiljøbidrag og
arbejdsskadeafgift i året for ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr.,
som vedrører skadesårgangene 2004-2015, hvoraf merudgif-
ten for private arbejdsgiver andrager ca. 742 mio. kr. Skøn-
nene er behæftet med betydelig usikkerhed. Ved fremtidige
forhøjelser af pensionsalderen vil der på samme måde kunne
forventes at være ekstraordinære merudgifter det første år
lovgivningen træder i kraft som følge af solvensreglerne
På lang sigt, dvs. fra 2030, skønnes forslaget som anført at
ville medføre merudgifter for de private arbejdsgivere på
samlet cirka 127 mio. kr. Reguleringen af folkepensionsal-
deren skønnes dog samlet set at medføre positive strukturel-
le virkninger for erhvervslivet m.v.
Der vil være visse administrationsomkostninger i forsik-
ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalin-
5
ger. Derudover skønnes der ikke at være administrative eller
øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. septem-
ber 2015 til den 20. oktober 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet,
Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring, ASE, ATP, Beskæftigelsesrå-
dets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer,
Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Den dan-
ske Aktuarforening, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,
Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-
givere GLS-A, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Le-
derne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorga-
nisationer, Socialchefforeningen, Udbetaling Danmark og
Ældre Sagen.
9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Merudgift til arbejdsskadeerstatninger:
2015: 264 mio. kr.
2016: 36 mio. kr.
2017: 34 mio. kr.
2018: 35 mio. kr.
2019: 37 mio. kr.
2020: 38 mio. kr.
2030: 48 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen 14 mio. kr. til genoptagelse af arbejdsska-
desager.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Positive strukturelle virkninger for er-
hvervslivet m.v. af den højere folke-
pensionsalder.
Merudgift til forsikringspræmier og hensæt-
telser:
2015: 742 mio. kr.
2016: 100 mio. kr.
2017: 93 mio. kr.
2018: 97 mio. kr.
2019: 100 mio. kr.
2020: 104 mio. kr.
2030: 127 mio. kr.
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Visse administrationsomkostninger i forsik-
ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de
ekstra udbetalinger.
Miljømæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige til folkepension,
efterløn og andre overførsler, idet reguleringen af folkepensionsalderen i 2030 som følge af lovforslaget allere-
de indgår i forudsætningerne for finanspolitikken. Det vil derimod have betydelige økonomiske konsekvenser,
hvis forslaget ikke vedtages.
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folkepensionsalderen er efter gældende regler:
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 eller senere 67 år + evt. regulering
Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år
for personer født 1. januar 1963 eller senere. Folkepensions-
alderen skal i 2015 efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension
fastsættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de se-
neste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og
fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Da
den gennemsnitlige levetid for en 60-årig de seneste to år
(2013-14) er 83,3 år ifølge Danmarks Statistiks dødeligheds-
tavle for 2013-14, bliver den beregnede folkepensionsalder
69,4 år. Den således beregnede folkepensionsalder skal efter
loven afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen
reguleres efter loven med højst 1 år ad gangen. Folkepensi-
onsalderen skal derfor i 2015 forhøjes med 1 år til 68 år med
virkning pr. 1. januar 2030, dvs. den 1. januar i kalenderåret
15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Folkepensionsalderen bliver efter forslaget:
Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 - 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 – 31. december 1966 68 år
1. januar 1967 eller senere 68 år + evt. regulering
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 2
Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelses-
ministeren i 2015 fremsætte lovforslag om revision af lo-
vens § 1 a. Denne revisionsbestemmelse blev indført ved lov
nr. 1586 af 20. december 2006. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvor det fremgår, at
det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folke-
pensionsalderen for personer født efter 31. december 1962
skal reguleres. I bemærkninger til lovforslaget til ovennævn-
te lov er anført, at uanset om der sker en regulering af folke-
pensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen æn-
dres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til re-
vision.
På den baggrund foreslås, at revisionsbestemmelsen æn-
dres således, at det fastsættes, at der i 2020 skal fremsættes
lovforslag om revision af lovens § 1 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 89 i arbejdsskadesi-
kringsloven kan forsikringstagerne ikke opsige forsikringer-
ne uden for hovedforfald på grund af præmiestigninger, der
alene var en følge af blandt andet indførelsen af de nye ska-
debegreber ved lov nr. 422 af 10. juni 2003.
Bestemmelsen tager ikke højde for efterfølgende ændrin-
ger af arbejdsskadesikringsloven eller af anden lovgivning.
Ved efterfølgende ændringer af arbejdsskadesikringsloven,
der har medført meromkostninger, er der derfor medtaget en
tilsvarende bestemmelse i pågældende ændringslov.
Det foreslås at fremtidssikre § 89 i arbejdsskadesikrings-
loven således, at den får et generelt indhold og kan anvendes
ved fremtidige ændringer af både arbejdsskadesikringsloven
og lov om social pension, der medfører meromkostninger på
7
arbejdsskadeområdet og dermed behov for, at forsikringssel-
skaberne forhøjer præmierne til forsikringstagerne i en for-
sikringsperiode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at fremti-
dige ændringer af såvel arbejdsskadesikringsloven som lov
om social pension, der medfører meromkostninger for ar-
bejdsgiverne og dermed behov for præmieforhøjelser vedrø-
rende arbejdsskadeforsikringen, ikke kan danne grundlag for
en opsigelse af eksisterende forsikringsaftaler vedrørende
arbejdsskadeforsikringen. Det forudsættes, at præmieforhø-
jelsen alene vedrører de pågældende lovændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 29. december
2015. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forud-
sat skal have virkning fra 1. januar 2030, skal loven træde i
kraft i 2015.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
10 af 12. januar 2015, som ændret senest ved lov
nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 1 a. Folkepensionsalderen er:
1) 65 år for personer, der er født før den 1. janu-
ar 1954.
2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra
den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.
3) 66 år for personer, der er født i perioden fra
den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.
4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra
den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.
1. § 1 a, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
5) 67 år for personer, der er født efter den 30. ju-
ni 1955.
»5) 67 år for personer, der er født i perioden fra
den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.
6) 68 år for personer, der er født efter den 31.
december 1962.«
Stk. 2-3. …
§ 72 e. Socialministeren fremsætter i 2015 for-
slag om revision af denne lovs § 1 a.
2. I § 72 e ændres »2015« til: »2020«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest
ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ik-
ke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse
af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse
af udgifterne, der er en følge af denne lov.
1. § 89 affattes således:
Ȥ 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ik-
ke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse
af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse
af udgifterne, der er en følge af denne lov, lov om
social pension eller af ændringer af disse love.«
§ 3
9
Loven træder i kraft den 29. december 2015.
10